Rasmus Malling-Hansen’s First Report to the Ministry!

A.     a. Elevernes Antal (Tilgang og Afgang).

 

 

Paa Overgangen fra Skoleaaret 1864/65 til 1865/66 var Elevernes Antal 94 Elever (55 Dr. og 39 Pg.)  I Skoleaaret 1865/66   i n d k o m  30 Elever  (16 Drenge,  14 Piger).

 

I Løbet af dette   a f g i k: til Døvstummeskolen[1] 2 Elever ( 0 Dr. 2 Pg.) til Hjemmet  paa Grund af Sygdom, tilsammen 3.

 

Forskjel mellem Antallet af Indkomne og Afgaaede..27 (15 Dr.  12 Pg.)

 

 

Elevernes Antal ved Aars-Examen i Mai 1866:  121  Elever(70 Dr. og  51 Pg.)Af disse bleve  c o n f i r m e r e d e  og afgik  20 (14 Dr. og 5 Pg.)

 

Paa Overgangen fra 1865/66 til 1866/67 var Elevernes Antal 101 - (56 Dr. og   45 Pg.) I Skoleaaret 1866/67  i n d k o m 31 Elever (19 Dr  12 Pg.)

 

I Løbet af dette  a f g i k:

 

-          til  Døvstummeskolen  som uegentlig døvstumme  6 Elever  (1 Dr.  5 Pg.)

 

-          til   Døvstummeskolen som aandssløve døvstumme  5  Elever (4  Dr.  1 Pg.)

 

-          til Hjemmet paa Grund af Sygdom: 1 Dr. , ved Døden 1 Dr. og 2 Pg.), tilsammen 15 (7  Dr. og 8 Pg.)          

 

                               

 

Forskjel mellem Antallet af Indkomne og Afgaaende: 16 (12 Dr. og 4 Pg.)

 

Elevernes Antal ved Mars-Examen i Juli 1867: 117 Elever(68 Dr. og 49 Pg.)

 

Af disse bleve c o n f i r m e r e d e  og afgik  17 Elever ( 8 Dr. og 9 Pg.)

 

Paa Overgangen fra Skoleaaret 1866/67 til 1867/68 var Elevernes Antal 100  Elever(60 Dr. og 40 Pg.)

 

I 1865/66 var altsaa Tilgangen 30 Elever (16 Dr. 14 Pg), den hele Afgang 23 Elever (15 Dr  8 Pg), ved Examen 121 Elever (70 Dr. 51 Pg.)

 

 

I 1866/67 var Tilgangen 31 Elever (19 Dr. 12 Pg.), den hele Afgang 32 Elever (15 Dr. 17 Pg.), ved Examen 117 Elever (68 Dr. 49 Pg.)

 

 

Skoleaaret 1865/66 varede fra 1ste August 1865 til 31te Mai 1866, Skoleaaret 1866/67 fra 1ste August 1866 til 23de Juli 1867.  Ifølge Kirke- og Underviisningsministeriets Resolution af 4de Mai 1867 gaar Institutets Skoleaar for Fremtiden fra hvert Aars 23de August til næste Aars 23de Juli.

 

 

Det Kgl.Døvstumme-Institut er indrettet paa at have 130 Elever. At dette Elevantal ikke fandtes paa Anstalten i de to sidste Skoleaar havde, hvad 1865/66 angaar, sin Grund i, at usædvanlig mange af de indkaldte Elever ikke mødte paa Instituttet, enten paa Grund af Sygdom, eller fordi deres Optagelse efter Forældrenes Ønske blev udsat til det følgende Aar.  I 1866/67 var der 24 Elever i yngste Klasse, men da dette Antal ikke turde forøges, og der ikke kunde dannes to yngste Klasser, saa fulgte heraf, at heller ikke i dette Aar kunde alle Elevpladserne blive benyttede[2].

 

 

 

b.   Elevernes Hjemstavn.

 

 

            De 117 Elever (68 Drenge og 49 Piger), som have nydt Underviisning paa Instituttet i 1866/67, høre hjemme i følgende Kjøbstæder og Amter:

 

 

F r a    K j ø b s t æ d e r n e.

 

 

Fra Kjøbenhavn:   4 Elever

-      Frederiksborg: 1   -

-      Nykjøbing i Sjælland:  1   -

-      Vordingborg:    2   -

-      Nexø:  1   -

-      Nysted: 1   -

-     Middelfart: 2  -

-     Nyborg: 1   - -     Svendborg: 1   - -     Hjørring: 1   - -     Nykjøbing paa Mors:  1  - -     Mariager:  1  - -     Horsens:  1  - -     Viborg: 2  -

-     Fredericia:  1  -

Fra Kjøbstæderne................   21   Elever.

 

F r a   L a n d e t.

 

 

Fra Kjøbenhavns Amt: 6 Elever

-          Frederiksborg  -    7    -

-          Holbæk              -   12   -

-          Sorø                    -    3   -

-          Præstø                -    7  -

-          Bornholms        -     7  -

-          Maribo              -      4   -

-          Odense             -     4   -

-          Svendborg      -       5  -

-          Hjørring         -        8  -

-          Thisted            -       3  -

-          Aalborg           -       2  -

-          Viborg             -       4  -

-          Randers          -        9  -

-          Skanderborg  -        1  -

-          Aarhus            -        3  -

-          Veile                -        5  -

-          Ringkjøbing   -        5  -

-          Ribe                 -        1  -

-          Færøerne        -        2  -

-          Island              -        5  -

Fra Landet..........  96  Elever.

 

 

Fra Sjællands Stift er der i alt: 46Elever

 

      (af hvilke kun 1 fra Bornholm og 2 fra Færøerne.)

 

-               Laaland-Falsters Stift: 5   -

 

     (alle 5 fra Laaland.)

 

-               Fyens Stift:13  -

 

-               Jylland: 48  -

 

-               Island:  5  -I alt:          117  Elever.

 

 

c.      Elevernes Forældre og nærmeste Slægtninge.

