Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 1951 om Pastor Gude.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Ludvig Jacob Mendel Gude, 1820-1895, var sognepræst i Hunseby fra 1848 til 1866. Han konfirmerede alle tre brødre Hansen – Rasmus i 1850, Thomas Jørgen i 1852 og Johan Frederik i 1854. Pastor Gude var uden tvivl en central figur i Rasmus Malling-Hansens liv og personlige udviklingshistorie. Den unge præst var fuld af energi, god vilje, empati og havde nye ideer om stort og småt.

I konfirmationsforberedelsesperioden betroede Rasmus sig til præsten og udtalte, at hans største ønske var at blive præst. Gude følte ansvar og sympati for den begavede dreng og henvendte sig til grev F. M. Knuth af Knuthenborg med en bøn om at greven måtte hjælpe Rasmus økonomisk. Det gjorde greven, og takket være hans støtte kunne Rasmus hoppe fra sin plads som dekorationsmaler-lærling i slutningen af 1851 og fra sommeren 1852 blive indskrevet på Jonstrup Statsseminarium. Dette blev det første vigtige skridt i hans uddannelse og senere karriere.

Eftersom Pastor Gude spillede en så vigtig rolle for Rasmus og hans familie, er der god grund til at beskrive Gudes personlighed og rolle nærmere. En god kilde hertil er en artikel i Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 1951, s. 302-315, med titlen ’Ved Juletid I Hunseby Kirke og Præstegaard for hundrede Aar siden’, forfattet af Martin Poulsen, hvis morfar var Ludvig Jacob Mendel Gude.

L. J. M. Gude var 28 år gammel, da han grev Knuth kaldte ham til at overtage præsteembedet i Hunseby. Hunseby kirke var underlagt godset Knuthenborg, hvilket indebar, at greven ejede kirken og kirkens jord med bygninger og var præstens arbejdsgiver. Men han var mere end det: I artiklen skriver Martin Poulsen: ”...og med Grev Knuth paa Knuthenborg, som var kirkeejer, sluttedes et nært og varigt venskab”. Dette nære venskab, som også gjaldt grevinden, Karen Knuth (1815-1877), illustreres af følgende uddrag af et brev fra Gude, dateret 7 december 1851:

”Kirken bliver oplyst Juleaften (og Nytaarsmorgen) med 6 Lysekroner, som for Tiden bliver forarbejdet af Jern og malede hvide, hængende Kirkegangen igjennem i lige Linie i fine, hvide Snore under Loftet, ialt omtrent 100 Lys. Jeg har betroet Idéen til min lille, kjære Grevinde og i Forening med hende først i Stilhed udklækket dens Udførelse og lagt Raad op om, hvorledes Greven heri skulle tages og indtages, hvad ogsaa lykkedes. Jeg kan dog ikke opgive Haabet, skjønt dette Folkefærd herovre er saa svært at arbejde i, om at Hunseby Menighed og Kirke dog maa kunne hæve sig.”

Dattersønnen Poulsen fortæller videre, at præsten og hans unge kone overtog ikke kun et pastorat men et landbrug, som skulle passes og hvis produkter udgjorde en stor del af indkomsten. 7 heste, 16 køer, 10 får, en del svin, 3 karle, 1 røgter, 1 dreng og 4 piger indgik i landhusholdningen. Alt mel og gryn blev formalet på gårdens mølleværk. Den store, firlængede præstegård i Hunseby var rammen om familiens liv og arbejde (illustration s.303).

Det fremgår også af skildringen, at pastor Gude var et menneske med stort socialt ansvar, og det rimer godt med hans initiativ i forhold til den unge Rasmus Malling-Hansen. I et brev skriver han således:

”Ved Siden af Festen i Kirken havde jeg en anden Sag for i det skjulte, hvoraf jeg havde en større og dybere Glæde. Et Par Dage forud havde jeg ladet tilsige i alle Huse, hvor der er fattige Børn, som forsørges paa Communens Regning, disse smaa fødte Fattiglemmer, naturligvis for Størstedelen uægte Børn, som ingen Forældre have, da Moderen gerne tjener, og Faderen hae bortsvoret Paterniteten, Konen i Huset at møde med Barnet, ialt 11 saadanne Børn i Præstegaarden Kl.6.

