Børns vækst og solens varme – artikel i Jyllandsposten af Christian Barnholdt.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Christian Barnholdt var inititivtageren til Det internationale Rasmus Malling-Hansen Selskab i 2006. Forhistorien var, at han helt tilbage fra 1987 forskede i Malling-Hansens liv og gerning, og denne tidlige forskningsindsats resulterede i en række artikler som Christian fik publiceret i dagblade og tidsskrifter. En af disse artikler er den som vi gengiver her, en tekst som jeg fandt i Christians personlige arkiv lang tid efter hans alt for tidlige død. Desværre ved vi ikke, hvornår artiklen var indført i Jyllandsposten, men manuskriptet er fra den periode, hvor Christian skrev på en IBM skrivemaskine, dvs omkring 1990.

 

Vi skal huske at læse dette som en historisk tekst, begrænset til de kilder og dokumenter som Christian havde adgang til på dette tidlige stadium af forskningen omkring Malling-Hansen. De seneste to årtiers forskning har vist, at Malling-Hansens bidrag til denne form for fysiologisk forskning huskes og respekteres i videnskabelige kredse, og mange forskere er siden hans tid gået i Malling-Hansens fodspor. Sæsonmæssige svingninger i biologisk vækst er idag et stort, aktivt og levende forskningsfelt.

 

Jeg vil ikke belaste nedenstående tekst med en mængde korrigerende og supplerende fodnoter; derimod henviser jeg den interesserede læser til at blive opdateret i vort meget store kapitel, fanebladet ’Periods in the Growth of Children’.

 

- - - - -

 

Artikel til ’Vor Viden’, Jyllandsposten 1990

Af Christian Barnholdt.

 

Børns vækst og solens varme.

Glemt teori om livet på jorden er aldrig blevet efterprøvet.

 

”Alle organismer på Jorden vokser i uafbrudte og samstemte svingninger, og impulserne til disse fælles svingninger kommer fra Solen.” Denne bemærkelsesværdige teori blev fremsat i 1886 af danskeren Rasmus Malling-Hansen, præst, døvstummelærer, og opfinder af skrivemaskinen og kopimaskinen.

 

Teorien blev modtaget med begejstring i videnskabelige kredse, for bag den lå et utroligt grundigt videnskabeligt arbejde, som Malling-Hansen havde udført siden 1877. Da han døde i september 1890, var han i gang med at oprette målestationer over hele jorden, der skulle videreføre det, der var begyndt i 1877 på døveskolen i København.

 

Men som alt andet denne geniale opfinder beskæftigede sig med, standsede det hele ved hans død, og blev glemt.

 

Først nu, i forbindelse med den forskning i Skrivekuglens historie, som denne artikels forfatter har gennemført, og som Vor Videns læsere har kunnet følge, er disse teorier om vækst og varme blevet genopdaget. Og det viser sig, at de aldrig er blevet efterprøvet eller modbevist.

 

Malling-Hansens daglige målinger af sine elevers vægt og højde havde det simple formål, at registrere hvorledes kosten og levevilkårene på Døvstummeinstituttet påvirkede børnene. Han vejede eleverne 4 gange hver dag, i ”bundter på 20”. Deres højde blev målt 1 gang dagligt. Børnenes urin blev dagligt vejet og analyseret! Det var ikke det enkelte barns vægt og højde, der interesserede ham, men de 130 børns samlede vækst.

 

Ikke i en ret linie.

 

I 1884 kunne han præsentere resultater, der stred mod den herskende opfattelse, at børn voksede i regelmæssige ryk, med 3 klare perioder hvert år: Om efteråret, fra september til december, kulminerede vægtforøgelsen, medens højdevæksten standsede. Om foråret, fra marts til juni, kulminerede højdetilvæksten, og vægten faldt! I mellem-perioden, fra december til marts, steg både vægt og højde en smule.

 

Det vil altså sige, at når børn tager til i højden, tager de ikke på i vægt, og omvendt. Disse opdagelser er, efter forfatterens viden, aldrig blevet bestridt, men er alligevel ukendte i vore dage.