 

            Af de 117 Elever ere 9 fødte udenfor Ægteskab af Forældre, der vare Tjenestefolk, 29 ere Børn af Arbeidsmænd og Indsiddere, 60 ere Børn af Avlsbrugere (14 Børn af Gaardmænd, 38 af Husmænd, 3 af Boelsmænd og Parcellister, 5 fra Island), 4 ere Børn af Fiskere, 3 af Skomagere; en Skrædder har 1 Barn paa Instituttet, en Væver 1, en Smed 1, en Hjulmand 1, en Tømrer 1, en Slagter 1, en Barbeer 2, en Stampemøller 1, en Skipper 1, en Opsynsbetjent 1, og en Commissionair 1 Barn paa Institutet.

 

            Blandt de 117 Elever har kun een beslægtede Forældre, de ere Søskendebørn. Derimod have mange af dem døvstumme Slægtninge. Der er saaledes 8 Søskende-Par imellem de 117 og desuden 11 Elever, som have een eller flere døvstumme nære Paarørende.

 

d.       I  hvilken Alder Døvheden er indtraadt.

 

Døvfødte ere 70 Elever (39 Dr.  31 Pg.)Døvblevne:    33     ”      (19  ”     14  ”  )Uvist om døvfødte eller i den spæde Alder døvblevne: 14 Elever (10 Dr.  4 Pg.) Totalt: 117  Elever (68 Dr.  49 Pg.)

 

Altså har idetmindste henved ⅓ af Eleverne i sin Tid kunnet høre, enkelte af dem endogsaa i flere Aar.

 

I det 1ste Leveaar have 3 Elever (3 Dr.  ”   Pg.) mistet Hørelsen

”       2det        ”         ”   13     ”    ( 6  ”     7    ”  )      ”           ”

”       3die        ”         ”    7      ”    (5   ”     2    ” )        ”          ”

”       4de         ”         ”    8      ”    (4   ”     4    ” )        ”          ”

”       5te          ”         ”    2       ”    (1   ”     1  ”  )        ”          ”

I alt…33 Elever (19 Dr. 14 Pg.)     ”          ”

 

 

Efter Skarlagensfeber have 12 Elever ( 6 Dr.  6 Pg. ) mistet Hørelsen

”    Hjernebetændelse  ”    5      ”      ( 2  ”    3  ”  )       ”          ”

”    Krampe                  ”     2      ”      ( 1   ”   1  ”  )       ”           ”

”    Mæslinger             ”     1      ”      ( -    ”  1   ”  )       ”           ”

”    Kiertelsyge            ”     1      ”      ( -    ”   1   ” )       ”           ”

”    Strubehoste          ”      1       ”     ( 1   ”    -   ” )       ”           ”

”    Koldfeber             ”      1       ”     (1    ”    -   ” )       ”            ”

”    Gigtfeber             ”       1       ”     (1    ”    -   ” )      ”             ”

”    en ondartet Hud-           sygdom ”       1       ”     (1    ”    -  ” )       ”            ”

Ubekjendt efter hvilken           sygdom  ”       8       ”     (6    ”   2  ” )       ”            ”

I alt……   33   Elever (19 Dr.  14 Pg.)

 

e.      Elevernes Alder

 

 

4 Elever  (2 Dr.  2 Pg. ) vare   9 Aar gl. 10     ”      (7   ”    3   ”  )    ”     10   ”    ” 10     ”      (2   ”    8   ” )    ”      11   ”    ” 16     ”      (10  ”  6   ” )     ”      12   ”    ” 13     ”      (  7  ”   6  ” )    ”       13   ”    ” 12     ”      ( 8   ”   4  ” )    ”       14   ”    ” 13    ”       ( 7   ”   6  ” )    ”       15   ”    ” 13    ”       (8    ”   5  ” )     ”      16   ”    ” 13    ”       (10   ”  3  ” )     ”      17   ”    ”   8    ”       (  4   ”   4 ” )     ”      18   ”    ”   2    ”       (  2    ”  -  ” )    ”       19   ”    ”   2    ”       ( 1    ”   1 ” )    ”       20   ”     ”   1    ”       ( -     ”   1 ” )    ”       21   ”    ” 117  Elever (68 Dr. 49 Pg.)

           

 

En stor Deel af Eleverne,  idetmindste de 39 (25 Drenge og 14 Piger), som ere 17 aar og derover, ere komne temmelig seent – flere af dem meget for seent – til Institutet.  Grunden hertil er tildeels den, at Institutet tidligere i en Række af Aar ikke har haft Plads nok til at optage alle 8 Aar gamle Døvstumme.  Antallet af de over 8 Aar gamle Døvstumme, som ikke kunde finde Optagelse, var i stadig Stigning, og først med det 11te, 12te og 13de Aar fik de Adgang til Institutet.  Meget ofte ere ogsaa Forsømmelser fra deres Side, som skulle afgive Indberetning om de Døfstumme, eller Forældrene selv, Skyld i at Elever komme for seent til Anstalten.

 

            Paa grund af den i de sidste Aar betydelige Tilgang af uegentlige Døvstumme til Døvstummeskolen er Optagelsesalderen imidlertid nu gaaet ned til det 8de Aar.  Om nogle Aar vil Anstalten altsaa ikke mere have saa mange gamle – og for gamle Elever – som nu, ja vel endogsaa slet ingen over den rette Underviisningsalder, saafremt Ministeriets Opfordring til Landets Geistlighed i Circulaire af 5te Januar f. A. kan bevirke, at Indberetningerne om Landets Døvstumme for Fremtiden vinde i Nøiagtighed og Paalidelighed.

 

f. Længden af Opholdet på Institutet.

 

24 Elever (17 Dr.   7 Pg.)  have opholdt sig paa Institutet i  1 Aar 23     ”      (13  ”    10 ”  )      ”           ”        ”     ”         ”          ” 2   ” 15     ”      ( 7   ”      8  ” )      ”           ”        ”     ”         ”          ” 3   ” 15     ”      (10  ”      5  ” )      ”           ”        ”     ”         ”          ” 4   ” 17     ”      (11  ”     6  ” )       ”          ”         ”     ”         ”          ” 5   ” 16     ”      ( 8   ”     8  ” )       ”          ”         ”     ”         ”          ” 6   ”   6     ”      ( 1   ”     5  ” )       ”          ”         ”     ”         ”          ” 7   ”   1     ”      ( 1    ”   -    ”)       ”           ”         ”    ”         ”          ” 8   ” 117 Elever (68 Dr. 49 Pg.)

