Rasmus Malling-Hansen: Pædagogisk rapport fra 1859.

Dette er det eldste portrettet av Rasmus Malling-Hansen som vi kjenner til. Det finnes i to eksemplarer i billedsamelingen til etterkommere som stammer direkte fra Malling-Hansen gjennom hans datter, Emma Mathiesen. Eieren av bildet, Lars Mathiesen er et aktivt medlem av RMH-Selskabet, og har en stor samling RMH-remedier i sitt eie, som han meget velvillig har stilt til disposisjon for selskapet! Dette portrettet er merket 1860, og RMH er altså ca 25 år. Foto: Privat.
Dette bildet er også fra familien Mathiesens store samling. Det er merket 1861, og RMH skulle da være ca 26 år da dette bildet ble tatt. Han har allerede foretatt en gedigen klassereise: Fra å komme fra en tilværelse uten andre utsikter enn å bli maler, har han blitt en velstående, ung mann, med høyere utdanning, en respektert stilling og god lønn! Man kan se av hans bekleding at dette ikke er en mann fra den lavere almuen! Og denne mannen skulle etter hvert bli en av Danmarks mest kjente oppfinnere og naturviteskapelige forskere. Foto: Privat.
Av RMHs utseende, kan det være grunn til å anta at dette protrettet er tatt omtrent på samme tid som det ovenstående. Bildet tilhører Det Kongelige Bibliotek i København, men er ikke merket med noe årstall. Man kan se at RMH allerede i ung alder begynner å bli tynn i håret, og i brev til venner uttrykker han misnøye med at håret tynnes ut såpass tidlig. Men han har anlagt skjegg, og på bildene som ble tatt etter som han ble eldre, kan vi se at han gjerne beholdt ansiktshår, enten som en mustasje eller som helskjegg. På det siste bildet som ble tatt av ham i 1890 hadde han helskjegg. Foto. DKB.
Dette er et utsnitt av et fellesbilde av de mannlige lærerne ved Instituttet i 1861. Det er betydelig retusjert, men vi kjenner godt igjen den unge RMH. Om man sammenligner jakken han med den han har på seg i bilde nr 2, kan det se ut som om det er den samme jakken! Foto: Døvehistorisk Selskab

Rasmus Malling-Hansen: Pædagogisk rapport fra 1859.

 

Forskning, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I 1858-59 studerede RMH teologi ved Københavns Universitet og havde da et værelse på Regensen. Lige siden 1852, da han begyndte sin læreruddannelse på Jonstrup Seminarium, havde Rasmus modtaget økonomisk støtte fra sin velynder, grev Frederik Marcus Knuth.  Greven døde imidlertid i 1856, kun 43 år gammel, og hans efterfølger blev Eggert Christopher Knuth (1838 – 1874).  Vi ved det ikke sikkert, men vi tror at grevskabets økonomiske støtte til Rasmus’ og hans to yngre brødres uddannelse fortsatte, også efter 1856. Men i 1859 tror vi, at Rasmus begyndte han at føle at han burde og kunne stå på egne ben. Af en Regensianer-kammerat fik han et tips om, at der var en stilling ledig som lærer ved det Kongelige Døvstummeinstitut på Castelsvej, og antagelig regnede han med, at et sådant arbejde ville kunne kombineres med fortsatte teologiske studier. Rasmus søgte arbejdet, blev antaget af forstanderen Søren Heiberg og begyndte at arbejde på instituttet i August måned, lige efter sommerferien.  Han var da 23 år gammel og skulle fylde 24 den 5 september 1859. En af hans første opgaver var, naturligt nok, at sætte sig ind i undervisningsmetoderne, og dette gjorde han ved at observere, hvorledes de erfarne lærere arbejdede og ved at udspørge de andre lærere.  Resultatet blev en pædagogisk rapport, dateret august 1859! Det er rimeligt at forestille sig, at da Søren Heiberg gav Rasmus opgaven at undersøge og skriftligt sammenfatte undervisningsmetoderne, havde han også et andet formål: Forstanderen brugte sandsynligvis opgaven som en prøve på Rasmus Malling-Hansens evner til at opfatte, forstå, analysere og beskrive.  Og der er vel ingen tvivl om, at forstanderen må have blevet meget tilfreds med resultatet!

