[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

SA: De tre lederne ved hvert sitt institutt, direktør Johan Keller ved De Kellerske anstalter, forstander Georg Jørgensen ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet i Fredericia og forstander Rasmus Malling-Hansen ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet i København samarbeidet ved et flertall tilfeller til det beste for alle døvstumme barn i Danmark på 1800-tallet. De var hver for seg en enorm drivkraft for å skaffe disse vanskeligstilte barna en god opplæring og utdanning, men noen ganger røk de i tottene på hverandre i full offentlighet og ingen syntes å ville spare på kruttet. Sinte innlegg føk mellom dem i full offentlighet, og den følgende utvekslingen av artikler i Berlingske Tidende er således meget typisk for disse herrer. Denne gangen er det Jørgensen og Malling-Hansen mot Keller, men Malling-Hansen hadde også sine alvorlige feider med Jørgensen på et senere tidspunkt.

I dag vil man sikkert undre seg over hvorfor disse uenighetene ikke kunne tas internt mellom disse herrene, for det kan neppe ha bidratt til å sette deres virksomhet i et godt lys i offentligheten at disse hissige disputtene ble tatt i full offentlighet. Vi som kjenner til Malling-Hansens personlighet vet godt at han kunne ha et megget hissig temperament og ryke opp i sinne, mens sakligheten ble så som så. Men så falt han på den andre siden hurtig til ro igjen og evnet å se sakene med mere objektive øyne. Mye tyder på at både Keller og Jørgensen hadde samme type temperament. Kanskje var de å betrakte som tre småkonger i hvert sitt rike, dvs på hvert sitt institutt?

JMC: For at få den fulde forståelse for striden mellem RMH og Keller bør artiklene læses sammen med øvrige relevante dokumenter og offentlige breve i sagen:

1. Dagbladet 18830523: Opfordring
2. Morgenbladet 18830828: artikel af Keller
3. Berl. Tid.18830908: RMHs og Jørgensens protest
4. Berl. Tid.18830910: Kellers svar
5. Berl. Tid. 18830922: RMHs andet indlæg
6. Berl. Tid. 18830927: Kellers gensvar.

7. Berl. Tid. 1883.10.18: Møte i Abnormeskolens venner.  

Det var nedenstående meddelelse fra Johan Keller som fik Rasmus Malling-Hansen til at rette et angreb mod ham i et offentligt brev, publiceret i Berlingske Tidendes anden udgave den 8 september 1883. Se den fuldstændige transkribering med vore kommentarer af Malling-Hansens og Georg Jørgensens fælles protest.

Den verbale fejde som siden fulgte, fik blandt andet den konsekvens at Malling-Hansens chef, J.P.Trap, afsagde sig sin plads i bestyrelsen for ”Abnormskolens Venner”, men han forblev dog medlem.

     Den Opfordring fra Bestyrelsen af
Foreningen ”Abnormskolens Ven-
ner, som i afvigte Maj[1] indrykkedes i
Hovedstadens større Blade og desforuden
udsendtes til Mænd, der forudsattes at
forene Evne med Vilje til at støtte en
god Sag, om Hjælp til Skabelsen af et
P e n s i o n s f o n d  og et dermed forbundet
H v i l e h j e m  for Lærere, Lærerinder og
Funktionærer ved Abnormskolen, har for-
uden den betydningsfulde Gave fra Mur-
mester J.Chr. Madsen, der har været
omtalt i Morgenbladet, indbragt følgende
Bidrag: Anlægsentreprenør R. Ander-
sen 500 Kr., en ubenævnt 10 Kr., Arki-
tekturmaler E.Hetsch 10 Kr. aarlig, In-
stitutsbestyrerinde, Frøken E.A.Mathie-
sen 50 Kr., og Pastor emer. Petri 30 Kr.
     Skjønt de nævnte Gaver selvfølgelig
er modtagne med hjærtelig Tak og Paa-
skjønnelse, og skjønt navnlig den til et
Hvilehjem bestemte Bygning maa betrag-
tes som et værdifuldt Grundlag for en
Alderdomsforsørgelse for Abnormskolens
Lærer- og Tilsynspersonale, vil dog en
større Tilslutning til det omhandlede
Formaals Fremme ikke kunne undværes,
dersom der skal være Haab om Opgavens
heldige Løsning, da de i Hvilehjemmet
indestaaende Prioriteter efterhaanden maa
indløses, for at det kan træde i fuld
Virksomhed, og da et Pensionsfond ved
Siden af Friboligen ikke vil kunne sav-
nes, dersom der nogenlunde fyldigt skal
sørges for dem, der har opbrugt deres
Kræfter i Abnormskolens Gjerning.
     I Bestyrelsens Navn udtaler jeg der-
for Haabet om, at Menneskevenner, der
saa ofte har vist deres Interesse for den
Abnorme, ikke vil glemme dem, hvis Liv
have været disse ofret.

              Johan Keller.

Berlingske Tidende 1883.09.08.

JMC: Johan Keller besvarede dette indlæg samme dag, men vi finder hans svar i Berlingske Tidende den 10 september 1883. Hans afvisende svar fik imidlertid Malling-Hansen til at fortsætte ordstriden med et langt indlæg, publiceret i Berlingske Tidende den 22 september. Johan Keller besvarede dette sidstnævnte læserbrev med et indlæg publiceret den 18 oktober i samme avis.

