Om volapyk fra wikipedia:

"Volapyk (volapük på volapyk) er et kunstsprog som var populært i slutningen af det 19.  århundrede.

Volapyk blev lavet af Johann Martin Schleyer, en katolsk præst i Baden, Tyskland, og offentliggjort i 1879 (nogle kilder siger 1880). Schleyer sagde at Gud i en drøm havde bedt ham lave et internationalt sprog.

Volapyk blev hurtigt populært med over hundrede tusinde tilhængere. Der blev afholdt internationale kongresser i 1884 i Friedrichshafen, i 1887 i München og i 1889 i Paris. Der var i 1889 anslået 283 klubber, 25 tidsskrifter på eller om volapyk, og 316 lærebøger på 25 sprog.

Volapyks ordforråd stammer hovedsageligt fra engelsk - med indslag fra tysk og fransk - ofte ændret så ordene ikke umiddelbart er genkendelige. For eksempel stammer vol og pük fra de engelske ord world (verden) og speak (tale). Grammatikken er modelleret over de indoeuropæiske sprog, men gjort regelmæssig og agglutinerende.

Ligesom volapyk hurtigt blev populært, faldt dets udbredelse hastigt igen frem mod århundredeskiftet. Der er ingen entydig forklaring på dette, men følgende faktorer er foreslået:

• Schleyer insisterede på at sproget var hans ejendom hvilket forhindrede det i at udvikle sig på en naturlig måde.

• Volapyk var for svært at lære at beherske. Til illustration af dette kan nævnes at omgangssproget på de to første kongresser ikke var volapyk, men tysk.

• Esperantos fremkomst i 1887. Esperanto er lettere at lære, og mange volapykklubber konverterede til esperanto.

• Der er stadig volapykister i dag, men anslået under hundrede.

Bønnen fader vor på volapyk:

O Fat obas, kel binol in süls,

paisaludomöz nem ola!

Kömomöd monargän ola!

Jenomöz vil olik,

äs in sül, i su tal.

Bodi obsik vädeliki givolös obes adelo.

E pardolös obes debis obsik,

äs id obs aipardobs debeles obas.

E no obis nindukolös in tentadi,

sod aidalivolös obis de bad.

Jenosöd!

I dag er sproget volapyk næsten glemt, men ordet er bevaret i det danske sprog med betydningen vrøvl eller uforståelig tale. Dette skyldes sikkert ordenes totale uforståelighed for de uindviede. Mange vil opfatte eksemplet ovenfor som det rene volapyk - også uden at vide at det er volapyk! I denne betydning er volapyk synonymt med kaudervælsk." da.wikipedia.org/wiki/Volapyk

I Norge fantes volapyk-klubber ihvertfall i Kristiania, Bergen og Trondheim, og et felles dansk-norsk tidsskrift hadde volapyk-nyheter fra Norge. Fra det vet vi f.eks. at Bjørnstjerne Bjørnson deltok på en middag arrangert av volapykister i København.

Sannsynligvis har Ramus Malling-Hansen både vært aktiv deltager ved disse middagene arrangert av volakypister i København, og også bidratt med artikler til det felles dansk-norske tidsskriftet. Men her gjenstår ennå mye forskning. I fremtiden vil det forhåpentligvis bli mulig å finne ut flere detaljer om RMHs aktiviteter på dette området.

Oslo, 09.08.07

Sverre Avnskog 

Wikipedia explanation about Volapük:

“Volapük is an artificial language popular towards the end of the 19th century.

Volapük was constructed by Johan Martin Schleyer, a catholic priest from Germany and made public in 1879 (or 1880 according to some sources). Schleyer himself claimed that God in a dream had requested him to construct an international language.

Volapük quickly gained popularity with more than a hundred thousand proselytes. International conventions were held in 1884 in Friedrichshafen, 1887 in München and in Paris 1889. In 1889 there were an estimated 283 clubs, 25 periodicals in or about Volapük and a total of 316 manuals in 25 different languages.

The vocabulary of Volapük comes mainly from English – with elements of German and French – frequently changed in such a way that the words are not immediately recognizable. E.g. the words vol  and pük stems from  the English words world (verden) and speak (tale). The grammar is constructed on the basis of Indo-European languages, but has been turned regular and agglutinative.

While Volapük gained popularity very quickly, equally rapidly its spreading declined towards the end of the century. There is no unequivocal explanation to this development, but the following factors have been suggested:

·         Scleyer insisted that the language was his property, and this hampered the natural development of the language.

·         Volapük was too difficult to master. As a point of illustration: the language of communication at the two first conventions was not Volapük but German.

·         The appearance of Esperanto in 1887. Esperanto is easier to learn, and many of the Volapük clubs converted to Esperanto.

·         Volapükists still exist to this very day, but their number is estimated to be less than one hundred.

The Lord’s Prayer in Volapük:

O Fat obas, kel binol in süls,

paisaludomöz nem ola!

Kömomöd monargän ola!

Jenomöz vil olik,

äs in sül, i su tal.

Bodi obsik vädeliki givolös obes adelo

E pardolös obes debis obsik,

äs id obs aipardobs debeles obas.

E no obis nindukolös in tentadi,

sod aidalivolös in tentadi,

sod aidalivolös obis de bad.

Jenosöd!

Nowadays the Volapük language is all but forgotten, but the term itself has been preserved in the Danish language, however designating ‘gibberish’, ‘incomprehensible speech’, ‘double Dutch’ or ‘gobbledygook’. This is probably due to the fact that for those not initiated in the language, the words are totally incomprehensible.

In Norway Volapük clubs existed in at least Kristiania, Bergen and Trondheim, and there was a Danish-Norwegian periodical with news in Volapük from Norway. From that periodical we have learnt that Bjørnstjerne Bjørnson once participated in a dinner arranged by volapükists in Copenhagen.”

It is likely that Rasmus Malling-Hansen was an active participant at these dinners arranged by volapükists in Copenhagen, and also that he contributed with articles to the Danish-Norwegian periodical. However, much research remains to be done. Hopefully it will be possible in future to find more details about RMH’s activities in this field.

Oslo, August 9, 2007

Sverre Avnskog

Offentligt Volapükmøde.

