Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1890.08.07.

     Hs. Maj. Kong Christian IX[2] som

Børneven. Ved Festmaaltidet i Mandags i
Kjøbenhavn i Anledning af Jonstrup Seminariums
100-Aars Jubilæum udbragte Forstander ved
det kgl. Døvstummeinstitut, Pastor M a l l i n g-
H a n s e n  Hs. Maj. Kongens Skaal i det Væ-
sentlige saaledes:

     “Det er mig en Glæde at være overdraget
det Hverv at aabne denne Fest med Skaalen
for Hs. Majestæt Kongen, idet jeg troer at
kunne gjøre dette med en Motivering, der endnu
aldrig er bleven anvendt.  Hs. Majestæt besøgte
Døvstummeinstitutet første Gang i Aaret 1866
og overraskede baade Lærere og Elever ved at
vise sig i fortrinlig Grad i Besiddelse af Evnen
til at kunne gjennem Tegnsproget tale med Ele-
verne.  Hs. Maj. Gjorde dette med en Ro,
Sikkerhed og Klarhed, som selv den mest øvede
Lærer ikke formaaede at overgaa. Et Par Aar
efter fik vi paa Institutet atter et Besøg af
Kongen. Blandt Eleverne var dengang en
Dreng, der først var bleven døvstum i en Alder
af 4-5 Aar, men som nu paa Institutet atter
havde faaet Evnen til at tale, ligesom han
formaaede at forstaa Andres Tale ved at aflæse
den paa deres Læber.  Hs. Maj. Indlod sig
med denne Elev og fik snart en Samtale i Gang;
det kneb somme Tider lidt for Drengen, da
Kongens Skjæg var temmelig svært, saa det
ikke altid var let at se Munden; Drengen kigede
imidlertid kjækt Hs. Majestæt ind under Skjægget
og Alt gik, som sagt, godt, indtil han pludselig
blev hængende ved en Sætning: ”Du gravede
og rev nede i Haven!”, som det ikke var ham
mulig at faae fat paa. Selv en Lærer vilde
i et saadant Tilfælde have opgivet Forsøget og
gaaet over til noget Andet; men ikke saaledes
med Hs. Majestæt; han greb nu til Tegnspro-
get og øjeblikkelig udtalte Drengen Sætningen.

     Den, der kjender lidt til Undervisningen af
Døvstumme, vil af disse exempler forstaa, at
vor Konge er en stor Børneven; thi kun en
saadan kan paa den Maade have Taalmodighed
til med Ro og Sikkerhed at sætte sig i For-
staaelse med de Døvstumme. At disse til Gjen-
gjæld ved at erfare dette kastede hele deres Kjær-
lighed og Hengivenhed paa Hs. Majestæt, er
selvfølgeligt. Men vi andre se tillige i disse
Træk et Vidnesbyrd om den Intelligents og
dybe Menneskekjærlighed, som besjæle vor gode
Konge.  Hs. Majestæt leve!”

     Man kan nok tænke sig, at denne Motive-
ring af Skaalen for Hs. Majestæt Kongen gjorde
stor Lykke i denne talrige Kreds af Lærere, og
sjelden har vel en Skaal for Hs. Maj. Kongen
fundet en mere varm og begejstret Tilslutning.