Da jeg kom fra Kirken, var de der, og de blev beværtede i Confirmandstuen med Risengrød, Kalvesteg, Æbleskiver og fik tilsidst at tage med hjem af Louise og Elisabeth hver en Hvedekage. Disse Børns Glæde var ubeskrivelig og rørte mig til Taarer; en lille Pige paa 4 Aar var saa lyksalig over sin runde Hvedekage, som om hun gik med Alverden i sin Haand. De opvartes af vore egne Børn, inden de kommer til deres eget Juletræ.”

”Julefesten udøver altid en meget velgjørende, styrkende, jeg kunde næsten sige sacramental Virkning paa mit Sind. Jeg lader Psalmen: ”Bort Sorg og krænk ej mer vort Sind” tilligemed alle de andre Julepsalmer aldeles realiseres paa mig og tilbringer Festen ude over alle Ting i en højere Tilværelses Orden.

Jeg har under Overvejelse, om der lod sig sammenbinde en lille Bouquet under Titel: ”Hellige Taler paa Juleaften”

Martin Poulsen fortsætter: ”(Disse udkom først i 2 smaa Bind, ”Juleaften” 1873 og 1879, efter at han i 1866 var blevet Domprovst i Roskilde).

Der skulde ogsaa Jule- eller Nytaarshilsen til Biskop Martensen, som var en hyppig Gæst om Sommaren i Hunseby Præstegaard, og da blev Theologiens og Tidens mange Spørgsmaal drøftet mellem de to, som i Aarets Løb vekslede adskillige Breve om disse Ting.”

En anden af Gudes nære venner (og slægtning) var dommeren, højesteretsassessor Johan Henrik Christian Stellwagen, 1782-1864. Martin Poulsen skriver: ”Højesteretsassessor Stellwagen, hans Onkel og faderlige Ven, med hvem han stod i stadig Brevveksling om alt vedrørende Præstefamiliens og Sognets timelige og aandelige Vel...”

”Og der maatte en Hilsen til Grevinde Knuth, hvis Sjælesørger han var blevet, hvorom adskillige Breve vidner.

5/1 1857. ...”Vi takker Dem for al Deres kjærlige Deltagelse mod os og vore Børn, som De end ikke i dette svære Aar har glemt. (Grev Knuth var død 1856). Jeg takker Dem ogsaa i de mange fattiges Navn, som De saa ofte og saa rigeligt har betænkt. Den kender en stor Deel af dem, og jeg er saa fri at vedlægge en Udsigt over den i November tilsendte Sum 150 Rdl.”

Redaktøren for Årbogen har i en note til Martin Poulsens artikel givet følgende kompletterende oplysninger om Gude:

”Hovedpersonen i denne Skildring, Sognepræst Ludvig Jacob Mendel Gude, var født 23.April 1820 i Rude ved Holsteinsborg, hvor Faderen var Birkedommer. Han tog teologisk Embedseksamen med Udmærkelse 1844, og efter nogle Aars Virksomhed som Lærer og Manuduktør blev han 1848 af grev F.M.Knuth paa Knuthenborg kaldet til Embedet som Sognepræst i Hunseby. Her var han til 1866, da han blev Domprovst i Roskilde.

Domprovst Gude berømmes som en begavet Taler og en fremragende Videnskabsmand. 1874 erhvervede han den teologiske Doktorgrad med en Afhandling om ”Den hellige Nadver” (2. Del af Afhandlingen kom dog først 1887). Allerede i 1859 – altsaa i hans Hunsebytid – udgav han et Værk om ”Irvingianismens Betydning i vor Tid”.

Domprovst Gude døde i Roskilde 1895. Efter hans Død udgav Svigersønnen Biskop A. S. Poulsen, Viborg, en Samling af hans efterladte Prædikener (1895).”

(JMC: Tekst udeladt her)

”Blandt Vennerne af Familien i Hunseby Præstegaard fremhæves især Pastor Peter Bergenhammer (1806-1875) i Maribo. Han kom 1837 hertil som Kateket og blev Sognepræst 1843.”

