To Artikler i “Berlingske Tidende” 1886

af R. Malling-Hansen.

Højstærede Hr. Redacteur!  De meget betydelige Understøttelser[1], som jeg paa Anbefaling fra ansete Videnskabsmænd har modtaget fra Staten og fra Carlsbergfondet til mine daglige Vejninger og Maalinger af Elever her paa Institutet og andre Steder, foranledige mig til at bede Dem om velvillig Offentliggjørelse i Deres meget ærede Blad af nedenstaaende Redegjørelse for Hovedresultaterne af mine nævnte Arbejder.  Jeg tillader mig at medsende en Samling af 44 Tavler med Kurvetegninger angaaende Børnenes Vægt- og Højdeforhold og disses Sammenstillinger med meteorologiske Forhold fra Stationer, spredte over hele Jorden. Disse Tavler bleve færdigtrykte i Begyndelsen af April; den tilhørende Text og Tabeller er under Trykning; det hele Arbejde vil ventelig blive færdigt til Offentliggjørelse i næste Maaned[2].

Biologien har hidtil antaget, at Børns Vækst gjennemsnitlig og Aaret igjennem foregik jævnt og saaledes, at den for Summen af et større Antal Børn kunde, baade hvad Højde- og Tykkelsevækst angaar, betegnes ved en skraat opadstigende lige Linie. Det har nu vist sig, at denne Antagelse er urigtig. Mine Vejninger og Maalinger, daglig gjennem fire Aar, godtgjøre, at der foregaar meget betydelige og for alle Børn fælles Væxt-Svingninger Aaret igjennem. Disse Svingninger ere af dobbelt Art; den ene Gruppe af Svingninger er knyttet til Aarstider, den anden Gruppe Fælles-Svingninger derimod fortsætter sig gjennem Aarene, aldeles uforstyrret af Aarstider.

Den til Aarstider knyttede Art af fælles Væxt-Svingninger falder i tre Hoved-Afdelinger, der gjentage sig hvert Aar. Højdevæxten er livligst fra  M i d t e n  a f  A p r i l  t i l  i n d  i  A u g u s t, men samtidig tabe Børnene betydeligt i Vægt. Højdens aarlige Maximumsperiode er saaledes samtidig med Vægtens Minimumsperiode. I Tiden fra A u g u s t  t i l  i n d  i  D e c e m b e r lag foregaar den betydeligste Vægtforøgelse, og i samme Tid har Højdevæxten sin minimumsperiode. F r a D e c e m b e r  t i l  h e n i m o d  A p r i l  tiltage Børnene svagt i Vægt, ligesom ogsaa Højdeforøgelsen er mindre end i Højdens Maximumsperiode.

I Aarets periode for den betydeligste Højdeudvikling er der altsaa Hviletid for Vægtforøgelsen og i Vægtforøgelsens Maximumstid Hvile for Højde-Udviklingen. Et lignende Forhold har jeg fundet i Planteverdenen: Daglige Maalinger af et større Antal Træer i Institutets Have godtgjøre, at træernes
L æ n g d e-Udvikling foregaar fra April til ind i Juni med Maximum henimod Slutningen af Maj, medens Træernes T y k k e l s e v æ x t, Stammernes, ikke tager sin Begyndelse før i de første Dage af Juni og naar sit Maximum i Slutningen af Juni og første Halvdel af Juli.

Den foran nævnte anden Gruppe af fælles Væxtsvingninger, der ikke altereres af Aarstider og viser sig væsentlig ensartet gjennem Aarene, stemmer i høj Grad overens med de stedlige Svingninger i atmosphærisk Varme: En Stigning af Varme, ligegyldigt om fra ÷ 4° til ÷ 3° eller fra + 13° til +14°, følges af en tilsvarende Stigning i Børnenes Vægtforøgelse; omvendt ledsages et hvilketsomhelst Varmefald baade Sommer og Vinter af et tilsvarende Fald i Vægtforøgelsen eller endog Vægttag. Tillige iagttages, at en jevn Varmestigning, der i dag følges af en vis Vægtforøgelse, ledsages den næste Dag af en dobbelt saa stor Vægtforøgelse osv. – indtil Varmefald indtræder, hvorefter det omvendte Phænomen finder Sted.

