Morgenbladet 1886.11.09.

Overskrift: Korrespondance til ”Morgenbl.”, Kjøbenhavn, 7de November 1886.

Ved det Geografiske Selskabs seneste Møde[2] gjorde Pastor M a l l i n g – H a n s e n  Rede for de interessante Resultater, han havde opnaaet ved den tidligere omtalte V e i n i n g  o g  M a a l i n g  a f  B ø r n  med det Formaal at erfare, hvorledes det forholder sig med Børns Tiltagen i Vext og Vegt.

Ved disse Undersøgelser, der ere støttede af det offentlige[3], havde det vist sig mod Forventning, at Børn ikke tiltog i Vegt fra Dag til Dag. Han paaviste, at Vegtforøgelsen foregik fra Begyndelsen af Efteraaret til henad Vinteren; derefter tog Vegtforøgelsen af indtil henad Foraaret, hvorefter der indtraadte et Vegttab. Høideforøgelsen havde ikke saa store Variationer som Vegtforøgelsen. Ved Begyndelsen af Efteraaret var der ikke nogen betydelig Høideforøgelse, medens denne ved Begyndelsen af Vinteren voxede og senere tiltog betydelig.

Der var saaledes et Modsætningsforhold mellem Vegt- og Høideforøgelsen. Grunden til disse aarlige Vegt- og Høideperioder fandt Pastor Malling-Hansen i det Kredsløb, der var i Naturen: Løvfald, Fremblomstring, Fældning af Haar osv., hvortil der i Børnenes Liv viste sig noget Tilsvarende.

Tillige mente han, at Grunden ogsaa maatte søges i de atmosfæriske Forhold. Han havde fundet, at der var stor Overensstemmelse mellem Vegt og Varmesvingningerne; gik Vegten ned, gik Varmen ogsaa ned, og omvendt. Dette Punkt udviklede han udførligt, men han var dog kommen til det Resultat, at Solvarmen ikke var Aarsag til Vextsvingningerne. Der var en anden Kraft, som paavirkede disse Svingninger, men hvilken den var, var ukjendt; han idetmindste havde ikke opdaget det.

[2] JMC: Berlingske Tidende havde en lang artikel med refeferat af Malling-Hansens foredrag i avisens udgave den 3 november 1886, af hvilket det fremgik, at mødet i det Geografiske Selskab fandt sted den 2 november.