(JMC: Tekst udeladt her)

En særlig Stilling indtog Conferensraad, Højesteretsassessor Johan Herman Christian Stellwagen (1782-1864), der var gift med Marie Hedevig Thomsen (1788-1870), en søster til Gudes Moder. Denne døde, da han var 5 Aar, og han fandt gennem Barndomstiden og især i Studietiden et andet Hjem hos Stellwagen.

Her kan tillægges, at ved Stellwagens begravelse i Frue Kirke, København, den 22 februar 1864, var det L. J. M. Gude som forrettede ceremonien og holdt en fremragende, emotionel og velformuleret tale over den afdøde. Talen blev udgivet af Gyldendals Boghandel og er digitalt tilgængelig på det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

’Irvingianisme’ er en anden betegnelse for ’den Katolske Apostoliske Kirke’, en protestantisk sket, som blev grundlagt af præsten Edward Irving, 1792-1834, i Skotland 1832 og senere blev spredt til Tyskland og Amerika.

Irvingianismen har tre centrale sakramenter: Dåben, Nadveren og – på engelsk – ’Holy Sealing’. Dette sammenfattes i den engelske Wikipedia på følgende måde:

”The New Apostolic Church, an Irvingian church, believes that baptism in the Holy Spirit is a second step after the Holy Baptism with water. It is also referred to as the Holy Sealing. It is a sacrament through which the believer through the laying om of hands and the prayer of an apostle, receives the gift of the Holy Spirit. The death out of water and spirit which was begun in the Holy Baptism with water is completed through the Holy Sealing”.

Sammenfattende bemærkninger.

Fra sin tidlige ungdom og hele livet igennem var Rasmus Malling-Hansen, efter alle kilder at dømme, et menneske med en stærk tro, grundfæstet i den protestantiske kristendom. For at kunne opnå en dybere og mere fuldstændig forståelse af hans tro og de religiøse, moralske og etiske sider af hans personlighed, bør vi forske videre i de personer, som prægede ham. Jeg foreslår derfor følgende kilder (og i den forskningsorden som fremgår af det følgende:

1) Ludvig Jacob Mendel Gudes publikationer:

a) ”Juleaften” 1873 (første del)

b) ”Juleaften” 1879 (anden del)

c) Gudes doktorsafhandling ”Den hellige Nadver” (1.del 1874, 2.del 1887)

d) ”Irvingianismens Betydning i vor Tid” (1859)

e) Brevvekslingen mellem L.J.M.Gude og J.H.C.Stellwagen

2) Hans Lassen Martensen, 1808-1884 var biskop over Sjælland 1854-1884 og en teologisk tænker, som prægede Gude i høj grad. De var også nære venner livet igennem.

Jeg anser det derfor relevant at studere skrifter af og om Martensen. Han publicerede mange værker, og der er også skrevet mange om ham efter hans død.

Et udgangspunkt kan være:

H. Martensen: Af mit Levnet, I-III (1882-83)

Hvis man vil gå endnu længere tilbage i kæden af indflydelsesrige teologiske tænkere, kan man inkludere de tre personer, som stærkest indfluerede Martensen, nemlig

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), Jacob Peter Mynster (1775-1854) og Frederik Christian Sibbern (1785-1872).

SA: Et interessant historisk sammentreff fant sted da Hans Lassen Martensens sønn, Hans Martensen-Larsen, som også var teolog, utga en bok der han omtalte ulike spirituelle bevegelser i Danmark fra begynnelsen av 1900-tallet, "Spiritismens Blændværk og Sjæledybets Gaader" En av de bøkene han omtalte, var, "Vandrer mod Lyset!" som ble utgitt av Malling-Hansens svigersønn, Michael Agerskov, og datter, Johanne Agerskov, f. Malling-Hansen. VmL var angivelig mottatt via tankeinspirasjon fra Johannes far, Rasmus Malling-Hansen og ble ansett som en tilbakeføring av kristendommen til den opprinnelige læren som Jesus hadde undervist sine disipler i. Domprovst Martensen-Larsen var kritisk til VmL, og avviste den læren verket presenterte. En annen av Malling-Hansens døtre, Emma Mathiesen, født Malling-Hansen, skrev en polemikk mot Martensen-Larsens bok i et offentlig brev.

Også Johanne og Michael Agerskov korresponderte med domprovsten.