Herning Folkeblad 1890.05.14.

  De Døvstumme og Døv-

  stummeinstituterne.

        (Af X.)

           II.

    For Tiden have vi altsaa her i
Landet følgende Døvstummeinstituter
med følgende Antal Elever: 1) In-
stitutet i Fredericia med 160 Elever,
der oplæres efter Talemetoden, 2)
Døvstummeinstitutet i København med
75 Elever efter Tegnmetoden (egent-
lig Haandalfabetet), 3)det kellerske
Institut paa Nørrebro for uegentlig
døvstumme med 116 Elever (efter
Talemetoden), 4) den kellerske An-
stalt for saadanne døvstumme,der
tillige ere Idioter, med 47 Elever,
der oplæres efter Tegnmetoden, og
5) Frøken Mathiesens private An-
stalt paa Østerbro for egentlige døv-
stumme med 7 Elever. Der er saa-
ledes i det hele 405 døvstumme paa
Anstalterne.

     Alle de egentlige døvstumme ind-
kaldes til Institutet i Fredericia, naar
de ere 8 Aar gamle; der opholde de
sig saa et Aar og faa ikke alene
deres Undervisning, men ogsaa Un-
derholdning paa selve Institutet.
Dette Aar maa nærmest betragtes
som et Prøveaar, i hvilket man un-
dersøger og prøver, hvorvidt Barnet
er skikket til at oplæres efter Tale-
metoden. Viser dette sig saa at være
Tilfældet, saa forbliver det i Frede-
ricia og bliver saa efter et Aars
Forløb indsat i Pleje, for at det kan
komme i daglig Berøring med andre
Mennesker. Den aarlige Plejebeta-
ling er 245 Kr.

     Man mener, at det i Fredericia
har været nogenlupnde let at skaffe
de døvstumme Børn gode Plejehjem,
fordi der i Fredericia som Garni-
sonsby ere saa mange Underoffi-
cersfamilier, der sætte Pris paa at
have Børnene i Pleje.

     De mindre begavede Børn, der
ikke egne sig til at oplæres efter
Talemetoden, blive saa sendte til
det kongelige Døvstummeinstitut i
København, hvor de under Malling
Hansens Vejledning faa baade Un-
dervisning og den fulde Underhold-
ning. Opholdet paa Instituterne er
i Reglen 8 aar, og det ender med
Konfirmation.

     Alle de uegentlig døvstumme be-
gynde og ende deres Undervisning og
Opdragelse paa den kellerske An-
stalt paa Nørrebro. De aandssvage
døvstumme blive, som allerede
nævnt, ligeledes henviste til en
mindre kellersk Anstalt paa Nørre-
bro.
 

    Hele denne Ordning gik meget for-

trinlig, saalænge Johan Keller le-
vede og kunde være den ledende
Tanke i de private Anstalter. Var
der Mangler til Stede ved dem, saa
kom de ikke til Syne, fordi Johan
Kellers udmærkede Begavelse bø-
dede paa dem. Johan Keller afgik
imidlertid for nogle Aar siden ved
Døden, opslidt af sit anstrægende
Arbejde, og nu begyndte Manglerne
at komme til Syne ved de private
Døvstummeanstalter. Man klagede
over Pladsmangel. Der er over 100
Børn til Stede i den store Anstalt
paa Nørrebro, og der skal i Virke-
ligheden kun være tilstrækkelig Luft,
Lys og Bekvemmelighed for 40.
Anstalten ligger indeklemt imellem
en Mængde andre Bygninger. Der er
for langt til Søbade, og da det ikke
er let i København at finde paalide-
lige Plejeforældre for Børnene, faa
de deres Underholdning paa selve
Anstalten, hvorved de i meget ringe
Grad komme i Berøring med talende
Mennesker, hvilket maa anses for
mindre heldigt. Fremdeles findes
der en alt for hyppig Skiften af Læ-
rere Sted. Endelig foregaar der
Sammenblanding, navnlig i den
mindre Anstalt, hvor der er Idioter
og ikke-Idioter, egentlige og uegent-
lige døvstumme blandede imellem
hverandre. Bestyreren, Emil Keller,
en Broder til Johan Keller, lider
desuden af en uhelbredelig Sygdom.

     Under disse Omstændigheder ned-
satte Ministeriet for Kirke- og Un-
dervisningsvæsenet i Efteraaret 1888
en Kommissjon med det Hverv at
undersøge, om det ikke vilde være
formaalstjenligt, at Staten tog hele
Døvstummevæsenet i sin Haand.
Samme Kommissjon skulde tillige
gøre Forslag til en ny Ordning af
alt, hvad der vedrører Idiot-
og Aandssvagevæsenet.

     Kommissjonen kom til det Resul-
tat, at det vilde være heldigst, at
Staten alene tager Døvstummesagen
i sin Haand, og den stillede Forslag
om, at der skulde opføres en For-
skole for døvstumme i Fredericia,
til hvilken herefter alle baade egent-
lige og uegentlige døvstumme skulde
indkaldes og opholde sig et Prøve-
aar, for derefter at fordeles til de
forskellige Instituter efter deres
Evner og Anlæg. Bygningen til en
Forskole paa 70 Børn – saa mange
antager man, at der omtrent vil være
at indkalde hvert Aar – er anslaaet
til 78,000 Kr. I det hele vil der
blive Plads i Fredericia-Instituterne
for 260 Børn.