        ---

     Iaftes havde Volapükforeningen indvarslet til et offentligt Møde angaaende det nye ”Verdenssprog” i Industriforeningens Foredragssal, som omtrent var fyldt, væsentligst af Damer. Over Talerstolen var anbragt Foreningens
”Volapükbanner“, der er af hvidt silke med to blaa Verdenskugler, omkransede af Bøgeløv. Tilllige fandtes følgende Inskription: Volapükklub, Kjøbenhavn 1888.

     Mødet aabnedes med, at Formanden, Vinhandler Plum[2], bød Forsamlingen Velkommen og meddelte, at Hovedaarsagen til Mødets Sammenkaldelse var, at der for Øieblikket fandtes et ikke ringe Antal fremmede Volapükister her i Byen. Det var glædeligt, at det nye Sprog havde vundet en saa stor Udbredelse, som det havde, idet det nu var kjendt i alle større Byer og selv havde vundet Indpas i England, som længe havde holdt sig tilbage. Ja, selv i Kina udgik et Blad på Volapük, og mange Kinesere havde sendt begejstrede Breve til Europa paa det nye Sprog, uden Spor af kinesiske Bogstaver. Derefter fik Formanden for Volapükforeningen i Berlin, Dr. Thiessen, Ordet. Efter nogle indledende Bemærkninger udtalte han sig nærmere om Volapüks nærværende Standpunkt. Dette var nu kommet ud over Latterens og den overfladiske Fordømmelses Stadium. Nogle og tyve Tidsskrifter i de forskjellige Lande udkom nu paa Volapük. Taleren gendrev dernæst de Hovedindvendinger, for hvilke Volapük havde været Gjenstand, og da bl.A. den Indvending, at Volapük var et Kunstsprog, og at det ikke kunde bruges til Tale. I sidstnævnte Henseende gjorde Taleren det Faktum gjældende, at han og en svensk Dame i disse Dage kun havde kunnet gjøre sig forstaaelige for hinanden ved Hjælp af Volapük. Han sluttede med under Forsamlingens Bifald at opfordre Alle, som vilde arbejde med for Verdenssamkvemmet, til at virke for Volapüks Udbredelse.

     Derefter holdt Pastor Malling-Hansen et med Interesse hørt, oftere af Bifald afbrudt Foredrag, om Volapüks Forhold til de Døvstummes Tegnsprog, hvilket sidste han ved flere Exempler paaviste var et Verdenssprog, ligesom Volapük var det. Han paaviste dernæst, hvorledes Sprogbygningen i Volapüken mærkelig stemmede overens med Sprogbygningen i de Døvstummes Tegnsprog.
     Derefter udspandt der sig en Diskussion.

__________________

JMC: I en kortere artikel i ”Sorø Amtstidende eller Slagelse Avis”[3], udgave 30 juli 1888, formidles yderligere en vigtig detalje i sammenligningen mellem volapyk og de døves tegnsprog; denne detalje gør, at vi umiddelbart forstår døvelæreren Malling-Hansens entusiasme for kunstsproget – ud fra de pædagogiske fordele:

”Pastor Malling-Hansen anstillede en Sammenligning mellem de Døvstummes Tegnsprog og Volapük. Han fremhævede, at Tegnsproget var det første Verdenssprog og anførte Exempler paa, hvor let man ved Hjælp af Tegnsproget kunde gjøre sig forstaaet af alle Mennesker. Han omtalte den Vanskelighed, Læreren havde ved at bibringe de Døvstumme natursprogenes mange Regler og Undtagelser, en Vanskelighed, der ikke fandtes ved Volapük, der ligesom Tegnsproget ikke kjendte til Undtagelser.”

- - - - -

     Volapükforeningen afholdt i Aftes et særdeles godt besøgt Møde i Industriforeningens Foredragssal, hvor der holdtes Foredrag af Dr. Thiessen fra Berlin, Pastor Malling-Hansen (Forstander for Døvstummeinstitutet) og Dr. Neergaard fra Randers.

(JMC: Tekst er her udeladt)

     Pastor M a l l i n g – H a n s e n  anstillede en sammenligning mellem de Døvstummes Tegnsprog og Volapük. Han fremhævede, at Tegnsproget var det første Verdenssprog og anførte Exempler paa, hvor let man ved Hjælp af Tegnsproget kunde gjøre sig forstaaet af alle Mennesker. Han omtalte den Vanskelighed, Læreren havde ved at bibringe de Døvstumme Natursprogenes mange Regler og Undtagelser, en Vanskelighed, der ikke fandtes ved Volapük, der ligesom Tegnsproget ikke kjendte Undtagelser.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Nedenstående tekst dokumenterer, at Malling-Hansen fortsatte med sin videnskabelige forskning af børns kropslige udvikling fra 1883 og til slutningen af 1889; med al sandsynlighed fortsatte de daglige vejninger af eleverne frem til Malling-Hansens død den 27 september 1890.

Det var epokegørende fakta og konklusioner, som Malling-Hansen kom frem til, og de bør have vakt stor opmærksomhed i medicinske kredse: Her beviser forskningen – for første gang – at børnenes vægt øgede forbavsende lidt i perioden fra den 23 november til den 21 december, og Malling-Hansen sandsynliggør (eller snarere beviser), at dette skyldtes influenzaens hærgen i København på dette tidspunkt.

Malling-Hansen var selvfølgelig udmærket klar over, at hans forskning var unik og af stor betydning, og det var derfor han i samarbejde med redaktøren for dansk-norsk volapyk-tidsskriftet ”Timaplenäd Volapükik”, Jens Bayer, sørgede for at publicere en kortere artikel om forskningsresultaterne på volapyk. I sidste halvdel af 1880erne var jo volapyk et relativt udbredt internationalt kommunikationsmiddel, og ved hjælp af volapyk-versionen af nedenstående artikel nåede Malling-Hansen ud til et stort antal medicinske og fysiologiske fagmænd i den vestlige verden. På anden plads på hjemmesiden dokumenterer vi et eksempel på dette, nemlig det franske dagblad ”Le XIX siècle” som flere gange skrev om Malling-Hansens forskning(7 marts, 11 marts og 23 april 1890) og som byggede disse tekster på volapyk-versionen!

