Delrapport fra kommisjonen av 1888, datert 10.10.89.

            Deres Højvelbaarenhed
            Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkors af Db: og Dbm.,
            Formand i Kommissionen for Døvst: og Aandssvagesagen.

I Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 15 Septbr. f: A: anmodes Kommissionen blandt andet om at fremkomme med Forslag angående de aarlige Drifts-Udgifter til eventuelle nye Døvstumme-Anstalter.  Imellem disse aarlige Udgifter ere Lærerpersonalens Lønninger af stor Betydning for Anstalternes Trivsel. Men da de Lønningsbestemmelser, der for Tiden findes ved de Kgl: Døvstumme-Instituter ere uhensigtsmæssige, og altsaa ikke bør overføres til nye Døvstumme-Instituter, blev det i Kommissionens 7. Møde (14 Januar d:A:) foreslaaet at tage under Overvejelse, hvilke nye Lønningsregler, der burde bringes i Anvendelse.  Denne Overvejelse, der den Gang blev udsat, bør vistnok nu finde Sted, for at Kommissionen saa dermed kunde faa afsluttet det hele, den overdragne Hverv angaaende Døvstummesagen. Som Grundlag for en saadan Overvejelse tillader jeg mig at fremlægge Følgende:

         om Lønninger af Lærere og Lærerinder
         paa de Kgl: Døvstumme-Instituter.

            Side 43 i Udkastet til Kommissonens Betænkning angaaende Døvstummesagen foreslaas nedenstaaende indskudt efter Udgiftsbudgetterne for de foreslaaede, nye Døvstumme-Anstalter:

--------------------

                De foranstaaende Budgetter ere beregnede paa Grundlag af de to Kgl: Døvstumme-Instituters Regnskaber, der dog paa et meget væsentligt Omraade, Lærerepersonalernes Lønninger, ikke ere tidssvarende.  Som en Følge herafantager Kommissionen, at Oprettelsen af de foreslaaede nye Døvstumme-Anstalter vil give Anledning til en Revision af de nuværende Lønningsbestemmelser, og tror sig defor forpligtet til at fremkomme med nedenstaaende Bidrag til en eventuel videre Behandling af dette Spørgsmaal.  Dette Bidrag vil indeholde det efter Kommissionens Mening nødvendige Korrektiv til de foranstaaende Udgiftsbudgetter.

            Det, der først og fremmest maa tages Sigte paa under Forsøg paa at komme til Klarhed angaaende vedkommende Lærerpersonalers Lønningsforhold, er Spørgsmaalet om, hvilken Ordning der er gavnligt for Instituttet, det er  -  for Eleverne? Ret beset bliver dette et Spørgsmaal om: hvorledes bør Lønningsforholdene være for at Instituterne kan faa pædagogisk uddannede, dygtige Lærere, og binde disse Lærere til Gjærningen saaledes, at de vinde større og større Interesse for den, faa mere og mere Øvelse i Arbejdet og føle sig tilfredse i deres Gjærning?

            For at disse Maal kan naaes maa der da for det første være faste Lønningsbestemmelser.  Der er noget utilfredsstillende, noget i Længden trykkende i, at en Lærer ikke har Klarhed over, hvad han aarene igjennem kan vente i Godtgjørelse for sit Arbejde, saafremt han tilfulde udfylder sin Plads. Men faste Lønnningsbestemmelser findes for Tiden kun til Dels paa det Kgl: Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn og slet ikke paa Instituttet i Fredericia.

            Dernæst maa Lønningerne mindst være lige saa gode som de tilsvarende Almueskolers; ……..(ulæseligt) tilsvarende Almueskole maa vel nærmest være Kjøbenhavns; men Lønningerne der ere for Tiden langt bedre end paa det Kgl: Døvst: Inst: i Kbhvn. Tillige bør der fra Udlandet hentes Oplysninger angaaende derværende Lønninger for Døvstumme-Lærere.

            Endvidere: Der maa gives en gjennem Aarene voxende Lønning, hvis Stigning kun er afhængig af Lærerenes Tjenestealder og Dygtighed, men aldeles ikke afhængig af Kollegers Dødsfald eller lignende Tilfældigheder.  Dette er et saa væsentligt Punkt i Bestemmelserne angaaende Lærerelønningerne, er saa væsentligt bestemmende med Hensyn til, hvorvidt en Lærer skal kunne føle sig tilfreds og tryg i sin Gjærning og bevare sine Kræfter for den, at der maa dvæles  lidt herved:

            Ved enkelte af Statens Undervisningsanstalter, eller ved Grupper af saadanne er der etableret en for vort Land ejendommelig Inddeling af Lærerpersonalet, Ifølge hvilken ingen Lærer kan rykke op fra en lavere Lønningsklasse til en højere uden ved indtrædende Vakance. Grunden til denne Ordning har vistnok væsentligt været en økonomisk: Man har villet forhindre, at den hele Gruppe af Lærere, eller største Delen af den skulde samtidigt kunne komme paa højeste Gage og derved foranledige forholdsvis meget store aarlige Udbetalinger.