 

            Institutets Cursus er et sexaaarigt. Blandt de 17 Elever, som bleve confirmerede i Juli 1867, var der altsaa ifølge Foranstaaende 7 Oversiddere (5 Piger og 2 Drenge); de 6 Elever havde været 2 Aar i een af Classerne, den ene 4 Aar i 2 Classer. Her som altid tidligere afgave de qvindelige Elever det største Antal Oversiddere.

 

g. Elevernes Fordeling i Classer.

 

24 Elever (17 Dr.   7 Pg.) vare i 6te Classe (yngste) 13    ”       (  7   ”     6  ”  )     ”    ”5te      ”       B. 14    ”       (  7   ”     7  ”  )     ”   ” 5te      “       A. 16    “       (  6   “   10  “  )     “   “ 4de     “  17    “       ( 13  “     4  “  )     “   “ 3die    “ 16    “       (10   “     6  “ )      “    “2den   “ 17    “       (  8   “     9  “ )      “    “1ste     “ 117 Elever (68 Dr. 49 Pg.)

 

Angaaende det forholdsvis ringe Antal Elever i de to 5te Classer, og angaaende de mange Elever i  yngste Classe, henvises til Bemærkningerne under A. a. Side 5.

 

B.   Elevernes aandelige og legemlige Udvikling.

 

            Institutets Underviisnings-Plan er indrettet paa, at Elevernes Oplærelse skal tilendebringes i 6 Aar. Som en Følge heraf bestaaer Institutet af 6 etaarige Classer, af hvilke dog den ene siden Anstaltens Udvidelse i 1859 er en dobbelt Classe.  I 1865/66 var der to 6te Classer, i 1866/67 to 5te Classer. Til den intellectuelle Underviisning i de 7 Classer er der foruden Forstanderen 7 Lærere. Underviisningen fordeles imellem Lærerme baade efter Classesystemet og Fagsystemet, alt eftersom Institutets Tarv og den enkelte Lærers Begavelse nødvendiggjør det.  Medens saaledes hver Lærer i Reglen har en vis Classe i Rækken, hvori han Aar efter Aar giver Sprogunderviisning under Vexel af Elever ved hvert Skoleaars Begyndelse, saa har derimod hvert Realfag saavidt muligt sin Lærer.  Det har ogsaa undertiden viist sig særdeles hensigtsmæssigt for en enkelt Classes (og da navnlig for Sprogunderviisningens) Vedkommende at benytte det ved Døvstumme-Institutet i Paris for alle Classer gjældende  système de la rotation. Saa uheldigt som det vistnok vilde være med Pariser-Institutet  at lade h v e r   a f   L æ r e r n e gjennemføre en Samling Elevers hele Underviisning lige fra det første til det sidste Trin, fra Elevernes Optagelse til deres Udskrivning af Anstalten, saa uheldigt som det med andre Ord vilde være at dele den hele Anstalt i mange smaa af hinanden uafhængige Anstalter, saa gavnligt, navnlig vækkende og controlerende for den hele Underviisning, kan det derimod være, at ladee n   e n k e l t   L æ r e r   føre en Samling Elevers Underviisning, især Sprogunderviisning, gjennem flere Aar, maaskee endogsaa  -  efter Omstændighederne  -  gjennem det hele Cursus.

 

            Til den intellektuelle Underviisning blev der i 1866/67 ligesom tidligere anvendt mindst 30 Timer om Ugen, 5 Timer om Dagen. Fagene og det Antal Timer, der blev anvendt til de enkelte Fag sees af følgende Oversigt.

 

	1ste Cl.	2den Cl.	3die Cl.	4de Cl.	5te Cl.	6te Cl.
	Timer.	Timer.	Timer.	Timer.	Timer.	Timer
Sprogunderviisning	10	10	15	18	18	20
Religion	5	5	0	0	0	0
Bibelhistorie	2[3]	4	3	0	0	0
Historie	6	0	0	0	0	0
Geographi	4	4	0	0	0	0
Naturhistorie og Naturlære	0	4	3	0	0	0
Regning	3	3	4	5	6	6
Skjønskrivning	0	0	2[4]	2	0	0
Taleunderviisning	0	0	3[5]	4	6	4
	30	30	30	30	30	30

 

            Samtlige Lærere (med Undtagelse af Forstanderen[6], der har underviist 18 Timer om Ugen) have underviist 30 Timer ugentlig.   Hr.Lærer Gram har foruden de 30 Timer havt 3 Extra-Timer.

 

            I 4½ Eftermiddagstime undervistes samtlige Drenge i Tegning, Pigerne i 3 imer.

 

            S p r o g u n d e r v i i s n i n g e n  gaar ud paa at lære Eleverne at forstaa Andres Udtalelser i det danske Sprog gjennem Skrift eller Haandalphabetet, og selv at kunne udtale sig gjennem Skrift og ved Hjælp af Haandalphabetet.  Disse Maalets tvende Sider, at kunne forstaa og gjøre sig forstaaelig, at kunne modtage og give[7] igennem det danske Sprog, haves stadigt for Øie paa ethvert Trin af Sprogunderviisningen:

 

            Ligesaa ofte Læreren ved den første Sprogunderviisning gaar fra den skrevne (eller trykte, eller ved Haandalphabetet givne) Benævnelse af Gjenstanden til Gjenstanden, til Tegnet for denne og til Billedet af Gjenstanden, ligesaa ofte skeer Bevægelsen fra Gjenstanden, fra tegnet og fra Billedet til Benævnelsen; det første som en Begyndelse til at lære Eleven at modtage gjennem Sproget, det Sidste til at give gjennem Sproget.  Atter det samme paa et følgende Trin: Efter Billeder, der fremstille en Handling eller Situation, danner Læreren lette Sætninger; disse opskrevne, senere hen ogsaa givne i Haandalphabetet, forklares for Eleven ved Hjælp af Tegnsproget og ved henviisning til Billedet, om muligt ogsaa ved ligefrem at udføre Handlingen. Altsaa: til Forståelse af den danske Sætning, gaaes der fra denne til det tilsvarende Billede, til Forklaring i Tegnsproget og til Udførelse af Handlingen.  Omvendt, for at Eleven kan lære at udtrykke sig i Sproget, tør de modsatte Bevægelser ikke glemmes: fra denne Handling paa dette Billede, forklaret i Tegnsproget, til en dertil svarende dansk Sætning; dernæst fra disse lignende handlinger, udførte af Lærare og Elever, til Dansken, og endelig – fra lignende Handlinger, fortalte i Tegnsproget, maaske oplevede af Lærer eller Elever, til den danske Sætning.

