Malling-Hansens konfirmationspræst: Ludvig Jacob Mendel Gude.

Tekst af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Jørgen Malling Christensen og Sverre Avnskog.

Rasmus og hans familie var knyttede til Hunseby kirke, og det var der Rasmus blev konfirmeret i 1850, 14 år gammel. Der var det specielle ved Hunseby Kirke, at den på dette tidspunkt var ejet af den grevelige slægt Knuth af Knuthenborg. Dette ejerskabsforhold gjaldt helt frem til 1964! Det indebærer også, at præsten og kirkens øvrige personale sandsynligvis var aflønnede af greven, som sikkert også var ansvarlig for kirkens vedligeholdelse og inventar. Gude blev sognepræst i Hunseby i 1848 i den unge alder af 28 år, og det var hans første kald. Her virkede han indtil 1866, da han blev udnævnt til domprovst i Roskilde. Det betyder at sognepræst Gude har konfirmeret alle Juliane Maries tre sønner – Rasmus i 1850, Thomas Jens Jørgen i 1852 og Johan Frederik Oluf Emanuel i 1854.

For Rasmus fik konfirmationsforberedelsen livsafgørende betydning; det var i den periode som den blot 14-årige dreng betroede sig til Gude og fortalte at han ønskede at uddanne sig til præst. Vi må udgå fra, at den da 30-årige sognepræst havde gjort et dybt indtryk på Rasmus. Han har sikkert suget lærdommen til sig, og omvendt er der ingen tvivl om, at Gude må have blevet imponeret af Rasmus flid og intelligens – ellers havde han ikke taget det vigtige skridt at henvende sig til Frederik Marcus Lensgreve Knuth (1813-1856, Danmarks første udenrigsminister) for at anbefale greven at støtte den opvakte dreng.

Sognepræst Gude spillede altså på flere måder en meget vigtig rolle i forhold til Rasmus Malling-Hansens livsforløb. Præsten var en inspirator for den unge mand; han bibragte Rasmus nye kundskaber og indsigter, og han har helt sikkert bidraget til at præge Rasmus’ personlighed. Takket være Gudes henvendelse og anbefaling til lensgreven kunne Rasmus slå ind på den vej han følte sig kaldet til. Han afsluttede malerlærlinge-perioden i 1852 og tilbragte et halvt år i Gudes hjem som hjælpelærer, inden han i 1852 begyndte sin grundlæggende læreruddannelse på Jonstrup seminarium.

I og med pastor Gudes centrale rolle i Rasmus Malling-Hansens liv er der grund til at undersøge Gudes person nærmere. Ikke mindst er der god grund til at antage at Gudes syn på kristendommen satte dybe spor i Rasmus’ opfattelser. Pastor Gudes karakteriseres som en trofast og livslang discipel af Martensen[1]En god kilde til at forstå hans person og karakter er artiklen om Gude i anden udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 1932-1944, som her gengives i sin helhed.

Gude, Ludvig Jacob Mendel, 1820-95, Teolog.  F.23. April 1820 i Sterrede, d.26.Maj 1895 i Roskilde, begr.sst.  Forældre: Birkedommer i Holsteinborg Birk, senere Herredsfoged i Arts og Skippinge Herreder, Etatsraad Albert Peter G. (1789-1870, gift 2˚ 1828 med Birgitte Petrine Hansen, 1805-51) og Louise Henriette Thomsen (1792-1825).  Sønnesøn af Jacob G. (s.d.). Gift 3. Juni 1846 i Nøddebo med Henriette Marie Amalie Meinig, f. 25. Juli 1820 i Nøddebo, d. 6.Juli 1894 i Roskilde, D. af Birkedommer i Kronborg Birk, senere Justitsraad Herman Carl M. (1776-1847) og Eisabe Georgine Didrichsen (1783-1862).