            Men ret beset sparer Staten i Virkeligheden intet ved denne Ordning af Lønningsforholdene, hvorimod den i høj Grad krænker det enkelte Individs Interesser.

            Staten vinder intet; thi om den end ved en saadan inddeling i Lønningsklasser naar til, at en Anstalts, eller en Gruppe af Anstalters Budget fra Aar til Aar holder sig paa samme Jævnmaal[2], saa vilde det aldeles ikke være til Tab for Staten, om den taalte de store Svingninger i Lønnings-Budgetterne, der vilde blive en Følge af, at der indrømmedes enhver Lærer at stige uden Hensyn til andet end egen Dygtighed og Tjenestealder. Skulde det kunne hænde, at Staten i nogle Aar kom til at udbetale lutter højede Gager, saa vil denne Svingning opad snart og efter Naturens Orden blive afløst af en betydelig Svingning nedad til et overvejende Antal af yngste Gager.  Det er: Svingningerne i Lønnings-Summerne vilde vel kunne være betydelige, men vilde udjævne sig igjennem Aarene og udjævne sig hurtigere, jo større den Gruppe af Lærere er, som Lønningsbestemmelserne omfatte. Igjennem en Tid af 30 – 50 Aar vil – uden Lønningsklasser – Middeltallet af de af Staten udbetalte Lønninger (til Expl: til ca. 50 Døvstummelærere) være det samme som om Staten havde haft Lønningsklasser; altsaa ville disse i alt væsentligt ikke kunne bringe Staten nogen økonomisk Fordel.

            Men medens de store Svingninger i de aarlige gage-Summer saaledes ere ligegyldige for Staten, saa er derimod de ved Lønningsklasserne etablerede Svingninger i Avancements-Vilkårene i højeste Grad til Tab og Skade for en Mængde Individer: De bringes ind under uretfærdige, lotteriagtige Forhold, der vel kunne bringe en enkelt Lærer hurtigt og maaske aldeles ufortjentfrem gjennem Lønningsklasserne, men ofte standse andre, ………(ulæseligt) Lærere og ødelægge deres Fremtid.

            Ved det Kgl: Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn findes der endnu en saadan Inddeling af Lærerene i Lønningsklasser, den har dog efterhaanden mistet sin oprindelige Karakter.

            Den faste of af Tilfældigheder uafhængige Stigning i Lønning, der bør tilsikres enhver Lærer, bør dernæst ikke være en jævn Stigning, hverken hvad Aar, eller hvad Stignings-Sum angaar. I de yngre Aar bør Stigningen være mindre; men i de Aar, hvor de fleste af Lærerene ville gifte sig og i de nærmeste Aar derefter bør Stigningen være noget højere og noget hurtigere, medens den derefter kan aftage igjen.

---------------

            Forinden der nu paa Basis af disse Grundregler gjøres Forsøg paa at konstruere Lønningsbestemmelserne for Lærerpersonalerne ved de danske Døvstumme-Anstalter, skal der gives en Oversigt over de her og i Udlandet bestaaende Lønningsbestemmelser, der kunne være til Nytte herved:

            1) Kjøbenhavns Almueskolers Lærerlønninger: Begyndelsesgagen er 1000 Kr[3].; efter 4 Aars Skolegjærning (under Konstitution[4]) stiger Lønnen til 1400 Kr: , derefter med tre Aars Mellemrum til 1675, 1950, 2225, 2350 og 2500 kr:, hvilket Maximum naas efter 19 Aars Tjeneste. Ved Extra Timer kan en Lærer derved fortjene 172 kr om aaret, og han har Udsigt til at opnaa som Vice-Inspecteur en Gage af 3000 Kr: om Aaret; naar han op til at blive Inspecteur ved en Skole, kan han tilsidst faa 3800 kr: aarligt foruden fri Bolig, Lys og Brændsel, der er ansat til en Værdi af 950 kr. om Aaret. Lærerinderne har samme Begyndelsesgage som Lærerne og kunne efter 10 Aars Forløb naa til højede Gage 1600 kr:  Som Vice-Inspectrice faar Lærerinderne …(ulæseligt) fri Bolig, Lys og Brændsel, eller 350 kr: om Aaret.

