Berlingske Tidende 1889.11.28. Artikel af Fritz August Bech om kommissionsrapporten.

Om nye Foranstaltninger til Døvstummes Underviisning.

Af Cand. mag. Fritz Bech,

Lærer ved det kgl. Døvstumme-Institut.

     Under 15de September 1888 blev der af Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet nedsat en Commission med den Opgave at undersøge, om ikke det Tidspunkt maatte være kommet, da Staten selv bør overtage de Keller’ske Anstalter for uegentlige og svagt begavede Døvstumme, og i bekræftende Tilfælde at fremkomme med Forslag om Anbringelsen af disse Børn.

     Resultatet af Commissionens Overvejelser foreligger nu i en Betænkning med tilhørende Forslag til ”Lov om Foranstaltninger til Døvstummes underviisning.”

     Hovedindholdet af dette Forslag er følgende: at afdøde Prof. Johans Kellers Anstalter, baade den for uegentlige Døvstumme i Baldersgade og den for svagt begavede Døvstumme i Meinungsgade, hæves; at der i Veile bygges et nyt Statsinstitut for uegentlige Døvstumme istedetfor Anstalten i Baldersgade; at der ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn opføres en Annexbygning for svagt begavede Døvstumme istedetfor Anstalten i Meinungsgade; og at der til det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia føies en Annexbygning til Forskole for samtlige egentlig og uegentlig døvstumme Børn.

     Enhver, der med Interesse følger Døvstummesagens Udvikling her hjemme, vil hilse Forslaget om Statens Overtagelse af Forsorgen for samtlige landets døvstumme Børn med Glæde. De Grunde, der tale herfor, ere saa iøinefaldende og tillige saa klart belyste i Commissionens Betænkning, at jeg ikke skal komme ind derpaa.

     Ligeledes vil Enhver kunne symphatisere med Forslaget om Oprettelsen af et nyt Institut for uegentlige Døvstumme borte fra Kjøbenhavn istedetfor Anstalten i Baldersgade. Denne Anstalt, der for Tiden baade er Hjem og Skole for 116 døvstumme Børn, er, som i Betænkningen paaviist, aldeles ubrugelig blot til en tidssvarende Skole for Landets ca. 135 skolepligtige, uegentlige Døvstumme. Naar hertil kommer, at disse Børn, der for deres Tales Udviklings Skyld bør externeres, meget vanskeligt ville kunne finde passende Pleiehjem i Kjøbenhavn, maa en Flytning af Børnene, saaledes osm af Commissionen foreslaaet, sikkert ansees for nødvendig. Om nu det nye Institut kom til at ligge i Veile eller, som ogsaa nævnt i Betænkningen, i Nyborg, er forsaavidt et underordnet Spørgsmaal, da begge Byer efter de indhentede Oplysninger afgive særdeles gunstige Betingelser. I Betænkningen nævnes som en meget tiltalende Grund til at vælge Nyborg det Passende i, at hver af de større Landsdele, Jylland, Fyen og Sjælland i saa Fald fik sit Døvstumme-Institut. Commissionen har imidlertid af forskjellige Grunde foretrukket Veile. Der antydes saaledes en Mulighed for, ved at lægge det nye Institu i Veile, at underordne det under det bestaaende Institut i Fredericia. Uden iøvrigt at turde indlade mig paa at kritisere de Grunde, der have ført Commissionen til at foretrække Veile, skal jeg blot tillade mig at at paapege det formeentlig Uheldige i, at et eventuelt Veileinstitut underordnes under Institutet i Fredericia. Forstanderen for det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, der selv til nærmeste Overhoved har en Directeur, er tillige Underdirecteur for Institutet i Fredericia; hvis altsaa Forstanderen i Fredericia igjen skulde væfre en Slags Overforstander for Institutet i Veile, vilde der jo for dette Institut skabes en noget kunstig Trappestige, hvis øverste Trin dannedes af Ministeren, og som dernæst skraanede langsomt ned af gjennem en Directeur, Underdirecteur, Overforstander og Underforstander for at slutte med Lærerne. Gjennem en for stor Mængde Mellemled vil Myndigheden svækkes hos den Mand, der af Staten sættes til at lede en saadan Anstalt, men Staten ansætter ham med en bestemt Opgave, som skal gjennemføres, og netop derfor trænger han til at udvikle sig selv og sin Anstalt nogenlunde frit. At Rivninger let ville opstaae, naar for mange skulle styre, kan heller ikke lades ude af Betragtning, men at disse kun ere til Skade for en Anstalts rolige og jevne Udvikling, vil neppe Nogen bestride. Commissionens Grunde til at foretrække Veile bør derfor formeentlig være ganske uafhængige af den nævnte Mulighed, men paa den anden Side hindrer dette jo ikke, at der alligevel paa dette Sted bygges et Institut med en selvstændig Forstander.

