Berlingske Tidende 1889.12.02. (Nr.280).

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Malling-Hansen nævnes i denne lange artikel kun i et enkelt stykke af teksten. Alligevel er det relevant at bringe forstander Georg Jørgensens[1] indlæg, fordi det kaster lys over nogle aspekter af det institut, hvis idé, planlægning og tilkomst skyldtes Rasmus Malling-Hansen -  den drivende kraft bag lovforslaget. Desuden er Jørgensens indsender en reaktion på et indlæg fra Fritz August Bech, 1863-1945, som allerede som 19-årig (1882) blev ansat af Malling-Hansen som lærer på det kgl Døvstummeinstitut i København.

Bech kom sidenhen til at gøre karriere netop ved instituttet i Fredericia, nemlig som forstander 1904-1944 for afdelingen for de bedst begavede egentlige døvstumme ved det sidenhen selvstændige institut i Fredericia (B-afdelingen). Bech var også dansk redaktør af ’Nordisk Tidskrift för Dövstumskolan’ 1909-37, og han var en ivrig tilhænger af tegnsprogets anvendelse i undervisningen. Fritz August Bech blev gift den 26 juli 1890 med Malling-Hansens datter Zarah Margrethe Cathrine, født den 26 oktober 1870, død den 10 februar 1910 i Fredericia.

SA: Det er ganske tydelig fra Fritz Bechs tid ved Døvstummeinstituttet i København, at han den gangen var tilhenger av tegnspråkets anvendelse i undervisningen av døvstumme elever. Men mye tyder på at han etter hvert skiftet ut dette synspunktet og ble tilhenger av talemetoden, eller leppeavlesning. Dette bør kanskje ses i lys av at han tidligere hadde undervist relativt svakt begavede barn ved instituttet i København, mens han som forstander i Fredericia fra 1904, ble ansvarlig for å undervise de best begavede barna etter talemetoden.

Georg Forchhammer, ble overraskende ansatt som forstander ved det nyopprettede instituttet i Nyborg i 1891, og han utviklet etter hvert et mund-hånd-system, der bruken av tegn var en viktig del av undervisningen av de døvstumme barna. Han mente det var svært vanskelig for disse barna å utelukkende lære ved hjelp av talemetoden og leppeavlesning, og mye tyder på at han tok med seg sine prinsipper til Fredericia da han ble ansatt som forstander der etter at Hjalmar Keller overraskende døde i 1909.

Det ble polemisert hyppig i de danske avisene vedrørende Georg Forchammers metode, og en av de flittigste kritikerne skal ha vært Fritz Bech. Dette omtales av Tyge Salvig, døvelærer ved Fredericia i hans bok "Et historisk tilbakeblik på døveundervisningen - tale eller tegn?" Her kommer det frem at Fritz Bech var en sterk motstander av mund-hånd-systemet og harsellerte med bruken av tegn i undervisningen. Bech påsto at de døve barna som var undervist ved hjelp av denne metoden ikke en gang kunne be "Fader vår" uten å bevege hendene. I følge Tyge Salvig ble både Georg Jørgensen og Fritz Bech etter hvert oppfattet som tilhengere av "en døvefiendsk ren talemetode". Men realitetene var nok mere nyanserte enn som så, hevder Salvig. Men at det skjedde en betydelig endring i Fritz Bechs syn på de to metodene, er nok udiskutabelt. (Se kopier fra Salvigs bok lengre ned på siden).

Døvehistorisk Selskab har forøvrig en egen utgivelse om "pennefeiden" mellom døvelærerne vedrørende metodevalget.

De ulike indlæg i denne debat; jeg har hidtil fundet nedenstående, men der kan findes flere:

1) Bechs artikel i B.T. 1889.11.28

2) Malling-Hansens indlæg i B.T. 1889.11.30

3) En usigneret artikel i Nationaltidende 1889.11.30

4) G. Jørgensens indlæg i Nationaltidende 1889.12.02

5) G. Jørgensens replik i Berlingske Tidende 1889.12.02

6) Berlingske Tidende 1889.12.04, replik fra Bech.