 

Dette er foreløbig det ældste dokument fra Malling-Hansens hånd som vi har fundet.

 

Jag fandt det på Rigsarkivet i oktober 2016, og det ligger i en af de mange pakker som Døvstummeinstituttet har afleveret til Rigsarkivet forvaring; pakkens betegnelse  er: HB-010b, Statens Skole for Døve; den indeholder fire dokumenter, hvor det ældste præsenteres herunder i transkription. Tre af de fire dokumenter i mappen er håndskrevne af RMH og det fjerde er en håndskrevet rapport fra Fritz August Bechs hånd.

 

RMH har ikke sat sit navn på rapporten, men efter ti års arbejde med hans håndskrevne dokumenter er jeg helt sikker på proveniensen.  Det er skrevet med en meget svær, gammeldags håndskrift af frakturstilstypen, og der er enkelte ord som jeg ikke har kunnet tyde. De angives med  (-?-).

 

-----------------

 

Oversigt over Fremgangsmaaden ved Undervisningen i Dansk ved det Kgl. Døvst: Institut.
1859 (August).

 

6te Classe[1]

 

         Naar Eleverne have lært at skrive Bogstaverne og de tilhørende Fingertegn, opskriver Læreren for dem paa Tavlen et Grundord i Enkelttallet og med den ubestemte Artikel foran, for at angive dets Kjøn, f.Ex. ”et Hoved”.

 

Til dette skrevne og med Haandalfabetet gjentagne ord gives det tilhørende Tegn, idet man forvisser sig om at Eleverne have forstaaet, at ved dette bestemte Ord betegnes denne bestemte Gjenstand. – Det forlanges nu af Eleverne, at de, naar Læreren gjør Tegnet for dette Ord skulle kunne skrive eller sige med Haandalfabetet det tilsvarende Ord, eller omvendt, naar de faa Ordet skrevet, skulle kunne gjøre det tilsvarende Tegn. – Saaledes bibringes Eleverne en Samling af ca: 350 Grundord, som ligge Eleverne nærmest, og efterhaanden gaae frem til dem, der ligger dem fjernere. Det bliver derfor ogsaa efterhaanden nødvendigt at benytte en mere detailleret  (-?-)-kering af (-?-) Ord[2] for at forvisse sig om at det ikke er (-?) og saaledes bliver der Anledning til at uddanne Elevernes Tegnsprog, som under hele deres Ophold i Institutet skal være det Middel, hvorved Undervisningen meddeles dem.

 

            Da Tegnene for de meddelte Grundord, foruden Tegnet for det Stof, hvoraf Gjenstandene ere, ogsaa indbefatter Tegnet for disses Form og mest betegnende Egenskaber, (-?-) alltsaa Eleverne bekjendte med flere af Tegnene for Egenskabsord, disse selv saasom: rund, firkantet, sort, hvid o.s.v. meddeles dem nu og bruges i Forbindelse med Grundordene med ”er” paa følgende Maade: man vælger f. Ex. Ordet ”et Lagen”, spørger om Tegnet for firkantet findes i Tegnet for dette Ord, og naar Eleven bejaer[3] det, skriver man ”et Lagen”, og med Mellemrum derefter, ”firkantet”, dernæst viser man Eleven, at hans ”ja” betegnes med at sætte  ”er” paa den anden Plads mellem de to Ord.  Paa samme Maade lærer Eleven  ”er ikke”.  Denne Øvelse gjentages med hvilke Ord Læreren finder passende, naar Ordsamlingen i Enkelttallet gjennemgaaes anden Gang.

 

            Ere Eleverne tilstrækkelig sikkre i denne Retning, tilføies Flertallet til de allerede bekjendte Ord. – At de forskjellige Maader, hvorpaa Ordene danne deres Flertal, saavelsom Ordenes forskjellige Kjøn, maa læres med Hukommelsen alene, uden at derfor gives Regler, vil let indses.

