1884.01.23 fra Malling-Hansen til Trap.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Nedenstående kladde til skrivelse fra Malling-Hansen til Trap er fundet i Rigsarkivet i mapper angående Døvstummeinstituttets byggesager. Det drejer sig om en håndskrevet kladde med delvis vanskelig og ulæselig skrift, særlig de mange kommentarer i marginalerne, som jeg slet ikke har kunnet tyde. Jeg håber at fremover finde originalbrevet.

Malling-Hansens indignerede skrivelse skal ses i en længere sammenhæng; Malling-Hansen havde, i samarbejde med arkitekt F. L. Levy, sendt et forslag til ministeriet, dateret dn 31 juli 1883. Dette forslag blev gransket og nedsablet af den kongelige bygningsinspektør, arkitekt Ferdinand Meldahl[1], i hans Betænkning af den 13 september 1883. Meldahls tekst har vi publiceret i form af Malling-Hansens afskrift, sammen med understregninger og kommentarer til Trap[2]. Se også brevet 1883.10.19 fra F. L. Levy til Malling-Hansen.

Vort selskab er taknemmelig for det fornemme arbejde, Rigsarkivets personale har udført med hensyn til at registrere og oprette lister over det omfattende arkivmateriale som findes (og af hvilket vi til dags dato kun har fundet og bearbejdet en meget lille del). Se: ’Planer for udflytning og nybygning 1883’, som optegner 56 skrivelser fra den 21 juni 1883 til årets slutning, samt ’Planer for udflytninger og nybygninger 1884’ med 26 skrivelser.

Yderligere en vigtig kilde til dokumentation og forståelse af hændelsesforløbet er kapitlet i den af Goos’ redigerede skrift om det Kgl. Døvstummeinstituts 100 årsjubilæum, udgivet i 1907. Vi vedhæfter derfor de relevante sider fra denne kilde.

- - - - -

DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN

     Idet jeg vedlagt tilbagesender Hr. Etatsraad Meldahls Betænkning over det herfra til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 31 Juli f.A: indsendte Forslag angaaende Opførelsen af en Nybygning ved det herværende Kgl: Døvstumme-Institut, skulde jeg herved tage mig den Frihed at fremkomme med følgende Bemærkninger angaaende nævnte Betænkning; - men maa dog, forinden jeg fremsætter disse, tillade mig at udtale, at min Berettigelse til at indvende en saadan Antikritik dels er at søge deri, at Etatsraad Meldahls Betænkning synes at staae i Modstrid med hans tidligere Virksomhed.....Bygnings........og dels deri at samme Kgl.Bygningsinspecteur (begaar?) flere væsentlige Feiltagelser, der formentlig for største Delen have deres Grund i Mangel paa Kjendskab til Institutet her, saaledes som det nu er, og i Mangel paa Kjendskab til nogle af de Fordringer, der maa stilles saavel til en Nybygning her paa Stedet som til et Internat-Institut i Almindelighed.

     Betænkningen har Ret i, at Nybygningen bør placeres i andet Forhold til de gamle Bygninger end der er vist paa den Plan, er ledsagede det omhandlede Forslag, og ligeledes Ret i, at Maaden, hvorpaa Manglerne ved Gymnastiksalen skulle afhjælpes, ikke er angivet. – Det sidste er Følge af en Forglemmelse, medens den urigtige Placering er fremkommen ved en Misforstaaelse fra Tegnerens Side. Jag maa ligeledes indrømme, at Pigernes ene Sovesal, samt den ene Sygestue og Reconvalescentstue har for lidt Sol; - men de givne Forhold i den gamle Bygning ville i høi Grad vanskeliggjøre nogen anden Ordning.

     Betænkningens mindre Anker – med Hensyn til Bibliothekets Beliggenhed, Trappenedgangen fra Forstanderens Spisestue, Veranda-Anlæget og Balustraderne foran et Spisekammer – skal jeg forbigaa, ligesom ogsaa Kritiken over Nybygningens Ydre og Udtalelsen om, at Arkitektens Tegninger og Overslag ikke giver det fornødne Materiale til Bedømmelse af deres Nøiagtighed. – Med Hensyn til dette sidste skulde jeg dog bemærke, at den indsendte udførlige Plan og Overslaget jo selvfølgelig vare foreløbige og som saadanne vistnok meget fuldstændige. –

     Med Hensyn til følgende af Betænkningens enkelte Punkter tror jeg at kunne fremsætte en noget afvigende Mening: - Der ankes over, at der ikke ”haves Nytte af 2 Trapper ved alle Sovesale, Sygestuer og Klasseværelser.” – Dog er der baade i den gamle og den nye Bygning 2 Trapper og fri Forbindelse imellem disse 2 Trapper ---------af en opstaaende Brand paa en af Trapperne skulde forblive ----------indtil der afspærredes al Forbindelse med den anden Trappe. Korridorerne i Nybygningen ville blive lysere end i den gamle Bygning, hvor---------------

Lærerne kunne have tilstrækkelig Tilsyn over Sovesalene, Vaskerummene have fornøden Plads til Eleverne. – Kirkesalen er anvist en fortrinlig Beliggenhed i Forhold til Hovedindgangen og til Klasseværelserne (for Morgenandagtens Skyld); - desuden kunde den af Hensyn til Terrainet vanskelig anbringes anderledes end Tegningen viser. –

     Følgende væsentlige Punkter i Betænkningen turde vistnok beroe paa Feiltagelser, fremkomne ved det foran omtalte mangelfulde Kjendskab:

     Ved Forslag om Afhændelse af Institutets Areal er Betænkningen endvidere gaaet ud fra den feilagtige Antagelse, at Institutet eier det Areal, som det hidtil har haft til Benyttelse. Det er feilagtigt, naar Betænkningen gaar ud fra den Antagelse, at Institutet har særegne Drenge og særegne Pigeklasser; - Betænkningens Forslag om en Pigeafdeling i den ene Bygning (den gamle eller den nye) og en Drengeafdeling i den anden er af denne og flere andre nærliggende Grunde umulig.