     Jeg kommer nu til det tredie Punkt i Forslaget: Opførelsen af en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn for svagt begavede Døvstumme istedetfor den Kellerske Anstalt i Meinungsgade. At denne Anstalt ikke egner sig til Hjem og Skole for ca. 40 Børn, har Commissionen paaviist i sin Betænkning, og Enhver, der har havt Leilighed til at stifte Bekjendtskab med Bygningen i Meinungsgade, vil sikkert tiltræde Commissionens Udtalelse om, at Børnene bør flyttes. Der har nu ifølge Betænkningen frembudt sig tre Muligheder for denne Flytning: at benytte Anstalten i Baldersgade, der ved de uegentlige Døvstummes Overflyttelse til Veile vilde blive ledig; at bygge et nyt, selvstændigt Institut borte fra Kjøbenhavn; og endelig at føie en Annexbygning til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn. Af disse tre Muligheder har Commissionen valgt den sidste, tilsyneladende væsentlig af økonomiske Grunde.

     Efter de Beregninger, der anstilles i Betænkningen, til Overtagelsen og Indrettelsen af Anstalten i Baldersgade til et Institut for 40 Børn komme til at koste Staten ca. 140,000 Kr., medens Udgifterne til Bygningen af et selvstændigt Institut borte fra Kjøbenhavn eller til en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn ville beløbe sig til resp. 83,000 Kr. og 57,850 Kr. – Af de 140,000 Kr., som Overtagelsen og Indrettelsen af Anstalten i Baldersgade vilde koste, har Staten imidlertid allerede udgivet de 61,000, idet denne Sum indestaaer som Statslaan i Anstaltens Hovedbygning; tilbage vilde altsaa staae en Sum af 79,000 Kr. til Udbetaling, saafremt Staten overtager og indretter Anstalten i Baldersgade til Institutet for svagt begavede Døvstumme. Bygger Staten derimod et nyt Institut eller en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut, maa den formentlig alligevel overtage Anstalten i Baldersgade, men dermed følger en Udbetaling til Professorinde Keller, som i Betænkningen angives til 64,000 Kr. Staten vilde altsaa faae en Udgift af resp. 147,000 Kr. og 121,850 Kr. Ganske vist staaer den saa med Eiendomsret over den Kellerske Anstalt, men om Udbyttet ved Salg vilde blive stort, er vel tvivlsomt, da den aldeles ikke egner sig til Beboelsesleilighed. Commissionen har som den laveste Beregning af Indtægten ved Salg sat 42,850 Kr., en Sum, der er lig Grundens Værdi + ca. 16,000 Kr.  Trækker man nu denne Sum fra Ovenstaaende Beløb, vil det sees, at et nyt Institut vilde komme til at koste Staten ca. 104,150 Kr.; en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut ca 79,000 Kr. Altsaa: et nyt Institut vilde koste ca. 25,000 Kr mere, en Annexbygning det Samme som Overtagelsen og Indrettelsen af Anstalten i Baldersgade. At denne Anstalt som bestaaende Døvstumme-Institut vilde have en langt større Værdi end en Annexbygning ved det kgl. Institut paa dettes leiede Grund, kan vistnok veie op imod de Tusinde Kroner, som den i Tilfælde af Salg mulig vilde indbringe udover de anslaaede 42,850 Kr.  Der synes saaledes selv fra et økonomisk Synspunkt ikke at være særlig grund til at foretrække en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut, at andre Grunde væsentlig tale derimod, skal jeg søge at godtgjøre.