 

5te Classe

 

            Som Grundlag for Undervisning i denne Classe benyttes først en Samling af Tabeller, hvor omtrent 100 Egenskabsord ere ordnede gruppevis efter Analogi eller Modsætning, og til hver Gruppe er først en Samling af Grundord, der dels ere Eleverne bekjendte fra 6te Classes Ordsamling, dels ere nye, og Eleverne skulle nu lære at bruge hvert Grundord i Forbindelse med dette Egenskabsord med Hjælp af ”er”.

 

Naar disse Tabeller saaledes ere indøvede benyttes de som Grundlag til at lære Eleverne at besvare en skrevet Spørgsmaal, og man begynde da med følgende, som skulle slutte sig til Tabellerne:

 

1. Hvordan er en Tavle?

 

Eleverne lærer da at opskrive sit Svar i omvendt Orden af Spørgesætningen:

 

En Tavle er sort.

 

(-?-) at føie flere Egenskabsord til samme Grundord og tilføie Bindeordet ”og”. Dernæst spørges om Grundordet til et opgivet Egenskabsord.

 

2. Hvad er sort?

 

Ordfølgen i Svaret bliver den samme som i Spørgesætningen, og Eleven lærer at besvare det med flere Grundord forbundne med ”og”.

 

3. F.Ex: :/en Tavle/: sort?  - svar: Ja, en Tavle er sort.

 

F. Ex. :/en Citron/: blaa?  - sv : Nei, en Citron er ikke blaa.

 

F. Ex. :/en Citron/: ikke blaa? – sv : Nei, en Citron er guul.

 

F.Ex .:/en Citron/ : ikke guul ? – sv : jo, en Citron er guul.

 

            Til Grund for den følgende Undervisning lægges en Samling af 72 Billeder udgivne af Wilke og Reimer[4]. De første 24 af disse forestille Handlinger, der udtrykkes med uvirkende[5] Udsagsord, og Billederne beskrives i følgende Form:

 

”En Orm kryber paa et Blad”, saa at de tillige give Anledning til at bibringe Eleverne Forholdsordene: paa, i, gjennem, o.s.v.   Medens Eleverne lære Forklaringen af disse Billeder, indøves ogsaa Udsagnsordet:  ”See” ved Spørgsmaal, der slutte sig til Billederne:

 


            Kan en Pige gaae? Kan en Hest flyve?

 

            Kan en Pige ikke gaae? Kan en Pige ikke tegne?

 

Fremdeles: Hvo kan gaae? Hvo kan strikke?

 

            Da den bydende Maade af Udsagnsordet giver dettes Stamme, og slutter sig nærmest til det virkelige Liv (?), meddeles den ogsaa for, idet Læreren skriver til Eleverne:  Flyv! gaa! Kryb! o.s.v., og Eleven udfører Handlingen, eller svarer:

 

”Pater[6]/ jeg/: kan ikke flyve.  Naar disse Billedergjennemgaaes anden Gang, tilføies tredie Persons Stedord:  han, hun, den, det, og Udsagnsordet ”saa”, saa at Forklaringen faar følgende Form:

 

”En Hest løber paa Marken; den har fire Been” o.s.v.

 

            Hertil slutter sig da atter Spørgsmaalene: Hvad har :/en Hest/:? Hvormange/Been/har en Hest?


            De følgende 48 Billeder forestille for største Delen Handlinger, der udtrykkes med virkende Udsagnsord, og Sætningen faaer her følgende Form:

 

”En Pige sidder paa en Skammel; hun malker en Ko.”

 

            Foruden de foregaaende Spørgsmaal slutte sig hertil saadanne, som begynde med Spørgeordene: hvorpaa, hvori, hvormed o.s.v.    Hvad gjør /en Pige/?
Hvad malker /en Pige/? – Da Angivelsen af hvad Stof en Gjenstand er, udtrykkes med Forholdsordet  ”af”, medtages her ogsaa Spørgsmaalet:  Hvoraf er /en Ovn/?
Desuden meddeles ogsaa Eleverne Bindeordet ”men”, og Spørgeordet:  Hvorfor?
f. Ex. i følgende Sætninger:

 

kan en Ko flyve? Sv: Nei, den kan ikke flyve, men den kan gaae.
Hvorfor kan en Ko gaae? Sv: Fordi den har Been.
Hvorfor kan en Ko ikke flyve: Sv: Fordi den har ikke Vinger.