Fakta om influenza[1]

Influenza-epidemien i 1889-90 betegnes som en global pandemi. Den brød ud i St.Petersburg og fik navnet ’den russiske influenza’. Videnskaben ved ikke med sikkerhed, hvilken virustype der var tale om, men det antages idag at det var type A/H2N2 eller A/H3N8. Trods at dette var meget før flyverejsernes tidsepoke, spredte epidemien sig meget hurtigt til Vesteuropa. Influenzaen var på sit højepunkt i St.Petersburg omkring den 1 december 1889, nåede hurtigt til København med et højdepunkt i perioden 8-29 december, og samtidig til Hamburg, Berlin, Warszawa og Wien, 5 januar i det øvrige tyske rige samt Schweiz og Paris, 12 januar øvrige dele af Vesteuropa samt London. 19 januar var influenzaen på sit højdepunkt i Skotland og overalt på de britiske øer.

Det betyder, at Malling-Hansen havde fuldstændig ret i at influenzaen påvirkede børnenes helbred og vægtudvikling fra den 23 november til den 21 december 1889. Der er jo en inkubationsperiode at regne med, og når sundhedsmyndighederne konstaterede, at epidemiens højdepunkt i København indtraf 8-29 december, indebærer det sandsynligvis at nogle af eleverne blev smittede allerede i den sidste uge af november. Malling-Hansen nævner jo, at seks af lærerne på døvstummeinstituttet var ret hårdt ramt, og det er rimeligt at antage at de var smittekilden. Influenza-virus er ekstremt smitsom, og smitten spredes ved hosten og nysen.

Det er også interessant at notere, at ca 33% af alle mennesker som rammes af influenza-virus ikke opviser nogle som helst symptomer! Det stemmer også godt med Mallinng-Hansens teser! Han fandt dog et symptom: nemlig at de ældste piger slet ikke øgede i vægt; og at de ældste drenge øgede betydelig mindre i vægt end de havde gjort i samme periode 1888.

Iøvrigt var epidemien 1889-90 af mild karakter; for eksempel registrerede man i Danmark 17387 tilfælde landet over, af hvilke kun 85 – 0,49% - med dødelig udgang. Dog fortsatte sygdommmen i 1891 med 25 746 ramte og 353 dødsfald (1,53%). Til sammenligning ser vi at influenza-epidemien lige efter første verdenskrig – ’den spanske syge’ krævede mellem 40 og 50 millior døde i Europa.

SA: Når vi nå publiserer denne danske versjonen av Malling-Hansens artikkel om influensa-epedemiens påvirkning på barnas vekst ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet i København, blir dette den tredje versjonen av artikkelen på vår webside. Ovenfor kan artikkelen leses på volapük og engelsk, den siste oversatt av en av våre lesere. Som det opplyses ovenfor, er artikkelen i Volapyk-tidsskriftet oversatt fra dansk av redaksjonen, og det er ikke urimelig å anta at Nationaltidende har mottatt artikkelen direkte fra Malling-Hansen selv i dansk språkdrakt. Malling-Hansen hadde gode kontakter i Nationalitidende.

Influenza

og

Børns Vægtforøgelse

Af

R. Malling-Hansen

- -

     Paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn ere samtlige Elever blevne veiede daglig i de sidste syv Aar. Til Veiningen benyttes en Centesimalvægt, der kan rumme indtil 15 Børn paa en Gang. For Tiden veies 40 Drenge og 31 Piger der ere delte i 6 Hold; hvert Hold veies for sig; den hele Veining tilendebringes i faa Minutter. De daglige Vægttal angive hver gruppes Vægt og Summen af alle Børnenes Vægt men ikke de enkelte Børns.

     En saadan  d a g l i g  Veining af et stort Antal Børn var noget aldeles Nyt og har givet mange Oplysninger angaaende forskjellige Rækker af Svingninger i Børns Vægtforøgelse, derimellem ogsaa den, at de herværende Elevers Vgtforøgelse væsentlig foregaaer om Efteraaret og i en Del af den første Vintermaaned, medens Vægtforøgelsen i de to andre Vintermaaneder og i Marts samt i en Del af April kun er ringe og afløses af Vægttab, der strækker sig ind i Eftersommeren.

     Disse Svingninger gjennem Aarstiderne i Elevernes Vægtforøgelse have gjentaget sig med stor Regelmæssighed hvert Aar i de syv Veieaar. For første Gang i denne lange Tid er der nu fornylig fremkommet en større Afvigelse fra Reglen, og Begyndelsen til denne Afvigelse falder nær sammen med den Tid, da Farsoten Influenza naaede her til Kjøbenhavn.

     Børnenes Vægtkurver havde i 1889 indtil den 22.November vist de fra de foregaaende Aar velbekjendte Svingninger, men med den 23.November standsede den sædvanlige Vægtforøgelse, og denne Standsning har ifølge den foreløbige Opgjørelse af Vægtresultaterne holdt sig uforandret i de fire Uger fra nævnte Dag til 21. December.

     I Overensstemmelse med de foregaaende syv Aars Veininger skulde hvert Barn i de angivne fire Uger gjennemsnitlig tiltage noget over et Pund (1 Pund – 500 Gram) i Vægt; men denne Vægtforøgelse er for Pigernes Vedkommende aldeles udebliven, medens Drengenes Vægtforøgelse kun udgjør 200 Gram pr. Individ, altsaa mindre end to Femtedele af den normale Vægtforøgelse.

    Denne Standsning gjennem fire Uger i Børnenes Vægtforøgelse bliver endnu mere paafaldende, naar den sammenstilles med Vægtforholdene paa samme Tid i det nærmest foregaaende Aar, idet hvert Individ, baade af Drenge og Piger, havde i Tiden fra den 23. November til 21. December 1888 ca. 700 Gram mere Vægtforøgelse end i de tilsvarende Uger i 1889.

     I Børnenes Bespisning og i alle andre lokale Forhold er der ikke sket nogensomhelst Forandring indenfor vedkommende fire Uger; det ligger nærmest at formode, at det usædvanlige i Børnenes Vægtforhold har sin Rod i Farsoten. Nu kan det ganske vist ikke paavises med Sikkerhed, at Influenzaen naaede til Kjøbenhavn omkring den 23. November; men da de første 59 Tilfælde af Influenza anmeldtes til Stadslægen i Ugen fra den 1. til den 7. December, er der dog nogen Grund til at antage, at farsoten har været her allerede de otte Dage forud.