”Abnormsskolernes Pensionsfond

Og Hvilehjem”

     Som Ordfører for Foreningen ”Abnorm-
skolens Venner” har Hr. Professor Keller i
”Berlingske Tidende” for 28de f.M. paakaldt
den offentlige Godgjørenhed til Bedste for
”Lærere, Lærerinder og Functionairer ved Ab-
normskolen”.
     Baade ved Udtrykkene ”A b n o r m s k o
l e r n e s P e n s i o n s f o n d” og ved
Ordene “L æ r e r e, L æ r e r i n d e r og
F u n c t i o n a i r e r ved A b n o r m-
s k o l e n” er dette Opraab kommet til
at omfatte ogsaa samtlige Lærere, Lærerinder
og Functionairer ved det kgl. Døvstumme-
Institut i Kjøbenhavn og ved det kgl. Døv-
stumme-Institut i Fredericia, ialt 36 Personer,
af hvilke kun tre ere Medlemmer af For-
eningen.
     I Anledning heraf nødes vi til at erklære,
at Professor Keller ikke har modtaget nogen
Bemyndigelse til at medoptage begge Insti-
tuters s a m t l i g e Personale i en saadan Hen-
vendelse til Offentligheden.
     Professor Keller har jo vel en utvivlsom
Ret til at optræde som Ordfører for For-
eningen ”Abnormskolens Venner”; men mere
utvivlsomt turde det være, at han savner al
Ret til at udtale sig – som i det foreliggende
Opraab – paa den hele ”Abnormskoles” eller
paa ”Abnormskolernes” Vegne; mod dette
Professorens selvlavede Formynderskab over
samtlige Abnormanstalter maae vi ialtfald for
vort Vedkommende paa det Bestemteste pro-
stere.
     De kgl. Døvstumme-Instituter i Kjøben-
         havn og Fredericia, September 1883.
              R. M a l l i n g - H a n s e n
              G e o r g  J ø r g e n s e n.

Berlingske Tidende 1883.09.10.

Nedenstående læserbrev bør læses sammen med to andre artikler, hvori debatten fortsætter: Berlingske Tidende den 22 september 1883 og samme avis den 18 oktober 1883.

    ”Abnormskolernes Pensionsfond og
Hvilehjem”. Forstanderne for de kgl.
Døvstummeinstituter i Kjøbenhavn og Frede-
ricis, dHrr. Pastor M a l l i n g  H a n s e n
og G e o r g  J ø r g e n s e n, have i “Berlingske
Tidende”[1] for i Aften “seet sig nødte til at
nedlægge Protest mod mit selvlavede For-
mynderskab over samtlige Abnormanstalter.”
Anledningen er min Udtalelse i dette Blad
af 28de forrige Maaned. Dersom de Herrer
havde givet sig Tid til at læse rigtigt, inden
de ”saae sig nødte til at protestere”, vilde de
have indseet,at Udtrykket ”Lærere, Lærer-
inder og Funktionairer” ved Abnormanstal-
terne ikke ere eensbetydende med Lærerne,
Lærerinderne og Funktionairerne ved samt-
lige Abnormanstalter, og at jeg derfor ikke
har tilranet mig noget Formynderskab, som
ikke med Rette tilkommer mig, hvorfor det
mig tiltænkte Slag har været ”en Kamp med
Veirmøller”.
     Kjøbenhavn, den 8 Septbr. 1883

                   J o h a n  K e l l e r

Berlingske Tidende 1883.09.22.

JMC: Med dette meget lange og oprørte indlæg – 8 sider ved min udskrift, 2616 ord! – optrappede Malling-Hansen tonen i debatten med Johan Keller. Man mærker tydeligt, at dette er emner som engagerer ham stærkt. Man fornemmer også, at det måske handler om mere og andet end de fejl, som Malling-Hansen og Jørgensen anser at Keller har begået; der var igennem mange år et konkurrenceforhold mellem Johan Keller og Rasmus Malling-Hansen.
 

Det som vi kan bruge debatindlæggene til er at få en bedre forståelse af Malling-Hansens komplicerede personlighed og lære mere om hans synspunkter. Dette indlæg viser tydeligt hans indstilling til arbejdet som døvstummelærer for eksempel.

Man kan jo undre sig over at Berlingske Tidende tillod en debat så meget plads i spalterne? Men dels var både Malling-Hansen og Johan Keller meget kendte personer i danmark på dette tidspunkt; og dels var redaktionen måske fascineret af heftigheden i de synspunkter og følelser som fremkom på og mellem linierne?

SA: Sett utenfra kan intensiteten og omfanget av RMHs reaksjon på Kellers relativt beskjedne innlegg, som startet stridigheten, synes overdrevent og ganske ute av proposjoner i forhold til sakens innhold. RMH kunne jo valgt å tolke Kellers oppfordring om støtte til kun å gjelde Kellers egne ansatte, men RMH har åpenbart sterke følelser knyttet til sine ansattes arbeidsforhold, og følte seg meget støtt over at mange lesere ville kunne oppfatte det som at hans egne ansatte led under dårlige arbeidsforhold og slet seg ned uten å bli tatt vare på i alderdommen.