Noen eksempler på Reimer og Wilkes anskuelsestavler.
Copyright: Jonstrupsamlingen.

4de Classe

 

            Som Lærebog ved Undervisningen i denne Classe bruges en Ordbog med Ordsamlinger for hver af de 7 Ordklasser. Eleverne lære at adskille disse Ordklasser, at bøie Grundordene og Egenskabsordene, at forbinde dem med den bestemte og ubestemte Artikel, at bøie Egenskabsordene i de forskjellige Grader, og at bøie Udsagnsordene efter den første Bøiningsart.  Denne Undervisning kan meddeles omtrent i følgende Orden.

 

1. De enkelte Grundord samlet under deres Fællesbegreber: En And, en Stork, o.s.v. er en Fugl.

 

2. Adskillelsen af Samlings(-?-) og disses enkelte Bestandsdele: f.Ex.   En Dreng spiser et Stykke Smørrebrød. Carlen uddeler Smørrebrød :/: mange Stykker Smørrebrød/:
Ligesaa: Vand; meget Vand; lidt Vand; et Lod Vand.  – Brænde – et Stykke Brænde – Steen, en Steen.

 

3. Grundordenes bestemte Artikel:
”En Post staar i Gaarden; den er af Træ” – omformes til: ”Posten i Gaarden er af Træ”. ”Lænkehunden hedder Trofast.
-  Drengene: - de Drenge, som er i Institutet, forskjelligt fra: - ”Drenge”.

 

4. Grundordenes Einfald [7](?)

 

”En Mand har en stor Haand”.
”En Pige har en lille Haand”,
er entydigt med:
en Mands Haand er stor; en Piges Haand er lille.

 

”Lænkehunden har en Kjæde af Jern”  =
”Lænkehundens Kjæde er af Jern”.

 

5. Forbindelsen af et Egenskabsord og et Grundord med den ubestemte Artikel:

 

”Hvilken  :/ = Hvad for en Sæk/: er tung”?

 

Sv: En fuld Sæk er tung.

 

6. Egenskabsordenenes bestemte Artikel:

 

Idet man enten peger paa en Gjenstand eller et Billede deraf, opskriver man:
”Den:/Æske/: er stor.” -
”Den:/Aske/: er lille.”

 

7. Et Grundord, i Forbindelse med et Egenskabsord med den bestemte Artikel.
Den foregaaende Øvelse fører ligefrem til denne, saaledes:

 

”den Æske er stor; den er grøn. – Den Æske er lille; den er guul =
Den store Æske er grøn; den lille Æske er guul.”

 

8. Spørgsmaal med det adskillende Bindeord  ”eller”.

 

”Er den store Æske eller den lille Æske guul?”

 

”Er den store Æske guul eller grøn?”

 

9. De ubestemte Stedord:  ”alle” :/ ikke alle, men/:  ”nogle”, ”mange”.

 

10. De personlige Stedord og ”man”.

 

11. C (-?-)-stedordene:

 

Med (-?-) Spørgsmaal indøves ogsaa: ”hvo, hvi? – hvis?”

 

12. De henvisende Stedord: ”deres” og ”hvis”

 

13. Egenskabsordenes Grader, saaledes, at først den tredie Grad, derefter den anden Grad indøves.

 

14. Egenskabsordene brugte som Grundord.

 

Den Syge  - de Syge – Syge,  noget Rundt – noget Grønt.
Hvad vil den Syge? den (-?-)?

 

15. Grundtallene og Ordenstallene.

 

Der bliver her ogsaa Anledning til at gjøre Eleverne bekjendte med Aarets og Dagens Inddeling. -  De lære at angive Klokkeslettet i Timer og Minutter, f. Ex: Klokken er 7 Timer og 33 Minutter. Den almindelige brugte Angivelse af Klokkeslettet læres i den  (-?-)-Klokke.

 

16. Stedsbiordene.

 

17. Tidsbiordene: idag – imorgen – igaar – nu – før – siden, o.s.v. og samtidig hermed:

 

18. de forskjellige Tider af Udsagnsordene efter den første Bøiningsart:  elsker  - elskede.