7) Malling-Hansens brev i Nationaltidende 1889.12.08

8) Artikel i Dagbladet, København, 1889.12.16

Om nye Foranstaltninger til

Døvstummes Underviisning

Af G e o r g  J ø r g e n s e n

Forstander for det kgl. Døvstumme-Institut

i Fredericia.

     Hr. Cand.mag. F.Bech, har i dette Blad
Nr.278[1] skrevet en Artikel, betitlet  ”Om nye
Foranstaltninger til Døvstummes Underviis-
ning”. Jeg skal ikke indlade mig paa at gjen-
nemgaa Alt, hvad Hr. Bech her udtaler sig
om, kun forsaavidt som det vedrører det her-
værende kgl. Døvstummeinstitut, finder jeg
mig foranlediget til at imødegaa hans Ud-
talelser.

     Efterat have udtalt, at han anseer den i
Fredericia paatænkte Forskole for Landets
egentlig og uegentlig døvstumme Børn for et
heldigt Supplement til den alt bestaaende Ord-
ning, fremsætter Hr. Bech, som sin Mening,
at den Annexbygning til Institutet her, som
skal huse denne Forskole ikke behøver at være
synderlig stor, da ”Tilvæxten af Elever i
Fredericia paa Grund af den foreslaaede
Forandring kun vil blive 15-30”. Dette
forholder sig ikke aldeles rigtigt. Efter Com-
missionens Forslag skal nemlig en Deel af
de Børn, der staae paa Grændsen mellem
egentlige og uegentlige Døvstumme, og som
for altid bleve henviste til de Kellerske An-
stalter, nu forblive paa Fredericiainstitutet.
Derved vil Antallet af Elever paa herværende
Anstalt forøges, men der vil tillige opnaaes,
at der i hver af A- og B-Afdelingens Klas-
ser vil blive henholdsviis 15 og 13 Elever,
hvilket nu ikke er Tilfældet. Disse Tal an
give det høieste Antal af Elever, der med
Held kan undervises indenfor samme Klasse,
og naar Klasserne ere saa fuldtallige, ville Sta-
tens Udgifter derved blive nedbragte til det
mindst mulige.

     Hr. Bech mener, at den i Annexbygningen
paatænkte Bolig for en gift Lærer ”vistnok
uden Skade kan udgaae af Forslaget”. Her-
imod maa det være mig tilladt at nedlægge
en bestemt Indsigelse. Fredericiainstitutet er
et Internat, som herefter skal rumme 80-100
Elever i 8-10 Aars Alderen. For Øie-
blikket boe alle Lærerne paa Anstalten; men
den Tid kan snart komme, da Lærernes Løn-
ning tillader dem at gifte sig, og følgelig vil
saa den ene Lærer efter den anden flytte ud
i Byen. Jeg troer ikke, at nogen samvittig-
hedsfuld Forstander vil driste sig til alene at
paatage sig det Ansvar, der følger med, at
han saa at sige er den eneste af det mandlige
Personale, som boer paa selve Anstalten.
Jeg for min Part tør ikke paatage mig dette
Ansvar.

     Idet Hr. Bech derpaa nævner, at der ved
den herværende B-Afdeling findes en Inspec-
teurpost, siger han, at Udviklingen ikke bør
gaae i den Retning, at ”der af Forstanderens
Stilling skabes et Directorat med to under-
ordnede Inspecteurer”. Den Inspecteur, som
er ansat ved herværende Instituts B-Afdeling,
der er beliggende ca. 2000 Alen fra Hoved-
anstalten, er imidlertid ikke Inspecteur i den
Forstand, Hr. Bech tager dette. Heller ikke
har det været Meningen, at der ved
Skolen skulde oprettes nogen saadan Post.
Inspecteuren ved B-Afdelingen har kun fun-
geret som Inspector. Han har ugentlig læst
sine 30 Timer, men ved Siden heraf paaseet,
at Skolens Dagsorden overholdtes. Ansva-
ret for Underviisningen har hvilet paa For-
standeren. Jeg undlader ikke her at tilføie,
at det ikke vilde bevirke mindste Forandring
i det Forslag, der er fremkommet fra Com-
missionen, om Inspecteuren ved B-Afdelingen
i Tiden blev gjort til Leder af den pædago-
giske Side af Opdragelsen der. Ved den
hidtidige Ordning har Staten aarlig
kunnet spare Gage til en Lærer; thi skal den
Mand, der beklæder Pladsen som Inspecteur
ved B-Afdel., være mere end en Inspector,
da kan han ikke undervise 30 Timer om Ugen,
og da nødvendiggjøres forøgede Udgifter til
Lærerlønning. Det vil af det Foregaaende
fremgaae, at der ikke her paa Anstalten er
arbeidet hen til, at ”der af Forstanderens
Stilling skabes et Directorat med to under-
ordnede Inspecteurer.”

