Rasmus Malling-Hansen: Om Undervisningen, især Sprogundervisningen i 3. Klasse.

            Det er rimeligt nok at disse Prøver eller Øvelser i Begyndelsen totalt mislykkes:  mange af vore Elever har kun en ringe Færdighed i at sé med den levende Villie at ville tilegne sig; de forstå ikke rigtig, eller ville ikke rigtig gribe efter, hvad der bliver rakt dem, de få det kun, når man ligefrem stopper det ind i dem.  -  Man vil altså i den første Tid blive nødt til at afse temmelig meget af Undervisningstiden i hver Time til sådanne Gjentagelser;  men hvad der herved ofres i Begyndelsen, vil senere indvirke mangfoldige Gange, eftersom Eleverne få større og større Færdighed i at arbeide med  -  alle og uafbrudt og hurtigt  -  og ikke lade Læreren slide alene.  Senere hen ville en 10 Minutter i hver Time i Reglen være tilstrækkelige til disse foreløbige /?/ og prøvende Gjentagelser.

            Tegn, der ikke høre hjemme i det naturlige Tegnsprog, vilkårlige Tegn, bruges ikke.

            Oversættes fra Dansk i Tegnsproget, da bevares altid Tegnsprogets rette Orden;  man give ikke en Oversættelse Ord for Ord, men gjengive i Tegnsproget Meningen af det Skrevne.
            Eks: Det hos os almindelige Tegn for ’med’ vil vel kunne bruges i Gjengivelse i Tegn af en Sætning som denne:  ”Jeg skriver med en Pen”;  men må undlades i f. Eks. ”Han støder mig med Hovedet” o.s.v. med mangfoldige af Sprogets Småord.

            Hvorsomhelst Dansken, der skal forklares, giver Leilighed til det, må man hellere anskueliggjøre Indholdet ved at udføre det, eller lade det udføre end ved at gjengive det i Tegn.

            Nye Ord forklares vel i Reglen gjennem Tegnsproget, ofte dog blot ved Hjælp af de Eleverne bekjendte Synonymer;  men man vogte sig for alt for vidtløftige, tidsspildende Forklaringer i Tegn. Ikke igjennem en Række Forklaringer i Tegn bliver Eleven bekjendt med det for ham nye danske Ord, men ved at sé det ofte og selv bruge det ofte og under mangfoldige Forbindelser.

            I Dansken forekommer mangfoldige Ordforbindelser, der kun vanskeligt lader sig gjengives i Tegn. Det vil i Reglen være i høi Grad urigtigt om man ved Døvstumme-Undervisningen forkaster Brugen af sådanne Ordforbindelser og sætte andre istedet, der bedre passe til Tegnsprogets Ånd og Ordfølge.  I de første Par Undervisningsår kan sådant vel være tilladeligt, ja vel endog rigtigt, senere hen derimod ikke. Børnene skulle jo nemlig lære Dansk sådan som Sproget er og bruges af Hørende og ikke et efter Døvstumme-Tegn og Tarv lempet Sprog, hvormed de ikke ville kunne komme langt i Verden.

            Alle sådanne Talemåder, som ofte komme igjen under Undervisningstiden, Spørgsmål fra eller til Eleverne angående Undervisningsapparater, Toure ned i Gården o.s.v., Tilladelser og Befalinger o.s.v. bør siges i Håndalfabetet.

            Det turde være at stor Betydning for Elevernes Fremgang i Dansken, om denne sidste Regel af Lærerne selv blev udvidet til – såvidt muligt – at gjælde i Samtalerne med Eleverne på Vagterne og ellers indenfor Skoletiden.  Det kommer ganske vist så naturligt, at man i daglig Samtale med de Døvstumme hellere bruger Tegnsproget end Håndalfabetet:  1) fordi den Døvstummes Ordmængde er større i Tegn end i Dansk og altså Meddelelser i Tegnsproget ikke udsat for Misforståelser og tidsspildende Forklaringer;  2) fordi man hellere vælger det Meddelelsesmiddel, der er ligeså hurtigt som det, man er vant til ligeoverfor Hørende, end et så langsomt Meddelelsesmiddel som Håndalfabetet[2];  - men dog bruge man hellere Håndalfabetet, d.v.s. hellere Dansk en Tegn og det som (?) det giver sig af sig selv, fordi jo Målet for vor Opdragelse af de Døvstumme ikke er at danne dem til at omgås med andre Døvstumme, det skulle de nok hen af sig selv og uden vor Hjælp, men at danne dem til Samleven med Hørende.  I Valget af vort Meddelelsesmiddel til Eleverne gjælder det altså, at hvad der er naturligt (Tegnsproget) med Hensyn til Børnene, som vi underviser, er unaturligt med Hensyn til Undervisningens Mål  -  og omvendt.