For å forstå RMHs realtivt voldsomme reaksjon, tenker jeg at vi må se den i forhold til hans egen meget velutviklede omsorgsfølelse både for sine ansatte og sine elever. Han forsøkte etter beste evne å forbedre forholdene ved sitt institutt gjennom hele sin periode som forstander, og jeg antar at han anså det som en grov fornærmelse mot seg selv som forstander når Keller fikk publisert et innlegg som fremstilte de ansatte i abnormeskolens forhold som såpass elendige. RMHs forhold til de døvstumme barna omtaltes av hans lærere som et omsorgfullt farsforhold, og ikke usannsynlig var hans forhold til sine ansatte preget av den samme ansvarsfullheten, og vi kjenner til flere tilfeller der RMH reagerer temmelig voldsomt når uteforstående kom med kritikk av forholdene ved Instituttet. Som RMH selv skriver, så hadde han ved et flertall tilfeller søkt om at hans ansatte som ble pensjonert måtte få en pensjon å leve av fra staten, og det var alltid blitt innvilget.

I denne sammenhengen bør vi også ha i minne om at dette ikke var den eneste stridigheten mellom Kellers private anstalter og de statlige instituttene som ble ledet av Malling-Hansen og Georg Jørgensen. Det var etablert et formell fordeling av elevene mellom de tre instituttene, der elevenes høreevne og kognitive evner skulle avgjøre ved hvilken av skolene de skulle få sin undervisning. De statlige instituttene fikk et fast budsjett fra staten, mens Kellers anstalter fikk støtte pr antall barn. RMH og Jørgensen mente Keller saboterte denne avtalte fordelingen, og tok inn elever som egentlig ikke hørte til hos dem, og at de gjorde dette for å få øket støtte fra staten. Dette ergret nok både Jørgensen og RMH i mange år, og skapte et særdeles dårlig klima dem imellom.

RMH var tidlig tilhenger av at også Kellers anstalter burde omgjøres til et statlig institutt, og i 1890 fikk han endelig sin vilje gjennom, da de danske politikerne vedtok hans plan for organiseringen av undervisningen ved de danske "abnormeskolene". Endelig fikk RMH oppfylt sitt ønske om at alle skulle underlegges en felles organisering og plan for undervisningen. RMH hadde helt siden hans og Kellers første avtale om den "danske deling" fra 1867 kjempet for at all undervisning av elever med spesielle behov skulle styres av en offentlig organisering, og hans sinne mot Keller skyldes nok i stor grad at han mente at Keller saboterte de inngåtte avtalene. I 1890 ble altså de Kellerske anstalter overtatt av staten, og det ble bygget et nytt institutt for døvstumme i Nyborg, og derved var RMHs visjoner blitt virkelighet.

