Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og utfyllende kommentarer ved Sverre Avnskog.

De kongelige institutter for døvstumme og blinde på Kastelsvej var under mange år på Malling-Hansens tid plaget af dårlige kloakeringsforhold – en stor, åben kloak som flød gennem området, en ubrugelig brønd på gården med stinkende brakvand og dermed alle de gener som lugt og dårlig hygiejne førte med sig. Vi ved fra Malling-Hansens og arkitekt Meldahls skrivelser at årsagerne var komplekse og en kombination af et hårdt, for vandet uigennemtrængeligt lerlag under bygningerne; utidssvarende og utilstrækkelige kloakeringskanaler; den store Garnisons Kirkegaard, fra hvilken giftigt vand flød nordpå mod bygningerne; og niveau-forholdene, som gjorde at beskidt vand samledes på institutionernes område i stedet for at flyde videre. Malling-Hansen skrev mange breve og indlæg for at komme til rette med disse forhold. Hygiejnespørgsmålet var jo meget fremme i tiden – dette efter den voldsomme koleraepidemi i 1853. Den 12 september skrev han (antagelig til Københavns Magistrat, afdelingen for veje og kloakvæsen; vi har dogendnu ikke fundet dette brev) og fik dagen efter nedenstående håndskrevne brev fra en person med efternavnet Tvermoes, som her kommer med gode og velmenende råd.

(i brevets øverste, venstre hjørne
er skrevet diarienummer 101/1879)

(I øverste højre hjørne har Malling-Hansen
skrevet: Ambt[1], Inspecteur ved Veivæsenet)

                        den 13de November 1879.

                        I Gjensvar paa Deres Ærede af Gaars Dato skal jeg ikke undlade herved at meddele Dem, at det forekommer mig, at der vilde være en særdeles Opfordring for Blinde- og Døvstumme-Institutets Læge, Hr. Professor Lehmann[2], til indtrængende at skride ind i den omhandlede Kloaksag, og ved en rystende Erklæring sætte Liv i Sundhedskommissionen[3]. Jeg vilde i Deres Sted tillige finde Anledning til i en privat Skrivelse eller personlig, at henvende mig til Dr. med Ulrich[4], der baade er Borgerrepræsentant og medlem af Sundhedskommissionen, og anmode ham om engang ved sin Nærværelse på Institutet at overbevise sig om det Farlige og Betænkelige ved Naboskabet med Kloaken. Han er en overordentlig velvillig Mand. og jeg tvivler ikke om, at han vil støtte Sagen i enhver Henseende, naar han har gjort sig bekjendt med de lokale Forhold. I lige Maade forekommer det mig, at de paagjældende Direktioner burde fremgaa med en kraftig Protest imod den bestaaende Tilstand, og i Tilfælde af at Sundhedskommissionen om ikke efter Henvendelse vil foretage Noget i Sagen, ingaa direkte til Justitsministeriet med en Besværing over Forholdene.

                        Ærbødigst

                        (jmc: underskriften læser jeg som Tvermoes[5]?)