            Skjønskrivning.  Det er selvfølgelig af megen Betydning, at vore Elever skrive en let og smuk Skrift. Under Undervisningen ved Trætavlerne vil det være meget vanskeligt og hindrende for Undervisningens frie Flugt, om Lærerne stadig skulle rette på Elevernes Skrift. Meget kan der imidlertid  -  udenfor egentlige Skrivetimer -  gjøres for at ophjælpe vore Elevers høist tarvelige Skrivepræstationer.

            Sættes Eleverne til at afskrive efter Noget på Trætavlen, må dette være smukt skrevet;  altså, dersom det er skrevet af en Elev, der kun har en ringe Færdighed, da bør det omskrives af Klassens bedste Skriver, helst af Læreren selv.

            Børnenes Stilebøger et.c. må ofte efterses til Rettelse af Jaskeri, gale Bogstaver og Griserier.

            Skriver Eleverne i ders Bøger i selve Undervisningstiden, da bør de strengt holdes over følgende almindelige Bestemmelser:  1) at de sidder rigtig, ikke med Brystet presset mod Bordet o.s.v.,  2)at de  -  alle uden Undtagelse  -  holde rigtig på Pennen,  3) at Bogstaverne stå på Stregen.

            Har en Elev flere Sider igjennem ikke gjort nogen Fremgang i at skrive næt, då drages han til Ansvar derfor.

            Kan man få Leilighed til Mere, til Fremme for Børnenes Skrivning, så er det godt.

Sprogundervisningen i 3die Klasse:

         Grammatik.    Forsåvidt Eleverne ikke ere hjemme i, hvad der skulde være lært i 4. Klasse, må dette Tid efter anden gjentages og befæstes under dertil svarende Øvelser.  4. Klasses –Pensum i grammatisk Henseende vil kunne findes i Klassens skrevne Ordsamling.

            I 3die Klasse afsluttes dernæst Undervisningen i Udsagsordenes  - både de regelmæssige og de uregelmæssige – Bøininger.  Hertil

(JMC: Vi er nu nået til slutningen af s. 13 i den af RMH paginerede tekst; desværre mangler s. 14-15. Dette skal jeg atter undersøge på Rigsarkivet. I mellemtiden må vi gå videre til s. 16.)

Ordbogen selv at finde ud af en dem ubekjendt Fortælling.  Have de opnået nogen Færdighed heri, gives der dem efterhånden et Antal Fortællinger til Gjennemarbeiden og Forståelse udenfor Skoletiden.  Hertil kunde måske passende anvendes et Udvalg af sidste Halvdel af den i 4e Klasse benyttede ”Første Samling” af Fortællinger.  I Timerne må da Børnene gjøre Rede for Indholdet af de selvstændig gjennemarbeidede Fortællinger og for de Ord, hvis Betydning de have eftersøgt i Ordbogen.

            Alle de nye Ord, som Læreren gjennemgår med sine Elever efter Ordbogen vil hensigtsmæssig kunne forsynes med et Mærke i det Eksemplar af Ordbogen, Læreren selv benytter.  Læreren vil således til enhver Tid kunne se hvilke Ord der er gjennemgåede, d.v.s. den Ordkreds, som han må kunne forlange at Eleverne ere hjemme i.  Hermed vil Læreren også have et Middel til at vide, om der er særdeles Grund til specielt at bestræbe sig for at forøge Elevernes Ordforråd, ligesom det også vil blive lettere på et hvilketsomhelst Trin af Undervisningen nøiagtig at kjende  -  hvad jo er nødvendigt -  Elevernes hele Ordforråd.