     Jeg har engang i 1885 udtalt, at B-Af-
delingen her i Fredericia, saa snart der var
uddannet et dygtigt og virkelig indsigtsfuldt
Lærerpersonale, vilde blive en Skole med en
selvstændig Bestyrer.  Hr.Bech tager heraf
Anledning til at udtale som sin Formening,
at B-Afdelingen i en ikke fjern Fremtid
kommer til at danne et selvstændigt Institut.
Næst efter at bemærke, at jeg ikke endnu
anseer Tiden, da dette bør skee, for kommen,
skal jeg gjøre opmærksom paa, at i det Lo-
cale, der er leiet for denne Afdeling indtil
1902, er der ikke Plads til alle de Rum, som
en selvstændig Døvstummeskole fordrer. Paa
Institutets Hovedafdeling forfærdiges Klæd-
ningsstykkerne til samtlige Elever, her fore-
gaar hele Administrationen, Correspondancen,
Regnskabsførelsen m.m. Endvidere benyttes
de paa hovedanstalten værende Sygestuer,
Gymnastiklokale og Arbeidssale af Institutets
samtlige Elever.  I alt dette skulde der skee
gjennemgribende Forandringer, de vilde med-
føre store Udgifter, dersom B-Afdelingen nu
skulde gaae over til at blive et selvstændigt
Institut.

     Naar Hr. Bech fremdeles omtaler den
”kunstige Trappestige”, hvis øverste Trin
dannes af Ministeren, og som dernæst skraaner
langsomt ned ad gjennem Directeur, Under-
direrecteur, Overforstander og Underforstander
for at slutte med Lærerne, og finder sig for-
anlediget til at paapege det uheldige i, at et
eventuelt Veileinstitut underordnes Institutet
i Fredericia, da maae jeg gjøre Hr. Bech op-
mærksom paa, at jeg hverken har ønsket eller
arbeidet paa at faae Veileinstitutet under-
ordnet Fredericiainstitutet.  Hr. Bech ved vist
meget godt, at det var ganske naturligt, naar
Forstanderen for det kgl. Døvst.-Institut i
Kjøbenhavn, Hr. Pastor Malling Hansen i
1881 blev Underdirecteur for Fredericia insti-
tutet. Ved den nye Ordning den Gang var
det klart, at det nye Institut vilde blive
Hovedinstitutet, og det var derfor ikke under-
ligt, at den ældre Forstander kom til at staae
i et vist Forhold til den Anstalt, hvis Op-
rettelse han selv havde foreslaaet. Men Hr.
Bech veed vist ligesaa godt, at Fredericia-
institutet trods det, at det har havt en Under-
directeur, har været et ligesaa selvstændigt
Institut som det kgl. Døvstummeinstitut i
Kjøbenhavn. Er der Mangler ved Anstalten
her i Fredericia, saa er jeg den eneste, der
bærer Ansvaret herfor; men paa den anden
Side maa det ogsaa fremhæves, at hvis
Fredericiainstitutet har fremviist gode Resul-
tater, saa skyldes dette ene og alene Indførel-
sen af den rene Talemethode.

     Det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia,
         den 29de Novbr. 1889
              G e o r g  J ø r g e n s e n