Svar

til

Professor Joh. Keller

     I ”Berl.Tid” for 28de f.M. udstedte
De, Hr. Professor, et Opraab til den offent-
lige Godgjørenhed; De bad om Hjælp til
”Abnormskolernes Pensionsfond og Hvilehjem”
for ”Lærere, Lærerinder og Functionairer ved
Abnormskolen.”
     I dette Opraab talte De ikke blot som Ord-
fører for Foreningen ”Abnormskolens Venner”,
i hvilken Forening jo langtfra den hele
Abnormskole her i Landet er optagen, men
tillige som Ordfører og Værge for samtlige
Lærere, Lærerinder og Functionairer ved alle
Abnormanstalter i Danmark; til det første
havde De vel Bemyndigelse, til det sidste der-
imod ingen.
     Imod dette sidste, Deres Formynderskab
over samtlige Abnormanstalter, protesterede Hr.
Forstander Jørgensen og jeg i ”Berl. Tid”
for 8de d.M.
     I samme Blad for 10de ds. svarer De, at
dersom vi havde givet os Tid ”til at læse
rigtigt”, saa vilde vi ”have indseet, at Ud-
trykket Lærere, Lærerinder og Functionairer
ved Abnormanstalterne ikke er eensbetydende
med Lærerne, Lærerinderne og Functio-
nairerne ved samtlige Abnormanstalter”, og
at De derfor ikke havde tilranet Dem noget
Formynderskab, som ikke med Rette tilkom
Dem.
     Høitærede Hr. Professor! At Lærere osv.
- ikke er eensbetydende med Lærerne osv -
er en meget stor, en ængstelig stor Sandhed;
men kjedelig nok, den henhører desuagtet ikke
saa ganske til Kategorien 2 + 2 = 4, hvad
jeg skal søge at paavise.
     Raisonnementet i Deres Svar er jo føl-
gende: dersom de havde brugt det bestemte
Fleertal, Lærerne og Lærerinderne osv.,saa
havde de omfattet for mange Personer i Deres
Opraab og gjort Overgreb, men da De der-
imod anvendte ubestemt Fleertal, saa har De
kun talt for en P a r t  af Lærerne, Lærer-
inderne osv., og ikke gjort Overbreb.
     Dette Raisonnement er urigtigt. Lad mig
henvise Dem til den gamle Sprogmester
J e n s  H ø i s g a a r d s[1] danske Syntax fra
1752, Side 6, særligt vilde De behage at
dvæle ved Exemplet: ”Løver, Bjørne og
Tigerdyr (Lærere, Lærerinder og Function-
nairer) forfølge ikke deres egen Art, saasom
Mennesker gjøre.” Hos Repetenten B a d e n,
dansk Grammatik fra 1801, Side 144, vil De
finde de tiltrængte Oplysninger i en kortere
Form.
     I det nævnte Exempel, Løver, Bjørne osv.
staar ubestemt Fleertal istedetfor det ilde-
lydende og ubrugelige bestemte Fleertal. Ligesaa
i Deres Opraab; idet De skrev: Lærere, Lærer-
inder osv., maa De sprogrigtigt have meent:
Lærerne, Lærerinderne osv. og har altsaa
efter Deres egen foran citerede Dom taget
for mange med og gjort Overgreb,
talt paa hele Abnormskolens Vegne og talt
uden Bemyndigelse.
     Skulde Overgrebets Tilstedeværelse maaske
ikke endnu være Dem tydeligt, maate jeg saa
bede om Deres Opmærksomhed for Følgende.
     Var det, som De selv siger, Deres Mening
ay indsamle kun til en Part af Abnormskolen
ville det saa ikke have været nødvendigt nøie
at begrændse denne Part saaledes, at Offent-
ligheden, som de henvender Dem til, kunde
see den adskilt fra andre Abnormskole-Parter,
som De ikke agtede at indsamle til? – Jo!
     Men De har glemt at trække en saadan
Grændse i Deres Opraab, alle Indsamlings-
Objecter løbe ud i Eet med Ikke-Objecter;
De har ikke sat nogen Grændse, men saa kan
det dog billigvis ikke ventes, at Offentlig-
heden skal sætte nogen. Vi indenfor Abnorm-
kredsen vide jo ikke engang med Sikkerhed,
hvem der er i ”Abnormforeningen” og hvem
udenfor, hvor skulde saa Offentligheden vide
det? For den maa Opraabet, der tilmed an-
vender Udtrykkene ”Abnormskolen” og ”Ab-
normskolernes”, aldeles nødvendigt omfatte
a l l e  Lærere, Lærerinder og Functionairer ved
a l l e  Abnormanstalter i Danmark.
     Altsaa: De har talt paa hele Abnormskolens
Vegne og talt uden Bemyndigelse.
     Forhaabentlig vil det nu være tilstrækkelig
godtgjort, at Deres Opraab er ”kommet til” at
omfatte for M a n g e, at Deres Formynder-
skab har strakt sig for v i d t, og at Hr. For-
stander Jørgensens og min alvorlige Pro-
test mod Deres Overgreb har været fuldt b e-
r e t t i g e t.
     D e n  e n e  G r u n d er denne: ”Lærere,
Lærerinder og Functionairer ved Abnormskolen
- - - h e e l t  o v e r l a d t e  t i l  s i g
s e l v  m a a e  s e e  e n  s ø r g e l i g
A l d e r d o m  i  m ø d e.”
Denne Medlidenheds-Grund varieres i Slut-
ningen af Opfordringen saaledes: De have
virket ”u n d e r  F o r h o l d, d e r i k k e
h a v e  sat dem istand til selv at sørge for
Fremtiden.”
     Den anførte Medlidenhedsgrund synes ikke
at passe paa en eneste af de 36 Lærere,
Lærerinder og Functionairer ved de kgl. Døv-
stumme-Instituter i Kjøbenhavn og Fredericia.
Enten have disse Personer Pensionsret, eller
ere under selvpensionering, eller tør vente -
idetmindste i Henhold til, hvad der hidtil er
skeet – at Staten i paakommende Tilfælde
vil yde dem nogen Alderdomshjælp. Her paa
Institutet erkjende vi med Tak, at Regjering
og Rigsdag med Beredvillighed have givet
Pension til afgaaende Functionairer (ikke
berettigede til Pension), hver Gang en saadan
er bleven søgt.
     Deres for Offentlighedens fremsatte Med-
lidenhedsgrund passer rimeligvis ligesaalidt
paa det kgl. Blinde-Institut; den passer vistnok
heller ikke paa Lærere, Lærerinder og Func-
tionairer ved den ene af Landets private Ab-
norm-Anstalter, Idiot-Anstalten paa gl. Bakke-
huus. Samme Anstalts Direction vil vist
næppe lade ventjente Lærere, Lærerinder og
Functionairer ”heelt overladte til sig selv gaae
en sørgelig Alderdom imøde.”
     Men hvem er da disse Ulykkelige ”som
heelt overladte til sig selv gaae” osv?
     Det maa jo vel saa være og k u n  være alle
Hr. Professorens egne ca. 70, eller flere Lærere,
Lærerinder og Functionairer, alle dem, De er
Directeur for, - ja maaske dog tillige nogle
ganske faa i Frøken Mathiesens lille Abnorm-
skole Ansatte.
     Maa det dernæst være mig tilladt at frem-
hæve, at hvor smaa, ja maaske, hvor fattige
de Kaar end ere, under hvilke vi arbeide, saa
kunne vi, Lærere, Lærerinder og Functionairer
ved de to nævnte Døvstumme-Instituter, dog
ikke godkjende, endmindre være Dem taknem-
melig for, at De har præsenteret os for
Offentligheden som Gjenstand for en med-
lidende Indsamling. Om det kgl. Blinde-
Institut, eller Idiotanstalten gl. Bakkehuus
nærer nogen Taknemmelighed for eget Ved-
kommende og i denne Anledning, er mig ube-
kjendt.
     Skulde De nu sige: - ”Ja, vistnok
maa O f f e n t l i g h e d e n  a n t a g e,
efter havd jeg skrev i Opraabet, at jeg indsamlede
til alle ved hele Abnormskolen Ansatte, men j e g
m e e n t e  kun at indsamle til de Personer,
der ere i Abnormforeningen” – saa forandrer
dette jo aldeles ikke Sagen; vi komme jo saa
allilgevel til det Resultat, at den af Dem an-
førte Medlidenhedsgrund ikke passer paa
flere af Medlemmerne i Abnormforeningen,
og at den væsentligst kun passer paa Hr.
Directeurens egne Lærere, Lærerinder og
Functionairer; men – d e t t e  b u r d e
v i s t n o k  u n d e r  a l l e  O m-
s t æ n d i g h e d e r  h a v e  v æ r e t