     Men tilsyneladende har Elevernes Sundhedstilstand aldeles ikke fremvist noget usædvanligt; medens sex af Institutets Lærere have haft alvorlige Influenza-Tilfælde, har intet saadant vist sig hos Børnene her i de nævnte fire Uger; ganske vist har der været en Del Forkølelses-Tilfælde, men ikke af nogen usædvanlig Art og heller ikke i større Antal end enkelte andre Aar om Efteraaret og i Begyndelsen af Vinteren.

    Medens altsaa de officielle Fortegnelser ikke melde om nogen Influenza mellem det herværende kgl. Døvstumme-Instituts Elever, saa bringe mine Vægtkurver helt andre Oplysninger: De fortælle, at i de nævnte Dage forud for den 23. November trængte de usynlige Influenza-Foranledigere ind paa Institutet her, at Kampen mellem Invasionen og Børnene begyndte at vise sine tydelige Følger den 23. November, at denne Kamp optog Børnenes Kræfter saaledes, at der af Ernærings-Funktionerne saa godt som intet Overskud er afgivet til Børnenes sædvanlige Vægtforøgelse, at Eleverne i de fire Uger fra den Dag af tiltoge henved 500 Gram mindre pr. Individ i Vægt end den normale Vægtforøgelse angiver, at hvert af de sex Vægthold Børn led under Angrebene, mest dog det ældste Hold af Pigerne (15-17 Aar gamle), mindst de ældste af Drengene, samt at Drengene hidtil have vist større Modstandskraft end Pigerne.

     Officielt have vi altsaa ingen Influenza her, men i Virkeligheden er der næppe et eneste Barn paa Institutet, som ikke i de fire Uger igjennem har lidt under Influenza-Angrebene. – Summa: Vi have alle Influenza!

Nationaltidendes Tillæg 1890.03.16

Volapüken i Videnskabens Tjeneste.

              - -

     For omtrent to Aar siden holdt Volapüken sit Indtog her i Landet. Fra mange Kanter blev der slaaet stærkt paa Tromme for det nye Sprog, samtidig med at det blev heftig angrebet og haanet. Det ene var maaske lige saa galt som det andet. Man indsaa ikke klart, at der her foreløbig kun var Tale om at danne et Universalsprog, som ikke var beregnet paa at skulle være et Talesprog, men nærmest kun et Korrespondancesprog for Handelsmænd af de forskjellige Nationer[1].

     Som det altid gaaer med den Slags Systemer, vakte Volapüken kun en forbigaaende Interesse og ikke mere. Efter at de danske Volapükister havde holdt en Mængde offentlige Møder, hvor Sagen var bleven stærkt drøftet, forstummede Larmen om det nye Sprog, og dets Dyrkere begyndte at føre en udadvendt, men ikke daadløs Tilværelse. Volapükisterne udgav Lærebøger, Grammatiker, Ordbøger og Blade. Hvorvidt Sagen vandt Udbredelse, vidste man intet om, og man ventede stadig at faae noget at høre om dens ”praktiske Resultater”; men de lod til at udeblive. Volapükforeningen holdt engang imellem Bal med Aftenunderholdning; det var det Hele.

     Det er os derfor en Fornøielse at kunne konstatere, at et virkeligt Resultat nu foreligger.

     Vi have nemlig i Pariserbladet ”Le XIXe Siècle”[2] for den 11.ds. fundet en Artikel, som bruger et Referat af en Artikel, der for nogen Tid siden stod at læse i ”Nationaltidende”. Den handlede om de Veininger, der under Influenzaperioden vare foretagne paa Døvstummeinstitutet med abnorme Børn, og gik ud paa at paavise, at disse Børn, som vel at mærke ikke havde været syge, dog havde tabt i Vægt, hvoraf man altsaa med rimelig stor Sandsynlighed kunde slutte sig til, at Influenzaen havde virket deprimerende paa deres Konstitution, selv om den ikke synligt havde angrebet dem.

     Man vil naturligvis spørge os, hvad dette har med Volapüken at gjøre. Ikke saa lidt endda. Men vi vil lade det franske Blads Dr. Pratique, Hr. Raoul Lucet[3], som har optaget denne Artikel undedr sin Rubrik: Tablette du progrés selv besvare dette Spørgsmaal, særlig da den Form, i hvilken hans Bemærkninger ere holdte, sikkert ville interessere og more danske Læsere.

     Efter at have fortalt om de Resultater, man ved Veiningerne er kommen til herhjemme, skriver han:

     ”... Se, det er dog virkelig mærkværdigt, men hvad der dog maaske er endnu mere mærkværdigt, er den høist besynderlige Maade, hvorpaa jeg har faaet dette at vide.

     ”Jeg behøver vel ikke sige Dem, at jeg ikke kan dansk. Det er jeg ikke ene om. Hvem i alverden kan dansk?

     ”Det var derfor rimeligt at antage, at ”Nationaltidendes” Oplysninger aldrig vilde komme til den øvrige civiliserede Verdens Kundskab...heldigvis er der noget, der hedder Volapük.

     ”En Hr. J. B a y e r[4]  har oversat Artiklerne paa Volapük. Den er dermed bleven tilgængelig for en Mængde Mennesker rundt om i Verden, først for mig – thi jeg kan betro Dem, at jeg har Titel af ”Volapük-Korrespondent” (spodal volapüka) – og dernæst for Tusinder af kosmopolitiske Amatører.

     ”Hr. Paul Champ-Bigot, en i Paris meget bekjendt Lærer i Volapük har skyndt sig med at servere denne exotiske ”Primeur” for Frankrigs Videnskabsmænd. Det er hans Oversættelse efter Hr. Bayers Oversættelse fra Grundsproget, vi have benyttet til denne Artikel.

     ”Saaledes er ved Volapükens Hjælp mange Videnskabsmænd, baade franske, engelske, tydske, spanske, italienske, amerikanske, russiske o.s.v. blevne bekjendte med en interessant Undersøgelse, som lader til at kaste et forunderligt Lys over de mystiske Influenza, og som man ellers ikke vilde have faaet Kig paa, saa godt gjemt, som den var i det lille, døve og stumme K j ø b e n h a v n  -  ja, saaledes skrive Skandinaverne C o p e n h a g u e, og maaske udtale de det ogsaa paa den Maade.”

