Illustreret Tidende 1881-82 nr 1152: Det kongelige Døvstumme-Institut i Fredericia.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Artiklen formidler en grundig og meget positiv beskrivelse af det nyligen opførte døvstummeinstitut i Fredericia. Ideen til instituttet var Rasmus Malling-Hansens, og det var hans detaljerede pædagogiske, økonomiske og tekniske planer – i samarbejde med arkitekt Levy – som lå til grund for udformningen og indretningen. Malling-Hansen var med rette stolt over Fredericiainstituttet, og vi ved fra hans skrivelse af den 7 januar 1885, at han betragtede oprettelsen af instituttet som en af sine store og vigtige indsatser.

 

Artiklens forfatter angives desværre ikke, men man kan konstatere at vedkommende skribent har sat sig godt ind i emnet. Han er imponeret over de moderne bekvemmeligheder og det høje tekniske niveau vedrørende instituttets forsyning med varme, vand, ventilation og hygiejne.


I de ulike publikasjonene om Det Kongelige Døvstummeinstituttet i Fredericia er skolen oftest fotografert fra forsiden. Her er et relativt sjeldent fotografie som viser instituttets bakside.
Dette skal være det aller første gruppebildet som ble tatt ved instituttet i Fredericia. Forstander Georg Jørgensen ses til venstre bak. De andre lærerne vet vi dessverre ikke navnene på. Og dessverre er nederste del av bildet beskåret slik at ikke alle elevene synes.
Slik presenteres Argand og hans oljelampe på internett.
Arkitekt Frederik Lauritz Levy, 1851-1924.
Forstander Georg Jørgensen, 1838-1905.
Direktør Jens Peter Trap, 1810-1885.
Forslagsstiller og underdirektør Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.

Det kongelige Døvstumme-institut i Fredericia.

_______

 

         Det kongelige Døvstumme-Institut i Fredericia er opført i Henhold til Lov af 22. Marts 1880.  Forslagene angaaende dette Instituts Oprettelse og den dermed i Forbindelse staaende Omordning af Døvstumme-Undervisningen her i Landet udgik for to Aar siden fra Forstanderen for det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, Pastor Malling-Hansen.[1]  Disse Forslag bleve modtagne med stor Velvillie af daværende Kirke- og Undervisningsminister Fischer og af det snevrere Udvalg i Folkethinget, Dhrr. Bille, Busk og Thomas Nielsen, der med stor Udholdenhed satte sig ind i de mange Detailler, denne Sag angaaende. I mindre Tid end to Maaneder undergik Ministerens Lovforslag sine sex Behandlinger i Rigsdagen, hvorpaa der uden en eneste Stemmes Modstand bevilgedes de til Oprettelsen af den nye Døvstumme-Anstalt nødvendige 217,000 Kr.  Støttende os til Meddelelser fra Overbestyrelsen for denne nye og betydelige Anstalt, skulle vi i det Følgende ledsage vore to Billeder med nogle Oplysninger om dens tilbliven.

 

            De af Fredericia Kommune skjænkede tre Td. Land, paa hvilke den nye Anstalt nu er anlagt, ligge i det sydøstlige Hjørne af Byen paa det højeste Punkt i den saakaldte Reformerte Mark; her naar det jevnt skraanende Terrain sin største Højde, nemlig 30 Fod over Havfladen.  Dækket af en letmuldet Overflade er Jordbunden indtil 30 Fods Dybde fuldstændig fri for humusagtige Bestanddele; her findes ingen organiske Indblandinger, der kunne blive farebringende for Beboernes Sundhed, men fast lejret ligger afvexlende grovt Grus- og gullige Lerlag, hvilke undertiden krydses af lyse Sandaarer, indtil man kommer ned til det brunkulsagtige Ahllag, der strækker sig ind under hele den østlige Del af Fredericia By; det er en sjelden sund og sikker Byggegrund, der saaledes er valgt, og yderligere Fortrin ejer terrainet ved sin regelmæssige Form, en retvinklet Firkant med 175 Alens Bredde og 245 Alens Dybde.  Mod Syd og Øst er Ejendommen begrændset af Citadellet og Volden, og paa disse Sider skiller kun en lav Beplantning det fra Bæltet, hvorfra Søluften ren og frisk stryger op langs Bygningernes Flader; mod Vest grændser den til Dronningegadens Forlængelse, og mod Nord til de Kornmarker, som den reformerte Befolkning[2] ejer.  I begge disse Verdenshjørner er der en vid Udsigt ned over Byen og Byjorderne og over til den modsatte Vold, Byens gamle Grændse.  Ligesom der saaledes er en aaben Udsigt fra Bygningen, saaledes er ogsaa selve Instituttet synligt i vid Omkreds. For den, der kommer sejlende med Dampfærgen, knejser det op over Byen og behersker Terrainet;  ude fra Hannerup Krat og Fuglsang seer man det lyst og venligt med Tvillingtaarnene op over Landskabet; ogsaa fra Stavrebykrat og Hindsgavl paa Fyen[3] kan man tydelig skjelne Enkelthederne i Institutets Anlæg.

