Malling-Hansen notat i Døvstummeinstituttets Extractbog 1866.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Mange af notaterne i Extractbogen drejer sig om ganske trivielle, dagligdags administrative ærinder, men i det nedenstående tilfælde bringer vi et citat, som alle parter – Ministeriet, direktør Trap og forstander Malling-Hansen – uden tvivl har anset for væsentligt. Det ser man af at notatet er usædvanlig udførligt. Den i 1866 indledte diskussion fik også sit efterspil året efter, hvor Traps beføjelser blev udvidet til at også omfatte tilsyn med Kellers private døvstummeinstitut. Dette fortæller Jens Peter Trap om i sit store erindringsværk ”Fra fire Kongers Tid”[1], hvorfra vi citerer nogle afsnit som yderligere belyser notat nr 77.

Notat nr 77, fra Ministeriet den 30/4 1866

Ministeriet har efter Modtagelsen af Directeurens Betænkning af 10 Marts[2] angaaende Kellers Forslag om Oprettelse af en ”fælles Forberedelsesklasse”, hvori samtlige Elever, der indkaldes af det Offentlige, skulde undervises indtil det kunde afgjøres, hvorvidt de egnede sig for Undervisning efter den ene eller den anden Methode: anseet det for rigtigst at gjøre Hr. Kandidat Keller bekjendt med Directeurens Anskuelse af Sagen, dog uden at affordre ham hans Yttringer i den Anledning. Han har imidlertid misforstaaet dette og tilstillet Ministeriet nogle Bemærkninger ved Direct. Ovennævnte Betænkninger, ligesom han senere har indgivet et Andragende, hvori han gjør opmærksom paa, at Døvst. Ifølge hans Anskuelser her i Landet indkaldes altfor seent til Oplærelse ved Offentlig Foranstaltning, samt at de gjældende Regler om aarlige Beretninger om Døvstumme formentlig ikke nøie overholdes.  Angaaende disse tvende Sager udbedes Directeurens nærmere Yttringer[3].

Traps erindringer fra 1867:

I erindringsværkets Bind III, s. 98, findes følgende afsnit:

”Den 10de Januar modtog jeg Skrivelse fra Cultusministeriet, hvorved Tilsynet med Kellers private Døvstummeinstitut efter Talemethoden overdroges mig som Formand, hvorhos min Plan om de tvende Institutioners Samvirken bifaldes. Herefter var der fuld Skoletvang for alle Døvstumme. Efter de aarlige Lister indkaldes de døvstumme Børn, der have den fornødne Alder, til det Kongelige Døvstumme-Institut, og der prøves de efetr en Maaneds Ophold af en Comité bestaaende af Directeuren og de tvende Forstandere; de egentlige Døvstumme blive da paa Det Kongelige Døvstumme-Institut og de uegentlige (de der have kunnet høre, men have mistet Hørelsen ved Sygdom) komme til Keller. Herved vare disse tvende Institutioners rolige Samvirken formentlig betrygget; de efterfølgende Aars Erfaring har ogsaa stadfæstet dette. Jag har havt stor Tilfredsstillelse af denne Ordning, til vilken jeg væsentlig havde bidraget.”

Man må konstatere, at den gode Trap ikke var særlig generøs med at nævne Rasmus Malling-Hansens indsatser i ovenstående sammenhæng; heller ikke i de øvrige dele af hans omfattende erindringsværk er Malling-Hansen nævnt andet end i forbigående – trods at de to mænd var kolleger (og deres respektive familier omgikkes) igennem 19,5 år. Nu er det dog sådan, at den i 1966-67 udgiven version af Traps erindringer ikke indeholder den fuldstændige tekst – redaktøren, Harald Jørgensen, forklarer i værkets Efterskrift (Del III s.345) at ”ved beskæring er manuskriptet nedbragt med ca. 35 pct.”
Jeg har nøje læst hele værket igennem og må desværre – og til min skuffelse – konstatere, at Rasmus Malling-Hansen så godt som ikke nævnes og at han ikke får den opmærksomhed som man kunne forvente sig med tanke på de to mænds arbejdsmæssige relation. Dog må man også huske på, at Trap i hele sit erindringsværk er påfaldende tilbageholden med personlige informationer og for eksempel ikke med et ord nævner sine to hustruer eller sine mange børn.