     Lad nu blot nogen komme og sige, at Volapüken ikke kan gjøre Nytte!

                        -  -  -

JMC: Denne artikel i Nationaltidende læste Rasmus Malling-Hansen med glæde og stolthed! Det ved vi, fordi han sendte et takkebrev til den franske journalist – et brev på volapük. Og dette brev blev brugt af journalisten i en artikel i ”Le XIXe Siecle”s udgave af den 23 april 1890, som vi her gengiver på originalsproget; den første trediedel af artiklen er ikke relevant for os, og jeg har derfor udeladt den del af teksten.

En kort sammenfatning af Raoul Lucets tekst:

RL havde publiceret to artikler – 7. og 11. marts 1890 – som handlede om influenzaens hærgen i Frankrig og i hele Europa i slutningen af 1889. Hans hovedtese var, at hele befolkningen var blevet angrebet af epidemien. Nogle døde, nogle blev syge og nogle fik ingen symptomer, men de var angrebne og deres kroppes immunforsvar gjorde, at de overlevede. RL anså, at det stærkeste og bedst formulerede forsvar for denne hans tese (som i øvrigt byggede på nye videnskabelige opdagelser af den russiske zoolog Elie Metschnikoff, 1845-1916) var Rasmus Malling-Hansens rapport om, hvordan influenzaepidemien havde påvirket de døvstumme elevers vægt i perioden fra den 21 november til den 22 december 1889.

     Hans andet hovedpunkt var, at Malling-Hansens rapport blev tilgængelig for ham (RL) og for alverdens forskere ved hjælp af det nye verdenssprog volapük. For RL var dette et tydeligt eksempel på, at volapük kunne fungere som internationalt kommunikationsmiddel. Malling-Hansens oprindelige artikel på dansk var blevet oversat til volapük af Jens Bayer og publiceret i forskellige volapük-tidsskrifter, og uden denne oversættelse havde RL – og mange forskere verden over – ikke have kunnet læse om Malling-Hansens yderst interessante og for medicinen og fysiologien vigtige opdagelser.

     Derfor udmundede hans artikel i: ”Hurra for volapük!” –

Og samtidig udtrykte han indirekte: ”Hurra for Rasmus Malling-Hansens videnskabelige geni!”.

Le XIXe siècle, 1890.04.23.

TABLETTES DU PROGRÉS

HURRAH POUR LE VOLAPÜK!

     - - - - - - - - - - - -

     Il s’agit des rapports, assez peu visible, je l’avoue, dans deux ”Tablettes” respectivement publiées aux dates du 7 et du 11 mars, soutenu ce paradoxe que personne, au moins en Europe, pas même ceux qui trompéz par de fallacieuses apparences, auraiout pu s’imaginer le contraire, n’avait échappé à l’influenza. La plus éloquente et la plus forte des présumptions en favour de cette conclusion inattendue n’était-elle pas fournie par le savant directeur de l’Institut royal des sourds et muets de Copenhague (Danemark), M. R. Malling-Hansen, statistiques d’où il résulte que, contrairement á ce que s’était passé pendant les sept années précédentes, tous les élèves dudit établissement, influenzées ou non, ont considérablement diminuisé de poids pendant les deux derniers mois de 1889?  C’est donc que, s’ils étaient sortis victorieux de la lutte contre le mystérieux fléau, ce n’avait tout de même pas été, peu ou prou, ”influenzés” sans le savoir …

     Assurément, en soi, l’observation était intéressante. Mais ce qui était plus intéressant encore, c’était la faҫon dont elle était parvenue jusqu’á moi … par le canal du volapük.

     Je vous rappelle, en effet, que si le rapport de M.Malling-Hansen, publié en danois dans le Nationaltidende (de ”Kjøbenhavn”), a pu être livré em pature à la science franҫaise, s’est uniquement parce que des amis avisés ont eu l’ingênieuse idée de la traduire en volapük et de la mettre sous cette forme sous les yeux de votre serviteur soussigné.

     On me perdonne de me répéter ainsi. C’est que je pars de ce double principe: 1ͤ qu’un article de journal est fait pour être oublié du jour au lendemain; 2ͤ qu’on ne réussit a faire, par la voie de la presse, entre une idée, vraie ou fausse, inexacte ou juste, dans la tête des gens, qu’à la condition d’y insister ”jusqu’á plus soif”.

     Je ne me repens pas – au contraire! – d’avoir levé ce …[5] . Il me revient, en effet, que mes articles ont trouvé de l’écho jusqu’á Copenhague… J’ai lá sous les yeux un número du Tillag til Nationaltidende (16 mars) auquel, malheureusement, je ne comprends goutte, mais ou il parait être fortement question de la France, du XIXͤ Siècle, de Raoul Lucet, du volapük, etc., - le tout en caractères gothiques, mais, je le devine er je le sens, en très bons termes. Par contre, je comprends fort bien (car elle est écrite en un volapük impeccable) l’aimable lettre que, par le même courrier, m’adresse de lá-bas M.Malling-Hansen en personne. Je la comprends si bien, que je m’en vais, sans plus de précaution oratoires, vous en servir la traduction littérale:

                            Kjoebenhavn

         Monsieur

     Merci L’appréciation que vous avez donnée de mon article sur l’influenza et les modifications du poids de nos enfants, est véritablement intéressante et originale.

     Je vous prie d’agréer l’hommage de mon livre – Les Relations entre le chaleur solaire et la croissance des enfants, - dont je viens de mettre á la poste un exemplaire à Votre adresse. Ce livre est écrit en allemand. Je désire vivement que vous sachiez assez l’allemand pour traduire en franҫais les pages principales de cette œuvre. L’opinion des savants de tous les pays m’a, du reste, été très favorable; tous ont reconnu que mes aperҫus sont neufs et ne manquent pas d’une certaine valeur…

         Votre très dévoué serviteur

         (Dänan, olsik[6] dirodikän),

                            Malling-Hansen[7].

     Que vous en semble?
Osera-t-on dire encore que le volapük de sert á rien et que c’est une pure ”fumisterie”, ou – comme un président de chambre qualifià jadis trilogie républicaine (Liberté, Egalité, Fraternité) – une ”balanҫoire” ?