 

            Selve Bygningen, der er opført af gule Mursten med graa Forsiringer i norditaliensk Villastil, bestaar af en 95 Alen lang Hovedbygning, der vender imod Syd, og fra hvis Bagside der udgaar en 35 Alen lang Midtfløj og to 19 Al. Lange Sidefløje.  Paa begge Sider af Midtfløjen, hvor denne skjærer Hovedbygningen, findes to store overhvælvede Trapper af hugne Sten, der i Form af to firkantede 34 Al. Høje Taarne, foroven gjennembrudte med buede Vinduer, hæve sig op over Institutets Tage.  Disse to Trappehuse ere førte saa højt i Vejret for at tjene som Udsigtspunkter, hvor Børnene kunne gjøre sig fortrolige med det omliggende Terrain og dets Ejendommeligheder; men de skulde endvidere som to Luftbrønde, der ere i uafbrudt Virksomhed, bidrage til den daglige Luftfornyelse.  I det østligste af disse Taarne findes desuden en meget stor Smedejernsbeholder, hvoraf Bygningen forsynes med Drikkevand.

 

            Ved Fordelingen og Størrelsen af de enkelte Lokaler er der taget fuldt Hensyn til Hygiejnens Fordringer.  De forskjellige Rum ere saa vidt muligt sondrede efter ders særskilte Bestemmelse i adskilte Grupper og Etager.  Paa venstre Side af Vestibulen ligger i Stueetagen Anstaltens Kontor, Arkiv, Direkteurens Værelse samt Forstanderens Bolig; tilhøjre for samme findes Klassen for de mindste Børn, umiddelbart ved Siden af Lærerindernes Lejlighed.

 

            I Bagsiden af Vestibulen, forbi D.M. Kongens og Dronningens Buster, er Adgangen til Spisestuen med sine Marmorborde; den har en saadan Størrelse, at der til hvert Barn er en Luftkubus af 190 Fod[4]. Bag Spisesalen boer Økonoma, og længere borte, adskilt ved en Trappe, findes de varme Bade og et Værelse, indrettet saaledes, at Børnene i Lighed med, hvad der skeer i de franske lyceer, klassemæssig kunne tage Fodbade. Ved Hjælp af en Elevator staaer Spisesalen i Forbindelse med det nedenunder liggende Kjøkken, hvor der koges i tre Kjedler ved Damp, og hvor der tillige er opsat et Hjælpekomfur til Stegning etc.

 

            Helt adskilt for sig, i den østre Sidefløj, ligger paa begge Sider af Diakonissens Værelse, som har sin egen Indgang fra Haven, de to Sygestuer for Drenge og Piger med tilhørende Badeværelse og klosetter med selvvirkende Desinfektion.