            2) Norges Døvstumme-Anstalter turde i Henhold til Forslag i 1886 fra Kirkedepartementet lønnes saaledes: En Lærer faar ved første Ansættelse 1200 Kr:, efter ét Aar 1350 kr. og tre Aar efter denne Lønningsforhøjelse 1500 Kr:, derefter Stigning hvert 3. Aar med 300 kr. indtil højeste Gage 2700 Kr:, den naaes efter 18 Tjenesteaar.  En Lærerinde faar 800 kr: for det første Aar, derefter i 2 Aar 900 Kr: saa 1000 Kr: i 3 Aar, i de næste 3 Aar 1200, i de næste 3 Aar 1300, i de næste 3 Aar 1400 og saa endelig 1600 Kr: om Aaret efter 18 Aars Tjeneste. Som personligt Tillæg til ældre og mere fortjente Lærere ….(ulæseligt) 300 Kr: og for Lærerinderne 200 Kr:, hvorefter Maximallønningerne kunde naa op til henholdsvis 3000 Kr: og 1800 Kr.
 

           3) I Sverige ved det Kgl: Døvstumme-Institut Manilla ved Stockholm ere Lærerlønningerne for Tiden følgende: Saalænge Læreren selv er Elev  ved Instituttet, forberedes til Lærergjærningen, faar han 5-600 Kr: om Aaret foruden møbleret Værelse og Brændsel.  Naar han 2 Aar efter sin Antagelse bliver konstitueret som Lærer faar han i 2 eller flere Aar (efter Forstanderens Skjøn) en aarlig Løn af 12-1300 Kr: foruden Værelse og brændsel; ved fast Ansættelse opnaas 1500 Kr., der efter 5 Aar stiger til 2000 Kr: og efter andre 5 Aar til 2500 Kr:, der altsaa naas efter kun 14 Aars Forløb. En konstitueret Lærerinde har 800 kr:, som fast ansat faar hun fra 900 til 1500 Kr: der ligeledes naas efter 14 Aar.

            4) Ved Døvstumme-Instituttet i Slesvig ere Lønningerne for Tiden følgende: En Lærers Begyndelsesgage er 1800 Mark; Lønnen stiger til 3000 Mark om Aaret, som opnaas efter 25 aars Tjenestetid. En Lærerinde har i samme Tid fra 1000 til 2250 Mark.

            5) National Døvstumme-Instituttet i Paris har tre Afdelinger af Lærere, men hver Lærer stiger uafhængigt af ………(ulæseligt) eller lignende. Der er Repetenter, Hjælpelærere og Lærere. Repetenterne have i første Aar 1000, 2. Aar 1100, 3. Aar 1200 Fr: foruden fri Station. En Hjælpelærer erholder i 1.Aar 1400 Fr: og fri Station, i 2. Aar 2200 Fr: og Kosten, i 3. Aar 3000 Fr: og betaler for Kosten, om han ønsker den 600 Fr:.  En Hjælpelærer, der er 25 AAr gammel kan allerede efter ét Aars Tjeneste blive Lærer og begynder saa med 3400 Fr. og stiger med 3 Aars Mellemrum til 3700, 4000, 4300, 4700 og 5000 Fr.  I gunstigste Tilfælde naas dette Maximum efter 20 Aars Tjeneste. De andre National-Instituter i Frankrig have omtrent samme Lønninger.

            Største Delen af de her anførte inden- og udenlandske Lønningsbestemmelser ere baserede paa samtlige de Grundregler, der ere anførte foran, navnlig bør lægges Mærke til, at ingen af dem kjender noget til det uheldige, danske System med Inddeling i Lønningsklasser, der kun kunne naas gjennem Vakanser.

------------

            Sammenlignes nu Lønningsforholdene ved de bestaaende Kgl: Døvstumme-Instituter i Danmark med de foran fremsatte Grundregler for Lønningsbestemmelser og med de givne Lønningssatser for Indland og Udland, saa iagttages, at Instituttet i Fredericia aldeles mangler faste Lønningsbestemmelser, samt at Bestemmelserne  ved det Kgl: Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn ere forældede og uhensigtsmæssige; de ere følgende:

            Ifølge Lov af 25 Marts 1871 § 16 lønnes Forstanderen, som tillige er Første-Lærer, med 3600 Kr: aarlig, hvorhos der for hvert 5 Aars Tjeneste tilstaas ham et Tillæg af 400 Kr: aarlig, dog kan Lønningen ikke overstige 4800 Kr:  Desuden tillægges der ham fri Bolig.  Ifølge samme Lov §§ 17 & 18 lønnes 2den, 3die, 4de og 5te Lærer hver med et Honorar af 1000 Kr:, hvorhos der for hvert 5 Aars Tjeneste tilstaas et Tillæg af 300 Kr:, dog kan Lønnen ikke overstige 2200 kr:  Desuden tillægges der hver af disse Lærere fri Bolig for en ugift. Første Lærerinde lønnes  -------------------

(JMC: på dette sted i teksten er en side af dokumentet desværre utydeligt i min affotografering; jeg må derfor vende tilbage med transkriberingen af denne side efter fornyet granskning af originaldokumentet i Rigsarkivet)

-------dog kan Lønningen ikke overstige 5600 Kr. Desuden tillægges der dem fri Bolig.

