Pulstællinger som et led i Malling-Hansens fysiologiske forskning.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Rasmus Malling-Hansen begyndte sin forskningsserie i 1877 og fortsatte ufortrødent helt frem til sin død den 27 september 1890. Resultaterne blev publicerede i de såkaldte ”fragmenter” i tre dele: 1883, 1884 respektive 1886. I de første år koncentrerede han sin analyse om børnenes (og træernes) vægt- og højdeudvikling og fandt dramatiske periodiske variationer. Senere diversifierede han sit forskningsfokus og begyndte også at hver nat indsamle urin fra børnene og lade den analysere på Steins laboratorium. Desuden begyndte han at i detalje dokumentere, hvad og hvor meget eleverne spiste og drak.

Og nu kan vi dokumentere, at i det mindste fra december 1887 begyndte Malling-Hansen at inkludere pulstællinger i sine longitudinelle forskningsserier! Han målte drengens og pigernes puls under forskellige forhold og gjorde også meget detaljerede målinger af sin egen puls i hvile, efter måltider, i forskellige kropsstillinger, efter aktiviteter og efter at have røget tobak. Resulaterne af disse undersøgelser nedfældede han i en notesbog, som jeg fandt på Rigsarkivet i august 2020 blandt Malling-Hansens dokumenter.

Det står mig ikke umiddelbart klart, hvorfor han - udover den daglige dataindsamling af elevernes vægt og højde – også inkluderede pulstællinger; men det bør have at gøre med, at pulsen påvirkes af fordøjelsen – et stort måltid får ofte pulsen til at stige - , og at pulsen er et mål på kroppens forbrug af energi og dermed af næringsstofferne.

Min formodning er, at Malling-Hansen planlagde et ’Fragment IV’, som skulle præsentere resultaterne af alle disse forskellige fysiologiske analyseelementer og desuden bruge data fra de andre vejesteder, som  deltog i registreringen af vejninger og målninger: Blindeinstituttet; Opfostringshuset; Vajsenhuset; Frk.Zahles Institut; Herlufsholm Kostskole; Frederik 7.s Stiftelse i Jægerspris; Døvstummeinstituttet i Fredericia; og Skjelstrup Skole.

Herunder præsenteres udskrifter af dele af notesbogen med pulstællingsresultater:

Teksten nedenfor udgøres af Malling-Hansens noteringer i marginen eller mellem talrækkerne. Man mærker på formuleringerne og skriftens karakter, at disse noteringer var gjort for hans eget brug, for at huske bedre og som et led i analyserne.

SA: Som man vil se av transkriberingen, var RMH opptatt av hvordan tobakk endret han egne pulsslag. I den sammenhengen kan vi fortelle at RMHs svigersønn, Fritz August Bech skrev i en av sine mange artikler om sin svigerfar, at RMH var en virkelig storrøyker. Når han var intenst opptatt av sine studier og oppfinnelser gikk et stort antall sigaretter opp i damp, i følge Bech i en artikkel fra 1935. Og Bech setter RMHs kjederøyking i forbindelse med hans alt for tidlige død, bare 55 år gammel:

"Men en Ting manglede han: Forstaaelsen af en vis nødvendig Hensyntagen til sin legemlige Arbejdskraft. Naar han arbejdede, gik det for fuld Damp, medens utallige Cigaretter gik op i Røg. Derfor blev han ogsaa en udslidt Mand længe før Tiden."

I et brev til sin datter, Emma, fra 1888, forteller forøvrig RMH at han har gått vekk fra sigarene og over til å røyke pipe, som i sine Jonstrup-dager. Han forteller at det er hans venn, filosofen Ludvig Feilberg som har fått ham omvendt fra sigaren til pipen.

Dette skriver RMH til datteren: "Du maa tillige tænke dig mig med lang Pibe i Munden; jeg er vendt tilbage til mine studiedages Pibe og befinder mig udmærket vel derved. Det var Ven Feilberg, der ved at give mig en vel tilrøget Pibe (dejlig) til min sidste Fødselsdag, fik mig vendt om til Piben og fra Cigaren."

Foto 859: Notesbogens omslag:

Pulstællinger December 1887.

Foto 850:

     6 Drenge. Blev givet dem 3 indb. Aargange af Illust:Zeitung: de saa 2 og 2 i Bøgerne og var i høj Grad optagne af Billederne de 2 Timer igjennem. Tilsyneladende var Interessen usvækket Kl:1. Umiddelbart forinden Tællingerne har alle 6 staaet op, eller drevet om paa Skolestuen, hvor Tællingen foregik!

     De 5 understregede Drenge er fra ældste Klasse. Pulstællingen af de 6 Drenge begyndte Kl 11.00 og fandt Sted hvert 8. Minut i 2 Timer, dvs totalt 16 Gange per Individ.

(JMC: Jeg har ikke udskrevet selve pulstællingerne fra dette eller de andre illustrationer, da de let kan læses fra fotografiet).

Foto 851:

     Da der hidtil under de Halv-Minut Pulstællinger er bleven talt paa højre, snart paa v. Side af Secund-Skiven, samt paa Punkter i h. el.v. Side, er der Grund til at antage at Uhrfejlen ikke kan have afgjort ødelæggende Betydning.

     Men, om man nu for Fremtiden tæller et helt Minut ad Gangen, er det saa sikkert at hvert Minut er lige langt? En Uhrmager maa spørges!