 

            Medens dernæst paa følgende Trin i Sprogunderviisningen Fortællinger i det danske Sprog bringes til Elevens Forstaaelse gjennem Tegnsproget, og Fortællinger, meddelte i Haandalphabetet, af Eleven gjengives i Tegn, medens endvidere Eleven ved egen Hjælp skal kunne komme til Forstaaelse af en Fortælling paa Dansk (cursorisk Læsning), saa øves han paa den anden Side flittigt i at give i det danske Sprog.  Eleven maa skriftlig eller ved Haandalphabetet beskrive, hvad han seer paa et Billede, hvad der fortælles ham i Tegn, hvad han har oplevet hjemme eller paa Anstalten (Dagbøger og Breve).

 

            Sprogstoffet vælges stadigt saaledes, at det kan tjene til Berigelse af Elevens Kundskaber og til Udvidelse af hans fra først af saa snevre Synskreds, kort – som et vigtigt hjælpemiddel til Elevens hele aandelige Udvikling.  Partier af Realfagene kunne altsaa finde deres Udvikling og bringes til forstaaelse under Sprogunderviisningen; omvendt maa Underviisningen i Realfagene meget ofte tjene til Udvikling af Elevens Sprogfærdighed.

 

            Af det Foregaaende følger, at Sprogets grammatiske Former ikke indøves tørt skematisk, men gjennem et fyldigt Sprogstof.

 

            T a l e u n d e r v i i s n i n g.  Enhver Døvstum, der ikke har Skade paa sine Aandsevner eller sine Taleorganer, vil kunne lære at udtale sig mundtlig og tillige kunne opnaae Færdighed i at aflæse Talen fra Andres Mund.  Kan han det, saa maa der ogsaa paa enhver Oplærelses-Anstalt for Døvstumme arbeides hen til at hæve Stumheden og bibringe Øiet en saadan Færdighed, at det, hvad Opfattelsen af den mundtlige Tale angaar, kan træde i Ørets Sted. Overbeviist om Rigtiheden heraf har Bestyrelsen indført en videregaaende Taleunderviisning end tidligere.  Uagtet de Kræfter og den Tid, Institutet i de to Aar har kunnet anvende hertil, har været stærkt begrænset, saa er der dog naaet saadanne Resultater, at der ikke kan være nogen Tvivl om, at der fremdeles bør arbeideshen til det satte Maal ag ad den Vei, Institutet hidtil har fulgt.  Skal denne Underviisning imidlertid komme til sin fulde Udvikling, maa der kunne anvendes endnu mere Tid dertil og langt flere Lærerkræfter.

 

            Institutets aarlige  E x a m e n   og  C o n f i r m a t i o n afholdtes i 1865/66 som sædvanligt i Slutningen af Mai, i 1866/67 derimod midt i Juli Maaned.

 

            Ministeriet havde nemlig ved Skrivelse af 4de Mai 1867 efter Indstilling fra Institutet resolveret, at Anstaltens Skoleaar for Fremtiden skulde gaa fra hvert Aars 23de August til næste Aars 23de Juli, istedetfor som tidligere fra hvert Aars 1ste August til næste Aars 31te Mai.  Tiden for Elevernes Optagelse blev forandret fra 1ste August til 23de August og Confirmationen til Onsdagen før den 23de Juli fra Onsdagen før 31ste Mai.  Istedetfor Ferie for enkelte af Eleverne i de to Maaneder Juni og Juli, og Ferie for den ene Halvdel af Lærerne i den ene Maaned, og den anden i den anden Maaned, fik nu samtlige Elever og Lærere (med Undtagelse af Forstanderen og een Lærer – til Underviisning af de i Ferien tilbageblevne Elever -) fri i den sædvanlige Ferietid, fra 23de Juli til 23de August.  Ved denne Forandring af Skoleaaret er fornemmellig vundet, at dette blev forlænget  med en heel Maaned. I de sidste Aar var Antallet af de Elever, der i Juni og Juli besøgte deres Hjemstavn, blevet saa stort, at Underviisningen af de faa tilbageblevne umuligt kunde passes ind i Underviisningsplanen for det hele Aar. Det var i Virkeligheden som om Institutet  havde Sommerferie i to Maaneder.  En anden Vinding er den, at alle Eleverne kunne komme hjem til deres Forældre een Gang om Aaret, idet Institutet nu, - da Ferien falder sammen med den almindelige Sommerferie -, kan skaffe dem fri Reise ved ”Commissionen for kjøbenhavnske Almueskolebørns Feriereiser”.

 

            Et fortrinligt  G r u n d l a g   f o r   d e n   f r e m t i d i g e   U d v i k l i n g af Døvstumme-Underviisningen her i Landet er bleven givet ved Ministeriets Resolution af 5te Januar 1867 paa Indstilling fra Døvstummeskolen og fra det Kgl. Døvstumme-Institut angaaende Forholdet mellem disse tvende Anstalter[8].

 

            Ministeriet har bestemt, at samtlige døvstumme Børn skulle indkaldes til Underviisning paa det Kgl. Døvstumme-Institut (dog overlades det Forældre, som selv kunne betale for deres Børns Underviisning, at vælge, om de ville indsætte deres Børn i det Kgl. Døvstumme-Institut eller i Døvstummeskolen).  Efterat de indkaldte Elever have opholdt sig en Maaned paa Institutet,  prøves de af Forstanderen for Døvstummeskolen, Directeuren for det Kgl. Døvstumme-Institut og Forstanderen for samme. Disse afgjøre, hvilke af Børnene der maa ansees for egentlige Døvstumme, hvilke for uegentlige og hvilke for aandssløve.  De egentlige Døvstumme oplæres paa det Kgl. Døvstumme-Institut, de uegentlige og de aandssløve Døvstumme i Døvstummeskolen.

