Sorø Amtstidende eller Slagelse Avis 1890.06.26.

Hundredeaars-Jubilæet

paa

Johnstrup.

- - -

     Det var en Fiasko af første Sort.

     Og det maatte være en Fiasko paa Grund
af det uheldige Arrangement, Seminariets
Forstander, Provst T i d e m a n d[2], havde truffet.

     Der havde dannet sig en Festkomitee af
Seminariets forhenværende Elever med det
Formaal at skaffe saa mange Johnstruppere
som muligt til Seminariet den 25de Juni.

     Men Forstanderen gav Komiteen den Be-
sked, at den 25de Juni holdt h a n  Fest, en-
hver anden Dag kunde Komiteen faa Lov at
arrangere Festligheder paa Anstalten, k u n
i k k e  d e n  25de J u n i, Hundredeaarsdagen.

     Denne Afvisning skulde selvfølgelig nok
gjøre sin Virkning. Festkomiteen besluttede
at udsætte Sammenkomsten paa Johnstrup til
den 4de August, umiddelbart før Skolemødet
i Kjøbenhavn, og den Indbydelse til alle
forhenværende Elever, som Forstanderen ud-
sendte gjennem et Avertissement i Lærernes
Organ, blev sikkert af de fleste opfattet som
mindre hjærtelig.

     Det kan derfor ikke forundre nogen, at alt
i alt var der foruden de særlig indbudte kun
tilstede paa Johnstrup den 25de Juni ca 50
forhenværende Elever.

     Til de særlig indbudte hørte f. Ex. K u l t u s-
m i n i s t e r e n, S j æ l l a n d s  B i s k o p,
Professor i Theologi P. M a d s e n[3], S t i f t-
a m t m a n d e n, en Del P r æ s t e r  og
P r o v s t e r o.fl.

     De Medlemmer af den afviste Festkomitee,
som havde modtaget Indbydelseskort, havde
sendt det tilbage, med Undtagelse af Inspektør
B r ø c h n e r – L a r s e n[4] og Forstander
J ø r g e n s e n paa Døvstummeinstitutet i
Fredericia, som begge vare mødte.

     Af dem, der havde sendt Kortet tilbage, kan
nævnes Forstanderen paa Døvstummeinstitutet
i Kjøbenhavn, M a l l i n g – H a n s e n, For-
stander O t t o  J e n s e n[5] paa Opfostringshuset,
Forstander R o l s t e d[6]  paa Idiotanstalten.

     Festlighederne bestod i en med Grønt og
Flag smykket Gymnastiksal og to Prædikanter.
I den ene Ende af Salen fandtes 50 reser-
verede Pladser, hvor de særlig indbudte tog
Plads, og den anden Side af Salen var
overladt Plebs. Inden man tog Plads gjorde
Inspektøren opmærksom paa denne Fordeling.

     Saaledes adskiller man Faarene fra Bukkene.

     Midt paa Salens ene Sidevæg var Taler-
stolen, eller rettere Prædikestolen rejst.

     Kl. 2 betraadte Biskop F o g h  denne og
holdt en Prædiken, som hverken var bedre
eller daarligere end en Prædiken af en tarvelig
Præst i Høsttiden.

     Derefter talte – om Forladelse prædikede -
Forstander, Provst T i d e m a n n.

     Han prædikede ubetinget bedre end Biskoppen.
Og begge sluttede med Bønner for Kongen.

     Ogsaa i dette Punkt var Provsten et Heste-
hoved foran Biskoppen.

     Der var i hvert Fald tilsyneladende en
langt større Varme i Provst Tidemanns Bøn
end i Biskop Foghs.

     Om derimod det Billede, som Provsten an-
vendte paa Kongehuset, at Kongen er Vin-
stokken, hvorom Børnene ”s i d d e r  s o m
O l i e k v i s t e”, tør kaldes heldigt, det
er vist højst tvivlsomt.

     Før, mellem og efter Prædikenerne blev H a n s
R a s m u s s e n s  Kantate afsunget. Texten
var i høi Grad ordinær, men C a r l  M o r-
t e n s e n s  Komposition var stemningsfuld.

     Dermed var Festlighederne endt.

     De 50 skulde ganske vist endnu spise til
Middag. Men det vedkommer jo ikke Offent-
ligheden.

     De ”løse” Deltagere flygtede skyndsomt til
Ballerup Kro eller andre Steder i Omegnen,
hvor der kan faas et Maaltid Mad – selv
om det er Seminariets Hundredeaarsdag.

     Og de, der ikke kunde naa hjem samme
Dag, tog til Kjøbenhavn for at overnatte og
sagde til sig selv: En saadan Hundredeaarsfest
havde vi ikke ventet, da vi i sin Tid rakte
Kammeraterne Haanden til Farvel og sagde:
Ses vi ikke før, saa ses vi paa Johnstrups
Hundredeaarsfest!

                            W.