            En Gang om Måneden, eller efter Omstændighederne oftere, gjennemeksaminineres efter Ordbogen de nye Ord, der i den forløbne Tid ere blevne indøvede. De nye Ord, der i den følgende Måned gjennemarbeides, vil da passende kunne sættes et andet Mærke ved, end det, der brugtes i foregående Måned, så at man efter Måneden  -  eller den valgte Tid i Udgang kan gjennemeksaminere disse sidste Ord uafhængig af dem fra foregående Måned.

Ordsamling.  Alle under Undervisningen forekommende nye Ord, der ikke findes i Ordbogen, nye Ordforbindelser, Talemåder et.c.  indskrives af Eleverne helst efter Hukommelsen i et dertil bestemt Hefte og læres.  ½ Time  -  eller mere  -  om Ugen bruges til at gjennemeksaminere disse Samlinger.  De gjennemses og rettes en Gang imellem af Læreren udenfor Undervisningstiden.  Til således at kunne opskrive efter Hukommelsen  ind/--?--/ Eleverne på den foran (Side 5 og 6) anførte Måde.

Prøvebog.  Prøvesamling af Elevernes Arbeider. Én Gang hver fjortende Dag indføres i et Hefte Prøvearbeider af Eleverne; enten Diktat ved Håndalfabetet, eller Oversættelser fra Tegnsproget,  /--?--/ Breve m.m.   Disse arbeides – nedskrives umiddelbart i Bogen og rettes i denne. Der holdes over at der skrives smukt og at Bogen ligesom den forannævnte fremlægges ved Årsprøven.

Læsebogens Brug.

1) De Børnene ubekjendte Ord i den givne Fortælling forklares og levendegjøres for dem  (om muligt efter Ordbogen eller efter M o l b e c h)[3].
a) ved Synonymer Eleverne bekjendte Ord,  b) ved Omskrivninger,  c) ved Tegn,  d) ved disses Modsætninger,  e) ved Afledninger og Sammensætninger med andre Ord,  f) ved deres Forekomst i mange andre af Læreren dannede Sætninger.  Slutteligen må Eleverne selv danne Eksempler (i Håndalfabetet;  de bedre Eksempler kunne også tilligemed Lærerens Optegner /--?--/ for at indføres i Ordsamlingen) hvori  Ordet forekommer. Alt mere eller mindre vidtløftigt efter Omstændighederne.

2) Forstå nu Eleverne hvert enkelt Ord i hele Fortællingen, må de i Tegn (hvor Leilighed gives ageres Indholdet) forklare hver enkelt Sætning.  De af Sætningerne, der dertil er skikkede, forklares ved Omskrivninger.

3) Læreren og derefter Eleverne gjennemgå hele Fortællingen  ”indenad” og ”udenad” i Tegn.

4) Hele Fortællingen gjennemspørges;  i Begyndelsen Sætning for Sætning og så udtømmende som muligt.  Spørgsmålene og Svarene optegnes af Eleverne i deres Stilebog  og læres således, at Eleverne derigjennem komme til senere hen selv at kunne gjennemspørge en Fortælling.

5) Af alle Svarene, der undertiden kunne give mere, undertiden mindre end der står i Fortællingerne, sammensætte Eleverne på Trætavlen under Læreren Veiledning igjen den hele Fortælling.

6) Enkelte af de således gjennemgåede Fortællinger læres udenad af Eleverne, med Hensyn til andre forlanges, at Eleverne skulle gjengive Hovedpunkterne eller Fortællingen med de Omskrivninger, som ere fremkomne under Forklaringerne og Spørgsmålene.

