København 1916.07.25.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjon ved Sverre Avnskog.

Da den svenske forsker Gustav Nylin (1892-1961) i 1930 besøgte Danmark og holdt foredrag om sin doktorsafhandling og om Rasmus Malling-Hansens naturvidenskabelige forskning, bemærkede han at danske medicinere og naturvidenskabelige forskere kun i meget lille udstrækning huskede Malling-Hansens indsatser. I doktorsafhandlingen ”Periodical Variations in Growth, Standard Metabolism and oxygen Capacity of the Blood in Children” (1929)nævner han dog nogle danske forskere som fulgte i Malling-Hansens forskningsmæssige fodspor: Martin Vahl (1827-1887), Niels Julius Strandgaard (1867-1953), Jens Peter Johannes Lindhard (1870-1947), Wilhelm Ludvig Johannsen (1857-1927)og Hjalmar Heerup (1886-1961).

Til denne liste kan vi nu lægge to andre navne: 1)pædiatrikeren Hans Peter Tulinius Ørum (1877-1950), hvis afhandling ”Vægtsvingninger hos det spæde Barn” (ca 1914) blev refereret i en artikel i Nationaltidende den 26 august 1914; 2) Den desværre anonyme forfatter af nedenstående artikel i dagbladet ”København” den 25 juli 1916. Stilen og indholdet tyder helt klart på, at den er skrevet af en videnskabsmand. Vi lægger her mærke til, at skribenten – her 26 år efter Malling-Hansens død – bruger Malling-Hansens forskning som grundlag og referencepunkt.

-----

Af Dagens Krønike.

Vore Børn.

- - -

Fysiske Forhold.

---

Vækst og Vækstperioder.

___

     Det er er ret almindelig Fejltagelse, Folk gør sig skyldige i at anse Barnet for en formindsket Udgave af den voksne. Barnet er netop noget for sig.  Der er Evner, som forekomme hos Voksne, der enten helt eller delvis mangler hos Børn og andre, der forekommer i et fra de Voksne forskellige Forhold.

(JMC: Her er udeladt et langt afsnit om forskelle mellem børns og voksnes fysiologi)

- - - - -

     Det var vor Landsmand Malling-Hansen, Forstanderen for Døvstummeinstituttet, der først begyndte at foretage Vejninger og Maalinger i større Udstrækning. Man træffer da ogsaa Malling-Hansens Navn rundt om i Udlandets videnskabelige Skrifter, naar disse Forhold omtales.  For at prøve Virkningen af et nyt Bespisningsreglement begyndte han i 1882 at veje Anstaltens 130 Børn 4 Gange dagligt, idet han inddelte dem i flere Grupper. Fra 1884 begyndte han tillige at maale dem dagligt. Vejninger og Maalinger strakte sig gennem 4, 2 aar og gav højst mærkelige Resultater.

     Det viste sig først, at Børnenes Vægt ikke tiltager jevnt hele Aaret igennem, men at der forekommer Perioder, hvor Børnenes Vægt tager stærkt til, andre, hvor den skrider langsomt frem og atter andre, hvor den endog tager af. Og disse Perioder kom igen Aar for Aar.

    Malling-Hansen antog, at disse Svingninger stod i Forbindelse med tilsvarende Svingninger i Solens Energi, og ved at undersøge de meteorologiske Forhold paa forskellige Steder af Jorden, i Europa og Indien, i Afrika og Syd- og Nordamerika, selv paa saadanne Steder, der har modsatte Aarstider. I og for sig var det dog ikke saa mærkeligt, da Varmen stammede fra en fælles Kilde, nemlig Solen, mærkeligere var det, at Børnenes Vægt svingede i Overensstemmelse dermed. Det er vel at mærke ikke Temperaturen her i Landet  man skal tage udelukkende Hensyn til, men Temperaturen, Solenergien rundt om i Verden.

     Den største Forøgelse af Vægten begyndte i August og varede altsaa 4½ Maaned, derpaa kom en Mellemperiode, hvor Børnene tiltog mindre, og som varede fra midt i December til Slutningen af April, ligeledes 4½ Maaned, og endelig kom en Minimumsperiode, hvro Børnene tog af i Vægt, og som varede fra Slutningen af April til Slutningen af Juli; ialt 3 Maaneder.

     Forholdet mellem de tre Perioder var saaledes:

     I Maksimumsperioden tog Børnene dagligt 1,47 Kg til.

     I Mellemperioden tog Børnene dagligt 0,49 Kg til.

     I Minimumsperioden tog Børnene dagligt 0,64 Kg af.

I Minimumsperioden mistede Børnene næsten hele den Vægt, de havde taget paa sig i Mellemperioden, saa den Vægt, Børnene havde i Januar, havde de igen i Midten  af juli efter 6½ Maaneds Forløb. Forældre, der nu og da vejer ders Børn, skal derfor ikke blive forbavsede, om de undertiden efter længere Tids Forløb ikke finde nogen Vægtforøgelse eller maaske endog et Vægttab. Det ”kan” have en hel naturlig Aarsag.

    Ogsaa hvad Højdevæksten angaar, foregaar der saadanne Svingninger i Vægten netop lige det modsatte er Tilfældet.[1]

     Højdevækstens Minimumsperiode begynder i August og varer til henimod Slutningen af November, altsaa 3½ Maaned, derpaa kommer en Mellemperiode, der strækker sig fra Slutningen af November til henimod Udgangen af Marts, ca. 4 Maaneder, og endelig en Maksimumsperiode, fra Slutningen af Marts til Midten af August, 4½ Maaned. Forholdet mellem Vækstforøgelsen i de 3 Perioder er som 1:2:2½.

    Vi kan nu opstille følgende Skema for Børnenes Vægt- og Vækstperioder gennem hele Aaret. Som det vil ses af Tidsangivelserne nedenunder dækker de modsvarende Perioder vel ikke ganske hinanden.

     Højdevækst. Mindste: (Aug – Slutn. Novbr).
     Mellemperiode: (Slutn. Novbr-Slutn.Marts)
     Største: (Slutn. Marts-Midt Aug.)

     Vægt. Største: (Midt i Aug.-Midt i
     Decbr.) Mellemperiode: (Midt i
     Decbr. – Slutn. April). Mindste:
     (Slutn. April-Slutn. Juli).

     Men foruden disse aarlige Svingninger i Børnenes Vækst foregaar der andre, der strækker sig ud over flere Aar. Der er Perioder, hvor Legemet vokser mest i Højden, og andre, hvor det især tager til i Fyldighed. Saaledes har vi fra 1.-4. Aar den første Fyldighedsperiode, 5.-7. Aar første Strækningsperiode; 8.-10. Aar den anden Fyldighedsperiode og 12. – 15.-16.aar den 2. Strækningsperiode.

     (JMC: Slutningen af artiklen er ikke relevant for vor del og er derfor udeladt i denne transkribering).