 

19. Forholdsordene i deres ligefremme og deres si (-?-)ste figurlige Betydninger, f.Ex: ”Skrædderen syer en Frakke til mig”.

 

20. Bindeordet ”naar”, med forskjellige Tider af Udsagnsordet og de sim(-?-)ste Bindeord.

 

21. de tilbagevisende og gjensidig virkende Udsagsord

 

22. de upersonlige Udsagnsord.

 

23. Stedordet ”selv” og Udsagnsordet ”Liter”. F.Ex: ”Skomager Dahl lader Barberen barbere sig.” – ”Jørgensen barberer sig selv.”

 

24. Stedordet: ”hvor”

 

25. Udsagnsordene: ”maa” – ”skal” – ”vil” – ”bør” – ”tør”, og samtidig hermed den daglige Talemaade: ”maa jeg?” – ”vil du”?

 

3die Classe

 

            I denne Classe afsluttes Udsagnsordenes Bøining, og de uregelmæssige Bøiningsmønstre læres; ligeledes afsluttes Elevernes Ordforraad, idet den fuldstændige Ordbog lægges til Grund for Undervisningen. Eleverne lære daglig en saa stor Part af Ordbogen, at den hele Ordsamling er gjennemgaaet ved Aarets Slutning. De lærte Ord bruges til i Exempler at befæste og vedligeholde Kundskaberne til de Sprogformer, Eleverne tidligere have lært.

 

            Efterat have været 4 Aar i Institutet, skulle Eleverne altsaa kunne en hvilkensomhelst sammensat Sætning, og kjende Betydningen af alle enkelte Ord.

 

2den Classe

 

            Medens Eleverne have modtaget Undervisning i de 4 nederste Classe, har deres Tegnsprog, dels i Undervisningstimerne, dels udenfor disse, i deres Samling indbyrdes eller med ældre Døvstumme udviklet sig hurtigere end deres Kendskab til Skriftsproget. De kunne saaledes samtale om enhver Begivenhed i det daglige Liv, gjengive en lille Fortælling, og blande i deres Tale Tegnene med Ord, udtrykte i Haandalfabetet, for at give Tegnsproget den Bestemthed, det efter sin Natur mangler.  – Det bliver da Formaalet for Undervisningen i de to øverste Classer at lære Eleverne at fremsætte skriftligt hvad de kunne udtrykke med Tegn; at lære dem at fremsætte deres Tanker i en ordret Form, og, saavidt muligt, at gjøre dem opmærksomme paa Skriftsprogets Overensstemmelse og Uoverensstemmelse med Hensyn til Tegnsproget.  –

 

            For at lære Eleverne Selv at udtrykke deres Tanker i Skriftsproget, maa man gaae ud fra de Begivenheder, der ligge dem nærmest, nemlig hvad der daglig foregaar i Institutet, og efter med Tegn at have samtalet med dem om, hvad der er sket i den forløbne Uge, lader Læreren dem opskrive en Dagbog herom.

 

            Har denne Øvelse i nogen Tid været anvendt, vælger man en enkelt af disse Begivenheder, og lader Eleven bestemme den vidtløftigere; lærer dem at meddele sig i Brevform, tilligemed andre Beretninger om dem selv, og at skrive Breve i forskjellige Anledninger, såsom Lykønskning, Taksigelse, Svar, o.s.v.

 

            Paa deres Spadseretoure have Eleverne seet forskjellige Steder; man vælger et saadant, og lader dem beskrive det, eller meddeler dem med Tegn en Fortælling og lader dem opskrive den.



            Ligesaa vigtigt som det er, at Eleverne kunne udtrykke deres egne Tanker i Skriftsproget, ligesaa vigtigt er det, at de kunne forstaae Andres, eller en trykt Bog. De benytte derfor i denne Classe en trykt Bog, dels med Smaasætninger, dels med Fortællinger, der opgives dem hvori et bestemt Afsnit, de paa egen Haand eller med faa Forklaringer skulle forstaae, og lære hertil at benytte deres Ordbog; det læste benyttes til videre Udvikling med skriftlige Spørgsmaal eller Samtale. – Ogsaa Dagblade kunne benyttes i samme Hensigt.