 

            Med uegentlige Døvstumme forstaaes saadanne, der  i k k e   ere   g a n s k e   d ø v e, men have saamegen Hørelse, at de med denne kunne opfatte idetmindste de fleste af Vocalerne, eller  i k k e   ere  g a n s k e   s t u m m e, men ere istand til med nogenlunde reen Stemme at udtrykke sig i enkelte Ord og yttre Tilbøielighed hertil, eller som  h v e r k e n   ere   g a n s k e   d ø v e   e l l e r   g a n s k e   s t u m m e[9]

 

            Der bragtes tillige Eenhed ind i begge Anstalters Bestyrelse, idet det Kgl. Døvstumme-Instituts Directeur indtrådte som Formand i ”Tilsynscommissionen” for Døvstummeskolen[10].

 

            H a a n d f æ r d i g h e d e r.   I Institutets fire Værksteder arbeidede de mandlige Elever hver Dag i 4 Eftermiddagstimer. Der var omtrent lige mange Drenge i Snedker-  Skomager- og Skrædderværkstedet.  Paa Bogbinderværkstedet var der kun 3 Elever i 1865/66 og 2 Elever i 1866/67.

 

            Eleverne paa Snedkerværkstedet forfærdigede som sædvanligt en Deel af Anstaltens Inventarium.  Paa Skomagerværkstedet syedes og repareredes samtlige Elevers Skotøi, og paa Skrædderværkstedet alle de mandlige Elevers Trøier, Veste og Beenklæder.

 

            I Haandgerningsskolen beskæftigedes Institutets qvindelige Elever under de tvende Lærerinders Veiledning hver Dag i 3 til 4 Timer om Eftermiddagen. De lærte at strikke, karte, spinde og sye. Samtlige Elevers Strømper bleve strikkede og reparerede af Pigerne, og Ulden kartet og spunden af dem.  Alt Linned, Anstaltens og Elevernes, og Pigernes Klædningsstykker blev syet og udbedret i Haandgjerningsskolen.  Hørspinningen har Instituttet maattet opgive, for at vinde Tid til Syning.  Til Haandgjerningsskolen er der i sidste Skoleaar anskaffet en Symaskine.  De flinkere Piger lære at bruge den, og Instituttet bliver ikke udsat for  - nu da de qvindelige Elever blive optagne i en yngre og mindre arbeidsdygtig Alder – at maatte bekoste en Deel Linned syet udenfor Anstalten.

 

            I Skoleaaret 1865/66 blev Institutets Have  udvidet[11], og der indførtes en mere planmæssig Havedyrkning, hvorved fornemmelig tilsigtedes:  1) At de enkelte af Eleverne, som særlig vise Lyst og Anlæg til Havedyrkning, blive istand til efter deres Confirmation selvstændig som Gartnere at bestyre Dyrkningen af Haver ved mindre Landeiendomme, eller at fortjene deres Ophold som Havekarle under examinerede Gartnere paa større Gaarde.  2) At alle Institutets Drenge erholde saa megen Kjendskab til en rationel Havedyrkning, at de, saafremt de i Tiden erholde egen have, ville kunne drage den størst mulige Nytte af denne, og maaske endogsaa skaffe sig et lidet Bierhverv.  3)  At de Døvstumme Drenge, medens de ere paa Institutet,  erholde – hyppigere end hidtil – en gavnlig, forfriskende og oplivende Beskæftigelse i fri Luft, hvilket især kan være nødvendigt for de af Institutets Elever, der en stor Deel af Dagen beskæftiges i Skomager- og Skrædderværkstedet.

 

            Arbeiderne i Haven have haft god Fremgang; flere af Eleverne forstaae sig allerede godt paa Havedyrkning, og de gaae alle glade til deres Gjerning i det Frie.

 

            Institutets  D a g s o r d e n  var den samme som tidligere: Eleverne stode op Kl. 5 om Sommeren og Kl. 6 om Vinteren.  Kl. 6 om Sommeren og Kl. 7 om Vinteren spiste de. Tiden til Kl. 8 benyttedes til Lektielæsning.  Fra 8 til 1 Underviisning paa Skolen, mellem 10½ og 11 spistes der Frokost,  Kl. 1 Middagsspiisning. Efter Maaltidet legede Drengene i Gaarden og paa Legepladsen, Pigerne i haven til Kl. 2. Fra 2 til 5 vare Drengene paa Værkstederne og Pigerne i Syeskolen.  Derefter Spiisning  og Leg fra 5 til 5½.  Fra 5½ til 8, Drengene: Arbeide paa Værkstederne og Tegning eller Gymnastik (Badning om Sommeren);  Pigerne: 3 Gange om Ugen Arbeide i Syeskolen, 1 Gang Tegning og Arbeide i Syeskolen, 2 Gange Tegning og Gymnastik (om Sommeren Badning).  Kl. 8 spistes der til Aften og fra 8½ til 9½, da alle Eleverne gik til Sengs, om Sommeren Leg,  om Vinteren Lectielæsning.

 

            Den daglige  I n s p e c t i o n   har været den samme som de foregaaende Aar.  Udenfor Underviisningstiden paa Skolen og Værkstederne ere Drengene Tilsyn af en af Lærerne,  Pigerne under en af Lærerinderne.