     Betænkningen ----(anker?) over at der er ”Gjennemgang fra -------til andre Klasser”. Dette er urigtigt; Klasseværelser (af B), der mangle direkte Forbindelse med Korridoren, have Gjennemgang igjennem hver sin Klasse; - denne Ordning er indrettet med Flid og var nødvendig[3] for at opnaae, at 2 ----3 Klasseværelser kunne sættes i Forbindelse med hverandre under Tegnetimer og Børnenes Lektielæsning. Vinduerne i Skolestuerne have imod Betænkningens Paastand just i alt Væsentligt den Størrelse og Placering som Nutidens Hygiejne fordrer. Forstanderens Leilighed bør i et Internat-Institut anbringes i selve Institutet, hovedsagelig for det daglige Elev-Tilsyns Skyld.

     Det synes, at Betænkningen -------en paafaldende Feiltagelse, naar det antages, at de i Kjælderen projecterede Kaloriferer skulle tage deres Luft fra selve Kjælderen, eller ville faa den -------fra Kjælderen; men Luften tages fra det Friie, 1-2 Alen over Jorden paa et hvilketsomhelst Sted ved Bygningens Ydermur.

     Jeg kommer nu til de omtalte Modsigelser, nemlig Modsigelser mellem Etatsraad Meldahls Betænkning og hans tidligere Praxis: - Betænkningen skildrer med stor Kraft, hvorledes Ligvand fra Kirkegaarden siver ind mod Institutet, og at der herfra ikke kan skaffes Afløb til Stranden, at dette i Forbindelse med Stanken fra ”den dybe Brønd” (skal være Grøft)osv. – ”uafviselig fører til Erkjendelse af, at man her aldrig kan opnaae de hygiejniske Forhold” osv. ---------Etatsraad Meldahl finder det som Følge heraf urigtigt, at der opføres en Nybygning her paa Institutets Areal; men i Modsigelse hermed har han for et Par Aar siden forestaaet Opførelsen af en Nybygning paa Nabo-Anstalten, det Kgl: Blinde-Institut[4], hvor Jordbunds- og Afløbsforholdene etc. Ere aldeles de samme som her, ja vistnok værre. – Den selvsamme Modsigelse er der mellem Opførelsen af Nybygningen til Blinde-Institutet og Betænkningens Raad: at flytte hele Døvstumme-Institutet af Hensyn til ”de fremtidige Forhold for dette Kvarter”, - ”I den nye Bygning er der endvidere i Kjælderen et stort Arbeidslokale for Eleverne, samt et Karlekammer, dette maa efter hele Grundens Beskaffenhed anses for forkasteligt.” Denne Udtalelse staaer i mærkelig Modstrid med, at Etatsraad Meldahl som Bygningsinspecteur for det Kgl:Døvstumme-Institut – i al den Tid, jeg har været Forstander for Institutet (19 Aar) har tilladt, at der i Institutets Kjælderetage stadig har været ikke alene 2 Arbeidslokaler for ⅔ af Institutets Drenge, men Portnerbolig, Økonomabolig og flere Kamre for Tjenestefolk, - og ikke alene har tilladt denne ”forkastelige” Anvendelse af den dystre Kjælderetage, men aldeles intet har gjort i al den Tid for at faae de efter Etatsraadens Betænkning forfærdeligt usunde Kjælderforhold forbedrede; først ifjor er der, men ikke ved Etatsraad Meldahls Initiativ, foretaget en Asfaltering af Kjælderetagen her. –

     Jeg kan endnu i et Punkt give Betænkningen Ret, nemlig i det, at Kirkegaarden ”aldrig kan være en naturlig Nabo for en saadan Anstalt”. – Dette har jeg selv tilstrækkeligt fremhævet i min Pjece angaaende Oprettelsen af Fredericia-Institutet, ligesom jeg ogsaa der har omtalt andre usunde Forhold ved Anstaltens Omgivelser, dog sammen med statistisk Paavisning af, at de hygiejniske Forhold ikke desmindre (trods deres theoretiske Mangler) i det Hele og i Praxis maa være udmærket gode, eftersom Elevernes Sundhedstilstand i mange Aar har været aldeles glimrende paa Institutet. –

     I Henhold til Foranstaaende, hvori jeg troer tilstrækkelig at have paavist væsentlige Feiltagelser og Modsigelser i omhandlede betænkning, Paavisninger, som jeg er rede til yderligere at fuldstændiggjøre her paa selve Stedet, kan jeg vistnok forbigaa Betænkningens Slutningsanmærkninger – og sluttelig driste mig til at bede om, at denne min Antikritik maa blive tilstillet det høie Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet. –

Kjøbenhavn den 23de Januar 1884

              Allerærbødigst

              R. Malling-Hansen