Berlingske Tidende 1889.11.30, Malling-Hansens svar til Bech.

Om nye Foranstaltninger til Døvstummes Underviisning.

H. R. Malling-Hansen.

     Som Forstander for det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn og som Medlem af Commissionen angaaende Døvstumme- og Aandssvagesagen beder jeg om Plads for nogle Udtalelser i Anledning af en Artikel med nævnte Overskrift i ”Berlingske Tidende” for igaar.

     Artiklens Forfatter finder i en Udtalelse i Commissionens Betænkning en Mulighed for, at det paatænkte nye Institut for uegentlige Døvstumme skulde komme under en Bestyrelse, der fra Lærerne af steg opad gjennem en Underforstander, Overforstander, Underdirecteur og Directeur indtil Ministeren. Commissionen har ikke faaet til Opgave at behandle Døvstumme-Anstaltens Bestyrelsesforhold; skjønt jeg saaledes deels som Commission-Medlem og deels af andre nærliggende Grunde ikke skal komme ind paa Bestyrelses-Spørgsmaalet, kan jeg dog ikke tilbageholde den Bemærkning, at der neppe er nogensomhelst Grund til at angste sig for Virkeliggjørelsen af en saa ”kunstig Trappestige” som den af Artiklens Forfatter construerede.

     Af de antydede Grunde skal jeg heller ikke komme ind paa hvorvidt det ene af de to bestaaende Døvstumme-Instituter i Fredericia heelt bør udskilles fra det andet, hvad Bestyrelse angaar. Derimod kan jeg ikke tie til den lidt overraskende Udtalelse, at den foreslaaede Bolig for Forstanderen i den projecterede nye Forskole-Bygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia vistnok uden Skade kan udgaae af Lovforslaget. Commissionen har her villet sørge for, at der ved et Internat-Institut blev, saaledes som det nu overalt ansees for at være rigtigt, foruden en Bolig for Forstanderen tillige en Bolig for en gift Lærer, væsentligst at Hensyn til det daglige Tilsyn med Børnene. At denne gifte Lærer tillige skulde være Inspecteur, derom siges der Intet i Commissions-Betænkningen.

     Commissonen har anbefalet, at de svagt begavede Døvstumme, der for Tiden undervises i Anstalten i Meinungsgade, overflyttes til en Annex-Bygning ved det herværende kgl. Døvstumme-Institut fremfor at anbringe dem i et selvstændigt Institut, eller i Institutet i Baldersgade, efterat dette er tømt for de uegentlige Døvstumme. – Det er ganske rigtigt økonomiske Grunde, der her have været de afgjørende, Artiklens Forfatter har desværre ikke kunnet afkræfte disse Grunde. Hans Beregninger blive urigtige deels derved, at han kun henføre de nye Pengebevillinger til Udgiftssiden, men udelukker herfra de 61,000 Kr., som Staten har staaende i Anstaltbygningen i Baldersgade, deels derfor han ogsaa udelukker de 6000 Kr., som den aarlige Drift vil fordyres med, naar de omtalte Børn anbringes andetsteds end i den nævnte Annex-Bygning.

     Dersom denne aarlige Udgift af 6000 Kr. capitaliseres, vil den vel kunne ansættes til ca. 150,000 Kr. – Udgifterne ved Anbringelsen af Børnene i en Annex-Bygning her (A), Udgifterne ved Anbringelsen i et nyt, selvstændigt Institut (B) og Udgifterne ved Anbringelsen i Baldersgade (C) ville da stille sig saaledes i Henhold til de i Betænkningen givne Oplysninger:

              A.  57,850 Kr.

              B. 233,000  ”

              C. 290,000  ”

     Der er altsaa vægtige Økonomiske Grunde, der tale for Anbrinngelsen af de svagt begavede Døvstumme i A, dvs i en Annexbygning ved Institutet her.

     Men dette udelukker jo ganske vist ikke, at pædagogiske og andre Grunde, de tale imod en saadan Anbringelse, kunne være saa betydelige, at de økonomiske maatte vige. Det er de imidlertid ikke – Artiklens Forfatter har givet en rigtig Beskrivelse af de to forskjellige Methoder, som anvendes ved Underviisningen af de Børn, der foreslaaes flyttede til Annex-Bygningen. Det maa indrømmes, at dersom den foreslaaede Ordning fører til, at disse ”to Methoder blandes sammen”, saa vilde der begaaes ”et Misgreb” og skee ”et Tilbageskridt”. En hensigtsmæssig Ordning af de to Børnegruppers Spisetider og Legetider m.m. vil imidlertid i alt Væsentligt kunne udelukek den befrygtede Fare. Der er saaledes Intet til Hinder for, at de nye Børn ville kunne faae deres egne Legepladser og deres egne Spisetider, saa at Samkvemmet mellem begge Slags Børn til blive reduceret til, at enkelte af dem træffe sammen en Gang imellem paa Sygestuerne.

     At Commissions-Betænkningen forøvrigt i sin Heelhed har vundet Anerkjendelse, er meget tilfredsstillende.

              Den 29de November 1889.