Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Research, kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne artikel er fundet i ”Nordisk Tidsskrift for Blinde-, Døvstumme- og Idiotskolen”, et fagtidsskrift som blev udgivet i perioden 1867 til 1884 af Johannes Moldenhawer og Johan Keller. Det kgl Bibliotek i København har alle numre fra 1867 til og med 1879 (12), men ingen senere numre. De er dog ikke tilgængelige elektronisk men skal bestilles frem manuelt.

I tidsskriftets ’sjette Bind’ findes nedenstående  artikel forfattet af forstander Rasmus Malling Hansen (endnu ikke stavet med bindestreg). Artiklen er sandsynligvis foranlediget af, at det første nordiske lærermøde for ”Abnormskolen” fandt sted i København i sidste uge af juni 1872 og samlede omkring 70 deltagere fra fire nordiske lande. I forbindelse med mødet besøgte deltagerne de forskellige skoler og institutter i københavn. Rasmus Malling-Hansen spillede en aktiv rolle ved mødet. Desuden havde han, blot en måned tidligere, modtaget den fornemme hædersbevisning, fortjenstmedaljen i guld.

-----

Det kgl. Døvstummeinstitut i Kjøbenhavn.

-----

     I intet andet Land er der fra Regjeringens Side sørget saa godt for de Døvstummes Oplærelse som i Danmark. Medens endnu den Dag i Dag i flere Lande det aldeles overveiende Antal af Døvstumme voxe op uden nogensomhelst Underviisning, saa blev det her allerede i Aaret 1817 (Cancell.-Skr. af 11te April 1817) fastsat, at alle døvstumme Børn i hele Danmark vare skolepligtige, og sørget for, at de ogsaa alle kunde finde Optagelse paa det i 1807 ved Fundats af 17de April oprettede kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn og paa Døvstumme-Anstalten i Kiel, der var grundet allerede 1787, blev kongeligt Institut i 1805, og senere, i 1810, flyttedes til Byen Slesvig.

     Medens dernæst i alle andre Landes Instituter  e g e n t l i g e  og  u e g e n t l i g e  Døvstumme undervises sammen, ofte til stor Skade for de egentlige Døvstumme, (dem der ere fuldstændig døve og fuldstændig stumme), saa er der her ved Ministeriets Resolution af 5te Januar 1867, i Overeensstemmelse med Indstilling fra den private Døvstummeanstalt og fra det kgl. Døvstummeinstitut bleven bestemt, at der skal skee en Sondring mellem de til Underviisning indkaldte døvstumme Børn, efter hvilken de egentlige Døvstumme skulle oplæres paa det kgl. Døvstummeinstitut, de uegentlige og de aandssløve Døvstumme i Hr. Forstander K e l l e r s  Anstalt for Døvstumme.

     Det i 1807 oprettede kgl. Døvstumme-Institut, der havde sit første kun lille Locale i Sølvgade, senere et noget bedre i Stormgade, men som i 1830[1] fik en velindrettet Bygning paa Kjøbenhavns Citadelsvei, bestyredes fra sin Oprettelse og til 1823 af Prof. Dr.med. P. A. C a s t b e r g, fra 1823 til 1838 af Pastor F. S c h o w og fra 1838 til 1865 af Professor og Præst S. J. H e i b e r g.

(SA: I følge andre kilder het Pastor Schow Tyge til fornavn. Dessverre har det ikke vært mulig å finne noe portrett av han.)

     Medens Castberg ved Underviisningen i Hovedsagen anvendte Tegnmethoden, havde han dog ogsaa, navnlig i Begyndelsen af sin Virksomhed, bibragt enkelte af sine Elever nogen Færdighed i mundtlig Tale og Aflæsen fra Andres Mund. Tegnmethoden blev imidlertid efterhaanden eneherskende paa Institutet, indtil i Aaret 1846, da nuværende Pastor  D a h l e r u p  i Ørbæk, dengang Lærer ved Institutet, fik oprettet en særegen Afdeling for døvstumme Elever til Oplærelse efter Talemethoden. Dahlerups Institut, der senere udsondrede sig fra det kgl. Døvstummeinstitut, blev Grundlaget for Hr. Forstander J o h a n  K e l l e rs nuværende Anstalt for Døvstumme og Aandssvage. Efter Dahlerup’s Tid blev Taleunderviisning optaget som særeget Fag paa Institutet, og denne Underviisning kom da især de paa Anstalten optagne uegentlige Døvstumme til Gode.