            §5.  Instituternes 14 andre Lærere, 8 ved Instituttet i Kjøbenhavn og 6 ved Instituttet i Fredericia, lønnes hver med 1500 Kr: aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste gives et Tillæg af 300 Kr: aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 2100 Kr. Derefter tillægges der hver af dem fri Bolig for en Ugift.

            §6.  Instituternes fire Lærerinder, 2 ved hvert, lønnes hver med 1200 Kr: aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste gives et Tillæg af 300 kr., dog kan Lønningen ikke overstige 2100 kr:  Desuden tillægges der hver af dem fri Bolig for en ugift.”

            §7 angaar Lønninger til Gymnastik – Tegne og Haandværkslærerne m fl:, til hvem en samlet Sum anvises.

------------

            Dersom dette Forslag var blevet til Lov, vilde de med de væsentligste af de foran opstillede Grundregler for Lønningsbestemmelserne have været gjennemførte.

            En nøjere Betragtning af samme Lovforslag vil dog vise, at medens §§ 4 og 6 i det Væsentlige kunne blive staaende uforandrede, saa trænger § 5 til nogle Forbedringer: Slutningsgagen naas noget sent, nemlig først efter 20 Aars Tjeneste;  5 Aar er en noget for lang Tid mellem hver Stigning og denne er i det hele for regelmæssig.  Uden nogen væsentlig Forøgelse i Statens Udgift vilde Maximums-Gagen kunne naas 3 Aar tidligere derved at Begyndelses-Gagen sættes 300 Kr: lavere; tillige vilde dette hjælpe til, at Stigningen kunde ske med kortere Mellemrum.

            Med disse Forandringer vilde Lønningslov-Forslagets § 5 komme til at se omtrent saaledes ud: Lærerne ved Statens Døvstumme-Instituter lønnes med en Begyndelsesgage af 1200 Kr: aarligt; efter 4 Aars Tjeneste erholdes 1500 Kr:, efter 7 Aar 1900, efter 10 Aar 2300, efter 13 Aar 2500 og endelig efter 17 Aars Tjeneste 2700 Kr:

            Begyndelsesgagen og Slutningsgagen er her 200 Kr. højere end i Kjøbenhavns Almueskoler; men naar det tages i Betænkning, at Døvstumme-Undervisningen er vanskeligere og fordrer mere Faguddannelse end Almue-Undervisningen, og naar tillige ses hen til, at Instituterne mere end nogen anden Institution behøver at kunne binde sine Lærere til sig, saa ville de nævnte Lærerlønninger vistnok være passende.  Endvidere maa erindres, at Lærerne i Reglen ikke ville som den Kjøbenhavnske Almueskoles Lærere  have Udsigt til betydelig Gageforbedringer som Vice-Inspecteurer eller Inspecteurer – Sammenlignes de foreslaaede Lønninger med de foran opførte tilsvarende fra Udlandet, saa ses det, at de staa ganske betydeligt under de franske Lønninger, samt at Maximums-Gagen i Norge blev foreslaaet 300 Kr: højere.

            Ved de forskjellige Døvstumme-Instituter her i Danmark vil der imidlertid gjøre sig Forhold Gjældende, der ville kunne nødvendigjøre nogle Tilføjelser  til foranstaaende Lønningsbestemmelser: Saaledes bør Lærerepersonalet ved Internat-Instituterne paa Grund af, at de have langt mere Elev-Inspection end Lærerpersonalet ved Externaterne kan nogen Inspections-Godtgjørelse, der vistnok kan ansættes til  150 Kr: om Aaret , eller et Lønningstillæg af omtrent samme Størrelse som den Sum (172 kr.), som Kjøbenhavns Alumneskolers Lærere kan fortjene ved Extra-Timer paa Skolen. Endvidere maatte den til Anstalternes Plejemoder og til eventuelle Inspecteur-Poster (én saadan findes jo for Tiden ved det Kgl: Døvstumme-Institut i Fredericia) kunne gives et Tillæg af henholdsvis 300 og 600 Kr: om Aaret.

            Hvad de øvrige Lønninger paa de to Kgl Døvstumme-Institut angaar, da ere de for Tiden saadanne, at de kunne afgive passende Rettesum for Bestemmelsen af lignende Lønninger ved de nye Døvstumme-Anstalter.

Det Kgl: Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn,
            den 10.October 1889.

                                              Allerærbødigst

                                               R. Malling-Hansen.