a n f ø r t  i  D e r e s  O p r a a b.
     Den anden Grund, som De anfører i
Opraabet, er følgende:  -  ”Lærere, Lærer-
inder og Functionairer ved Abnormskolen” -
- - ”h a v e  o f f r e t  s i g  f o r  d e n
B l i n d e, D ø v s t u m m e og A a n d s-
s v a g e.”  - Denne Medlidenhedsgrund
varierer De i Slutningen af Opraabet saaledes:
- - - ”h a v e  o f f r e t  A b n o r m s a g e n
d e r e s  L i v s  b e d s t e  K r a f t.”
Sidste Sætning er en Gjentagelse af den
første, vi kunne derfor see paa dem Begge
under Eet.
     Mon De ikke ogsaa her har taget for Mange
med og for Meget med? – Mon det ikke
skulde være lidt f a r l i g t, saadan at pege paa
en heel Gruppe Mennesker og sige: See her!
See Dem, som offre sig!
     Der er nu for det Første følgende Lærere,
Lærerinder og Functionairer ved Deres og
ved landets øvrige Døvstumme- og Blinde-
anstalter: Portnere, Bude og Sygepleiersker
(ubestemt Arbeidstid), Skomagerlærere, Skræ-
derlærere, Snedkerlærere og fl. Haandværks-
lærere, desuden Syjomfruer. Hver af dem
underviser vel en  t o  Timer om Dagen i en
Abnormskole; og endelig Gymnastik- og Tegne-
lærere, hver med e e n  Time om Dagen i
Abnormskolen.
     Alle disse her nævnte, alle disse Lærere,
Lærerinder og Functionairer ville i Fremtiden
- - ”h a v e  o f f r e t  A b n o r m s a g e n
d e r e s  L i v s  b e d s t e  K r a f t.”
     Under kun een eller to Timers Arbeide
om Dagen skal det lykkes enhver af disse at faae
offret Abnormsagen ders Livs bedste Kraft!
Hvilke Ubegribeligheder maa de ikke hitte paa
i disse Timer for at naae til dette Mar-
tyrium!
     Der kan tilvisse udrettes og bliver udrettet
meget Godt og Fortjenstligt i disse faa Timer
i Abnormskolen, men O p s l i d n i n g e n, om
den kommer, kan dog vel ikke hvile som Skyld
paa disse Timer alene.
     Og – med al Agtelse for en trofast Port-
ners og en trofast Sygepleierskes Gjerning
ved et Døvstumme- eller et Blindeinstitut, det
tør dog vel neppe siges, at disse Functionairers
Arbeide – just fordi det er et Arbeide for
D ø v s t u m m e  eller  B l i n d e – bliver en
Offergjerning fremfor en hvilkensomhelst anden
Portner- eller Sygepleiegjerning.
     Alltsaa, ogsaa i Deres anden Medlidenheds-
grund har De ligesom i den første – taget
for  M a n g e  med og for  M e g e t  med.
     Men saa maa det vel være de Lærere,
Lærerinder, Pleiefædre og Pleiemødre, der ere
beskjæftigede med de Døves og Blindes Op-
dragelse og intellectuelle Underviisning, saa
maa det vel være deres Gjerning, der er en
særlig Offergjerning med Fordring paa Offent-
lig Medlidenhed, en Offergjerning høit over
al Underviisning og Opdragelse i Skoler eller
Skolehjem for hørende og seende Børn?
     Ja der kan være Tider, hvor en Abnorm-
anstalt maa vente af sit Personale langt større
Offer af Tid og Slid, af Udholdenhed og
Kjærlighed, end der kan skrives op paa en
Timetabel; - Offrene ere saa blevne bragte
og bringes med Glæde og uden Pretensioner;
men saadant kan jo ogsaa findes i andre
Skoler og Hjem udenfor Abnormskolen. Der
skal en ikke ringe Forberedelse til Gjerningen
som Døvstumme-Lærer, vistnok ogsaa som
Blinde-Lærer, og selve Underviisningen tør
vel siges at være mere anstrengende end i
den almindelige Skole. Døvstumme Børns
Opdrager have baade i Skolehjem og i Pleie-
hjem en egen og ikek let Opgave at løse, den
at øve og fæstne Børnenes Sprogforraad uden-
for den egentlige Underviisningstid. Men er
der et Plus af Besvær, saa er der da ogsaa
et Plus af Tilfredsstillelse i Underviisnings-
resultaterne, i det store Spring, der er imellem
en uoplært og en oplært Døvstum. Noget
Lignende gjælder vistnok ogsaa i Blinde-Under-
viisningen. Arbeidsgodtgjørelsen indenfor Ab-
normskolen er gjennemgaaende lille, men jo
dog ikke saa ussel, at vi skulle være nødte til
at tye til den offentlige Godgjørenhed.
     Abnormskolens Localer have ved Regjerin-
gens og Rigsdages Velvillie efterhaanden
kunnet arbeides op til at være langt sundere
og behageligere end en Mængde Landsbyskolers
og Privatskolers Localer. Daarligt Under-
viisnings-Materiel og yderligt knapt med
Materialier, det er en mængde Læreres dag-
lige Pine; i denne Henseende have vi det jo
dog ogsaa ganske godt i Abnormskolen. Offrer
Lærerpersonalet eller Functionairerne andre og
bedre Stillinger for at blive ved Abnormgjer-
ningen? Det ved jeg inte om. Staaer
Abnormlæreren lavere i social Henseende end
andre Lærere? Nei paa ingen Maade. Den
hjemløse Gjerning og den Tilflugt-Mangel,
som den store Mængde af Huuslærere, Huus-
lærerinder og mange andre Privat-Lærere, der
offre sig for den opvoxende Ungdom, maae finde
sig i, den kjender Abnormskolen vistnok meget
lidt til; her er jo – baade for de private og
for Statens Abnormanstalter – Bestyrelser,
Directeurer, Directioner og Ministerium, der
ikke endnu have slaaet Streg over Personalets
Fremtids-Spørgsmaal, og neppe ville gjøre det;
hvad De, Hr. Professor, jo heller ikke vil for
Deres Personales Vedkommende.
     Altsaa – og Alt i Alt: Jeg troer ikke paa,
at der er eller kan være væsentlig anden
Offergjerning indenfor Abnormskolen, end der
er og kan være i en anden Skole. Jeg troer
ikke paa, at det, at undervise og opdrage
Døvstumme eller Blinde, er en Offergjerning
f r e m f o r  al anden Underviisning og Op-
dragelse. J e g  t r o e r  i k k e  p a a, a t
d e t  a t  b l i v e  u d n æ v n t  t i l
L æ r e r  e l l e r  L æ r e r i n d e  f o r
D ø v s t u m m e  e l l e r  B l i n d e  e r
at b l i v e  u d n æ v n t  t i l  O f f e r-
l a m.
     Mon det ikke vilde være sundest og sandest, om
denne lette Offertale blev ført død ud fra
Døvstumme- og Blindeskolen og vel jordet
paa god gammel Vis med en kraftig Pæl
igjennem, saa at alt fremtidigt Spøgeri blev
umuligt.
     Hvorvidt Deres Theori finder Anvendelse
paa Aandssvage-Afdelingen, vil jeg ikke
forsøge paa at udfinde. Grunden til
min Tilbageholdenhed paa dette Omraade
falder maaske sammen med den, der har be-
virket, at ingen Lærer i Almueskolen, Borger-
skolen eller Latinskolen osv. har dristet sig til
at bede Dem om velvillig Oplysning an-
gaaende Forskjellen mellem Offergjerning i
den almindelige Skole og Offergjerning i An-
normskolen.
     Til Afslutning endnu dette: Deres Op-
raab til den offentlige Godgjørenhed nødte Hr.
Forstander Jørgensen og mig til vor Pro-
test. Hensigten med denne naaedes ikke;
Deres afvisende Svar viste dette tilstrække-
ligt. Skulde De derimod nu være kommen
til det Resultat, at Protesten ikke savnede Be-
rettigelse, og tillige være enig med mig i, at
der er væsentlige Mangler ved de to af Dem
i Deres Opraab anførte Medlidenhedsgrunde,
mon saa ikke denne lille Strid maaske skulde
kunne umuliggjøre fremtidige Protester og
gjøre Grændserne i vort Naboskab lidt mere
bestemte og tydelige.
     Det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn
         den 20de September 1883.
              Deres meget ærbødige
                   R. Malling-Hansen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

