Tuberkuloselæge Strandsgaards omtale af Malling-Hansens forskning.

Udvalgte dele af Strandgaards artikel[1]:

     Opmærksomheden ledes ved disse Forhold hen paa Malling-Hansen’s[2] kendte Paavisning af aarlige Perioder i Børns Vækst med en Maksimumsperiode fra August til midt i December, en Mellemperiode fra December til Udgangen af April og en Minimumsperiode fra April til Slutningen af Juli. I disse 3 Perioder viste 72 Drenge i Alderen 9-15 Aar en samlet daglig Vægtforøgelse paa henholdsvis 1,47-0,49 og minus 0,64 kg. For de enkelte Maaneder viser disse Vejninger samme Svingninger som Sanatoriernes, med Undtagelse af Juni og Juli, hvor Malling-Hansen fandt Vægttab. Dette forklares dog vist deraf, at det drejer sig om Børn i Opvækst, og at M-H. hos de samme Børn netop i de 2 Maaneder med stærkt Vægttab fandt, at Drengenes Højdevækst til Gengæld havde sit Maksimum. Rigtigheden af disse Forhold er senere bekræftet af andre, bl.a. af Schmied-Monnard[3], Camerer[4] og A.Hartmann[5] (l.c.). Malling-Hansen sætter disse Svingninger i Børns Vækstforhold i Forbindelse med  V a r i a t i o n e r  i  S o l v a r m e n   o g  e n  f r a  S o l e n  u d g a a e n d e  “V æ k s t – e n e r g i”, der bevirker samstemmende Svingninger i alt Væksliv hele Jorden over.

     I denne Sammenhæng har det Interesse, at Finsen[6] mener at have paavist aarlige periodiske Svingninger i  B l o d e t s 
H æ m o g l o b i n m æ n g d e  med Maksimum i Juli-September og Minium om Vinteren. Han gør Opmærksom paa, at der findes lignende periodiske aarlige Svingninger i  R e s p i r a - t i o n s f æ n o m e n e r n e. Disse er senere nøjere undersøgt af andre, senest af J.Lindhard[7], der fandt, at Alveolærventilationen, Eksspirationsvolumen og Ventilationskvoten stiger i Sommer- og Efteraarsmaanederne og falder Vinter og Foraar, medens Respirationsfrekvensen forholder sig omvendt, og han mener, at denne aarlige Periodicitet skyldes Variationer i Sollysets Intensitet. Finsen tror at se en Forbindelse mellem de aarlige Variationer i Hæmoglobin, Respiration og Børnenes Vækst paa den ene Side og de nordeuropæiske Landes  D ø d e l i g h e d s k u r v e  paa den anden Side; den har Maksimum i Februar-April, Minimum i Juli-Oktober. Han sætter Periodiciteten i Forbindelse med Solstraalernes vexlende Styrke de forskellige Aarstider.

     I denne Forbindelse skal mindes om, at Alfr. Lehmann[8] har fundet, at  P u l s h ø j d e n  er større om Sommeren end om Vinteren, og at ogsaa  M u s k e l k r a f t e n  viser tilsvarende Forandringer, afhængige af Lufttryk, Temperatur og Lysstyrke.

     Der er muligvis en Sammenhæng mellem alle disse Forhold og den, af Vieth[9] og H.Faber[10] paaviste Kendsgærning, at Komælkens Fedtindhold stiger jævnt i Sommerens Løb og naar Maksimum i Oktober-November (3,9 – 4,5%), hvorefter den atter daler i Vinterens Løb og holder sig lav gennem Foraaret (3,3 – 3,8%).

     Disse forskellige Kendsgærninger taler for, at det ikke alene er Luftens Fugtighed og Varmegrad, der influerer paa Vægten, men at ogsaa  V a r i a t i o n e r  i  S o l l y s e t s  I n t e n s i t e t  spiller en fremtrædende Rolle blandt de Aarsager, der betinger Formen af den Kurve, der viser Ugetilvækstens  Forskelligheder i de respektive Maaneder. Lunde[11] (l.c.) mener ogsaa, at Foraarsmaksimum i Vægtforøgelsen maa sættes i Aarsagssammenhæng med paagældende Bjærgegns Lysmaksimum om Foraaret. Maanedsvægtkurven ser paa hosstaaende Figur næsten ud som  en Eftervirkning, et Resultat af de 3 Kurver for Solskin (Boserup 1905-19119, Temperatur og Nedbør (Kbhvn. Normal for 40 Aar), hvis Maksima følger efter hinanden med 1 Maaneds Mellemrum.