     I pædagogisk Henseende vil der ved Anbringelsen af de svagt begavede Døvstumme i en Annexbygning ved det kongelige Institut for det første begaaes det Misgreb, at to Methoder blandes sammen. Det er i Betænkningen hævdet, at Methoden paa det kongelige Institut i Kjøbenhavn i de senere aar har været Haandalphabetsmethoden eller, som den benævnes i Norge og Sverig, Skriftmethoden. Om denne Methode har et af Commissionens Medlemmer, Forstander for det kongelige Døvstumme-Institut i Fredericia, G. Jørgensen, i en Skrivelse til det norske Kirkedepartement udtalt sig saaledes:

     ”Det er den samme Methode (nemlig som Talemethoden), fordi Fremgangsmaaden er eens, saavel i Taleskolen som i Skriftskolen; man kan benytte de samme Bøger, de samme Apparater, ja Time for Time og i samme Rækkefølge de samme Spørgsmaal, Svar og Forklaringer. Forskjellen er kun den, at i Taleskolen udtrykker Barnet sig mundtligt, i Skriftskolen ved Hjælp af Haandalphabetet. Det vil deraf væfre klart, at kan man opnaae at faae Eleverne i en Taleskole til at tænke i Ord, saa kan man det ogsaa i en Skriftskole”, - en Udtalelse, enhver nogenlunde erfaren Døvstummelærer ubetinget vil slutte sig til.

     For de svagt begavede Døvstummes Vedkommende er det imidlertid umuligt at gjennemføre denne Methode. Disse Børn maae, som udtalt i Betænkningen, væsentlig undervises ved Hjælp af Tegnsproget. Men netop mod Tegnene er det, at Tale og Haandalphabetsmethoden stadig maa være paa Vagt, om det skal lykkes den at naae sit Maal, at føre Børnene ind i vort Modersmaal. De samme Grunde, som vilde tale imod, at disse Børn bleve anbragte i en Annexbygning ved det kongelige Døvstumme-Institut i Fredericia, tale derfor imod, at de anbringes i umiddelbar Nærhed af Institutet i Kjøbenhavn. En man endelig naaet saa vidt i Døvstummeskolen, at man erkjender en Delings absolute Nødvendighed, da maae man ogsaa tage Skridtet ud og ikke blive staaende paa halvveien, - men at føre to Afdelinger forskjelligartede Børn, der tilmed skulle undervises paa forskjellig Maade, sammen, et netop at blive staaende paa Halvveien eller snarere et Tilbageskridt.

     At en Sammenblanding af Methoderne ikke kan undgaaes, skal jeg søge at paavise. Det Økonomiske, der skulde være i Opførelsen af en Annexbygning ved det kgl. Institut ligger jo i en delviis fælles Benyttelse af forskjellige Rum og Opholdssteder samt af Tjenestetyendet paa det gamle Institut. Spisningen f.E. maatte foregaae samtidig og i samme Locale; men en naturlig Følge deraf ville blive at fælles Opsyn over Børnene i Spisetiden; vedkommende Lærer maatte altsaa henvende sig paa forskjellig Maade til de forskjelligartede Børn, men at dette i Længden vil være uholdbart, synes indlysende. Med Spisninger følger nødvendigviis fælles Legetid; Legepladsen er fælles, Børnene lege sammen og paavirke hverandre; dette skeer til daglig Brug nogle Timer, og saa er der hele Søndagen; at her er rig Leilighed til Samkvem, vil neppe nogen kunne benægte. Fælles Sygestue, fælles Retirader, det samme gjør sig gjældende. Man kan tale længe nok om en fast Muur imellem to Afdelinger paa samme Institut; det vil alligevel vise sig, at den ikke holder.