I dette offentlige brev svarer Johan Keller på Malling-Hansens brev, publiceret i Berlingske Tidende den 22 september 1883. Se også øvrige indlæg i diskussionen og de dokumenter der hører til sagens fulde forståelse.

Gjensvar

til

Pastor R. Malling-Hansen.

     Ærede Hr. Pastor! De har ikke kunnet
tiltræde min Udtydning af det af mig brugte
Udtryk ”Lærere, Lærerinder og Functionairer
ved Abnormskolen” og har derfor paany pro-
steret mod mine formentlige ”Overgreb”
og mit selvlavede ”Formynderskab”.

     At jeg skulde have vovet mig saavidt at
tale paa Foreningen ”Abnormskolens Venners”
Vegne, uden dertil at have Bemyndigelse,
kan jeg ikke tænke mig, at De skulde antage,
ligesaalidt som jeg betvivler Deres ret til at
gjøre Dem til Talsmand for Lærerpersonalet
ved de to kgl. Døvstummeanstalter. Deri-
mod er det Deres Mening, at jeg har strakt
mig udover de mig afstukne Grændser ved at
tillade mig at tale i Læreres, Lærerinders og
Functionairers Navn, der ikke ere Medlemmer
af den nævnte Forening eller virke ved de af
mig ledede Anstalter.