            G. blev Student 1837 fra Slagelse og cand.theol. 1844. Hans Studenteraar faldt i en rig aandelig Blomstringsperiode, og han mindedes siden med Taknemmelighed denne Tid, da ”Ideernes Verden endnu ikke var fordunklet af en politisk Periodes Skyer, og Tilliden til Idealerne endnu ikke var svækket af alskens nedbrydende Kritik.”   For G. blev Studieaarenes store Oplevelse at høre Martensen, hvis trofaste Discipel han blev Livet igennem, og som han siden i nært Venskab var knyttet til.  Efter Attestats[2] var G. et Par Aar Lærer og Manuduktør, indtil han 1848 blev Sognepræst i det store Hunseby Kald ved Knuthenborg, hvor han var i atten Aar.  Savnede han end ofte her i sin landlige Ensomhed Adgang til Tankeudveksling med jævnbyrdige, havde han til Gengæld god Tid til Studier, der bl.a. har sat frugt i flere Afhandlinger og mindre Skrifter, saaledes ”Irvingianismens[3] Betydning i vor Tid” (1859).  1866 satte Martensen igennem, at G. blev Domprovst i Roskilde.  Her fortsatte han sine Studier, tog  1874 den teologiske Doktorgrad paa 1. Del af ”Den hellige Nadvere” (2. Del kom 1887, men Værket blev aldrig fuldendt) og blev 1875 fast Censor ved teologisk Embedseksamen.  G.s Disputats viser ham som en typisk Discipel af Martensen.  Den er affattet i en klar og elegant Stil, men er i øvrigt baade i Terminologi og Tankegang stærkt præget af den spekulative Teologi.  Derfor virkede den allerede ved sin Fremkomst som forældet i Problemstilling og Behandling.  Kræver Tilegnelsen af G.s Teologi særlige Forudsætninger, var han derimod som Prædikant tilgængelig for enhver, og han indtager i denne Henseende en betydelig Plads inden for den Mynster[4]-Martensen’ske Skole. Hans Prædikener, der altid var omhyggeligt forberedte, udmærker sig ved Tankeklarhed, ved et smukt, rent Dansk og  -  trods deres meget akademiske og tidløse Præg  - ved religiøs Inderlighed. [5] Hertil kom det fortrinlige ydre Foredrag, og ikke mindst i Roskilde bestod der et ejendommeligt harmonisk Samspil mellem Talerens plastiske Apparition og det skønne Kirkerum.  Af hans homiletiske[6] Arbejder foreligger der, foruden en Del Lejlighedstaler, udgivet ”Juleaften” (I – II, 1873-79) og ”Prædikener holdte i Roskilde Domkirke” (1895).  I den kirkelige Administration var G. afgjort konservativ og kunde ofte optræde med megen Myndighed; han skaffede sig Respekt ved karakterfuld Fastholden af sine Standpunkter og ved sin Humanitet.  Af Ydre og Indre var G. helt igennem den højkirkelige[7] Prælat, af hvis Konservatisme og højærværdige Fremtræden de mere demokratiske Vækkelsesretninger jævnlig tog Anstød.  Det skyldtes da sikkert ogsaa for en væsentlig Del Modstand fra disse Sider, at Martensen 1884 ikke fik sit Ønske opfyldt om at se G. som sin efterfølger paa Sjællands Bispestol.  G. kunde som Menneske virke meget fjern og fornem, men de, der kom bag den kølige Overflade, priste i lige Grad hans varme Hjerte og hans gennemdannede Personlighed.  – R. 1869. DM. 1875. K² 1888. – Maleri af Carl Thomsen 1892 i Roskilde Domkirke; Kopi i Familieeje.  Kultegning af H. Vedel.  Buste af Elna Borch.  Træsnit efter Fotografi 1875.

Kilder, angivne af Dansk Biografisk Leksikon:

Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. 1874, S. 43-47. 
Over Domprovst, Dr. theol. L.J.M.G. ved hans Jordefærd i Roskilde Domkirke 30. Mai 1895, 1895.  Ill. Tid. 9.Juni 1895.
H.L. Martensen: Af mit Levnet, III, 1883, S. 137 f.
Josepha Martensen: H.L.Martensen i sit Hjem og blandt sine Venner, 1918, S. 214-17, 228 ff.
Biskop Otto Laubs Levnet, udg. af F.L. Mynster og G. Schepelern, II, 1886, S. 201.
Henrik Scharling: Livsminder, 1919, S. 143 f.
L.Koch: En gammel Præsts Erindringer, 1912, S. 119.
Fængselspræsten Pastor Vilhelm Muncks Optegnelser (Jul. Clausen og P.F. Rist: Memoirer og Breve, XXXVI), 1922, S. 18 f.
Otto Møller og Skat Rørdam. En Brevveksling, udg. af H. Skat Rørdam, I, 1915, S. 230, 275; II, 1916, S. 11, 147,151, 264.
F.C. Krarup: Fra Romantisme til Realisme, 1930, S. 115.
Kirkehist. Saml., 6. Rk., I, 1933-35, S. 686 – 704.

Bjørn Kornerup[8]