 

            Der er endnu flere Sprogformer, som i de foregaaende Classe enten kun ere foreløbig antydede eller forbigaaende; disse maa da gjøres til Gjenstand for en særegen Undervisning i de to sidste Classer. –

 

1. Udsagnsordenes Li-(-?-)-form  (-?-) bliver da atter Anledning til at gjøre opmærksom paa Forskjellen mellem de virkende og uvirkende[8] Udsagnsord, og tillige paa saadanne som:  ”giver” – ”faar” af  - ”bringer” – modtager af – underviser  - lærer af  - laaner af  -  laaner til.

 

2. Henvisende Bisætninger, hvor Stedordet enten slutter sig til det første Ord i Sætningen, eller staar som Indskudssætning, f. Ex: Skomageren er en Haandværker, som syer Skon.  ”En Enke er en Kone, hvis Mand er død”.  – Man hilser de Mennesker :/som/: man kjende.  – De Blækhuse, som vi bruge her, er af Porcellain.  -  Hertil slutter sig  ”hvad”, i Betydning af  ”det som”; f. Ex: Alt, hvad du har svaret, er rigtigt;  -  fremdeles adverbiale henvisende Sætninger, f. Ex. Det Huus, hvori vi boe, er grundmuret.

 

3. Direct og indirect Tale indøves ved at lade 2 Elever føre en Samtale skriftligt, og da lade en Tredie gjengive denne under begge Former. Hermed er Overgangen gjort til:

 

4. en Hovedsætning, forbunden med en Bisætning, med Bindeordet  ”at”, og afhængige Spørgesætninger forbundne med Hovedsætninger  -  ”om”, eller andre Spørgeord:

 

Saaledes: ”jeg siger, at,  -  jeg spørger om,  -  jeg svarer, at  -; disse Exempler udvides til flere udsagnsord:  - jeg beder om,  - tillader at,  - tænker at  -  antager at, :/ med dette Udsagnsord meddeles Betydningen af ”maaske” – ”rimeligviis” – ”formodentlig”  o.s.v.  -  ønsker at, -  Brugen af ”gid” – haaber at, o.s.v.  – veed :/ikke/ hvor, hvorfor, o.s.v.

 

5. Hovedsætningen forbunden med Bisætningen med Tidsbindeord

 

a.   førend  og  efter at.

 

Man stiller f. Ex. det Spørgsmaal til Eleven: Hvorledes klæder du dig paa? og lader ham besvare det.  ”Jeg tager først mine Strømper paa; dernæst tager jeg mine Buxer paa; derefter vadsker jeg mig; derpaa tager jeg Halstørklæde paa, saa min Vest; endelig :/tilsidst/: trækker jeg min Trøie paa”.  -

 

Dernæst omskriver man to og to af disse Sætninger med ”førend” og ”efterat” .   – ”Jeg  tager :/først/: mine Strømper paa, førend jeg tager mine Buxer paa.”  - 
-  ”Jeg tager ine Buxer paa, efterat jeg har taget mine Strømper paa.” ;  - og lærer han da tillige at ombytte Sætningerne, saa at han begynde med Bisætningerne; endvidere at skrive Sætningen benægtende:  ”Jeg maa ikke bade mig førend Vandet er 12 Grader.”

 

c.  ”Siden”, der antyder en Handlings Begyndelse, og

 

d.  ”indtil”, der antyder dens Slutning, samt Forholdsordene ”for”  og  ”til”, som Tidsbestemmelser.

 

e.  ”naar”[9], bruges naar en Tidsbestemmelse angives i Almindelighed eller i Fremtiden og forbindes med Nutid, Fornutid (?) og Fremtid af Udsagnsordet.
-  NB  ”Saa ofte som” og ”hvergang”.

 

f.  ”da”, antyder en Handling i en bestemt Del af den forbigangne Tid, og forbindes med Datid og Førdatid[10].

 

g.  ”idet”,  ”saafremt som” : / = F. Ex.,  -  /:   udtrykker det Øieblikkelige.

 

h.  ”saalænge som”, bestemmer en Handlings Varighed ved en anden.