 

            Fra Vestibulen opad Hovedtrapperne er Adgangen til de egentlige 5¾ Alen Høje Klasselokaler, der alle have Façade imod Syd og som ligge langs en 4 Alen bred og 70 Alen lang flisebelagt, stærk oplyst Korridor.  Adgangen til Klasserne er overalt gjennem Garderobeværelser, forsynede med Vandkummer og Knager til Børnenes Tøj. Klasserne selv have et Kubikindhold, der svarer til ca. 260 Kubikfod pr. Barn[5], og Vinduerne ere overalt saa store, at Forholdet mellem Glasflade og Gulvflade er som 1 til 4; ogsaa om Aftenen er der ved en rigelig Anvendelse af Argantske Brændere[6] frembragt et stærkt Lys, som ved Hjælp af særlig indrettede Skjærme gives  en hygiejnisk rigtig Retning. Klasserne ere monterede med Eenmands Skoleborde af støbt Jern i sex Størrelser, svarende til den Form, som for Tiden bruges i den nye école modèle i Bruxelles. Ogsaa i Valget af de sorte Tavler, der bestaa af et præpareret blødt Materiale , som kan oprulles, hvorved Børnenes Øjne beskyttes mod Reflexlys, og hvorved Eleven vænnes til ”en lettere Haand”.

 

            For Enden af Korridorerne, der i begge Etager ere brandfri, ligge de to store 7 Alenhøje Arbejdssale for Drenge og Piger. Umiddelbart ved Pigernes Arbejdssal findes et Værelse til Oplag for Børnenes Lintøj.

 

            I Midtfløjen paa første sal ligger med Adgang fra Korridoren den 12 Alen høje og 20 Al. Lange overhvælvede Fest- og Kirkesal. Rummet, hvis Loft er dekoreret som et blaat Stjernefelt, faar sin væsentligste Prydelse fra et over Indgangsdøren   anbragt stort Kalkmaleri, der fremstiller Kristus, omgiven af Børn. Ligefor Indgangen findes paa et som Marmor udført Alterbord en Gjengivelse af Thorvaldsens Kristusfigur i Gips.  Bag Kirkesalen omkring en særlig Trappe ligge Boligerne for Lærerne.

 

            Gaar man fra 1ste Sal opad Hovedtrapperne, kommer man saa til de to store lyse, luftige Sovesale, ved hvilke der er Boliger resp. for en Lærer og en Lærerinde, som fra deres Stue have Udkig baade til Sovesalene og til de med Porcellains-Vaskeborde forsynede Toiletværelser, ved hvilke der er Bolig for Tyende og Kloset til Brug om Natten.

 

            Fra Sovesalene, der have en tæt Række Vinduer til tre Sider, er der en fortryllende Udsigt over Egnen, og Pladsen til 50 Børn er saa stor, at der for hver er 625 Kubikfod[7] Luft.

 

            I Kjælderen er der ved Kjøkkenet selvfølgelig de fornødne Økonomirum, Brændselskjældere, Pulterkamre o.s.v., og her findes endelig ved Siden af Portnerens Bolig de tre Varmeapparater, hvorfra hele Bygningen opvarmes.

 

            Bag Bygningen findes, adskilte ved Midtfløjen, de to indelukkede asfalterede Legepladser for begge Kjøn. Umiddelbart op til Legepladserne grændse de otte murede Retiradepavilloner, der ere opførte efter det samme System, som bruges i de nyeste franske og belgiske  Skoler, hvor Børnene ere under en stadig Kontrol. Bag Kjøkkenet i Midtfløjen er den aflukkede Kjøkkengaard, og bag denne den 35 Alen lange Gymnastiksalsbygning, i hvis Ende er indrettet Vaske- og Maskinhus.  Adskilt for sig i en Udkant af Haven ligger en lille Stald.

 

            Til Anlægget af Haven er Slotsgartner  R o t h e s  værdifulde Assistance erhvervet, og det vil i Tiden ved Hjælp af Beplantningen blive en smagfuld Ramme omkring det store Bygningskomplex. Foruden en egentlig Lysthave, er der anlagt en stor Kjøkkenhave og træbeplantede Legepladser.  I Valget af Træsorterne er der sørget for at Børnene kunne lære de indenlandske Former at kjende.  Hele Anlægget er udført   efter Slotsgartnerens Tegninger og Planer under Ledelse  af Gartner  R a f n   i Kolding.