En nøiere Undersøgelse af dette Forhold mellem Børnenes Vægtsvingninger og de daglige Varmesvingninger viser, at ihvorvel Overenstemmelsen er tydelig og væsentlig gjennemgaaende,  saa findes der dog tillige paafaldende Uoverensstemmelser, der træde saa meget mærkeligere frem, som Vægten hos Eleverne paa det kgl. Opfostringshus[3] viser ganske samtidige og ensartede Uregelmæssigheder overfor den fælles atmosphæriske Varme. Endvidere lægges Mærke til, at Børnenes Vægtsvingninger, optegnede i Kurver sammen med Varmekurverne. Ere meget regelmæssige, gjentage tydeligt de samme Svingninger i Løbet af kortere Perioder, medens saadanne Regelmæssigheder, uagtet Svingningsoverensstemmelserne mellem Vægt og Varme, kun udvisket og ofte meget utydeligt, gjenfindes i Varmesvingningerne.

Disse Omstændigheder og desuden flere andre lod mig mene, at Svingningerne i den locale atmosphæriske Varme ikke kunne være
A a r s a g  til Vægtsvingningerne, at det derimod maatte antages i henhold til alt det Foreliggende, at baade Vægtsvingninger og Varmesvingninger havde en fælles Grund, og at Svingningerne i denne afspejlede sig langt tydeligere i Børnenes Vægtforandringer end i de daglige, locale Variationer i Luftens Varme. Forinden jeg søgte efter denne fælles Aarsag, undersøgte jeg nøje Periodiciteterne i de daglige Vægtsvingninger, for igjennem denne formodede beste Gjenspejling af den søgte Svingnings-Aarsag at komme til Kundskab om Ejendommelighederne ved denne. Disse Undersøgelser førte til følgende Hovedresultater:

Fra September 1882 indtil Sommerferiens Begyndelse i 1883 havde Børnenes Vægtsvingninger Perioder paa 24 Dage, og indenfor hver Periode gjennemgaaende to ulige store Stigninger i Vægtforøgelsen med efterfølgende Aftagen i denne. Desuden dannede tre efter hinanden følgende Grupper af Svingninger, hver paa 24 Dage, en paafaldende Svingningsoverensstemmelse fra Dag til Dag med de efterfølgende 3 x 24 Dages Vægt; alle Vægtsvingningerne i de første 72 Dage gjentage sig forfra og til Enden i de næste 72 Dage. Foruden Perioderne paa 24 Dage var der alltsaa ogsaa Perioder paa 72 Dage. Fremdeles viste det sig, at den tredje Gruppe paa 24 Dage i den ene Periode paa 72 Dage, ligesom ogsaa den tilsvarende Periode i de næste 72 Dage, svingede aldeles modsat af de to nærmest foregaaende 24-Perioder.

De samme Svingningsphænomener viste Børnenes Vægt i det følgende Skoleaar, 1883-84, kun at de mindre Perioder her gjennemgaaende varede 25 Dage og de større 75 dage.

I første Halvdel af det tredje Skoleaar, 1884-85, varede Perioderne 25 og 75 Dage, i den sidste halvdel 26 og 78 Dage, og samtidig bleve alle de mindre Perioder mere og mere ensartede, indtil de fra begyndelsen af Februar til ind i Juli 1885 svingede i paafaldende og stadig Overensstemmelse med hverandre.  Gjennemgaaende tiltog i denne Tid Børnenes Vægtforøgelse i syv Dage, aftog derefter i syv Dage, tiltog saa svagere i fire Dage og aftog i otte Dage.

Da disse Perioder paa 24, 25 og 26 Dage ikke ligge langt borte fra Solens antagne relative Omdrejningshastighed, der sættes til ca. 27 Dage, og da tillige andre Omstændigheder pegede i samme Retning, maatte jeg spørge, om ikke den søgte fælles Grund til Variationerne i Vægten og i den locale Varme kunde være at finde i Variationer i selve Solvarmen, og da navnlig i to Hede-Partier og to koldere Partier omkring Solens Æqvator, svarende til de to Stigninger og de to Fald i Vægtforøgelsen indenfor Perioder paa fra 24 til 26 Dage. Om saadanne daglige Variationer i den fra Solen udgaaende Varme lærer imidlertid Videnskaben Intet.

Skulle der være saadanne Variationer i selve den fra Solen kommende Varme, saa maatte de kunde findes, naar jeg under Ledelse af de iagttagne Vægtperioder opsummerede den daglige Varme fra et større Antal meteorologiske Stationer.