     Angaaende Sagens Realitet hersker der for-
mentlig ingen Meningsforskjel mellem Dem
og mig som Ordfører for Foreningen ”Ab-
normskolens Venner”. De ønsker paa den ene
Side at skjærme de kgl. Døvstummeinstituters
Personale mod Faren for muligt at miste
Statens Støtte, naar den samlede Abnorm-
skole har sit eget Pensionsfond, hvortil der i
forskjellige Tilfælde kunde vises hen, og med
det formentlig ydmygende i at søge Hjælp
udefra til Pensionsfondets Forøgelse, - men
paa den anden Side ønsker De dog, at Stats-
anstalternes Lærer- og Tilsynspersonale skal
kunne nyde Godt af Foreningens Pensions-
fond, hvad [1]De har viist ved for ikke længe
siden varmt at anbefale en fra det kgl.Døv-
stummeinstitut i Kjøbenhavn afskediget, af
Staten pensioneret Functionair til Understøt-
telse af Foreningens Pensionskasse. Den
samme Vei er Foreningen slaaet ind paa -
hvad der neppe kan stemples som Mangel
paa Hensynsfuldhed – og har derfor brugt
Benævnelsen ”Lærere, Lærerinder og Func-
tionairer ved Abnormskolen” i al Almindelig-
hed, for ligesaalidt at tvinge Nogen ind i en
Situation, i hvilken han nødigt vil komme,
som at stænge Dørene til for hvem, der
maatte ønske at træde indenfor, hvad enten
han er ”kongelig” eller ”privat”.

     Det er altsaa ikke Realiteten, hvorom vi
ere uenige, men ene og alene om Formen,
idet De vil lægge en anden Mening ind i et
anvendt Udtryk, end der i Virkeligheden ligger
deri. For nu at bevise, at De har Ret og
jeg Uret og altsaa har gjort mig skyldig i
”Overgreb”, paakalder De gamle ”Jens Høy-
gaard og Repetenten Baden” fra længst for-
svundne Tider, foruden at de pudser nogle
slemme ”Løver, Bjørne og Tigerdyr” paa mig.
Var det ikke heldigst, om vi rammede den
Pæl, hvormed De vil døde nogle uskyldige
”Offerlam”, igjennem disse Gjenfærd af for-
længst hedengange og forglemte Autorer, saa
at de kunne finde en fortjent Hvile, samt
puttede de fæle Tigerdyr & Co. ind i deres
tilstøvede Bure – og alene holdt os til Nu-
tiden. Den bedste Commentar til Udtydningen
af det omstridte Udtryk vil De utvivlsomt
finde i den af Abnormforeningens Bestyrelse
udstedte Opfordring[2], der har været indrykket i
alle vore større Blade og er underskreven af
Deres egen Chef foruden af Repræsentanter
for alle de øvrige Abnormanstalters Besty-
relser; læs denne ”Opfordring” igjennem, og
De vil, derom kan jeg ikke tvivle, indrømme,
at De har villet lægge en Betydning i den
af mig brugte Benævnelse, som det aldrig har
været Foreningens eller min Mening at lægge
deri, og som heller ikke ligger deri, idet Ud-
trykket ”Lærere, Lærerinder og Functionairer
ved Abnormskolen” er brugt som Betegnelse
for en bestemt Kategori, en særlig Klasse
Personer, der ene kunne blive delagtige i de
Goder, Foreningens Pensionsfond kan yde,
medens Andre, f.Ex. Medlemmer af For-
eningen, der ikke høre til denne Kategori, ikke
kunne nyde Godt heraf. Derson De endnu
ikke, høitærede Hr. Pastor, er bleven over-
beviist om, at jeg ikke ”har gjort mig skyldig
i noget Overgreb” og ikke ”tiltaget mig noget
selvlavet Formynderskab”, saa er enhver yder-
ligere Forhandling herom uden Tvivl ørkes-
løs og derfor overflødig.
 

   At indlade mig paa en Diskussion om
Lærernes Timetabeller, om mine Anstalters
”fattige Kaar” eller om, hvorvidt der bringes
Ofre indenfor Abnormskolen eller ikke, vil for-
mentlig være af liden Interesse for dette
Blads Læsere; her, som andetsteds, er der
utvivlsomt Mange, der i Sandhed offre sig
for den Sag, de have gjort til deres Livs-
opgave, medens der selvfølgelig vel ogsaa
findes Nogle, som tage sig Sagen mere let,
- men hvordan det end forholder sig, er der
dog vel ingen Grund til at lade Nogen af
dem sulte ihjel eller komme under Fattig-
væsenet, naar Sygdom eller Alderdom af-
slutter deres Virksomhed, dersom dette ved
lidt Anstrengelse kan forhindres. De, der
kunne hjælpe sig selv eller blive fyldest-
gjørende hjulpne af Staten, behøve jo ikke at
regne sig blandt de ”Lærere, Lærerinder og
Functionairer ved Abnormskolen”, der søge
Foreningens Hjælp, men de bør dog i alt
Fald ikke gjøre sig Umage for at hindre dem
fra at blive hjulpne, der have Hjælp nødig
og ere taknemmelige for at modtage den.

     Kjøbenhavn, den 25de September 1883.
         Deres meget ærbødige,
              Johan Keller.

Berlingske Tidende 1883.10.18.