     6/1.88. Uden Tobaksrygning talt Puls hvert andet Minut fra Kl.6, 12 Min: Efte:- 69 66 65 66 65 66 65 65 63 64 62.

     Hertil er der i denne Bog opført 906 af RMH udførte Pulstællinger.  (JMC: dvs af RMH udførte tællinger af sine egne pulsslag).

     Egen Puls (Ikke Tobak).

(JMC: Her registrer RMH en lang række af sine egne pulsslag, tællingen udført den 7. og 8. januar 1888).

Foto 852: JMC: her noterer RMH pulstællinger på egen krop i serier med og uden rygning.

Ud for pulstællingerne den 7 januar har RMH noteret ”Mærkværdigt statisk”, og det er forståeligt, eftersom hans puls åbenbart lå på 63-65 slag i minuttet.

Ud for pulstællingen den 8 januar, hvor RMH har målt sin egen puls om aftenen efter at have spist og røget, har han noteret:  Mærkeligt at Pulsen ikke er højere efter Aftensbordet.

Foto 853:

RMHs noteringer: Det er vidunderligt, hvor lidt der skal til for at forandre Pulshastigheden. Jeg havde nogle Gange maattet antage, at Pulsen slog langsommere......(?) paa min Arbeidsstol trak Benene ind under Stolen (Fig.a) end naar jeg strakte dem ud. Under Pulstællingen idag (16/1) fra KL:12,2 vare Fødderne under Stolen i de Minutter, der gav de ....(?) stregede Pulstal, men udstrakte under de mellemstaaende Tællinger. Tallene viser, at min Formodning i dette Tilfælde dog var fejlagtig. Derimod har det udtømmende vist sig sikkert, at dersom min Stilling paa en Stol er foroverbøjet og begge Arme fra Albuen og ud hvile paa Bordet saaledes at begge Hænderne ere foran Legemets .......(?), (Fig:b)[1] saa slaar Pulsen meget langsomt – mere end naar Stillingen af Kroppen (medens Hænder & Underarm bliver i omtrent samme Stilling som før er tilbagelænet, hvilende mod Stoleryggen (Fig. c).

     Denne Forskjel i Pulshastighed under de 2 forskjellige Stillinger af Overkroppen er iagttaget under foranstaaende Pulstælling idag (16/1) fra Kl: 5,26 ......(?) (den foroverbøjede Stilling betegnet ved / den tilbagelænede eller nærmest lodrette ved Tegnet  I.

/  732:10 Gange = 73,2 Slag i Minutet under foroverbøjet Stilling.

I  718:9 Gange =  79,2 Slag i Min:

       Forskjel    6,6 Slag i Min:

Øverst paa denne Side:

/  295 Slag i Min:  = 73,8 i et Min:

I  318  “   “  “    = 79,5 i et Min:

     Forskjel:         5,7 Slag i Min:

                   16/1 1888     R.M.-H.

Foto 854:

     De foran nævnte Stillinger / og I vexlede saaledes: Efter at Tællingen af Pulsen et Min: igjennem var forbi og derefter Tallet noteret, hvilket sidste tog ca. 10 Sec.,indtoges den forandrede Stilling, der saa varede indtil Tællingen og under Tællingen, som unxer de derpaa følgende 10 Sec. Hvert Tal foran under / og I svarer altsaa til en Stilling, der er bibeholdt under 50 Sec. foran Tællingen samt i de 60 Sec. under Tællingen.

     Blandt andet fremgaar af Foranstaaende, at Børnenes Overkrop i et Minut (i det mindste) foran Tællingen, samt under denne maa indtage en for alle fælles og daglig ens Stilling, vel helst lodret paa Sædet. –

     Rigtigheden af Foranstaaende bør yderligere forfølges, ligesom det ogsaa bør iagttages, om det gjør nogen Forskjel at Ryggen ikke lænes mod Stoleryggen, men Kroppen er lodret paa Sædet.

     Under alle Tællingerne af min egen Puls indtil Kl: 5,26 den 16 Jan har min Stilling været den ved Fig:b betegnede foroverbøjede.

(JMC: her noterer RMH sine pulstællinger den ”17.Jan.1888.(tobak)”, og for hver pulstælling noterer han sin kropsstilling)

Foto 855:

Tegnene (fra Kl.12,8  17/1)  V  ƛ  og  iI

betyder henholdsvis: foroverbøjet, tilbagelænet mod Stoleryggen, ......(?) ret op og ned paa Stolen uden at læne sig mod Ryggen.

I de første 20 Minutter giver den foroverbøjede Stilling 73,0

I de næste 20    ”        ”    ”      ”           ”      71,4

I de første 20 Min. giver den tilbagelænede Still.       77,2

I de næste 20   ”     ”    ”   lodrette       ”          76,0

I de første 20 Minut. er Forskjel. i Pulshast. under de 2 Stillinger altsaa 77,2 – 73,0 = 4,2.

I de næste 20 Minutter er Forskjell. i Pulshastigheden under de 2 Stillinger 76,0 – 71,4 = 4,6.

     Den tilbagelænede Stilling og den .....(?) lodrette Still. give altsaa begge omtrent det samme Plus til Pulshastigheden i Forhold til den foroverbøjede Stilling. Dette Plus er lidt mindre end igaar. Kun et eneste, Rækken fra Kl: 12,8 har Pulsen den samme Hastighed under den foroverbøjede Stilling og den tilbagelænede.

JMC: Derefter har RMH noteret sine pulsslag om aftenen den ”17 Jan 88 uden Tobak”.