 

            I Byningens naturlige Ventilation spille Trappetaarnene og Korridorerne, der have Luftvinduer ind til Klasserne, en væsentlig Rolle; men særlig vil denne blive fremskyndet ved de rationelt korresponderende Vinduer og Dørhuller.  Den egentlige Ventilationsindretning ligesom ogsaa Varmeapparaterne ere konstruerede af Ingenieur for Opvarmnings- og Ventilationsanlæg  A.B. R e c k[8]. Fyrbøderen kan ved særlige Kontrolthermometre i Kjælderen iagttage, hvor varmt der er i hvert Lokale, og efter sin Iagttagelse om nødvendigt forøge eller minske Varmen i Lokalet uden at forlade sin Plads ved Indfyringen. Der anvendes overalt Luftopvarmningsmethoden, og den friske Ludt, der tilføres Bygningen, gives ved Hjælp af hensigtsmæssige Vandfordampere den fornødne Fugtighedsgrad.  Desuden er af Hr. Reck indrettet et fuldstændigt Dampkjøkken efter Samraad med Arkitekten, samt varme Bade, et Dampvaskeri og Damppumpe, der hæver det i Brønden stærkt jernholdige Vand i et System af Render, hvori Vandet udluftes, saa at Jernet bundfældes.  Herefter passerer Vandet yderligere et Sandfilter, hvorfra det filtrerede vand pumpes op i Vandbeholderen i det østlige Taarn, der rummer c. 70 Tdr. [9]Vand, saa at der selv i Ildebrandstilfælde haves rigelige Vandbeholdninger overalt i Bygningerne.  Dampen, der driver Pumpen, gaar ikke tilspilde efter at have forladt denne, men bruges til Opvarmning af alt det Vand, der benyttes i Kjøkkenet, Vaskeriet og Badene.  Hele dette System, der er saa betænksomt indrettet som faa andre, idet det er yderst lidt kompliceret i Pasningen, er tillige meget brændselsbesparende.  Ved Telefoner staar Forstanderen i Forbindelse med Portner og Fyrbøder, ligesom han ogsaa ved særlige Kontrolapparater til enhver Tid kan overbevise sig om Vandstanden i Vandbeholderen i Taarnet, om Luftens Bevægelse i Luftkanalerne o.s.v.   Et Regulatoruhr med elektriske Kontaktforbindelser signaliserer Tiden rundt om i Bygningen.

 

            Til dette samlede store Foretagende med tilhørende Haveanlæg,  Opvarmnings- og Ventilationsapparater, samt til Anstaltens fuldstændige Montering med Inventarium var der bevilget 217,000 Kroner; naar Bygningen nu trods den forholdsvis lave Sum staar færdig til Brug, opført forsvarlig og godt, da skyldes dette for en Del den Interesse og Iver, som de arbejdende Haandværkere have lagt for Dagen under Opførelsen, og da navnlig Hovedentrepreneurerne i Kjøbenhavn, DHrr. H a n s e n  og  K r u s e, og under disse atter Tømrermester  A l l e r,  Gas- og Vandmester  D r e y e r  og Smedemester  S t e e n s t r u p, samt de i Fredericia boende Underentrepreneurer, af hvilke navnlig for Snedkerarbejdets Vedkommende Snedkermester  P a g h  har arbejdet paa en Maade, som er en Ære for Haandværkerstanden udenfor Kjøbenhavn.

 

            Tegningerne til Bygningen ere udførte af Arkitekt L e v y, til hvem Ministeriet tillige overdrog Tilsynet med Bygningens Opførelse.  Ved Rejser i Udlandet har Hr. Levy indvundet grundigt Kjendskab til de Fordringer, som Nutids-Videnskaben stiller til planmæssig og hygiejnisk rigeligt indrettede Instituter og Skolelokaler, og for disse Fordringers Gjennemførelse her i Landet har han arbejdet ufortrødent i Tidsskrifter og Dagblade.  Instituttet er efter hans Planer og under hans Virksomhed, der tillige har strakt sig til Anordningen af passende Skolemateriel, blevet særdeles hensigtsmæssigt indrettet og turde i saa Henseende være en Mønsteranstalt.