     Fremdeles foreslog man, at der
skulde opføres et Institut for 140
uegentlig døvstumme i Vejle;
et saadant Instituts Opførelse anslog
man til 123,000 Kr. Børnene paa
dette Institut skulde udsættes i Pleje
omkring i Byen.

     Endelig foreslog man, at der paa
det kongelige Instituts Grund skulde
opføres et Plejehjem for 140 aands-
svage døvstumme, hvortil er beregnet
63,000 kr.

     Staten maatte selvfølgelig over-
tage de kellerske Bygninger paa
Nørrebro, og den vilde derved i For-
bindelse med andre Godtgørelser
komme til at udrede en Gang for
alle ca. 74,000 Kr., men saa ejer
Staten jo rigtignok ogsaa Byg-
ningerne.

     Bygningsomkostningerne vil efter
Kommissionens Forslag blive i alt
307,000 Kr. Der vil saa ogsaa være
sørget for tilstrækkelig Plads for
Landets døvstumme i en meget lang
Aarrække. Man vil have Plads til
540, og Inddelingen vil være ganske
fortrinlig. Ganske vist vil de aar-
lige Bekostninger blive ret betydelig
forøgede, men det er af den Slags
Omkostninger, som selv en lille Stat
kan overkomme, og Pengene ere
godt anvendte. Paa dette Omraade
er det en Fornøjelse for et lille
Folk at kappes med de store Kul-
turlande i at gøre det bedste Ar-
bejde.

     Staten udgiver nu 140,000 Kr.
aarlig til Døvstummevæsenet foruden
de 280 Kr. pr.Barn, som Amterne
og Købstæderne maa udrede – en
Byrde, der paa Landet tynger paa
Hartkornet og i Købstæderne paa
Kommunekassen. Utvivlsomt vil det
være rigtigt, at Staten overtager den
hele Byrde, lige som den har gjort
for de blindes Vedkommende; der er
aldeles ikke Grund til at have for-
skellige Udredelsesmaader. Sætter
man de døvstummes Antal, naar
Anstalterne ere i fuld Virksomhed,
til omtrent 500, vil den forøgede
Byrde for Statskassen blive omtrent
100,000 Kr. aarlig efter et løseligt
Overslag. Statsanstalterne vil na-
turligvis blive betydelig kostbarere
at drive end Privatanstalterne.

     Kultusministeren fremsatte i Folke-
tinget Kommissjonens Forslag omtrent
uforandret. Folketinget gav For-
slaget tilsyneladende en meget grun-
dig Behandling; man nedsatte et
Udvalg paa 9 Medlemmer. Dette
Udvalg gik den ikke meget sædvan-
lige Vej, at man gjorde sig selv til
en Slags Skoleinspektion med Sag-
kundskab baade i hygiejnisk, arki-
tektonisk og pædagogisk Henseende;
man undersøgte de gamle Anstalters
Bygninger, Undervisningsmetoder,
Soveværelser, Køkkener m.m., alt-
sammen i Løbet af faa Timer. Man
nedsatte et Udvalg paa 3 Medlemmer
til at undersøge Pladserne baade i
Nyborg og Vejle. D’Hrr. Grev
Scheel, Klaussen og Højmark be-
høvede kun et Par Timer i alt for
at afsige den Dom, at Nyborg var
det rette Sted for det nye Institut,
og at Vejle var vejet og fundet for
let ved d’Hrr.s grundige Sagkund-
skab. Da vi tidligere have omhandlet
dette interessante Spørgsmaal: Ny-
borg eller Vejle, skulle vi ikke
komme tilbage til det her[1].

     Trods alle Udvalgets dybtgaaende
Undersøgelser kan det ikke nægtes,
at Betænkningen er meget mager, og
det faar unægtelig Udseende af, at
dete eneste, der har interesseret Ud-
valgets Medlemmer, er Striden om
Stedets Beliggenhed. Betænkningen
staar i en sørgelig Kontrast til Kom-
missjonens virkelig grundige Under-
søgelser og Overvejelser. Udvalget
har ikke været i Stand til at frem-
sætte en eneste original Tanke; ja,
man faar ikke en Gang rede hver-
ken paa Omkostningerne en Gang
for alle eller de aarlig forøgede Ud-
gifter.

     Det bedste ved det hele er dog
det, at Udvalget i Hovedsagen gaar
ind paa Kommissjonens Forslag
baade i Henseende til Forskolen i
Fredericia og til Opførelsen at et
nyt Statsinstitut for uegentlig døv-
stumme, som altsaa skulle ligge i
Nyborg. Derimod udsætter man fore-
løbig Opførelsen af Plejehjemmet for
de aandssvage døvstumme.

     Saaledes har Døvstummesagen selv
i denne magre Rigsdagssamling faaet
et godt Stød fremad.