     Notez, je vous prie, qu’en dépit de superbe diplôme sur vélin qui s’étaie au-dessus de mon bureau, je suis loin d’être – faute de prátique – un volapykiste de première force … Il n’empêche que, pour saisir la clef da volapük, il sufit d’une matinée, et, pour en posséder le maniement, d’une semaine.
A l’exercise, comme en toute chose, de faire le reste… Songez maintenant au temps et á l’effort qu’il faudrait pour apprendre l’allemand ou le danois !!!

     Sans le volapük, je n’aurais pas en connaissance des travaux de M. Malling-Hansen; je n’en aurais pas, par conséquent, parlé dans le journal; M. Malling-Hansen ne se serait pas mis en relations avec moi et ne m’aurait pas proposer d’entreprendre la traduction de son remarquable ouvrage Perioden im Gewicht der Kinder und in der Sonnenwärme ; la lumière serait restée longtemps encore sous le boisseau …

     Point n’est besoin d’en dire davantage pour légitimer ce cri, auquel je vous invite tous à vous associer – d’enthousiasme !

     Hurrah pour le volapük!

                            Raoul Lucet.

Fri oversættelse til dansk af Malling-Hansens brev til Raoul Lucet:

Kære Hr Raoul Lucet,

     Hermed min hjerteligste tak for den påskønnelse, De har udvist min artikel om influenzaen og dens påvirkning på vore børns vægt; Deres kommentarer er virkelig interessante og originelle.

     Jeg beder Dem venligst modtage som gave et eksemplar af min bog – Perioden im Gewicht der Kinder und in der Sonnenwärme – som jeg netop har sendt med post til Deres adresse. Bogen er på tysk. Jeg håber af hele mit hjerte, at De behersker det tyske sprog tilstrækkelig godt til at kunne oversætte de vigtigste sider af værket. Videnskabsmænd fra mange forskellige lande har været meget positive i deres bedømmelse; alle har anerkendt, at mine opdagelser er nye og ikke uden en vis værdi...

     Deres meget ærbødige

              Malling-Hansen.

    Udstllingen af Opfindelser. Den

Udstilling, som Foreningen til Opfindelsernes
Fremme har arrangeret i Industriforeningens
store Sal, har allerede i nogle Dage staaet
aaben for de nævnte Foreningers Medlemmer.

(JMC: Her har jeg udeladt et langt afsnit som fortæller om de mange forskellige udstillede opfindelser).

     En særlig Omtale fortjener den af V o-
l a p ü k f o r e n i n g e n  foranstaltede
Udstilling, der er større end nogen af de andre
og tillige meget interessant. Enten man har
den ene eller anden Mening om Volapük
som Verdenssprog, faar man gjennem Udstil-
lingen et uforkasteligt Vidnesbyrd om, at den
reiste Bevægelse har grebet særdeles vidt om
sig, hvilket noksom fremgaar af den udstillede
Literatur, der repræsenterer næsten alle Sprog
paa Jordkloden og i alt Fald Lande i dens
fjerneste Dele. Der er Bøger og Blade med
Volapük og Oversættelser til de mange Sprog
i alle mulige Formater og Udgaver. Et helt
Bord er viet en udstilling af fremmede Blade,
der efter ”Nationaltidende” i forskjellige
Sprog gjengiver en af Pastor M a l l i n g
H a n s e n  skreven Artikel om Influenza og
Børns Vægtforhold, hvilken Artikel i sin Tid
blev oversat paa Volapük og derfra er gaaet
over i de udstillede Blade[3].

JMC: Malling-Hansens orginalartikel på dansk opgives i volapük-tidsskriftet at være blevet publiceret den 4 januar 1889 i ’Nationaltidende’. I det dansk-norske volapük-blad ’Timapenäd Volapükik’ n9 9, 1889, findes samme artikel på volapük. Vi har på vor side under fanebladet ’volapykisten’ denne artikel samt en oversættelse til engelsk.

- - - - - - (JMC: tekst udeladt)

     Ved siden af en Samling Portræt-
ter af Volapükens mest fremragende
Mænd findes dernæst en anden
Samling, der godtgjør, at denne Op-
findelse ogsaa egner sig til Export.
Der stod engang ifjor i Nationalt[2]. en
Afhandling af Pastor M a l l i n g-
H a n s e n om Influenzaen og Børns
Vægtforøgelse. Denne Afhandling er
gaaet over i en Række Volapükblade, tyske
franske, engelske, hollandske, tyrkiske
m.fl., og derfra atter i forskjellige al-
mindelige Blade og Lægevidenskabelige
Tidsskrifter, saa at der paa Udstillin-
gen kan præsenteres en Samling af
16 saadanne, i hvilke vor Landsmands
interessante Undersøgelser ere blevne
kundgjorte ved Volapükens Mellem-
komst.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne interessante artikel blev publiceret blot to dage før Rasmus Malling-Hansen døde. Trods at han var en meget optaget mand, havde Malling-Hansen også overskud til at interessere sig for dette verdenssprog. Ifølge  hans svigersøn, Fritz August Bech (gift med Zarah) lærte han det så godt, at han kunne oversætte mellem dansk og volapük – begge veje! Han holdt også foredrag om sproget og bidrog til at H.C.Andersens æventyr blev oversat til volapük. Volapük blev konstrueret af den tyske katolske præst Johann Martin Schleyer[1], 1831-1912, i 1879-1880. Han publicerede et stort antal lærebøger og leksika på og om sproget og agiterede kraftfuldt for sprogets udbredelse og brug i hele verden. I Danmark fik sproget en hurtig opblomstring fra 1886, men allerede fra slutningen af 1890 begyndte esperanto at tiltrække flere udøvere og dette artificielle sprog, lanceret i 1887, overtog snart førerpladsen. I dag findes der på verdensplan sandsynligvis højst 10 seriøst udøvende volapükister. Men i 1889 hævdede volapükist-bevægelsen at have omkring 1 million udøvende tilhængere.

Volapük.

--------

    En af Verdenssprogets ivrigste Tals-
mænd her i Stiftet, Hr. Uhrmager C a r l
P e t e r s e n  i Rødby, har anmodet os om
at optage nedenstaaende Artikel, der for-
nylig har staaet at læse i Bladet ”Poli-
tiken”.  Hr. Petersen tilføier, at han ikke
alene, som omtalt i Artiklen, har korrespon-
deret med Kinesere, men ogsaa afsat Varer
i Kina, f. Ex. Uhre, Spilledaaser o.a.
Ting. For faa Dage siden modtog han
en Bestilling paa Uhre, som han dog,
grundet paa sin Forretnings Lidenhed, ikke
strax kan effektuere.

