Rasmus Malling-Hansen som huslærer.
- Frederik Vilhelm Møller, 1846-1904.
- Rasmus Malling Hansen fotografert i 1860. Foto: Privat.
- Et fargelagt foto av Malling-Hansens mor, Juliane Hansen. Foto: Privat
af Jørgen Malling Christensen.
En af vore udmærkede kildeskrifter om Malling-Hansen er Frederik Vilhelm Møllers[1] artikel i ugebladet ”Nutiden i Billeder og Text”17 oktober 1886. Møller var bladets redaktør i perioden fra 1874 til 1890 og han var selv en fortræffelig skribent – med høje litterære ambitioner. Artiklen findes på vor hjemmeside. Den bærer præg af at Møller har besøgt døvstummeinstituttet og at han har haft detaljerede samtaler med Malling-Hansen.
En af de mange interessante detaljer som fremkom i artiklen er oplysningen om Malling-Hansens ungdomsperiode som huslærer eller ’informator’ som var betegnelsen på denne tid for en lærer i private hjem.
Møller skriver følgende: ”Han har været Lærer tre Steder: i et Kunstner-Hjem af det brede Peter Faberske[2] Mønster, nemlig Kammermusiker Hansens - paa Knuthenborg, hos Ministeren, Lehnsgreve Knuth - og, lige midt imellem de to Steder, hos den Kunstnerinde bekjendte Etatsraadinde Vogt, der samlede om sig mange Kunstner-Emner. Malling-Hansen vilde neppe være blevet Informator i just de Huse og kun i dem, hvis ikke noget i hans Person havde paa én Gang anbefalet og draget ham til dem.”
Det har interesse for os at undersøge disse ungdomserfaringer som privat huslærer, dels som almen dokumentation om Malling-Hansens liv, og dels fordi de belyser nogle nøglepersoner og deres omgangskreds som han mødte i ungdomsperioden og som sandsynligvis har bidraget til at forme hans personlighed.
Malling-Hansens mor er uden tvivl en af de nøglepersoner, som har bidraget til at forme hans personlighed. Vi ser tydeligt fra hans breve til moderen, og fra hans breve til brødrene med kommentarer om moderen, hvor meget han elskede og påskønnede hende.
En anden nøgleperson i hans opvækst var den norske lærer og fosterfader for hans moder, Rasmus Malling. Fra Rasmus Malling fik Malling-Hansen sandsynligvis et indblik i den dannelse, uddannelse, etik, opførsel og moralkodex som prægede samfundets højere lag. Rasmus Malling var jo selv (se vor artikel om Rasmus Malling og hans norske slægt) en del af datidens højere lag og var fortrolig med adelens omgangsformer og adfærd.
Min formodning er at Rasmus Malling-Hansens arbejde som huslærer havde den effekt at de yderligere forstærkede de indsigter som fosterfaderen Rasmus Malling havde bibragt ham; gennem de forskellige miljøer – den musikalske og den kunstneriske elite i København, samt adelsfamilien Knuth – fik han øvelse i at omgås med forskellige repræsentanter for det samfund, som dengang var et betydelig mere elitært og klasseinddelt samfund end dagens Danmark. Jeg tror også, at denne ”sociale træning” bidrog til at Malling-Hansen fik forstærket sin selvtillid og tro på, at hans flid, intelligens, kundskaber og dygtighed kunne give ham succes. Den måde han senere hen kastede sig ud i ukendt terræn med store udfordringer tyder på at hans selvtillid var meget stærk. Uden teknisk uddannelse begyndte han i 1865 at arbejde med noget så kompliceret som en skrivekugle! Og senere – i 1877 – kaster han sig ufortrødent ud i naturvidenskabelig grundforskning af den mest avancerede art og gennemfører fysiologiske langtidsstudier over menneskekroppens reaktioner.
Desværre oplyser Møllers artikel ikke det nøjagtige tidspunkt for Malling-Hansens arbejde som huslærer, men vi kan regne ud, at det må have været i perioden efter hans eksamen fra lærerseminariet Jonstrup i 1854 og frem til 1858, da han påbegyndte teologistudierne ved Københavns Universitet. Efter 1858 kan han næppe have haft tid til at arbejde som privatlærer.