     I 1849 foreslog Prof. Heiberg Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet, at de mange  u e g e n t l i g e  Døvstumme i Landet bleve henviste til en særegen fra det kgl. Døvstummeinstitut afsondret Anstalt. Dette Forslag, der, som foran omtalt, blev realiseret i 1867, kunde Ministeriet den Gang ikke godkjende. Siden 1865 har Tale underviisningen vundet mere og mere Plads paa Institutet, saaledes at den ældste Classe, der nu iaar skal confirmeres og afgaae fra Institutet, har opnaaet en ikke ringe Færdighed i mundtlig Tale og Aflæsning fra Munden. Tiden synes altsaa at være kommen, da det kgl. Døvstummeinstitut skal gjøre det sidste Skridt paa Overgangen fra Tegn- til Talemethoden, hvilken sidste Methode, just ved den for al Døvstummeunderviisning saa heldbringende Sondring ved Underviisningens Begyndelse mellem de egentlige og uegentlige Døvstumme, her paa Institutet, hvor der altsaa for Tiden kun befinder sig Børn, der ved Optagelsen vare aldeles døve og aldeles stumme, har modtaget flere ikke uvæsentlige Modificationer.

     Allerede fra Institutets første Oprettelse blev der sørget for Elevernes Uddannelse i Haandfærdigheder. Pigerne lærte de almindelige kvindelige Haandarbeider, Drengene oplærtes i at dreie, slibe Glas, forfærdige Paparbeide m.m.  Senere oprettedes der et Skrædder-, et Skomager- og et Snedkerværksted, hvilke Værksteder endnu beskjæftige Eleverne tilligemed et Bogbinderværksted, der blev oprettet, efterat et Væverværksted var bleven nedlagt. I de sidste Aar oplæres Eleverne tillige i en rationel Havedyrkning, hvortil Anstaltens store og smukke Have afgiver en fortrinlig Øvelsesplads.

     Det kgl. Døvstummeinstitut har for Tiden 128 Elever, 67 Drenge og 61 Piger, der alle boe paa Institutet. Opholdet paa Anstalten er endnu kun et sexaarigt.

     Institutet, der hører under Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet, bestyres siden 1865 af Hs. Maj. Kongens Cabinetssecretair, Geheimeetatsraad  T r a p  som Directeur, og af Forstander og Præst R. M a l l i n g  H a n s e n.  Foruden Forstanderen har Institutet 8 Lærere og 2 Lærerinder, nemlig: Kammaeraad G j ö e, Lærer G r a m, Lærer N y e g a a rd, Cand.phil. J ø r g e n s e n, Cand.theol. S ø r e n s e n, Cand.phil. S t i c k m a n n, Lærer L a s s e n (en Lærerplads er vakant), første Lærerinde Frk. A l l e n og Frk. E g e d e. Som Læge ved Institutet fungerer prof. L e h m a n n. Overtilsynet med Arbeiderne i Haven føres af Slotsgartner R o t h e, Tilsynet med de daglige Havearbeider af Lærer, Cand. J ø r g e n s e n.  I Tegning undervises af Tegnelærer C.L. P e t e r s e n, i Gymnastik af Commandeer-sergeant A d m i r a i l l e[1]. Institutets Haandværkslærere ere: Snedker A n d e r s e n, Skomager J ø r g e n s e n, Skrædder J e p p e s e n og Bogbinder L e r c h e. Huusholdningen bestyres af Frk. B r u e l. Tilsynet med Elevernes Paaklædning og med de syge Elever føres af Madam P e t e r s e n og Mad. L a r s e n. Portner er I. P e t e r s e n. Desuden har Institutet en Gaardskarl og 5 Tjenestepiger.

     Anstaltens aarlige Udgifter ere ialt henved 28,000 Rd., deraf anvendes der gjennemsnitlig til Elevernes Beklædning, Sygepleie og Vask 13,200 Rd., til Inventariesager 900 Rd., til Brændsel og Belysning 1500 Rd., til Bøger og Underviisningsapparater 400 Rd., til confirmerede Elevers Anbringelse i Haanværkslære 200 Rd. Den daglige Udgift til Bespiisning og Vask udgjorde for hver enkelt Elev i de to sidste Aar daglig 20 Sk.

     Institutet har en Formue af henved 72,000 Rd.  For en Elevs Ophold her paa Institutet, heri Kost, Klæder og Vask, er den aarlige Betaling 140 Rdl., der i Tilfælde af Forældrenes Uformuenhed udredes af vedkommende Amts- eller Kjøbstads Fælllesstyrelse. Statens Tilskud til Institutet har i de sidste Aar været fra 5 til 7000 Rd. Aarlig.

         Juni 1872.

                        R. M a l l i n g  H a n s e n