     Hertil kommer saa det Urigtige i, at Børn, som ere normalt begavede, komme til at omgaaes sinker. Der udvikles let hos de Første en Foragt for deres lavered staaende Kammerater, som disse kun have Skade af. Sæt derimod Sinkerne for sig selv, saa vil det snart vise sig, at der ogsaa blandt disse findes Grader af relativ Dygtighed; de blive da ikke, som ved Sammenligning med normalt begavede, en Samling lavere staaende Individer, der i det hele Intet kunne lære. Lignende Betragtninger kunne anstilles med Hensyn til Lærerpersonalet, der skal omgaaes hverandre daglig. En Lærer, der siddende med en Samling Sinker hver Time paa Dagen har fir Udsigt til Colleger med flinke Børn, sløves let, thi han undgaaer ikke den Tanke, at der trods Børnenes Forskjelligheder vil blive anstillede Sammenligninger mellem hans  og hans heldigere stillede Collegers Resultat.

     I hygiejnisk Henseende vil en Annexbygning ved det kgl. Institut vistnok frembyde noget gunstigere Forhold end Anstalten i Baldersgade, naar Talen er om de to Bygningers Beliggenhed. Institutet paa Østerbro ligger nærmere ved Vandet og faaer som Følge deraf friskere Luft; Beliggenheden er ogsaa friere end Anstaltens i Baldersgade; derimod synes der ikke at være særlig Grund til at paapege de nære Søbades Betydning, disse have hidtil ikke været berømte for Reenlighed og ville i Fremtiden sikkert endnu mindre blive det. Alt i Alt tør man vistnok antage, at, naar Anstalten i Baldersgade for de calculerede 15,000 Kr. fik en nogenlunde hensigtsmæssig Ombygning, der da intet hygiejnisk Urigtigt vilde begaaes ved at anbringe 40 Børn der; det maa erindres, at der til Dato med Statens Billigelse har været 116 Elever internerede i Anstalten. Det blev fremdeles i sin Tid i Forslaget om Opførelse af det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia udtalt, at 130 Børn, internerede paa samme Sted, maatte betragtes som et altfor stort Antal. Kun ved at anbringe de 40 svagt begavede Døvstumme borte fra det kgl. Institut i Kjøbenhavn, vil en saadan Ophobning af Børn paa dette Sted kunne undgaaes.

     I organisatorisk Henseende endelig vil Anbringelsen af de 40 Børn borte fra det kgl. Institut ogsaa være at foretrække. Et eget Institut med en selvstændig Forstander maa ubetinget være heldigere end en underordnet Afdeling med en afhængig Inspecteur eller Overlærer. Jeg har ved Omtalen af Veile-Institutet paaviist det indviklede Forhold, der skabes ved saadanne Mellemstillinger, og kan i dette Tilfælde kun udtale det Samme. I økonomisk Henseende vil det sikkert ogsaa vise sig at være ligegyldigt, om der ansættes en Forstander eller en Inspecteur, da Lønnen som Forstander for et Institut paa 40 Børn ikke behøver at være saa stor som en Forstandergage i Almindelighed. Med Hensyn til Udvexling af Elever fra den ene Afdeling til den anden vil det være ligegyldigt, om begge Afdelinger findes paa samme Sted eller i nogen Afstand fra hinanden; Afstanden fra Nørrebro til Østerbro vil i hvert Fald ikke lægge Hindringer i Veien.