 


Eksempel på noen av de håndtegnene som ble anvendt på RMHs tid, fra boken til den døvstumme læreren A. C. Nyegaard.
Håndalfabetet, slik det var gjengitt i A. C. Nyegaards bok. I døsvtummendervisningen ble deta nvendt både alfabettegn og håndtegn for ord.
Bokens forsiden. Alle bildene av Nyegaards bok har vi fått av Jan William Rasmussen i Døvehistorisk Selskab.

1ste Classe

 

            Undervisningen i Bindeordsætninger fortsættes, og man begynder med:

 

1. Aarsagssætninger.

 

Man begynder med den allerede tidligere bekjendte Spørgeform:
hvorfor :/ fryser Vandet/:? – er dette besvaret, sættes, som entydigt med dette Spørgsmaal:  hvad er Aarsagen  :/Grunden/: til at Vandet fryser? – og lade dette besvares, dels med et (-?-)ord, som Grundord:  ”Kulden er Aarsagen til at Vandet fryser”; dels med en hel Sætning som Grundord: , ”at Luften er kold, er Aarsag til o.s.v. -  dernæst opskriver man Spørgsmaalet: hvordan forandres Vandet, naar Luften er kold? Hvad er Følgen? : / Virkningen/: af at Luften er kold?  -  Har man saaledes anskueliggjort Forskjellen mellem Aarsag og Virkning, opskriver man flere Aarsager med deres tilsvarende Virkninger:  Kulde, - Tid, o.s.v.  (-?-)-lighed, Sygdom, og lader Eleverne deraf danne Sætninger med ”fordi” og ”derfor”, idet man gjør opmærksom paa de forskjellige Aarsager:  Virkningerne  -  fordi  - Aarsager.  Aarsager  - derfor  -  Virkninger.



Hertil slutter sig de med ”fordi” entydige Ord: ”efterdi”  - ”eftersom” , ”saasom”, ”da”, thi, siden, paa Grund af at, og de med derfor enstydige Ord:
”altsaa”  - ”følgelig”,  ”af den Grund” – ”deraf kommer det at” – deraf følger det,at –  ligesom Spørgsmaalene: hvoraf kommer det at?  hvoraf følger at?   -  endvidere Brugen af Forholdsordene forunderligt,  -  for :/ for Træthed/: , af  :/af Skrok/, paa Grund af, ifølge, efter.

 

2.  Følgesætninger:

 

Aarsagssætningerne:

 

a.    Jeg kan naae Lampen, fordi jeg er høi nok.

 

omskrives til: Jeg er høi nok til at jeg kan naae Lampen.

 

b.   Jeg er for lille til at jeg kan naae Loftet.
      Jeg er ikke saa høi, at jeg kan naae Loftet.

 

c.    Jeg kan ikke springe over Plankeværket, fordi det er for høit.
       Plankeværket er for høit til at jeg kan springe over det.
       Plankeværket er saa høit, at jeg ikke kan springe over det.

 

3.   Handlingssætninger

 

Aarsagssætningerne:  - ”Nogle Elever gaae til Byen, fordi de ville besøge deres Familie”  omformes til:  ”Nogle Elever gaae til Byen for at besøge deres Familier.”
Hertil slutter sig Spørgsmaalet:  ”i  hvilken Hensigt”- hvad er Hensigten med at?  hvad har han til Hensigt?  Hvad er hans Hensigt? :/hvorfor?/: tillige med Svaret: -  i den Hensigt o.s.v..

 

4. Midlet udtrykkes med Forholdsordet med; f.Ex. Hvorledes bliver Kjød mørt?   Sv: det bliver mørt ved at koges :/derved, at det bliver kogt/:

 

5. Indrømmelsessætninger:
Bindeordet ”men”er Eleverne bekjendt;  - dette danner Overgangen til ”alligevel” og ”skjøndt”, saaledes:

 

En Struds er en Fugl; men den kan ikke flyve.
En Struds er en Fugl, alligevel kan den ikke flyve.
En Struds er en Fugl, skjøndt den ikke kan flyve.

 

Eenstydigt med ”alligevel” er ”dog”  -  ”desuagtet”  -  eenstydigt med skjøndt er
”endskjøndt” og ”uagtet”.

 

6. Betingelsessætninger:

 

Den betingede Grund antydes med Udsagsordet ”tænker”  -  ”formoder” eller med Biordene  ”maaske”  -  ”rimeligvis”.