Artiklen lyder saaledes:

Volapük.

E n  L e k t i o n  i  V e r d e n s s p r o g e t.

Enhver ved nu, at der existerer et inter-
nationelt Sprog, som kaldes Volapük. Det
er opfundet af en tysk Professor Schleyer
og har fundet Udbredelse i næsten alle
Lande; selv i Kina og Japan har det iv-
rige Dyrkere. Men hvilken Betydning har
da dette Sprog? Spørg en Volapükist,
og han vil strax svare: ”Volapük binom
pon kel balom netis” – det er udlagt:
Volapük er den Bro, som forener Na-
tionerne. Og man har allerede praktiske
Beviser for, at det virkelig er Tilfældet.
En Uhrmager i Rødby skrev saaledes for
nogen Tid siden paa Volapük til en
Kineser – Chew Leong Hoe var hans
Navn – og spurgte om Priserne paa Uhre
i Kina. Kineseren, som ogsaa kunde Vola-
pük, svarede tilbage igen, og de to staar
nu i brevvexling med hinanden. Men
havde Volapük ikke existeret, saa er det
mere end tvivlsomt, om de nogen sinde
havde lært at forstå hinanden. Den
rødbyske Uhrmager er naturligvis lige saa
lidt disponeret for Kinesisk som Kineseren
for Dansk.
     Herhjemme er Sagen bragt saa vidt
frem, at henved 100 Mennesker har taget
Examen[2] i Sproget, og her udgives allerede
to Volapükblade – det ene hedder ”Vola-
pük” og redigeres af Cand. phil. H.B.
Lund[3], det andet ”Timapenäd volapükik”,
som udgives af Volapükforeningen. I Indu-
striforeningen er endvidere i denne Tid ar-
rangeret en meget interessant Volapük-
udstilling, som fortjener Opmærksomhed.
Man faar her et godt Begreb om Sprogets
Udbredelse og Betydning. Især fra Som-
meren 1886, da Dr. Kirckhoffs[4], Professor
ved ”L'Ecole des hautes études commer-
ciales” i Paris begyndte at beskæftige sig
med Sproget og udgav Lærebøger i Vola-
pük, tog Bevægelsen Fart. Der udkommer
nu Lexika og Lærebøger paa alle Sprog.
Paa den ovennævnte Udstilling findes saa-
ledes f. Ex. Lærebøger, som er forfattede
af kinesiske Lærde. Blandt andet ser man
en kostbar og smukt udstyret Volapük – Japansk
Ordbog.

     Der udkommer Volapük-Tidsskrifter og
Blade i alle Lande. Paa Udstillingen i
Industriforeningen findes ikke mindre end
40 forskellige; endvidere findes her et stort
Udvalg af Skønliteratur oversat paa Vola-
pük, H.C. Andersens og Grimms Æven-
tyr, Fortællinger af den polske For-
fatter Henryk Sienkiewiez[5] og den ungarske For-
fatter Petöfi, Dantes[6] og Lessings[7] Værker osv.

     Kronprins Rudolf af Østrigs[8] ”Orient-
reise” foreligger i en pragtfuld Udstyrelse
med en Fortale i 16 Sprog. Fortalen,
som oprindelig er forfattet paa Volapük,
er nemlig af Volapükister i de forskellige
Lande oversat paa deres Modersmaal. For
Danmarks vedkommende er den oversat af
Hr. Grosserer Poul Plum[9], som er en af
Sagens ivrigste Forkæmpere herhjemme.
Som et Bevis for, at Volapük slaar Bro
mellem Nationerne, kan ydeligere nævnes,
at Dronningen af Rumæniens – Carmen
Sylvas[10] – Æventyr[11] er oversat fra
Volapük paa 6 forskellige Sprog.

     H.C.Andersens ”Billedbog uden Bille-
der” – paa Volapük: Magabuk nem magas
- er atter fra Volapük oversat paa ita-
liensk – en mærkelig Omvej, men Over-
sætteren har sandsynligvis ikke anet, at Bogen
allerede forlængst forelaa i italiensk Over-
sættelse fra den danske Original.

     Vi skal endvidere nævne, at her i Ud-
stillingslokalet findes et større Antal uden-
landske Blade og lægevidenskabelige Tids-
skrifter, som gjengiver en Artikel af Malling-
Hansen, betitlet ”Influenza og Børns Vægt-
forøgelse”[12]. Denne Artikel er oprindelig
skrevet i et københavnsk Dagblad, derfra
er den oversat i Volapükforeningens Organ,
og herfra er den endelig gaaet over i de
fremmede Blade. Vi havde Leilighed til
at sammenligne Oversættelserne med Origi-
nalen og kan forsikre, at disse kunde ikke
have været bedre, selv om de havde været
foretaget direkte efter Forfatterens Manu-
skript.

-   - Hvorom al Ting er, s y n e s

Volapűk virkelig at have en Fremtid for
sig. Efter Udtalelser fra mange Sider at
dømme er det overmaade let at lӕre;
Sproget er konstrueret saa simpelt som mu-
ligt, og Reglerne er kun faa.

                                 K - n[13]
    

Fra Kjøbenhavn.

(Fra vor Meddeler).

---------

Kjøbenhavn, d. 28. Sept.

”Volapük“.

    
     Paa Udstillingen af Opfindelser indtager
Volapük-sproget en meget anselig Plads, og
man faar her et særdeles godt Indblik i dette
Verdenssprogs Karakter og Udbredelse. Dets
Opfindelse ligger kun 11 Aar tilbage i Tiden,
men Tanken om et Verdenssprog kan dog for-
følges halvtredje Aarhundrede tilbage. Filo-
sofen Descartes udtaler sig nemlig derom i et
Brev af 20de November 1629 til Pater Mar-
senne, og i 1666 skrev Naturforskeren Leibnitz
en Afhandling om Kunstsprog. Siden den
Tid er der gjort mindst 70 Forsøg lige fra
rene Pasigrafier (Tegnsprog) til Omdannelser
af Tysk og Latin. Men først da den tyske
Præst og Sprogforsker J.M.Schleyer[2] i 1879
udarbeidede en Grammatik til et saadant Ver-
denssprog og tilpassede Ordene dertil, hoved-
sagelig ved at tage Stammerne fra Kultur-
sprogene, kuknde man siges at have faaet et
brugbart Fælles-Tungemaal.