 

            Elevernes  F o r n ø i e l s e r.  Engang om Maaneden foretage samtlige Elever en længere Spadseretour, ledsagede af Lærere og Lærerinder, og hvert Aar havde[12] hele Institutet en større Skovtur.  2 gange have Eleverne besøgt zoologiske Museer paa Vesterbro efter Indbydelse af Eierne, og 2 Gange Hr.Dr Kjærbøllings[13] zoologiske Have ligeledes uden Udgift for Institutet. Efter Indbydelse saae de ogsaa en Samling Transparente Malerier m.m., der i forrige Aar forevistes paa Hoftheatret. Hvert Aars ældste Classe besøgte Rosenborg Slot og flere af vore Museer.  Foruden at more Eleverne gavne disse Udflugter ved at udvide deres Kundskaber og deres Færdighed i Sproget.  Lærerne samtale med dem om det Sete og lade dem opskrive det.  I Julen havde Eleverne Juletræ og fik forskjellige Slags Spil og Legetøi. Hans Majestæt Kongen[14] har 3 Gange glædet Eleverne med et Festmaaltid, første Gang nogle Dage efter Kongen og Dronningens[15] Besøg paa Institutet den 28de Marts 1866, anden Gang paa Prindsesse Dagmars[16] Formælingsdag, tredje Gang paa Majestæternes Sølvbryllupsdag, den 26de Mai 1867.  En stor Deel af Eleverne besøgte om Søn- og Helligdagene deres Slægtninge og Bekjendte i Kjøbenhavn.  Kun et mindre Antal Elever kunde i de foregaaende Aar reise til deres Forældre i Sommerferien.  Efterat denne ved den nye Ordning af Skoleaaret var bragt til at falde sammen med den almindelige Sommerferie fra 23de Juli til 23de August, lykkedes det iaar ved velvillig Imødekommen af ”Commissionen for de kjøbenhavnske Almueskolebørns Feriereiser” at erholde fri Reise til Hjemmet i forskjellige Egne af Landet for 71 af Institutets Elever.

 

            Elevernes  K o s t   har været god og rigelig, og altid tilberedt med stor Orden og den fornødne Øconomi.  Om Morgenen  (Kl. 6 om Sommeren, Kl.  7  om Vinteren) fik de Øllebrød, Kl. 10½ hver et halvt Toskillings-Suurbrød, Kl. 1 spistes der til Middag:  1 Gang om Ugen Grynsuppe Oxesteg eller stegt Lever,  2 Gange om Ugen Vandgrød med Mælk samt Fisk eller Oxekjød, 2 Gange om Ugen Oxekjødsuppe (med Tilsætning af Riis eller Hvidkaal) og Kjød,  1 Gang om Ugen Vælling og Klipfisk, 1 Gang om Ugen Ærter eller Kaal med Kjød og Flesk.  Kl. 5 fik de Smørrebrød og Øl[17] og Kl. 8  ligeledes Smørrebrød og Øl (om Vinteren i Frostveir varmt Øl med Sukker i ).

 

            B e k l æ d n i n g e n.  Foruden det fornødne Antal Underklædningsstykker har hver Elev to Klædninger.  Drengenes Trøier og Beenklæder ere af tykt og stærkt Klæde, Vestene af Hvergarn.  Pigernes Kjoler ere af Hvergarn.  Pigerne have desuden en Gymnastikdragt. Uldtrøier og uldne Underbeenklæder gives kun til enkelte Elever og efter Lægens Forlangende.

 

            R e e n l i g h e d.   Den hele Vask af Linned og Uldent besørges ude at Institutet.  Elevernes Paaklædning, Vaskning og Kæmning foregaar under Tilsyn og Hjælp af en Paaklædningskone for Drengenes Vedkommende og en af Lærerinderne for Pigernes.  Sovesalene ere forsynede med Vaskeindretninger.  Samtlige Elever bade i Stranden[18] 3 Gange om Ugen, naar Veiret om Sommeren tillader det.  Efteraar, Vinter og Foraar faar hver Elev 1 Gang om Maaneden varmt Bad.

 

            Foruden den daglige Feining og halvaarlige Hovedreengjøring bliver hvert Locale paa Institutet  og samtlige Trapper og Gange vaskede 1 Gang om Ugen.  Alle Vægge og Trapper hvidtes 1 Gang om Aaret.  Af Hensyn til Børnenes Øine ere Skolestuerne i de sidste 2 Aar blevne malede med en graalig Farve.

 

            Elevernes Senge ere forsynede med Krølhaarsmatrasser.  Om Sommeren har hver Seng 2 uldne Tæpper, om Vinteren 3.  Sovesalene ere rummelige og vel ventilerede; de opvarmes, naar det er Frostveir.

 

            For Børnenes Sundhed og Legemsudvikling sørges der endvidere ved at give dem den fornødne Frihed til at Lege og tumle sig i fri Luft og ved gymnastiske Øvelser.  Drengene have Gymnastik 3 Gange om Ugen, hver Gang 1½ Time, Pigerne to Gange om Ugen.  Der sørges tillige for, at enhver af Drengene, forsaavidt Veiret tillader det, kommer til arbeide 1 Gang ugentlig en heel Eftermiddag i Haven.

 

            S y g e p l e i e n.  Institutet har to store velindrettede Sygestuer. Saasnart en Elev ikke befinder sig vel, bliver han strax indlagt paa Sygestuen, hvorefter Lægen bestemmer, om Tilfældet er saa ubetydeligt og forbigaaende, at han igjen kan deltage i Underviisningen, eller skal forblive under Behandling paa Sygestuen.  En Sygekone passer efter Lægens Veiledning de syge Elever.  Er det nødvendigt, kommer Lægen daglig, undertiden flere Gange om Dagen, paa Institutet, ellers altid hver anden Dag.

 

            Sundhedstilstanden har i de to Aar 1865/66 og 1866/67 været tilfredsstillende, især naar der tages Hensyn til, at en stor Deel af Eleverne – ligesom det oftest er Tilfælde med Døvstumme – vare af en meget Kjertelsvag Constitution.  Institutet  blev hjemsøgt af to Epidemier, af hvilke dog ingen var ondartet.  I October 1865 bleve 49 Elever angrebne af Influenza med lette gastriske Symptomer hos en stor Deel af Patienterne.  Hos to af dem udviklede Sygdommen sig til Typhus; de bleve indlagte paa Communehospitalet, og udskrevne derfra som helbredede efter henved to Maaneders Forløb.  Samtlige angrebne Elever – med Undtagelse ad de to – havde efter 1 til 3 Ugers Forløb fuldstændig overstaaet Sygdommen.  I August og September Maaned 1866 bleve 30 Elever syge af Mæslinger.  Epidemien var meget mild og efter kort Tids Forløb vare de alle 30 helbredede.