- Christian Julius Hansen, 1814-1875, musikdirektør, komponist, organist og dirigent. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
1) Huslærer hos kammermusikus Christian Julius Hansen.
C. J. Hansen, 1814-1875, var musikdirektør fra 1853 til sin død. Kendt som komponist, organist og dirigent. I 1845 blev han organist ved Garnisons Kirke og fra 1851 klokker ved samme kirke. Han var en kendt og meget påskønnet person i musikalske kredse, både for hans musikalske dygtighed og for hans glade og spirituelle personlighed. C. J. Hansen skrev den kantate som blev spillet ved indvielsen af den nybyggede frimurerloge på Klerkegade 2 i København, og det er derfor sandsynligt at han var medlem af frimurerlogen. Dirigent i flere forskellige sangforeninger, havde udpræget sans for musikalsk humor og var en glimrende lejlighedstaler, som var kendt for sine brilliante, improviserede taler. Frederik VII og grevinde Danner satte stor pris på C. J. Hansen og han færdedes ofte i hofkredse. Af grevinde Danners dagbogsoptegnelser fremgår at han var et mellemled for grevindens omfattende filantropiske virksomhed. C. J. Hansen havde en søn, etatsråd og finanshovedkasserer Oscar Hansen, født 1842, død 1918. Malling-Hansen må have været privatlærer for denne søn.
I Kraks Vejviser for København årgang 1855 er C. J. Hansen registreret på følgende måde: ”Hansen, C. J., Kammermusicus, Klokker ved Garnisons Kirke, R.af D., St.Kongensgade 244.” Adressen er et område af Nyboder, som Malling-Hansen senere kom til at kende meget godt, fordi det var på hans vej til og fra Frimurerlogen, Klerkegade 2.
I egenskab af kendt komponist, dirigent og musiker plejede C.J.Hansen med al sandsynlighed omgang med andre af den tids kendte komponister og musikere, som boede og virkede i København. De mest kendte af denne generation af danske musikere og komponister er:
Johan Peter Emilius Hartmann, 1805-1900
Niels W. Gade, 1817-1890
Henrik Rung, 1807-1877
Andreas Peter Berggren, 1801-1880
Johan Christian Gebauer, 1808-1884
Holger Simon Paulli, 1810-1891
Emil Horneman, 1809-1870
Hans Christian Lumbye, 1810-1874.
Malling-Hansen nævnte selv i forbindelse med samtalerne med redaktør Møller at hans farfar var musiker. Møller skriver: ”Det Kunstneriske, det ”Geniale”, der er over – og i ham, kan maaske være forædlet Arv fra Farfaderen, der var Husmand, men ogsaa ”Musikante” i Paarup ved Maribo.”
RMHs farfar var Hans Hansen, født 30 august 1782, død 23 juli 1832, registreret som ”Indsidder og Musikant”. Ifølge familiens egen slægtsforskning ernærede Hans Hansen sig som musiker i lokalsamfundet, og det vil sige at han må have haft betydelige evner i den retning.
Vi ved også at RMH spillede udmærket på orgel; hans yngste bror Johan Frederik Hansen var jo også, foruden hvervet som folkeskolelærer, i mange år organist i Hunseby Kirke. Der var uden tvivl gode gener for musikalitet i Malling-Hansens slægt.
- Emilie Adelgunde Vogt, 1811-1892, en af de yderst få kendte og anerkendte kvindelige skulptører i Danmark i det 19. århundrede.
2) Huslærer hos Emilie Adelgunde Vogt.
Emilie Adelgunde (eller Adelgunda) Vogt var født Herbst og levede fra 1811 til 1892. Hun er en af de yderst få kendte og anerkendte kvindelige skulptører i Danmark i det 19. århundrede. Vogt skabte hovedsagelig dyrefigurer i voks, elfenben og bronze. Hun var elev hos H. E. Freund[3] fra 1837 til hans død i 1840. Derefter var hun elev hos Bertel Thorvaldsen, 1768-1844, indtil hans død.
I forbindelse med en dannelsesrejse til Italien 1844-1849, mødte hun den danske chargé-d’affaires Frederik Siegfried Vogt, 1777-1855, og de blev gift i 1845. E. Vogt fik to sønner, Henrik Christian Vogt, 1848-1928 og Gundo Seiersfred Vogt, 1852-1939.