     Naar jeg nu sammenfatter, hvad her er sagt, saa resulterer heraf, at jeg anser en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn for den uheldigste af de tre Muligheder. Idealet maa ubetinget være et nyt institut udenfor Kjøbenhavn, indrettet efter alle Nutidens pædagogiske og hygiejniske Fordringer. Det Samme har Commissionen ganske vist udtalt i sin Betænkning. Naar denne imidlertid ikke har dristet sig til at foreslaa Regjering og Rigsdag en saa stor Udgift, har jeg selvfølgelig heller ikke turdet opstille Bygningen af et nyt Institut som den eneste antagelilge Løsning af Spørgsmaalet om Anbringelsen af de svagt begavede Døvstumme. Jeg vil kun udtale at, saafremt Staten bevilger de 25,000 Kr. mere, som et nyt Institut fordrer fremfor de to andre Muligheder, vil den have gjort en Gjerning, der vil blive hilset med ublandet Glæde af Alle, der interesserer sig for Døvstummesagen herhjemme. Kommer Spørgsmaalet derimod til at staae mellem de to andre Muligheder, maa Overtagelsen og Indrettelsen af Anstalten i Baldersgade ubetinget anbefales.

     Det fjerde Punkt i Forslaget omhandler Opførelsen af en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia til Forskolen for samtlige egentlig og uegentlig døvstumme Børn. En Forskole, hvis Maal det er at sondre de hvert Aar indkaldte Døvstumme efter indre og ydre Begavelse, maa sikkert anses for et heldigt Supplement til den bestaaende Ordning. Den kan let indordnes under Forstanderen i Fredericia, uden Mellemled, naar den, som foreslaaet i Betænkningen, bygges tæt op til det nuværende Institut. I og for sig skulde det synes, at en saadan Bygning ikke behøvede at være synderlig stor, da Tilvæxten af Elever i Fredericia paa Grund af den foreslaaede Forandring kun vil blive 15-30; men da det maa anses for heldigt, at hele Forskolen, ogsaa den Deel, der nu findes paa Hovedinstitutet, samles under Et, maa en Annexbygning til ca. 70 Elever vistnok anses for nødvendig, især da der paa det gamle Institut savnes en Deel Localer til Lærerboliger etc. Boligen for en gift Lærer (Inspecteur?) kan dog vistnok uden Skade udgaae af Forslaget; samtlige 70 Børn skulde have deres Kost og Ophold paa Hovedinstitutet, og noget særligt Inspectorat udover Forstanderens Tilsyn synes derfor overflødigt. Der findes allerede en Inspecteur i Fredericia, nemlig ved den i en af Staten leiet Bygning anbragte B-Afdeling, men Udviklingen bør ikke gaae i den Retning, at der af Forstanderens Stilling skabes et Directorat med to underordnede Inspecteurer. Tvertimod bør Udviklinge blive den, at B-Afdelingen, saaledes som Forstander Jørgensen allerede for flere Aar siden offentlig har udtalt, i en ikke fjern Fremtid kommer til at danne et selvstændigt Institut; at lede Hovedinstitutet + Forskolen vil da ikke overstige een Mands Kræfter.

     Saafremt dette skeer, at B-Afdelingen i Fredericia kommer til at danne et selvstændigt Institut, og saafremt de svagt begavede Døvstumme faae deres egen Anstalt, vil Forholdet blive dette, at der i Danmark findes fem selvstændige Anstalter, hver med sin Bestyrelse, alle sorterende under een fælles Directeur; thi at Underdirectoratet over Fredericia i saa Fald hæves, vil Udviklingen sikkert ogsaa føre med sig.

     Tilbage staar at bringe Commissionen en Tak, fordi den samtidig med disse Overveielser har taget Spørgsmaalet om Lærerlønningerne op. De Antydninger, der i Betænkningen ere givne med Hensyn til Lønningssatser for Lærere, ville sikkert danne et heldigt Grundlag for Ordningen af det hele Lønningsspørgsmaal, og det er at haabe, at Regjeringen og Rigsdagen, der saa ofte tidligere have lagt deres Velvillie for Abnormskolen for Dagen, ogsaa i dette Tilfælde ville imødekomme den Trang til en Reform, der har faaet sit Udslag gjennem Commissionens Optagelse af Sagen.