Finansloven.

Døvstummeinstitutet i Kjøben-
havn. Udvalget tillraader et Forslag om,
at der bevilges Pastor M a l l i n g-H a n-
s e n til en række Iagttagelser over P e r i-
o d i c i t e t e n i d e t m e n n e s k e-
l i g e L e g e m e s V æ x t² 6000 Kr. til
forskjellige Apparater m.m. til Veining og Maal-
ing af Institutets Elever. Carlsbergfonden yder
i samme Øiemed 4000 Kr. Han har i ½ Aar
taget 27,000³ Maal af 23 Elever, der bleve
maalte 8 Gange daglig og har foretaget
5000 Veininger. Hovedresultaterne ere i Kort-
hed følgende: Foruden den bekjendte Forskjel
mellem et Menneskes Høide Morgen og Af-
ten gjennemløber Legemet en Mængde høist
komplicerede Høidesvingninger Dagen igjen-
nem; disse Svingningers Sammenhæng med
Arbeide og Fritid, Staaen, Sidden og Leg
m.m. kunne bestemt paavises og bestemmes;
men desuden svinger Høiden 4 Gange op og
ned i Løbet af Maanedøgnets 25 Timer i
Overensstemmelse med Maanens forskjellige
Stilling i Forhold til Horisonten. Den bli-
vende Tiltagen i Høide foregaar kun paa en-
kelte Tider af Aaret – og da navnlig i Ti-
den fra Nymåne til Fuldmåne. Høiden
svinger desuden op og ned mellem hvert
Maaneskifte. Bølgedalene ere størst ved Maa-
nens baade daglige og maanedlige Kvadraturer⁴.
Høide-Bølgningerne faa derved stor Lighed
med Ebbe- og Flod-Fænomenet. Vægttiltag-
ningen foregaar ligeledes periodisk og viser
ligeledes Overensstemmelse med Maane-
stillingerne. Den blivende Vægttiltagen fore-
gaar paa en mærkelig lille Del af Aaret.
Der viser sig besynderlige Hæmningstider for
Vægttiltagen, hvilket synes at have meteoro-
logiske Aarsager. Ligeledes besynderlige For-
holds vedkommende Vægttabet om Natten ved
Aandedræt og Uddunstning m.m. – Det ser
ud, som om der er et eiendommeligt Forhold
mellem Tiden for Vægttiltagen og Høidetilta-
gen m.m. Den hele Sag synes at skulle faa
ualmindelig Betydning baade for Videnskaben
og for Livet, særlig ved at aabne ny Indsigt
i og Forstaaelse af væsentlige og hidtil
ukjendte Sider af det hele Vækstliv, alt Le-
vendes Vækstliv. Af Skrivelsen synes det at
fremgaa, at Pastor Malling-Hansen har valgt
den maaske ikke længer usædvanlige Vei at
forklare Sagen for ”det høie Folkethings
Finansudvalg”.

__________________________________________

1^ JMC: Denne nyhed publiceredes også i mange andre dagblade: Sorø Amtstidende 12 marts, Folketidende 12 marts, Dagbladet 12 marts, Nationaltidende 12 marts, Kolding Folkeblad 12 marts, Folketidende 12 marts, Østsjællands Folkeblad 13 marts, Horsens Folkeblad 13 marts, Thisted Amtstidende 13 marts, Vendsyssel Tidende 13 marts, Aarhus Amtstidende 13 marts, Silkeborg Avis 13 marts, Tarm Avis og Bølling-Nørre Herreders Tidende 13 marts, Lolland-Falsters Folketidende 13 marts, Middelfart Avis 13 marts, lemvig Folkeblada 13 marts, Aalborg Stifts-Tidende og Adresseavis 13 marts, Ribe Stiftstidende 14 marts, Vejle Amts Folkeblad 14 marts, Næstved Tidende 14 marts, Morsø Folkeblad 14 marts og i Vestjylland eller Herning Folkeblad den 20 marts 1883.

2^ JMC: I avisartiklen står ”Vægt”! Men RMH rettede dette i et brev til Nationaltidende den 12 marts 1883 til ”Væxt”.

3^ JMC: I avisariklen står ”72 000”, men RMH rettede dette til 27 000 i samme brev til Nationaltidende den 12 marts 1883.

4^ JMC: Begrebet ’kvadratur’ er ikke så enkelt som det lyder; i den ældre danske ordbog (se www.ordnet.dk) defineres det i geometriske sammenhænge som: ”cirklens kvadratur bestemmes af cirklens (her Månens) fladeareal”, og i astronomiske sammenhænge som: ”to himmellegemers stilling, når deres længdeforskel er 90 grader”. I den moderne danske ordbog: ”Kvadratur: to himmellegemers stilling når sigtelinjen til dem fra Jorden danner en ret vinkel”. I den danske Wikipedia forklarer man det på følgende måde:
”Kvadratur kaldes den proces hvorved en geometrisk figur eller flade omdannes til et kvadrat med samme areal, oftest anvendt i sammenhængen ’cirklens kvadratur’ – et udtryk, der tillige bruges om en opgave, der anses for umulig at løse. Det forekommer rimeligt, at Malling-Hansen har brugt begrebet i dets astronomiske mening, dvs det handler om månens større eller svagere påvirkning på jorden og da i særlig grad på de faktorer der styrer alt levendes vækst.