 

            Det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia begyndte sin Virksomhed i forrige Maaned med 24 Elever, hvortil vil komme et lignende Antal i denne Maaned. Anstalten modtager kun egentlige Døvstumme (= aldeles døve og stumme Børn) fra hele Landet over; de undervises efter Talemethoden; de af dem, der ikke kunne gjøre tilstrækkelig Fremgang i mundtlig Tale, overflyttes til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, for der at undervises efter Tegnmethoden.  Til Forstander for Instituttet udnævntes cand. Phil. J.G. J ø r g e n s e n[10], der i 24 Aar har været Lærer ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn og som har gjort sig bekjendt ogsaa i Udlandets Døvstumme-Verden ved to paa Tydsk udgivne Afhandlinger om Talemethoden.  -  Under ham arbejder en Lærer og tre Lærerinder.  -  Institutets Overbestyrelse er Hs. Exc. Gehejmeraad  T r a p  som Direkteur og Pastor  M a l l i n g – H a n s e n  som Underdirektør.

 

--------------------

 

 


[1] JMC: Malling-Hansens forslag blev udgivet som en separat pjece på omkring 40 sider af Hoffensberg & Traps Etablissement i 1880. Det kan læses i sin helhed på vor hjemmeside, se under fanebladet ’educational reformer’: ”Malling-Hansens forslag om oprettelsen af et institut i Jylland”.

[2] JMC: Disse marker var oprindelig beplantede med tobak. ”De reformerte” bestod af franske, belgiske og tyske huguenotter – i opposition til den katolske lære som den praktisereredes på den tid, særlig hvad angik tiendeopkrævninger og handelen med afladsbreve. Huguenotterne blev også kaldt calvinister. I december 1719 gav kong Frederik IV tilladelse til at 15 huguenotfamiljer kunne bsoætte sig i Fredericia, hvor de slog sig ned, dannede en koloni og dyrkede tobak. I april 1721 havde sammenlagt 34 reformerte familjer taget borgerskab i Fredericia. Deres kirke blev grundlagt i 1735. indenfor voldene fik de reformerte tildelt alle øde byggegrunde der lå foran kastellet og som sidenhen kaldtes ”reformert mark” (Kilde: www.fredericiashistorie.dk, et afsnit samlet af Erik F. Rønnbech).

[3] JMC: Disse to steder på Fyn ligger ca 7 km fra Fredericia.

[4] JMC: dvs 5,38 kubikmeter.

[5] JMC: dvs 7,36 kubikmeter

[6] JMC: Også kaldt ’argandiske’ eller ’argandske’ brændere efter opfinderen Argand. En olielampe med rørformet væge, for hvilken Francois Pierre Aime Argand, en schweitzisk fysiker og kemist fik patent i 1784. lampen blev meget udbredt i hjem og offentlige pladser frem til omkring 1850 da den afløstes af petroleumslampen. Det forekommer ejendommeligt at arkitekt Levy valgte at bruge denne type af oljelamper på et tidspunkt, da den – ifølge den engelske Wikipedia – for længst var blevet afløst af andre og mere moderne belysningsformer.

[7] JMC: dvs 17,7 kubikmeter

[8] JMC:  Anders Borch Reck, 1850-1927, dansk officer, ingeniør og erhvervsmand, grundlægger af Reck’s Opvarmnings Corp. (Kilde: dansk Wikipedia)

[9] JMC: Det gamle danske mål: en tønde korn = 139 liter korn, og jeg antager at samme mål gælder en tønde vand?

[10] JMC: Jørgen Georg Jørgensen, 1838-1905, forstander ved Fredericiainstituttet fra 1881 til 1904. Jørgensen demitteredes fra Jonstrup Seminarium i 1857 (han og Malling-Hansen må have kendt hinanden på den tid) og blev samme år ansat som lærer ved det kgl Døvstummeinstitut i København. I 1874 var Jørgensen på en studierejse til tyske og schweitziske døvstummeinstitutter, bl a  til anstalten i Riehen ved Basel, der udmærkede sig ved en omhyggelig udelukkelse af de dårligt begavede døvstumme og ved en fuldstændig udelukkelse af tegnsproget i undervisningen og i den daglige omgang med eleverne. Jørgensens to skrifter er: 1) Zwei deutsche Taubstummenanstalten (1875), og 2) Aufruf an die Lehrer und Freunde der Taubstummen (1876), hvori han agiterede for brugen af talemetoden ved undervisningen af døvstumme. (Kilde: Dansk Biografisk Leksikon).


Gruppebilde av lærere og elever fra 1884. Forstander Jørgensen ses bak til venstre.
Den originale artikkelen.