 

            I Skoleaaret 1865/66 døde ingen af Institutets Elever.  I April 1866 blev en Elev fra Aarhuus, Ernst Anton Jørgensen, efter Lægens Raad afhentet fra Institutet til sit Hjem. Han havde siden Januar f.A. været under Behandling paa Institutets Sygestue, og led af en stærkt udviklet Kjertelsyge med Svulster i Lyske og Hofteled.  Han døde i Hjemmet  i Januar 1867.  I Skoleaaret 1866/67 maatte Institutet  beklage Tabet af 3 Elever, nemlig Pigen Ane Marie Rudolfssen fra Hjørring Amt, der i October efter et kortvarigt Sygeleie døde af Kjertelsyge og Materiesamling i Underlivet, Drengen Niels Møller Nielsen fra Tønder, der i Juli Maaned døde af Brystsyge, og Pigen Pauline Larsen fra Hjørring Amt, der i Begyndelsen af August efter et langvarigt Sygeleie døde af Kjertelsyge og Vandsot.  En brystsvag Elev, Carl Edvard Wilhelmsen fra Aalborg Amt, blev efter i lang Tid at have været under Lægebehandling paa Institutet  afhentet til sit Hjem i Maj f.A.

 

            Udførlige Beretninger[19] fra Anstaltens Læge om Sundhedstilstanden blandt Institutets Elever i det omhandlede Tidsrum i det omhandlede Tidsrum ere blevne indsente til Ministeriet med Institutets Regnskaber for de to sidste Finansaar.

 

C.             Bestyrelse, Lærerpersonale og Functionairer.

 

            Efter i henved 29 Aar at have virket til Velsignelse for Døvstumme-Oplærelsen her i Landet blev Institutets Forstander, Hr. Professor Heiberg, i Februar 1865 kaldet til Sognepræst for  Kjeldby Menighed paa Møen.  Sin Virksomhed paa Institutet vedblev han til Udgangen af Mai Maaned f.A.   I Mai 1865 blev Hans Majestæt Kongens Kabinetssecretair, Geheime-Etatsraad Trap, udnævnt til Directeur for Institutet  og forhenværende Forstander for det Kgl. Døvstumme-Institut i Slesvig, Cand. Phil. R. Malling Hansen, constitueret som Forstander og Første-Lærer fra 1ste Juni.  Efterat have taget theologisk Embedsexamen i Juni f.A. blev den constituerede Forstander under 4de September 1865 udnævnt til Forstander, Præst og Første-Lærer ved det Kgl. Døvstumme-Institut.

 

            Den 29de Januar 1866 blev Hr. Cand.theol. Giøe, der i 22 Aar havde været Lærer ved Institutet , udnævnt til Kammerraad.

 

            Under 28de Marts f.A. blev den døvstumme Lærer Hr. Gram, der i 37 Aar havde virket ved Institutet , decoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

 

            Fra 1ste November 1865 ansattes Hr. Cand.phil. Jørgensen, Lærer ved Institutet, som Skriver hos Directeuren.  Efterat samme Lærer i lang Tid uden Godtgjørelse havde ledet de omfattende Forandringer i Institutets Have og Elevernes Arbeide i denne, modtog han fra 1ste April 1866 det Honorar, som hidtil havde været tillagt en Gartner ved Institutet.

 

            Den døvstumme Jmf. Lykkeberg, der paa Institutet  skulde uddannes til at overtage den ledige Post som 2den Lærerinde, fratraadte med Ministeriets Tilladelse denne sin Stilling ved Institutet  efter Udgangen af November 1866.

 

            Hr. Cand. Phil. Ruschke, der i 5 Aar havde været Lærer ved Institutet,  fik efter Ansøgning sin Afsked med Udgangen af Marts Maaned 1867.

 

            I den vacante Plads som 2den Lærerinde ansatte Ministeriet fra 1ste Februar 1867 Frøken J.G.S. Egede, der i henved 6 Aar havde fungeret som Medhjælperinde ved de qvindelige Elevers Oplærelse i Haandgjerning.

 

            I den ved Lærer Ruschkes Afgang ledigblevne Post ansatte Ministeriet fra 1ste April 1867 Hr. Leiutenant, Cand. Phil. F.P. Stickmann.

 

            Fra 1ste Marts 1866 ansattes forhenværende Commandeersergeant Hr. Admirallie af Ministeriet igjen i sin tidligere Stilling som Gymnastiklærer ved Institutet.  Som en Følge heraf maatte Hr. Gymnastiklærer Reitzel, der i henved 5 Aar under Admirallies Fraværelse ved sin Bataillon i Holsteen havde ledet Gymnastikundervisningen ved Institutet, fratræde denne Post med Udgangen af Februar f. A.

 

Institutets Bestyrelse, Lærerpersonale og Functionairer ved Udgangen af 1866/67:Directeur,  Geheime-Etatsraad Trap……………………………siden 1/6 65Forstander og Præst, R. Malling Hansen………………………….”   4/9  65                                                   

 

Lærer,  R. Malling Hansen,	siden 1/6  65
”     ,  Hr. Kammerraad  J.E.A. Giøe,	11/1 44
”     ,    ”   Cathechet  F.A.J. Engholm,	19/8  61
”     ,    ”   A. F. Gram, Dannebrogsmand,	¼     29
”     ,    ”   A. E. Ryegaard,	1/11 53
”    ,     ”   Cand. phil.  J. G.  Jørgensen,	1/8  57
”    ,     ”   Cand. phil. J.E. Sørensen,	1/1  62
“    ,     “   Cand. phil. F.F. B. Stickmann,	¼    67
Lærerinde, Frøken L.E. Allen,	1/9   57
“               ,      “       J.G.Sf.  Egede,	½    67

 

Læge, Hr. Regimentschirurg H.M. Mackeprang[20], R. af D,. Læge ved Anstalten siden  1/1  26.Skriver, Hr. Cand. phil. J. G. Sørensen, der tillige leder Arbeiderne i haven. Tegnelærer, Hr.  E. L. Petersen Gymnastiklærer,  Hr. K.B. Admirallie Snedkerlærer,  Hr.  D. Andersen, Dannebrogsmand Skomagerlærer, ”    D. Jørgensen. Skrædderlærer,  ”    J. E. Jeppesen. Bogbinderlærer, ”   H. C. Lerche. Huusholderske, Frøken J. E.  Brüel. Sygekone, Madam K. Larsen. Paaklædningskone, Madam M. Petersen. Portner, J. Petersen. Tjenestefolk, 1 Gaardskarl og 5 Tjenestepiger.

