Meldahls betænkning 13 sept 1883 angående RMHs planer.

Ferdinand Meldahl, 1827-1908, dansk arkitekt og den mest fremtrædende autoritet indenfor dansk arkitektur i sidste halvdel af 1800-tallet. Utsnitt av et maleri av P. S. Krøyer fra 1882.
Frederik Lauritz Levy, 1851-1924, dansk arkitekt. Blandt Levys mange værker er Døvstummeinstituttet i Fredericia 1880-81, Døvstummeskolen i Nyborg 1890-91, Vestre Borgerdydsskolen i København 1893 og talrige andre undervisningsanstalter.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, fotografert i 1883. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Baggrunden til arkitekt Meldahls[1] skrivelse er følgende: Malling-Hansen havde i løbet af 1883 brugt megen tid og mange kræfter på at udarbejde planer for døvstummeinstituttets udbygning, dertil assisteret af arkitekt Frederik Levy[2]. Vi ved fra en arkivfortegnelse, at RMH skrev til flere forskellige institutioner for at indsamle oplysninger om rimelige størrelser, dimensioner og udformninger af offentlige institutioner, for eks kontaktede han – og fik oplysninger fra – Det kgl Opfostringshus i København, Blindeinstituttet, døvstummeinstituttet i Slesvig, Lunds Døveinstitution, døvstummeinstituttet i Fredericia og Manilla i Stockholm. Desuden indhentede han oplysninger fra flere sider om materialeomkostninger. Dette store og sikkert ambitiøse forarbejde udmundede i Malling-Hansens skrivelse 31 juli 1883 (via direktør Trap) til ministeriet for Kirke og Undervisning med ombygnings- og tilbygningsplaner. Forslaget havde til formål at øge instituttets kapacitet til at kunne rumme 130 børn.  Desforinden havde Malling-Hansen sendt forslaget til Københavns Magistrat (25 juli 1883) om tilladelse til udbygning i henhold til instituttets fæstebrev af den 16 december 1880, og Magistraten svarede den 10 august 1883 og accepterede byggeplanerne (de her nævnte skrivelser har vi endnu ikke fundet, men der er med i Døvstummeinstituttets arkivfortegnelse som vi har fundet på Rigsarkivet).

 

Det må derfor have kommet som et chok og en umådelig stor skuffelse for arkitekt Levy og for Malling-Hansen, da arkitekt Meldahl afgav sin betænkning den 13 september 1883 med fuldstændig sønderlemmende kritik af forslaget. Alle indblandede parter må have opfattet det som en total desavouering af forstanderen såvel som af hans arkitekt, - ikke mindst Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet. 

 

Malling-Hansen kom naturligvis i affekt, og det ses tydeligt på den afskrift han lavede og på de kommentarer han skrev ind i kopi-teksten. RMHs kommentarer, understregninger og udråbstegn etc er markerede med rødt, og med understreget rødt.  En del ord har jeg ikke kunnet tyde, og sådanne steder er markerede med /--------/. Der er dog håb om at i fremtiden finde Meldahls originalbrev i Rigsarkivet, og i den forbindelse få mulighed for at tyde de ord, der her ikke kunne gengives.

 

 

Bygnings-Inspecteur
Etatsraad F. Meldahl
Kjøbenhavn den 13: Sept: 1883

 

Med RMHs håndskrift:
Alle Randbemærkninger,
alle Understregninger er af Malling Hansen

 

                        Copi.

 

            I Anledning af det høie Minist. Sk. af 10 f.M. vedrørende en af Forst. for det kgl. Døvst: Inst: foreslaaet Udvidelse af det ham underlagte Inst: undlader jeg ikke tjenstligt at udtale Følgende:

 

            Ifald det nuværende kgl: D.I. bør udvides i saa væsentlig Grad, som foreslaaet af Forstanderen, da maa jeg tilraade, at det tages under grundig Overveielse, om Inst. bør bevares der, hvor det nu er beliggende.

 

            Det vil være det h. Minist: bekjendt, at D.I. ligger paa en Grund, hvis Underbund er et meget fast Lerlag, der har Fald fra den med sydvest for Inst: liggende Kirkegaard ud mod Stranden. Som Følge af denne Beliggenhed, idet alt det Ligvand, der flyder over fra Glaciset, ned mod Institutet, idet hviler ovenpaa den stærke Lerflade, og idet det naar ind til de dybere liggende Kanaler    ?, hvor Bygningens Fundamenter og Kjælderen ere lagte, kommer det til at stagnere i disse.  Dette i Forbindelse med, at hele Terrainet ligger saa lavt, at et naturligt Afløb til Stranden ikke kan faaes fra den ældre Bygning, og at et saadant fra de nye Bygninger kun da er opnaaeligt, naar disse lægges saa høit, at Kjældergulvet lægges næsten op i Jordhøiden maa, naar Hensyn tages til Stanken fra den dybe Brønd      ?,     der løber Vest for Institutet, uafviselig føre til Erkjendelsen af, at man her aldrig kan opnaa de hygiejniske Forhold, som man i vor Tid bør efterstræbe ved Anlæg af denne Art af Bygninger.  At Nærheden af Kirkegaarden, der stadig voxer i   !?      Omfang og Belægning, ogsaa bør tages i Betragtning, anser jeg for en Selvfølge; thi det  kan aldrig være en naturlig Nabo for en saadan Anstalt.