 

Det vil maaske blive godt Veir imorgen, saa skulle vi spadsere = dersom det bliver godt Veir imorgen, skulle vi spadsere; men dersom det ikke bliver godt Veir, skulle vi blive hjemme  =  ellers skulle vi blive hjemme.

 

Vi skulle spadsere imorgen, dersom det ikke bliver daarligt Veir  =  medmindre at det bliver daarligt Veir.  -  Man lærer Intet medmindre man er flittig  =  man lærer Intet, uden at man er flittig.

 

7. Betingede Indrømmelsessætninger

 

Andre Mennesker ville maaske fornærme mig, men jeg vil dog ikke hævne mig.

 

Om endogsaa andre Mennesker ville fornærme mig, saa vil jeg dog ikke hævne mig.

 

8. Sammenligningssætninger:

 

Man viser, hvorledes to Handlinger samtidig tiltage eller aftage i Styrke; idet de staar i Forbindelse til hinanden som Aarsag og Virkning; f. Ex. man ruller et Gardin ned, derpaa nok eet; det bliver mørkere for hvert Gardin jeg ruller ned; - dette udtrykkes: jo flere Gardiner jeg ruller ned, desto mørkere bliver det.  – Denne Sætning kan ogsaa udtrykkes saaledes:
”Det er mørkere naar jeg har rullet 4 Gardiner ned, end naar jeg kun har rullet 1 Gardin ned.”  -

 

Samtidig med at disse Bindeords Brug læres ved særegne Exempler, indprentes de ogsaa ved Læsningen af en trykt Bog, og ved at lade Eleverne skrive Fortællinger, som meddeles dem i Tegnsproget.

 

JMC: Dokumentet afsluttes her med en meget smukt tegnet vignet – i øvrigt også en detalje som er karakteristisk for Malling-Hansen!

 

 

[1] JMC: 6. klasse var åbenbart det laveste klassetrin og 1.klasse det højeste!

[2] JMC: Denne linie er i dokumentets midterfold, og da papiret er delvis ødelagt her, er det ikke muligt at tyde alle bogstaver.

[3] JMC: gammelt ord for ”bekræfte”; svarer til det svenske ”bejaka” som stadig er i brug.

[4] JMC: Rasmus Malling-Hansen kendte til Wilke og Reimers anskuelsestavler fra undervisningen på Jonstrup Statsseminarium, hvor de var i brug i den periode Rasmus studerede der (1852-54). Princippet om at lægge billeder til grund for en dialog mellem lærer og elever kom til Danmark efter inspiration fra tyskland (kilde: www.jonstrupsamlingen.dk, hvor man kan se et eksempel på billederne) Carl Wilke og Ludwig Reimer udgave i 1837: ”Methodische Bilder-Tafeln zum Gebrauch beim Anschauungunterricht in Elementar- und Kleinkinderschulen; besonders beim Taubstummenunterricht.” Disse billedbøger blev meget populære og kom i yderligere 5 udgaver i perioden fra 1840 til 1863. (Kilde: books.google.de, se under Wilke & Reimer, Arbeitskreis Bild Druck Papier).

[5] JMC: et i vore dage ejendommeligt ord, men skal antaglig forstås som ”passive”

[6] JMC: Jeg tyder ordet som ’Pater’, og hvis det er rigtigt, er det det latinske ord for ’fader’; måske var det sådan at elevens tiltaleord til læreren var ’pater’ – respektfuldt og kærligt.  Eleverne boede jo på instituttet i flere år, og lærerne blev på den måde et substitut for deres forældre (som de kun traf i sommerferien).

[7] JMC: er rimeligvis det samme som ’ental’.

[8] JMC: dvs aktive og passive.

[9] JMC: Her har RMH over ordet skrevet tre spørgsmålstegn, måske fordi ordet var så utydeligt skrevet, at han selv bagefter blev i tvivl om, hvilket ord det var?  Det er dog logisk, af tekstens sammenhæng, at ordet er ”når”.

[10] JMC: Førdatid tolker jeg som =  ’pluskvamperfektum’.


Det originale dokumentet fra 1859 avfotografert av Jørgen Malling Christensen.