 

D.    Bygningerne og Haven.

 

            Institutets Bygninger og Localer:  I de to Skoleaar er der foretaget de sædvanlige  Reparations- og Vedligeholdelsesarbeider.  Af nye Arbeider blev der kun foretaget følgende:

 

            I Skrædderværkstedet afløstes det opslidte Steengulv af et Bræddegulv.  Gulvene i Drengenes Sovesale, samt alle Trapper og Trappegange bleve strøgne med Olie. Istedetfor som tidligere at hvidtes, bleve Væggene i Skolestuerne malede med en graalig Farve.

 

            Anstaltens  H a v e   har i de forløbne Aar undergaaet betydelige Forandringer. I Begyndelsen af 1866 leiede Institutet nogle Jordstykker af det tilgrænsende Glacis og lagde dem til Haven.  Denne fik dermed en smukkere Form end tidligere og dens Areal blev udvidet med henved 1/3 [21].  De store Tjørnehækker, der stode paa Havens gamle Grænse, bleve omhuggede, Voldene sløifede, Grøfterne opfyldte og et Stakit opsat i det nye Skel, hvorved Institutet  fik en friere og smukkere Beliggenhed  ud imod Glaciet.  Størstedelen af haven blev omlagt og kulegravet, og det til Kjøkkenhave udlagte Areal drainet.  Et stort Antal overflødige og skadelige Træer ryddedes.  Der plantedes nye Frugttræer, et Par store Grupper af forskjellige smukke Buskvæxter og mindre Grupper af Blomster.  Kjøkkenhaven inddeeltes, nye Gange bleve anlagte og i Arealet opdyrkedes et stort Antal almindelige og sjældnere Kjøkkenurter.  Med Undtagelse af Drainingen bleve alle Arbeiderne i Haven udførte af Institutets Drenge under ledelse af Hr. Candidat Jørgensen[22].  Institutet maa meget paaskønne den særdeles Velvillie, hvormed Hr. Slotsgartner Rothe[23] har taget sig af Forandringerne i Haven.  Planen, hvorefter denne er omlagt, blev affattet og tegnet af Hr. Rothe, ligesom han ogsaa gav Tegning og Overslag til Drainingen.

 

E.  Hvad Institutets Regnskabsvæsen angaar kan Følgende bemærkes:

 

            Samtlige Udgifter ved det Kgl. Døvstumme-Institut vare i Finantsaaret 1865/66 ialt  25841  Rd.  94 Sk., i Finantsaaret 1866/67  27331  Rd.  55 Sk.  Forskjellen mellem Udgifterne i de to Aar fremkom fornemmelig derved, at Udgifts-Conto I  (Lønninger) i 1866/67 var betydelig  (1844  Rd. 48 Sk.) større end i 1865/66.

 

            I Betaling for Eleverne, 140 Rd. Om Aaret for hver i Henhold til Ministeriets Resolution af 1ste Mai 1854, vilde der i Finantsaaret 1865/66 være indkommet  16284  Rd.  3 Sk. Og i Finantsaaret 1866/67  16399  Rd.  88 Sk., dersom der ikke i hvert Finantsaar fra den Betaling, som Kjøbenhavns Commune skulde udrede, var bleven fradraget en Sum af 210 Rd.  (i Overeensstemmelse med en Cancelliskrivelse af 9de Juli 1808).  I Finantsaaret 1865/66 var altsaa Betalingen for Eleverne  16284  Rd. 3 Sk.  ÷  210 Rd. =  16074  Rd.  3 Sk. Og i Finantsaaret 1866/67  16399 Rd.  88 Sk.  ÷ 210  Rd.  =  16189  Rd. 88 Sk.

 

            Statskassens Tilskud var i 1865/66  5203  Rd.  29 Sk. Og i 1866/67  6409  Rd. 2 Sk.  Dette Tilskud vilde hvert Aar have været 210 Rd. Mindre, saafremt Kjøbenhavns Commune for hver af sine Elever paa Institutet havde betalt samme Sum som alle andre Kjøbstadscommuner og samtlige Amter for deres.

 

            Da 140 Rd. (den aarlige Betaling for en Elev) indeholdes 116,31 Gange i 16284  Rd.  3 Sk. (= den i 1865/66 som Betaling for Elever indkomne Sum  + den Sum, der blev decourteret Kjøbenhavns Commune), og 117,14  Gange i 16399  Rd.  88 Sk., saa var altsaa Gjennemsnitsantallet af Eleverne:

 

I 1865/66……116, 31og i 1866/67 . 117,14

 

Statskassens Tilskud

 

For hver enkelt Elev i 1865/66 har været 5203 Rd. 29 Sk.: 116,31 = 44,74  Rd.

 

og i 1866/67  6409  Rd. 2 Sk.:  117,14  = 54,71  Rd.

 

Dernæst har den hele Udgift for hver enkelt Elev i 1865/66 andraget  25841  Rd.  94 Sk.: 116,31 = .222,18    Rd. og i 1866/67  27331  Rd. 55 Sk. :  117,14 =  233,32     ”

 

Og endelig har den daglige Udgift for hver enkelt Elev i 1865/66 i alt været  222,18 Rd. : 365 = 58,44  Sk. og i 1866/67  233,32 Rd: 365 = 61,37  Sk.

 

Udgifterne til Bespiisning, Vask, Beklædning og Sygepleie vare i 1865/66: 12142  Rd.  11 Sk[24] og i 1866/67: 12233  Rd. 86 Sk. For hver enkelt Elev altsaa i 1865/66:  12142  Rd. 11 Sk. :  116,31  = 104,39 Rd., og i 1866/67  12233  Rd. 86 Sk. : 117,14 =  104,44   Rd.

 

Af de til Ministeriet indsendte detaillerede Bespiisningsregnskaber for 1865/66 og 1866/67 fremgaar, at hver Elevs Bespiisning og Vask i 1865/66 har kostet daglig 17,96 Sk[25], og i 1866/67 18,75  Sk.                                                    

 

 

 

---