 

            Skulde Undersøgelser give mig Ret i disse Betragtninger, da forekommer det mig, at Spørgsmaalet maatte blive:  -  Bør man tilstræbe en Flytning af hele Anstalten, eller kan man uden uforholdsmæssig store Udgifter       (RMH:Store Udgifter ville vel falde på Flytningen!) omforme den nuværende Anstalt saaledes, at denne bliver forholdsmæssig god og tjenlig – selv for et mindre Antal Elever t. Ex. blot Pigebørnene eller Drengene, og hvorledes kan man da faa Plads et andet og bedre Sted til det Antal Drenge eller Piger, som man da andetsteds skal skaffe Plads til, indtil hele Anstalten skal flyttes?  !

 

              Det er min Overbevisning (!) at mindre Undersøgelser ville føre til, at man erkjende, at de fremtidige Forhold for dette Kvarter ville blive saaledes, at en Anstalt af den her omhandlede Art vil være langt bedre tjent med /-------/ at man set sig om efter et mere landligt beliggende Areal.  Dette vil vistnok kunne erhverves for en forholdsvis ringe Pris. Man vil da i en ikke fjern Fremtid paa fordelagtig Maade kunne afhænde den Hygiejne med Areal, som nu haves til en saadan Benyttelse som ved kommende Udvidelse med Vad vil vise sig at være naturlig.  –


I Døvehistorisk Selskabs samlinger finnes disse to tegningene som Rasmus Malling-Hansen laget i forbindelse med utbyggingen. Vi må kanskje regne med at dette kun dreier seg om kladder, og at de endelige tegningene var tegnet av arkitekt Levy. Copyright: Døvehistorisk Selskab. Avfotografering: Sverre Avnskog.

            Skulde dette Forslag ikke vinde Bifald, men fastholde Tanken om at udvide den Anstalt, der nu haves, da skal jeg varmt tilraade  (!)  at dette ikke sker efter de foreliggende Planer, men at der søges tilveiebragt en anden Plan, der baade med Hensyn til  /----------/ og de Fordringer Hygiejnen stiller paa bedre Maade løse Opgaven.

 

            Hvad Placeringen og  /------------/ angaar, da vil det nemlig letteligen af den vedlagte Generalplan sees, at den nye Bygning (?) ved den foreslaaede Placering slet ikke kommer til at ligge i et passende Forhold til den ældre Bygning  -  den ligger nemlig skjævt ud for det ene Gavlhjørne  -  og til det vedliggende Blinde-Institut. Alle disse  /-----------/ med deres Udbygninger   (RMH: fordi der kommer én Bygning til!!) ville komme til at ligge som Hø og Hakkelse, løst henkastede imellem hin-  (!)    anden.  -  Skal der opføres en ny Bygning, da forekommer det mig, at man bør søge at placere denne saaledes, at den træder i naturlig god Forbindelse med det ældre Institut.  –

 

            Her bliver det da (!)nøie at overveje (RMH: fordi ikke Tid eller Lyst?) om den ældre Bygning ikke bedst bør (!) bruges til Pigernes Afdeling   !!     samt Sygestueafdeling,  Bolig for Forstanderen og Øconomaen og den nye Bygning til Afdelingen for Drenge, disses Klasse- og Soveværelser, samt Bolig for de Tilsynshavende (!) ! Lærere eller omvendt, benytte det Ældre til Drengene og det Nye til Pigerne.

 

            Skal der foretages en betydelig Ombygning, da bør der endvidere opnaaes det Gode, at der om gjørligt haves Nytte af de to Trapper ved alle Sovesale, Sygestuer og Klasseværelser osv.  De sørgelige Erfaringer, der ere gjorte i den   !   senere Tid, bør føre os til, hvor gjørligt er, at opnaae dette antydede Gode.  Men sees der nu hen paa de Forslag og Planer, der foreligge, da haves alle de Steder, baade i det Nye og i det Gamle, kun en Trappe, og kommer der Ild paa denne    !       maa man redde de fleste  (RMH: ! hvorfor ikke alle?)  Børn gjennem Vinduerne (her er en ulæselig kommentar af RMH). Halv eller hel mørke Korridorer findes der overalt, og Lærerne kunne fra deres Soverværelser i den nye Bygning ikke have det Overblik over Sovesalene som vistnok bør findes.  Toillet- eller Vaskerummene ere smaa til det store Antal Børn. Den ene Sovesal for Pigebørnene faar næsten aldrig Sol;     !   det samme gjælder deres Sygestue og Reconvalesentstuen (!).

 

            Forstanderen faar en ny Familiebolig midt inde imellem Lokaliteter, hvor han slet ikke bør være (!). -  Det anses nemlig overalt (!) for at være gavnligt, at en Forstanders private Leilighed ikke kommer midt inde i en saadan Anstalt  (RMHs kommentar i margen er ulæselig), hvor den altid vil komme i Kollision med den ham underlagte Anstalt.

