Malling-Hansens medvirken i Døvstummeforeningen af 1866.

Transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

På vor hjemmeside findes i forvejen to artikler som omhandler Døvstummeforeningen af 1866 og den tilknytning Rasmus Malling-Hansen havde til den – se under ’Educational Reformer’og ’Døveforeningen af 1866’, hvor vi har uddrag af en artikel i ’Smaablade for Døvstumme’1891 (25-årsjubilæet) samt en artikel i Effata nr 1, 15 april 1941 i anledning af foreningens 75-årsjubilæum. Vi kan nu komplettere dokumentationen med uddrag fra Døvstummeforeningen af 1866s festskrift udgivet i 1916 i anledning af foreningens 50-årsjubilæum. Uddragene viser, at Malling-Hansen var en af de aktive og stiftende medlemmer og at han desuden var en meget påskønnet foredragsholder ved arrangementer i foreningens regi gennem mange år.

SA: Døveforeningen af 1866 eksisterer den dag i dag og er verdens eldste nåværende forening for døve. De har sin egen webside og et spennende museum: https://www.df1866.com/museum

Side 7:

            ”Ved velvillig Imødekommelse af Gehejmeetatsraad Trap, af Forestandere og Lærere ved det kongelige Døvstummeinstitut og Døvstummeskolen[1] kom Foreningen til videre Udbredelse. Professor J. Keller paatog sig det Hverv at gøre Udkast til Love, og disse vedtoges derefter paa det kgl. Døvstummeinstitut den 27. Februar 1867.  Den første bestyrelse kom til at bestaa af Forstander, Pastor R. M a l l i n g – H a n s e n  og Lærer A. C. N y e g a a r d[2] som Kontrabogholdere; til Formand, Kasserer og Sekretær valgtes henholdsvis følgende Døvstumme: Skomager  O. J ø r g e n s e n,  Skrædder  J. C. J e p p e s e n og Snedker  S i e v e r s.

            De første Love blev vedtagne paa den samme Generalforsamling. Her fastsattes:

            Foreningens Formaal er tredobbelt:  1) at virke for at skaffe Arbejde til de af Medlemmerne, som er uden Beskæftigelse,  2) ved Laan eller Gave at understøtte saadanne døvstumme Medlemmer, der ved Sygdom eller Alderdom er komne i en trængende eller ulykkelig Stilling,  3) ved nyttig Underholdning at virke oplysende og oplivende.”

Side 8:

            ”Paa Generalforsamlingen i Februar 1868 meddelte Sievers, at han ikke ønskede Genvalg. Derefter blev Skrædder  J o h s.  N e i i e n d a m  valgt til Sekretær i Sievers Sted;  O. Jørgensen som Formand, J. C. Jeppesen som Kasserer, Forstander Malling-Hansen og Lærer A. C. Nyegaard som Kontrabogholdere genvalgtes.

            I de Aar, Møderne fandt Sted paa det kongel. Døvstummeinstitut[3], blev der holdt Foredrag af Forstander Malling-Hansen, Lærer U. Gram og af G. Jørgensen[4]. Medlemmerne var meget glade for disse Foredrag, og det var fornøjeligt at se, hvorledes det, der blev meddelt de voksne Døvstumme, Tid efter anden ved deres Sammenkomster gav Anledning saa vel til Samtale som indbyrdes Belæring. Her optraadte da de mere begavede Døvstumme som Lærere for de Kammerater, der kun mangelfuldt havde formaaet at opfatte Foredragsholderne.

            Den gavnlige Indflydelse, som disse Foredrag havde, fremkaldte hos den daværende Lærer  G. J ø r g e n s e n  Lysten til at oprette en Søndagsskole, dvs en Fortsættelsesskole for konfirmerede Døvstumme. Tilladelse til Søndag Eftermiddag efter Kl. 4 at benytte et af det kgl. Døvstummeinstituts Lokaler erholdt han, da Skolen begyndte. Dog skulde Undervisningen kun finde Sted i Vintermaaneder.”

Side 10:

            ”Paa Generalforsamlingen i Marts 1870 paa det kgl. Døvstummeinstitut meddelte O. Jørgensen, at Forstander Malling-Hansen og Lærer A. C. Nyegaard ikke ønskede Genvalg. Derefter blev  G. J ø r g e n s e n  og Bogbindermester  J. N o r r i e[5] valgt til Kontrabogholdere i Malling-Hansens og Nyegaards Sted.”

Side 27:

            ”Derefter maatte Viceformanden desværre meddele, at Foreningens ekstraordinære Medlem, Forstander, Pastor Malling-Hansen var afgaaet ved Døden den 27. September 1890 og begravet paa Garnisonskirkegaarden. I hjertelige, varmtfølte Ord talte O. Jørgensen for ham og mindede om hans trofaste Støtte ved de i en lang Aarrække afholdte Foredrag paa det kgl. Døvstummeinstitut samt om, at hans Energi og praktiske Blik for en stor Del var Aarsagen til, at Foreningen havde haft saa stor Fremgang. Hans Minde vilde stedse blive bevaret i Taknemmelighed.”