Henrik Christian uddannede sig til polyteknisk ingeniør og gjorde sig fortjent ved opdagelser angående aerodynamik og marin teknologi, særlig indenfor pendulpropeller. Han eksperimenterede med forskellige modeller for flyvemaskiner og fik disse modeller fremstillet hos Professor Jürgensen!
Gundo blev velhavende ved arv og blev mæcen indenfor kunst og teknologi.
Med tanke på årstallene for sønnernes fødsel er det sandsynligt at Malling-Hansen var privatlærer for Henrik Christian, men næppe for Gundo.
- Hermann Ernst Freund, 1786-1840, billedhugger, portrett fra 1835.
- Bertel Thorvaldsen, 1768-1844, meget berømt dansk billedhugger.
- Frederik Siegfried Vogt, 1777-1855, Emilie Adelgunde Vogts ektemann. Foto: DKB.
- Ekteparets sønn, Gundo Vogt, 1852-1939. Foto: DKB.
3) Hos Grev Frederik Marcus Knuth.
Frederik Marcus Knuth, 1813-1856, var ikke kun godsejer til Knuthenborg. Han var også udenrigsmininister i den danske regering i den periode, hvor han fungerede som velgører for Rasmus Malling-Hansen og hans to yngre brødre, Thomas Jørgen, født 1837, og Johan Frederik, født 1839.
Grev Knuth var gift med Karen, født Rothe, og de fik to sønner, Eggert Christopher Knuth, 1838-1871, og Adam Vilhelm Knuth, 1854-1888. Med tanke på årstallene for sønnernes respektive fødsel må vi formode, at Malling-Hansen fungerede som privatlærer for Eggert Christopher, men ikke for Adam Vilhelm.
- Frederik Marcus Knuth, 1813-1856, godsejer og udenrigsmininister i den danske regering. Foto DKB.
- Karen, født Rothe, 1815-1877.
- Karen med barna på et bilde som henger i godset. Foto: Sverre Avnskog
- Eggert Christopher Knuth, 1838-1874. Avfotografering: Sverre Avnskog.
- Adam Knuth, 1854-1888. Avfotografering: Dieter Eberwein.
- Knuthenborg gods. Avfotografering: Sverre Avnskog.
- Ludvig Mendel Jacob Gude, 1820-1895. Foto: DKB.
4) Hos Ludvig Mendel Jacob Gude.
Ifølge Møllers artikel var Malling-Hansen huslærer i et halvt år hos præsten Gude, og dette var inden han begyndte uddannelsen på lærerseminariet Jonstrup, dvs det må have været i 1852, da Malling-Hansen var 16-17 år. Gude må have gjort et meget stærkt indtryk på Malling-Hansen; det var i forbindelse med Gudes konfirmations-undervisning at Malling-Hansen betroede Gude, at han ønskede noget andet og mere end at blive maler. Han ville studere teologi og blive præst. Og det var Gude, som så Malling-Hansens talent og henvendte sig til grev Frederik Marcus Knuth og anbefalede greven at hjælpe den opvakte unge mand til at få en boglig uddannelse.
Vi ved ikke, hvilke opgaver Malling-Hansen havde som huslærer eller hjælpelærer hos Gude, men det er jo tænkeligt at han var hjælpelærer i forbindelse med Gudes konfirmationsforberedelser og i måske i søndagssko
[1] JMC: Frederik Vilhelm Møller, 1846-1904, journalist, redaktør og litterær udgiver. I perioden fra oktober 1870 til marts 1874 udgav han ”Nyt Dansk Maanedsskrift” med artikler om litteratur, politisk og sociale spørgsmål. 1876 til 1890 redaktør for ”Nutiden i Billeder og Text”. Møller skrev et stort antal artikler om litterære og naturvidenskabelige emner og var også en flittig oversætter. Blandt hans udgivelser er I. C. Jacobssens samlede skrifter (efter dennes død). Desuden: ”Darwin, hans Liv og Lære”. (Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, anden udgave 1932-1944).
[2] JMC: Peder Christian Frederik Faber, 1810-1877, digter, direktør for telegrafen og en af Danmarks første amatørfotografer. Forfatter til nogle af de mest kendte julesange.
[3] JMC: Hermann Ernst Freund, 1786-1840, billedhugger, nært knyttet til Thorvaldsen.