     Efter at Professor Kerkhoff[3] i Paris, der
nu er direktør for et Akademi af fremragende
Volapükister i alle de Lande, hvor Sproget
har større Udbredelse, har taget sig af dets
videre Udvikling, har Volapüken saa at sige
faaet fast Fod over alt, og det kan ikke nægtes,
at dette Verdenssprog virkelig fortjener en Del
større Opmærksomhed end den, der hidtil er
blevet det til Del. Selv om man ikke vil an-
erkjende den moralske Betydning, der kan have
ved at hidføre et lettere og maaske inderligere
Samkvem mellem Nationerne, kan man dog
ikke lukke Øjnene for dets rent praktiske Be-
tydning i mange Tilfælde. Et Exempel vil
vises dette:

     Da Pastor Mallling-Hansen ved sine dag-
lige Veininger af Børnene paa Døvstumme-
institutet paaviste det interessante Faktum
under Influenza-Epidemien, at Børnene, skjønt
ingen af dem var syge, aftog stærkt i Vægt, i
Stedet for at de paa den Tid skulde have til-
øget stærkt, blev hans Beretning herom strax
oversat paa Volapük og optaget i det her ud-
kommende ”Timapenäd volapükik”. Her fra
overgik det til Fransk, Spansk, Engelsk, Tysk,
Italiensk, Portugisisk, Czeckisk og Brasiliansk[4]
og blev optaget i en Mængde Dagblade og
lægevidenskabelige Tidsskrifter. Ogsaa som
Handels- og Reisesprog vil Volapüken med
Tiden kunne faa stor Betydning.

     Paa den oven for nævnte Udstilling finder
man først og fremmest de danske Volapük-
organer, ”Timäpenäd volapükik” og ”Volapük”,
hvilket sidste særlig er beregnet paa dem, der
vil lære Sproget ved Selvstudium.

(JMC: Den sidste del af artiklen er udeladt).

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

I og for sig tilfører denne avisartikel ikke nogen ny viden til forskningen om Rasmus Malling-Hansen. Vi har tidligere dokumenteret hans store entusiasme for verdenssproget Volapük og nævnt hans berømte artikel om influenza-epidemien og dens effekter på elevernes vækst. Det som i mine øjne gør den værdifuld er to aspekter: 1) Dels er det ret specielt, at den anynome journalists ”Brev fra København” er skrevet den 28 september 1890 – altså dagen efter at Malling-Hansen var faldet død om, ramt af hjerteslag, på vej hjem fra mødet i frimurerlogen kl ca 22:30 den 27 september. Dette havde journalisten åbenbart endnu ikke fået nys om. 2) Det andet er, at artiklen vidner om hvor stor betydning Malling-Hansen havde for det lille men meget aktive Volapük-samfund i Danmark. Den sande historie om Malling-Hansens artikel var simpelhen det bedste eksempel journalisten kunne finde for at vise nytten med det nye verdenssprog.

- - - - -

Brev fra København.

- -

København, den 28de September.

     Paa Udstillingen af Opfindelser indtager Volapük-Sproget en meget anseenlig Plads, og man faar her et særdeles godt Indblik i dette Verdenssprogs Karakter og Udbredelse. Dets Opfindelse ligger kun 11 Aar tilbage i Tiden, men Tanken om et Verdenssprog kan dog forfølges halvtredie Aarhundrede tilbage. Filosoffen Descartes[1] udtaler sig nemlig derom i et Brev af 20de November 1629 til Pater Marsenne, og i 1666 skrev Naturforskeren Leibnitz[2] en Afhandling om Kunstsprog. Siden den Tid er der gjort mindst 70 Forsøg lige fra rene Pasigrafier (Tegnsprog) til Omdannelsen af tysk og Latin. Men først da den tyske Præst og Sprogforsker J.M.Schleier[3] i 1879 udarbejdede en Grammatik til et saadant Verdenssprog og tilpassede Ordene dertil, hovedsagelig ved at tage Stammerne fra Kultursprogene, kunde man siges at have faaet et brugbart Fælles-Tungemaal.

     Efter at Professor Kerckhoff[4] i Paris, der nu er Direktør for et Akademi af fremragende Volapükister i alle de Lande, hvor Sproget har større Udbredelse, har taget sig af dets videre Udvikling, har Volapüken saa at sige faaet fast Fod overalt, og det kan ikke nægtes, at dette Verdenssprog virkelig fortjener en Del større Opmærksomhed end den, der hidtil er bleven den til Del. Selv om man ikke vil anerkende den moralske Betydning, det kan have ved at hidføre et lettere og maaske inderligere Samkvem mellem Nationerne, kan man dog ikke lukke Øjnene for dets rent praktiske Betydning i mange Tilfælde. Et Exempel vil vise dette:

     Da Pastor Malling-Hansen ved sine daglige Vejninger af Børnene paa Døvstumme-Institutet paaviste det interessante Faktum under Influenza-Epidemien, at Børnene, skønt ingen af dem var syge, aftog stærkt i Væxt, i Stedet for at de paa den Tid skulde have tiltaget stærkt, blev hans Beretning herom strax oversat paa Volapük og optaget i det her udkommende ”Timapenäd volapükik”. Herfra overgik det til fransk, spansk, engelsk, tysk, italiensk, portugisisk, czeckisk og brasiliansk[5] og blev optaget i en Mængde Dagblade og lægevidenskabelige Tidsskrifter. Ogsaa som Handels- og Reisesprog vil Volapüken med Tiden kunne faa stor Betydning.

- - - - - (JMC: Tekst udeladt)

     Her i Landet holdes Agitationen for Verdenssproget hovedsagelig oppe af den københavnske Volapükforening, der har Underafdelinger i Aalborg, Randers og Rødby. Mange Tilhængere har Sagen endnu ikke i Danmark, men de, vi har, er saa meget desto ivrigere. De lever i Haabet om, at det ny Sprog en Gang maa blive et Skolefag her og overalt. Thi før dette sker, kan Volapüken dog aldrig rigtig faa Lov at vise, hvad den duer til.