            Det forstår sig af sig selv at disse og andre Øvelser, som nedenfor skulle omtales, i Begyndelsen må gå meget langsomt, og at der altså ved Årsprøven ikke vil kunne opgives noget meget stort Antal af på denne Måde gjennemgåede Fortællinger.  Men det er jo en gammel Historie som går igjen i al Undervisning, eller burde det ialtfald: ”ikke Mangt, men Meget”;  eller, afpasset efter det her omtalte: det kommer ikke an på at der tilføres Eleverne en Masse af Ord, Hovedsagen er, eller Hovedfordringen til Undervisningen er, at den Kreds af Ord, der gives Eleverne, gjennemarbeides i alle Retninger, i alle sine mangfoldige Forbindelser, så at Eleven kan bruge Ordet.

            Andre Øvelser  tildels efter Lærebogen, eller Fortællinger, valgte af Læreren ud af Institutets mange andre Samlinger af Fortællinger, eller udfundne af Læreren selv:

1)  En Fortælling med alle Udsagnsord i Nutid omsættes i Fortid, eller omvendt.

2) Der indsættes i Fortællingen parallele Ord eller Sætninger istedetfor de, der står der. Spørgsmålet er da:  ”Hvad kan her også stå?” (uden at Meningen bliver forstyrret).  Af denne Øvelse fremgår flere Fortællinger, der alle give det samme Indhold i en forskjellig Form.  For at samme Øvelse ikke fra Begyndelsen skal blive for svær, må Fortællingen være kort og let.

3) En Fortælling forkortes, alle Hovedmomenterne indtages og sammendrages.

4) Der indsættes Hovedord istedetfor Udsagnsord eller Tillægsord, eller omvendt. d.v.s. Ordklasserne veksles.

5) Til Indøvelse i Stedordenes og Udsagnsordenes Bøining efter Person og Tal omskrives en Fortælling (samme Fortælling må være kort, måske helst lavet af Læreren selv, eller være en Beskrivelse af Noget, som udføres, ageres af Eleverne), der f.Eks. begynde: ”Hans gik en Dag” -  -  -
således: Jeg gik en Dag -  -  -,
Drengen a  og jeg gik en Dag  -  -  - ,
Du  (Drengen a) gik en Dag  -  -  -,
Drengen a og Du  gik en Dag  -  -  -,
Drengen a og Drengen b  gik en Dag -  -  -

6) En Fortælling gives, der helt igjennem, eller for størstedelen kan omsættes i en eller flere Samtaler;  eller omvendt, direkte Tale omsættes i indirekte.  Denne Øvelse kan næppe påbegyndes før henimod Slutningen af Skoleåret;  den slutter sig naturligt til Øvelsen under 3.

7) En Fortælling, hvortil Danskens forklarende er bleven gjennemgået for Eleverne i Tegn, fortælles dem Sætning for Sætning i Tegn og nedskrives af dem Sætning for Sætning.  Senere forlanges der, at de inden i Forveien at have sét Fortællingen på Dansk skulle kunne omsætte den fra Tegn til Dansk.  Man fortæller da selvfølgelig ikke således, at man til et bestemt Tegn forlanger et bestemt Ord, eller vel endog til en vis Tegnrække en bestemt Ordrække. Man giver derimod  /--?--/ Meningen, aldeles uafhængig af Skriftsproget og forlanger af Eleverne, at de selv komme med den rigtige Ordstilling, og selv vælge mellem de forskjellige  /--?--/ Ord eller Ordsammensætninger, der svare til dette eller hint Tegn.

8) En Fortælling, i Begyndelsen  /--?--/ og nøie afpasset efter Elevernes Ordforråd fortælles i Håndalfabetet uden iforveien at være forklaret Eleverne;  disse nedskrive den.  Denne Øvelse bør /--?—es/ temmelig ofte.

            Samtlige disse Øvelser fremavle Meget for Eleverne at opskrive i deres Stilebog og gjennemarbeide udenfor Timerne  -  og giver Anledning til mange Opgaver, som de skulle løse efter Skoletiden.  Det er en Selvfølge at disse mange Øvelser også intræde efterhånden i Skoleåret, eftersom Læreren anser Eleverne for modne dertil.

Brevskrivning.   Øvelser heri begyndes i 3die Klasse.

