Gustav Nylins foredrag om Malling-Hansens forskning 11 oktober 1930.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Nedenstående tekst er en interessant øjenvidnesskildring fra Gustav Nylins foredrag på Det kgl. Døvstummeinstitut den 11 oktober 1930. Vi får hermed mere information, udover foredraget i sig selv, se: ’Lecture by Gustav Nylin in 1930’, i den mening at vi nu ser, at deltagerne kunne undersøge den vægt Malling-Hansen brugte til sine vejninger af eleverne, og man kan også notere, at datteren Engelke Wiberg var til stede, sammen med sin mand Fritz Wiberg. Engelke var på dette tidspunkt 61 år gammel, og det må have glædet hende meget at høre Nylins foredrag. Det er også interessant at få Søren Hansens kommentarer efter foredraget, men jeg ville have ønsket, at mødet også gav plads til svar fra Nylin og fra Carl Schiøtz på Hansens skeptiske kommentarer.

- - - - -

Ørums[1] referat af Nylins foredrag og diskussionen.

(JMC: En del af inledningen er her udeladt)

     Uden for den egentlige Døvstummegerning var hans Navn knyttet til Opfindelsen af Skrivekuglen (1870), hvoraf han kun høstede Skuffelse og Tab, medens Skrivemaskinen nu gaar sin Sejrsgang over Verden. For Skolehygiejnikere der der særlig Grund til at mindes hans Vejninger og Maalinger af Institutets Elever, der begyndte 1877 efter Indførelsen af et nyt Bespisningsregle-ment. Dette førte til nye og omfattende Studier, han indførte dagligen Massevejninger 3 Aar igennem paa den Vægt, som endnu findes bevaret, og han fandt ud af, at der er forskellige Perioder i Børns Højde- og Vægttiltagen. Han paaviste, at disse Perioder skyldes kosmiske Indvirkninger, og at Impulserne udgaar fra Solen, idet de kommer i eller med dens Varmestraaler.

     Sine Skrifter herom benævnede han ”Fragmenter”[2].

     Hans Biograf skriver: Hvor meget der end her kan være, som Fremtiden nærmere skal belyse, og hvor beskedent han end selv saa paa sine Resultater, vakte de Opsigt rundt om i Europa.

     Aaret 1929 bragte to nordiske Arbejder[3], der bekræftede hans Undersøgelser og beviste hans Teorier.

     Mødet i det kgl. Døvstummeinstitut den 11.Oktober var stærkt besøgt. I Lokalet var der ophængt et Portræt af Malling-Hansen, og efter Foredraget blev Malling-Hansens store Vægt fremvist for Deltagerne af Hr. Forstander Høgstrøm[4], der ydede sin Medvirkning til det vellykkede Møde. Dr. med. Gustav Nylin[5], Spånga, holdt et fortrinligt Foredrag med Lysbilleder med Titel som Overskriften.

Paa Grund af den fremrykkede Tid indskrænkede Diskussionen sig til et Indlæg af Hr. Dr. Søren Hansen[6], der bl.a. udtalte følgende: Han anerkendte det meget værdifulde, Dr. Nylins Foredrag indeholdt, men maatte dog gøre den Indvending, at man ikke havde faaet meget at vide om Aarsagen til det mærkelige Omslag i Højdevæksten, som Taleren havde omtalt. – Edter dr. Hansens Opfattelse er disse Svingninger ikke at forklare ved ydre Faktorer, men snarer ved visse konstitutionelle Anlæg, der yderligere skærpes af Lys, Luft og Fugtighed.

– Der foreligger i Virkeligheden en biologisk Lov, der kun manifesterer sig paa en ganske særlig Maade under Opvæksten. Vægtsvingningerne om Efteraaret skyldes ikke Lysforhold, men hovedsagelig Organismens Forberedelse til Vinteren. – Men hvor meget der end kan indvendes mod Enkeltheder i Malling-Hansens Undersøgelser, er hans Ry urokkeligt. Vi kommer ikke uden om den Grundsætning, han har slaaet fast: at Børnene tiltager i Højde om Foraaret, i Vægt om Efteraaret.

     I Mødet deltog Hr. Skolelægechef, Dr.med. C. Schiøtz[7], Oslo, samt Hr. Inspektør Wiberg[8] med Frue, f. Malling-Hansen, foruden talrige Medlemmer.