[1] Foreningen ”Abnormskolens Ven-

ner” holdt iaftes en extraordinair General-
forsamling, der aabnedes af den administre-
rende Direktør Prof. K e l l e r med en Ud-
talelse, hvori han mindede om Foreningens
forskjellige Formaal, der deels vare af aande-
lig, deels af materiel Art. I sidstnævnte Hen-
seende betonede han, at det paa den sidste ordi-
naire Generalforsamling var fastslaaet, at man
ikke maatte tabe det Formaal af Sigte, at
oprette et Pensionsfond for dem, der arbeide
i Abnormskolens Tjeneste, hvortil der, som han
nærmere paaviste, var megen Trang. For-
eningens egen økonomiske Kræfter vare imid-
lertid kun smaa, idet dets Medlemstal kun
var 150 med et Aarscontingent af 4 Kroner.
Man havde derfor tænkt at henvende sig til
Regjering og Rigsdag om Hjælp, men for-
inden ansaae man det for rigtigt at bestræbe
sig for først selv at faae tilveiebragt nogen
Capital, og derfor rettede man en Opfordring
til den offentlige Godgjørenhed om at komme
Foreningen til Hjælp. Efter denne Opfor-
dring var hidtil kun indkommet 600 Kr. Des-
uden havde Murmester Madsen gjort For-
eningen det smukke Tilbud efter hans Død at
skjænke den en ham tilhørende Eiendom til et
”Hvilehjem”. Eiendommen var vurderet til
70,000 Kr,; Hr. Madsen havde dog selv kun
12,000 Kr. staaende i Eiendommen, i hvilken
der udestod Prioriteter for det øvrige Beløb.
Taleren havde derefter paa Bestyrelsens Vegne
indrykket en Meddelelse i ”Berl. Tidende” og
”Morgenbladet” vedrørende Pensionsfondet for
Abnormskolers Lærere og Lærerinder. Denne
Meddelelse var som bekjendt bleven Gjenstand
for et stærkt Angreb fra Forstanderne for de
kongelige Døvstummeanstalter, idet man havde
sigtet Taleren for at have øvet et Overgreb
og for et selvlavet Formynderskab over de kgl.
Anstalters Lærere og Lærerinder. Taleren
maatte nu vedblivende fastholde, at han i hiin
Meddelelse til Bladene havde talt paa Be-
styrelsens Vegne, og at han ikke havde talt
om ”Lærerne og Lærerinderne” ved Ab-
normskolen, men om Lærere, Lærerinder og
Functionairer ved Abnormskolen, og der var
saaledes ikke Tale om noget Overgreb. Det
var bl.A. i Anledning af denne Sag og for
at tage nærmere Bestemmelse om Murmester
Madsens nævnte Gave, at nærværende Gene-
ralforsamling var sammenkaldt. Men desuden
vilde der blive at vælge en Formand istedetfor
Hs.Ex.Geheimeraad T r a p, som under de
nærværende Forhold formedelst sin Stilling til
de kongelige Anstalter havde meent at maatte
fratræde, og formedelst sin Alder havde meent
at maatte fratræde som Formand uden dog
derfor at udtræde af Foreningen, hvis smukke
Formaal Hs.Ex. levende anerkjendte.
     Efterat dernæst Forstander for det kgl.
Blindeinstitut M o l d e n h a w e r  var valgt til
Dirigent, referede Prof K e l l e r  nærmere
det ovennævnte Tilbud fra Murmester Mad-
sen om at skjænke Foreningen sin Eiendom.
Der hvilede imidlertid en Deel Forpligtelser
paa denne Eiendom, hvad nærmere udvikledes
af Taleren. Vilde Foreningen ikke modtage
Eiendommen, var denne tilbudt de Kellerske
Anstalter. Efter nogen Discussion om denne
Sag, i hvilken Prof. K e l l e r, Forstander
K e l l e r og Overlærer P r ü t z  deeltoge, ved-
toges et af Prof. K e l l e r – som ivrigt
stærkt tilraadede Foreningen at modtage gaven
- stillet Forslag om at udsætte Sagens Af-
gjørelse, indtil den omhandlede Eiendoms
Prioritetsforhold vare ordnede.
     Professor K e l l e r  stillede dernæst,
i Anledning af Pastor Malling-Hansens ovenomtalte
Angreb paa ham, Forslag om, at Forsamlingen
fastslog det Navn, Pensionsfondet skulde
bære; han maatte vedvarende fastholde, at det
var det rette Navn at give Pensionsfondet, at
kalde det, ”Pensionsfondet for Lærere, Lærer-
inder og Functionairer ved Abnormskolen”.
D i r i g e n t e n  foreslog, at man for at afskjære
al Misforstaaelse, til de nævnte Ord tilføiede:
”som ere Medlemmer af Foreningen Abnorm-
skolens Venner”. Forstander E m i l  K e l l e r
gav forskjellige, tildeels personlige Oplysnin-
ger angaaende Grunden til Pastor Malling-
Hansens Optræden. Han oplyste bl.A., at der,
efterat Pastor Malling-Hansens Artikler havde
staaet i Aviserne, var indtraadt 50 Medlem-
mer i Foreningen, Medlemmer som ikke til-
hørte Abnormskolen. Lærerne ved de kgl.
Anstalter vare udtraadte.
     Forsamlingen tiltraadte eenstemmig under
den fortsatte Discussion Professor Kellers
Optræden i Striden med Pastor Malling-
Hansen. Dirigentens Forslag vedtoges een-
stemmigt. Sluttelig valgtes til Medlem af
Bestyrelsen Overretsprocurator T v e r m o e s.