1) Læreren skriver på Trætavlen et noget kort Brev med lette og korte og usammensatte Sætninger,

2) Forklarer det i Tegn.

3) Gjennemspørger det.

4) De enkelte Ord og Sætninger omskrives eller udskrives /?/.  Disse  /--?--/ og /--?--/ optegnes på Trætavlen:
Eks: ”Kjære Fader og Moder! Jeg er rask og glad; jeg længes efter Brev fra Eder”  -  - o.s.v.

kjære  mine kjære

            inderlig kjære

            min elskede o.s.v.

Fader og Moder       Forældre
                        Mine kjære Forældre
                        o.s.v.

er rask            befinder mig vel
            har det godt
            er rask og glad
            glæder mig ved en god Helbred

er glad

            tilfreds
            munter
            /--?--/
            /--?--/ glad o.s.v.

Jeg længes efter

Jeg længes meget efter

Jeg håber snart at få
o.s.v.

Jeg længes efter       
                        Brev
                        at få Brev
                        at I skulle skrive til mig

                        o.s.v.

5) Efter at hele Brevet er gjennemgået på denne Måde, sammensættes efterhånden på Trætavlen af Eleverne og under Lærerens Veiledning flere Breve, alle af det samme Indhold  -  mere eller mindre udvidede  -  alle med et Udvalg af de forskjellige gjennemgåede Omskrivninger og  Udvidelser.

6) Eleverne få dernæst den Opgave at møde næste Dag med et af dem selv med Benyttelse af et  - af hver enkelt Elev for sig selv gjort  -  Udvalg af de gjennemgåede Udtryk.  Samtlige Børnenes Breve ville da kunne være forskjellige i Formen, og må være det, dersom den ene ikke har hjulpet den Anden.
            Det følger af sig selv, at der i Begyndelsen vil kunne gå længere Tid hen, inde blot ét eneste og lille Brev bliver forfærdiget.

7) Efterat flere Breve på denne Måde ere blevne dannede og indførte i Elevernes Prøve- eller Stilebog, kan på et senere Trin af Undervisningen Læreren optegne på Trætavlen Indholdet af et Brev med den Skrivende i tredie Person, og derefter under sin Veiledning lade Eleverne omsætte dette  -  i Begyndelsen uden, siden med Udvidelser og Omskrivninger  - fra tredie til første Person.

            Der indøves især forskjellige Begyndelser og Slutninger på Kjære.

            Eleverne gjøres opmærksomme på det Urigtige i den ene Gang efter den anden at skrive Et og det samme i Breve til de Samme.

            Brevene stilles til forskjellige Personer.

----------------------

            Ifølge det Foregående tilføres der altid Eleverne nyt Sprogstof gjennem Brugen af Læsebogen, gjennem de Fortællinger, som Læreren udvælger  /--?--/ fra, eller selv komponerer, gjennem hvad Læreren fortæller i Tegn, eller lader agere af Eleverne, gjennem de grammatiske Øvelser og gjennem Brevskrivningen.  Der er desuden et rigt Sprogstof at hente til Eleverne, nærmest til Udvidelse af deres Kundskaber og til Forøgelse af Massen af deres ordforråd, ved Optegnelse og sproglig Behandling af hvad  -  lidt mere end almindeligt  -  der foregår på Institutet, hvad Eleverne iagttage og der vises dem på Spadseretourene.  Og endelig giver Anstaltens Billedsamlinger rig Leilighed til Udvidelse og Befæstelse af Elevernes Kundskaber, Ordforråd o.s.v.   Enkelte Sprogtimer, hvilke og hvormange bør Læreren selv bestemme, må benyttes til at gjennemgå  -  helst i Spørgsmål og Svar  -  forskjellige Billeder.  Et Udvalg af  Bearbeidelserne optages i Stilebogen.

Flere af de Øvelser, der benyttes til Læsebogen, kunne til Afveksling forbindes med Sprogundervisningen efter Billederne.  Især de fire største af vore Billeder burde være brugbare ved Undervisningen i tredie Klasse;  forøvrigt også flere af de andre.

Kbhvn. 16/9 69

R. Malling Hansen