Fremgangsmaaden herved blev gjennemgaaende følgende: Hvert Steds atmosphæriske Varme optegnedes i Række fra Dag til Dag og i 72-Perioder fra 23de September til 5te December 1882, under denne Række de næste 72 Dages Varme osv., i Reglen en fire Rækker; hvert Led i første Række sammentaltes med de tilsvarende Led i de andre Rækker, og saaledes fik jeg en Gjennemsnitsvarme fra Dag til Dag for fire Rækker af Varme.

Af denne Varmeopsummering fremgik, at Varmeiagttagelserne fra Wien, fra Stationer i Indien, fra Vivi ved Congofloden, Port Dover ved de canadiske Søer, Paramaribo paa Østkysten af Syd-Amerika, Cordoba i den argentinske Republik osv. Svingede i større Overensstemmelse med Vægten her i Kjøbenhavn end den herværende Varme[4]. Naar hvilkesomhelst  to Stationers Varme sammenlagdes i Overensstemmelse med de fundne Vægtperioder, saa blev Overensstemmelsen mellem Summen af Vægt- og Varmesvingninger fra Dag til Dag endnu større; jo flere Stationers Varme de adderedes, desto mere udfyldte Varme-Svingningerne hverandre til lighed med Vægtsvingningerne.

Men stemmede saaledes Varmesvingningerne fra alle undersøgte Stationer overens med Vægtsvingningerne her i Kjøbenhavn, saa stemmede de altsaa ogsaa indbyrdes. Hermed var saa gjort den Opdagelse, at der ud over hele Jorden fra Dag til Dag strækker sig fælles Varmesvingninger, der vel altereres af de locale Forhold m.m., men dog mere eller mindre tydeligt gjøre sig gjældende, samt at G r u n d l a g e t  for alle meteorologiske Svingninger er fælles for den hele Jord, at selve Solen ikke udstraaler en uforanderlig mængde Varme, men at denne under Solens Omdrejning varierer, og det endogsaa ganske betydeligt fra Dag til Dag, og varierer med en paafaldende stor regelmæssighed.

Endvidere var hermed paavist, at disse Variationer i den fra Solen udstraalede Varme fulgtes af aldeles tilsvarende Svingninger af Væxtlivet her i Kjøbenhavn, og alltsaa ogsaa af ensartede Væxt-Svingninger hele Jorden over.

Der blev dernæst fundet, at andre meteorologiske Phænomener fra de forskjellige Stationer ligeledes svingede i Overensstemmelse med den fra Solen udgaaende Varme; men at dette dog kun i forsvindende Grad var Tilfældet for Elektricitetens og Magnetismens Vedkommende.

Disse Undersøgelser gave tillige Anledning til den Opdagelse, at Talrækker fra Wien, der viste Luftens Ozon-Holdighed[5], stemmede i Svingninger med Variationer i Stedets magnetiske Declination.

Jeg kom altsaa dertil. At vel stemmede den herværende locale Varme med Børnenes Vægtsvingninger, men at denne Lighed var langt mindre end den mellem Vægtsvingningerne og de ved Hjælp af den opdagede Svingninger i den fra Solen udstraalede Varme. Er da saa disse Varmesvingninger, disse Variationer i selve Solvarmen  A a r s a g   til de samstemmende Vægtsvingninger? Dette Spørgsmaal maa besvares med et bestemt Nej. Solvarme-Svingningerne naa jo slet ikke her til Kjøbenhavn i deres fulde Renhed, de ændres jo i høj Grad af andre meteorologiske Forhold m.m.  Naar du ikke desmindre Vægtsvingningerne her vise fuld Overensstemmelse med de Solvarme-Svingninger, som ikke naa hertil, men som ere iagttagne ved Opsummering af Varme fra forskjellige Steder paa Jorden, saa maa den søgte Aarsag være et X, der udgaar fra Solen i eller med Solvarmen, varierer i fuld Overensstemmelse med denne, naar til Jorden med Varmestraalernes Hastighed og, ankommen til Jorden, skiller sig fra Varmen, der localiseres, medens det ubekjendte X breder sig ensartet udover den hele Jord og inciterer det hele Væxtliv.

