Vejle Amts Folkeblad 1889.05.04.
[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Kommissionen for planlægning af døvstumme-undervisningen blev nedsat i september 1888, og Rasmus Malling-Hansen var kommissionens sekretær, dvs den som drev det tunge læs med at udarbejde ideer og forslag. Slutbetænkningen forelå i oktober 1889, og planen var, at staten skulle overtage ansvaret fra de Kellerske anstalter, at et nyt institut skulle bygges, og at det skulle ligge enten i Vejle eller i Nyborg. For øvrige detaljer, se vor dokumentation under fanebladet ’Educational reformer’.
Vi tror at Malling-Hansen opfattede planlægningen af statens overtagelse og bygningen af et nyt institut som sin personlige idé, og han var stærkt engageret i udformningen. Efterladte dokumenter og tegninger viser, at han var involveret i store som små aspekter, og han havde for eksempel detalje-synspunkter på den arkitektoniske udformning såvel som på indretningen.
Ministeriet valgte til slut en grund i Nyborg, og den nye bygning stod færdig for indvielse i september 1891, et år efter Malling-Hansens død. Bygningen er den dag idag en skole, men nu for voksne, og den står som et af de monumenter der vidner om Rasmus Malling-Hansens pædagogiske og reformatoriske indsatser.
SA: The International Rasmus Malling-Hansen Society avholdt forøvrig sin generalforsamling i Nyborg-skolen våren 2014. I et tidsskrift utgitt av skolen, fant vi kopi av en plantegning over skolens rominndeling, tegnet av Malling-Hansen selv.
Nyt Døvstummeinstitut. Forrige
Efteraar nedsatte Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet en Kommission
til at undersøge, hvorvidt der maatte være
Grund for Staten til at overtage Anlæg
og Drift af Institutet for de uegentlig
døvstumme. - - - - - - - - - - - -
- - - (JMC: Tekst udeladt)- - - - -
- - - Kommissionen skal
være kommet til det Resultat, at In-
stituttet for de uegentlige døvstumme bør
drives af Staten, at der følgelig bør
bygges et nyt Institut, og at dette bør
ligge i Jylland. Kommissionen skal
efter Forlydende enstemmig være kommet
til det Resultat, at Institutet bør ligge
i Vejle. Pladsen er bleven undersøgt af
sagkyndige; man har forhandlet med By-
raadet, som er villig til at give fornøden
Grund til Institutet. I Institutet skal
der være Plads til Undervisning for
over 100 uegentlig døvstumme, som iøv-
rigt skal have deres Underholdning[2] hos
Familier omkring i Byen. Som bekjendt
indkaldes alle døvstumme til Fredericia,
hvor de opholde sig et Aar, og
derfra skulle de egentlig døvstumme af-
gaa til Kjøbenhavn til Døvstummein-
stituttet og de uegentlig døvstumme til
Vejle, som jo kan komme til at staa i
en overmaade bekvem Forbindelse med
Fredericia, hvilket i flere Henseender
er meget ønskeligt.
[1] JMC: Også i Dags-Telegraphen 6 maj og i Dagens Nyheder 7 maj 1889.
[2] JMC: ’underholdning’ skal her forstås som ’bolig, føde og andre livsnødvendigheder’.