 

Men disse årlige maksimums- og minimumsperioder var ikke de eneste svingninger, der kunne ses på de utallige kurver, som Malling-Hansen tegnede, og som i 1886 blev fremlagt i hans ”doktorafhandling”: Perioder i børns vækst og i solens varme.

 

Han opdagede 5 andre typer svingninger i børnenes vækst – og fik lavet kontrolmålinger på børnene på Det Kongelige Opfostringshus, der gav de samme resultater:

 

1. Døgssvingninger (bestemt af mad, vejrforhold m.m.)
2. Ugesvingninger (ukendte årsager)
3. Vægtsvingninger (bestemt af udendørs temperatur)
4. Svingninger bestemt af månens stilling (en faktor som aldrig blev undersøgt nærmere).

 

Og endelig opdagede han nogle regelmæssige svingninger på vækstkurverne som han ikke kunne finde nogen forklaring på. Det viste sig, at kurven svingede ca hver 25 dag, året rundt. I hver af disse 25 dages perioder var der een periode uden vækst, een med svag vækst, og een med høj vækst. Disse uforklarlige svingninger brugte han derefter al sin tid på at kortlægge. Han gættede på, at hvis de gjaldt for børn i København, så måtte de gælde for alle børn i verden – og for alle levende organismer.

 

Ved hjælp af et omfattende talmateriale fra 1884 og 1885 – de samme år som hans egne tal hovedsagelig stammede fra – begyndte han et kæmpearbejde med at lave kurver for alle mulige forhold over hele jorden, for at opdage om disse 25-dages perioder også fandtes andre steder.

 

Han kurvelagde temperatur og luftfugtighed i København, i Wien, i Indien, i Sydamerika, i Congo og i Canada. Han kurvelagde solens strålevarme, jordbundens temperatur, og ”luftens damptryk” i Argentina, og meget mere. Som tidligere fortalt i Vor Viden, målte han også træernes vækst. Han kurvelagde kvinders morgentemperatur, luftens ozonindhold, og ”den magnetiske deklination”.

 

Og overalt fik han bekræftet sin opdagelse. Der var store lokale udsving afhængigt af vejr og årstid, men næsten alle kurverne indeholdt de samme 25-døgns svingninger, som han havde fundet hos de døvstumme børn.

 

Det ukendte X.

 

Årsagen til disse svingninger kaldte han ”X”. Og han var sikker på, at ”X” måtte komme fra Solen. Men i den eksisterende litteratur fandt han intet der kunne forklare, at der var noget i Solen, der svingede så kraftigt, at det påvirkede alt liv på jorden i 25-døgnsbølger.

 

Det lykkedes ham aldrig at finde den konkrete årsag i Solens indre til de vækstsvingninger, som hans omfattende kurvemateriale viste. Danmarks førende solforsker, Uffe Graae Jørgensen[1], fra Niels Bohr Instituttet, har fået forelagt de 100 år gamle teorier. Og han siger til Vor Viden, at der er tale om en imponerende forskningsindsats, som aldrig burde være glemt. Men solforskningen har senere bekrætet, at udstrålingen er permanent.

 

Det er dog ikke ensbetydende med, at Malling-Hansens opsigtsvækkende påvisning af 25-døgns-svingninger i al vækst på jorden er forkert. Det søgte ”X” kommer blot ikke fra Solen.

 

Det kan således konstateres, at endnu i dag, over 100 år efter at disse teorier blev fremlagt, er de hverken modbevist eller bekræftet.

 

Teorierne vakte dengang international opsigt. Malling-Hansen fik økonomisk og faglig støtte fra staten og Carlsberg-fondet, og bl.a. den senere berømte professor Panum var kraftigt engageret i projektet.

 

Blandt biologer og læger blev Malling-Hansen berømt og hædret, og i tidsskrifter fra dette århundrede betegnes han som en af verdens første biologer.

 

Men i dag er han glemt.

 

---