Intet tyder paa, at dette X er at søge i Elektricitet eller Magnetisme eller i andre bekjendte Energier. Alt viser hen til, at der her er iagttaget Virkninger af en hidtild ukjendt Natur-Energi, der paa Grund af sin Gjerning: at give Incitamenter til Væxt-Livet, vel maatte kaldes Væxt-Energien.

At Svingningerne i denne Væxt-Energi, og alltsaa ogsaa Svingningerne i den med denne varierende Solvarme, maa være ganske betydelige, skal jeg oplyse ved Følgende: Opsummeres alle 3 Aars Vægtiagttagelser efter Perioderne paa 24 til 26 Dage (reducerede til 25 dage), og der derved faas en Gjennemsnitsværdi fra Dag til Dag, gjennem 25 Dage, for 33 saadanne iagttagne Perioder, saa viser det sig, at Varme og Vægt stiger gjennemgaaende meget betydeligt i otte Dage, falder derefter i syv Dage, stiger saa atter, men svagt, i fem Dage og falder i fem Dage indtil Minimum af Varme og Vægt. Der er saaledes 2 Varme- og Vægtbjerge, et paa 15 Dage og et paa 10 Dage, og altsaa har den ene side af Solen i alle tre Aar været betydelig varmere end den anden. Dette Forhold kan i Henhold til Iagttagelserne udtrykkes saaledes: Solens ene Halvdel har i nævnte Tid paavirket Væxtlivet med omtrent fire Gange saa stor Kraft som den anden.

Med Hensyn til selve Solen resulterer af det Foregaaende (m.fl. Iagttagelser), at den Masse af Solvarme, der naar til Jorden, væsentlig udgaar fra egne omkring Sol-Æqvatoren, at disse Egne rundt om Solen have forskjellige Hedegrader, at Omdrejningshastigheden af disse Egne, hvad enten det nu er Solatmosphæren eller dens glødende og flydende Overflade-Lag, kan variere gjennem Aarene, at denne Omdrejningstid i Forhold til Jorden udgjorde i Solpletmaximums-Aaret 1882  24 Dage, og derefter er voxet til 26 Dage i Begyndelsen af 1885,  og altsaa at disse Sollags absolute Omdrejningshastighed gjennemgaaende er større end hidtil antaget, at nævnte Varmeforskjel i Solgebeterne nærmest maa søges i glødende Overflade-Lag, der, saaledes som Vægtkurverne give Indtryk af, kunne paa et bestemt Sted af Solen og gjennem en Periode paa tre (undertiden to) Solomdrejninger variere fra den høieste Hede til den for Solen størst mulige Aftagen i hede (som om Stedet dækkedes med Slakkemasser), hvorefter igjen et voldsomt Hedegjennembrud følger osv.

Endvidere kan paavises, at en enkelt Strækning paa Solen maa være særlig afkjølet, død; dette Sted fremtræder saa tydeligt gjennem alle Vægt- og Varmesvingninger, at det passende maa kunne betegnes som Stedet for Solens Nul-Meridian.  Datoerne for dette Steds Forbigang forbi Jorden se af de trykte Tavler.  Inddeles Solomkredsen herfra, saa omfatter Solens hedeste Parti Strækningen fra 0° til 216° og dens modsvarende mindre Hedestrækning rækker herfra til 360° omkring Sol-Æqvatoren. Stedet for det største Gebets Hede-Maximum  laa i de 3 Aar gjennemgaaende under 115° og Maximums-Stedet for det andet, omtrent diametralt modsatte og mindre Hede-Gebet under 288° V.L.

Ved den angivne Undersøgelsesmethode, de daglige Vejninger og Maalinger af Børn, er der aabnet en ny Bane for omfattende Forskninger paa Biologiens og Physiologiens Omraader.  Den store Overensstemmelse mellem Svingninger i Væxtlivet og Svingninger i den fra Solen udstraalede Varme maa kunne afgive et paalideligt Grundlag for en meteorologisk Prognose. Jeg har allerede paa Basis af Væxtsvingningerne her paa Institutet i 1882 til 86 fundet de samme nævnte Perioder i Vejrliget i Wien fra Slutningen af forrige Aarhundrede, ligesom ogsaa i Varmesvingningerne over det udstrakte russiske Rige i de senere Aar. Disse Undersøgelser ville saaledes blive offentliggjorte i den nærmeste Fremtid.

Det Kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn den 27de Maj 1886.

Ærbødigst

R. M-H.