 

            I den nye Bygning er der endvidere i Kjælderen et stort Arbeidslokale for Eleverne, samt et Karlekammer;  dette maa efter hele Grundens Beskaffenhed anses for forkasteligt.  Erfaringer ved Blinde-Inst. have godtgjort, at Gulvets Høide bør løftes op til at være mindst i Høide (RMHs kommentar i margen er ulæselig) med Jordoverfladen, naar man vil tage den Art /-------/  /--------/ Lokalerne i en nedre Etage (RMH har her en stjerne som henviser til en kommentar, der desværre er ulæselig). At anbringe  /---------/ i en saa dyb Kjælder, hvor der er saa ugunstige Undergrundsforhold, skal jeg meget fraraade; den Luft man kommer til at sende op i Etagerne, vil ikke være god.  –

 

            Endvidere er de i Stuen ikke direkte Adgang fra Korridoren til alle Klasseværelser, men Gjennemgang fra en til andre Klasser  (RMHs kommentar i margen er ulæselig); dette bør undgaaes og i nogle Klasser haves meget uheldig placerede Vinduer, der hverken i Størrelse eller Placering kunne give det Lys, som Nutidens Hygiejne fordrer.  -

 

            Adgangen til Forstanderens Kontor er gennem Bibliotheket,           !!
saa at dette bliver eller /----------/ med til at blive en Art af Forværelse.

 

            Det forekommer mig at Nedgangen fra Forstanderens Spisestue til Havestuen ikke er heldig, det vil blive en saare uskjøn og paa Midten meget bar Gang.

 

            Med Hensyn til de foreliggende Tegninger og Overslag, da drister jeg mig ikke til at afgjøre (!) (RMH: fordi ikke Tid eller ikke Lyst?), om disse ere nøiagtige; der foreligger ikke den grundige Beskrivelse af Arbeidet, som uafviselig maa gives, for at man kan sé, hvad det er, der skal gjøres, hvilken Art Materialier og Arbeider, samt af hvilke Dimensioner Alt skal udføres. Gjennemførte Profiler af Bygningerne ere ejheller tilstedes.

 

            Den nye Bygnings Ydre forekommer mig ikke heldig; den store Mængde  (!) tvivlsomt fornødne Udbygninger giver det Hele et uroligt Udseende, ligesom at den dekorative Udsmykning ikke staar i Forhold til Bygningens Indre.  – Ligesom jeg ikke fatter, hvorfor der skal Balustrade ved Spisekammervinduerne  (!), saaledes forekommer det mig, at man ikke ret vil kunne forsone sig med den unaturlige Form paa Udbygningen til Kirken eller Festsalen, som aldrig vil kunne blive til et dertil tjenligt Rum.  –

 

            Nytten  af de 2  /-----------/ Veranda-Anlæg har jeg ikke kunnet fatte,   (!)
ligesom jeg ejheller har kunnet see, hvorledes man ved de foreliggende Forslag har tænkt sig at efterhjælpe Manglerne, som ere paapegede ved Gymnastiksalen.

 

            Efter Foranstaaende vil det ses, at jeg ikke kan ansee det fremsendte Projekt som andet  (!!!)  end et Forsøg paa at samle og forme det Materiale, som vil udfordres til Sagens yderligere Behandling.

 

            Idet jeg fremsender disse mine Bemærkninger  om det foreliggende Forslag, skal jeg derfor henstille, om det her reiste Spørgsmaal ikke bør blive gjort til Gjenstand for en nærmere Behandling af de Mænd, der nærmest ere kaldede til at overveie de der omhandlede Forhold.

 

            De fremsendte Tegninger og Bilag følgende hoslagte tilbage.

 

                                    F. Meldahl

 

Til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet

 

[1] Ferdinand Meldahl, 1827-1908, dansk arkitekt og den mest fremtrædende autoritet indenfor dansk arkitektur i sidste halvdel af 1800-tallet. Murersvend 1844. 1864 professor i bygningskunst. Talrige studierejser verden over. Ansvarlig for en lang række af de mest betydningsfulde bygningsværker i Danmark, blandt andre Blindeinstituttet 1857-58, Rådhuset i Fredericia 1859, Idiotanstalten 1860, ombygningerne af slottene Charlottenlund, Rosenborg og Kronborg, genopførelsen af Frederiksborg Slot 1865-1893, Frederikskirken (Marmorkirken) i København 1878-94.  Meldahl var desuden statens rådgiver i byggesager og kongelig bygningsinspektør fra 1860. Han sad også i Københavns Borgerrepræsentation i 27 år.  I og med at Meldahl var en generation ældre end Levy og i kraft af Meldahls enorme prestige indenfor dansk arkitektur, var Levy helt klart den underlegne i sammenligningen dem imellem.

[2] JMC: Frederik Lauritz Levy, 1851-1924, dansk arkitekt.  Blandt Levys mange værker er Døvstummeinstituttet i Fredericia 1880-81, Døvstummeskolen i Nyborg 1890-91, Vestre Borgerdydsskolen i København 1893 og talrige andre undervisningsanstalter.