Berlingske Tidende 1930-04-11.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Denne artikel i Berlingske Tidende refererer en doktorsdisputats. Præses, Skuli Vilhjálmur Gujonsson, 1895-1955, blev medicinsk kandidat i 1923, tysk embedslægeeksamen i Berlin 1924, 1924-26 kandidatlæge i København, 1931 dansk lægeeksamen, 1936 tildelt Oslo Universitets guldmedalje for hygiejnisk forskning. Professor i hygiejne ved Aarhus Universitet fra 1939. Har publiceret et stort antal videnskabelige publikationer. Titlen på hans doktorsafhandling var: ”Experiments on vitamin A deficiency on rats and the quantitative determination of vitamin A”.

Vitamin A blev videnskabeligt konstateret så sent som i 1920.

Det interessante for vor forskning er, at opponenten, professor Bloch, henviser til Malling-Hansens forskning på en måde, som viser at han anså Malling-Hansens naturvidenskabelige forskningsresultater være valide og relevante – også i 1930.

- - - - -

Hvilke Børn er de kraftigste?

A-Vitaminernes Betydning for Formeringen.

Der var ikke just fuldt Hus til den islandske Læge Skuli V. Gudjonssons Disputats om A-Vitaminerne i Gaar. Paa de reserverede Rækker bemærkedes Professorerne Gammeltoft, Bock, Monrad, Hauch, Ege, Faber, Sonne og Præses’ Landsmand, Professor Finnur Jonsson, Dr. Med. Marie Krogh, Dr. Phil.erne Veibel og Hvorslev og flere yngre Dr. Med.er.

Handlingen lededes af Prodecanus, Professor Oluf Thomsen.

Børn, født om Efteraaret, er kraftigere end andre.

Den første officielle Opponent, Professor Bloch[1], fremhævede det betydningsfulde i, at Præses er Læge; derved bliver han i Stand til at vurdere de sygelige Tilstande, hvad andre Vitamin-Forskare – Kemikere, Botanikere og Zoologer – ikke har Begreb om. I øvrigt var Professoren som Kliniker meget skeptisk over for den kvantitative Vitaminbestemmelse, og på en Række Punkter kunde han ikke anerkende Præses’ Resultater.

Naar De mener, at A-Vitaminerne har Betydning for Rotternes Frugtbarhed, tager De kun Hensyn til Rottemoderen. Har Rottefaderen da slet ingen Betydning? De fastslaar rigtigt, at de største, stærkeste og fleste Dyr fødes om Efteraaret, men det skyldes ikke – som De mener – at Dyrene paa den Tid faar flest A-Vitaminer, men visse biologiske Love, der er paavist af Danskerne Malling-Hansen og Adsersen[2]. Ogsaa Menneskebørn, der fødes i August-Oktober, er kraftigere end andre.

Det afhænger af Dyrenes Brunstperiode og den igen af, paa hvad Tide det er gavnligst, at Dyrene fødes. Disse naturlove kan ikke forklares alene ved A-Vitaminer.

(JMC: Resten af artiklen er her udeladt såsom værende mindre relevant for vort formål).