Aftenposten 1886.11.18.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

I denne artikel anmelder Aftonposten Rasmus Malling-Hansens hovedværk. Man mærker, at skribenten har læst værket grundigt, og han viser også klar indsigt i videnskabelige spørgsmål. Anmelderen er anynom – skriver under mærket ’J.’ – og enten var det en usædvanlig veluddannet journalist eller også en videnskabsmand – astronom eller fysiker. Sprogbehandlingen og den fortrolige omgang med videnskabelige begreber tyder på det senere.

Anmeldelsen har også den fortjeneste, at den sammenfatter nogle af Malling-Hansens vigtigeste teser og opdagelser. Læg mærke til anmeldelsens afsluttende passage, som Malling-Hansen må have opfattet som yderst positiv og opmuntrende!

     Wilhelm Trydes Forlag, Kjøbenhavn.

Perioder i Børns Vext og i Solens Varme, Iagttagelser af R. Malling-Hansen, Forstander og Prest ved det kgl. Døvstummeinstitut i Kjøbenhavn. 242 Pag. samt et stort Plancheverk med 40 grafiske Fremstillinger.

     Forfatteren af dette Verk har gjennem 3 a 4 Aar daglig anstillet Veining og Maaling af de 70 a 80 Gutter[2], som har været paa Døvstummeinstitutet i Kjøbenhavn og det er Resultatet af disse Veininger og Maalinger og de Slutninger, Forf. deraf drager, som han i dette Arbeide forelægger Publikum.

     De Maalinger og Veininger, som Hr. R. Malling-Hansen har ladet foretage, og som ses at være udført med en særdeles høi Grad af Nøiagtighed og efter Methoder, der ingen Tvivl efterlader om, at Resultaterne maa være korrekte, - har ledet til meget interessante Resultater. Saaledes viser der sig i alle tre Aar tre forskjellige Hovedperioder i samtlige Børns Udvikling. I Vegtforøgelsen er der en Maximumsperiode, fra Begyndelsen af August til midt i December. Fra denne Tid til Udgangen af April er der en Mellemperiode og fra Udgangen af April til Slutningen af Juli er der en Minimumsperiode, hvor Børnene endog minsker betydelig i Vegt. I Maximumsperioden er derimod Vegtforøgelsen meget stor, næsten tre Gange saa stor som i Mellemperioden. For Høidevexten finder et andet Forhold Sted, idet der er et Minimum af Høidevext fra Midten af August til Slutningen af November. Derfra og til Udgangen af Marts kommer en Mellemperiode, og fra Udgangen af Marts til Midten af August en Maximumsperiode. Den daglige Høidevext er i Maximumsperioden 2½ Gange saa stor som i Minimumsperioden. Med andre Ord, der synes i Vintertiden fra December til April at være en jevn om end længere Udvikling baade med Hensyn til Høide og Vegt. Om Vaaren tiltager Høidevexten raskere og fortsætter sig  ud over Sommeren paa Vegtens Bekostning. Mod Slutningen af Sommeren derimod aftager Høidevexten pludselig meget stærkt, hvorimod der indtræder en meget stærk Vegtforøgelse, der fortsætter sig til henimod Juletider.

     Forfatteren har iagttaget en lignende Vexling mellem Høide- og Tykkelsevext ved Maaling af Træer. Disse har en stærk Høidevext fra April til henimod Midten af Juni. I denne Tid er der liden eller ingen Tykkelsevext. Fra midten af Juni ophører imidlertid Høidevexten saa godt som ganske, hvorimod Træerne fra denne Tid udover til Høsten tiltager stærkt i Omfang.

     Foruden disse store Perioder har Forfatteren fundet en Række af kortere Perioder, der unegtelig er ganske kuriøse. Saaledes er der Perioder paa 24 a 26 Dage. Vegtforøgelsen stiger gjennemsnitlig i 8 Dage, og det endog i en saa stærk Grad, at der i Maximumsdøgnet fandtes lige indtil 30 Gange saa stor Vegtforøgelse som i Minimumsdøgnet. Derpaa aftager Vegten i 7 Dage til et næsten lige saa lavt Minimum som femten Dage tidligere, stiger saa svagt i fem Dage og aftager atter i fem Dage. Foruden disse kortere Perioder tror Forf. ogsaa at have fundet en større Periode paa 78 Dage. De samme Resultater viste sig paafaldende nok ved Veining af 90 Gutter paa Opfostringshuset[3].

     Det ligger nu overmaade nær at antage, at Aarsagen til disse Perioder kan stikke i rent tilfældige Omstændigheder, at Kosten den ene Dag har været bedre end den anden, i en mere eller mindre anstrengt Beskjæftigelse til forskjellige Tider af Aaret, i mere eller mindre Fritid osv.  Det synes imidlertid af Hr. Malling-Hansens Oplysninger at fremgaa, at ingen saadanne Aarsager kan forklare Perioderne; specielt gør han opmærksom paa, at Spisereglementet under Undersøgelses-tiden har været ændret, uden at dette kan ses at have haft nogensomhelst Indflydelse paa Perioderne.

     Derimod synes Temperatursvingninger i Atmosfæren at staa i et nærmere Forhold til Perioderne i Vextforandringerne. De falder dog ikke ganske sammen, idet der er en større Regel-mæssighed i Vegtforøgelsesperioderne end i Varmeperioderne og hvad der er yderst kuriøst, netop i de Undtagelsestilfælde, hvor Vegtsvingningerne i Døvstummeinstitutet ikke stemmer med Forandringerne i Temperaturen, med andre Ord ikke svinger i samme Retning, stemmer heller ikke Vegtsvingningerne i Opfostringshuset med Forandringerne i Temperaturen. Ved derimod at sammenholde Varmen paa forskjellige vidt fra hinanden liggende Stationer paa forskjellige Steder af Jorden og tage Middelværdien af denne, har Forf. fundet Svingningskurver, der har stor Overensstemmelse med Vegtsvingningerne paa Institutet. Heraf drager Forf. den Slutning, at det ikke er Perioderne i Varmen paa det Sted, hvor Veiningen foregaar, der er betingende for Perioderne i Børnenes Vegtforøgelse, men derimod Perioderne i selve den samlede fra Solen til Jorden udstraalede Varme, der altsaa skulde være forskjellig til forskjellige Tider. Med andre Ord, Solstraalebølgerne skulde foruden Varme og Lys, som paavirkes af lokale Forhold som Skylag, Vanddampe, Vindretning osv., besidde endnu en Egenskab, Vextenergi, der skulde virke uafhængig af de Aarsager, der paavirke Lyset og Varmen.

     Hvad de supponerede Perioder i Solens Varme angaar, antager Forfatteren at disse for de kortere Perioders Vedkommende staar i Forbindelse med dette Himmellegemes Rotation. Da Perioderne i Børnenes Vegtforøgelse imidlertid ikke nøiagtig falder sammen med Solens Rotation, opstiller Forfatteren en Del Hypotheser for at forklare denne Uoverensstemmelse, idet han gaar ud fra Zøllners[4] og Vogells[5] Theori, at Solen bestaar af en glødende Vandstofstjerne, omgivet af et flydende Jernhav, hvor Solpletterne er Slaggekontinenter, der flyder paa Havet. Jeg er dog mindre tilbøielig til at tillægge disse Forfatteres Hypotheser nogen særdeles Vegt. At bygge Hypotheser paa Hypotheser er i det Hele taget et Foretagende, der sjelden er lønnende og specielt forekommer det mig, at Zøllners Forudsætning om Slaggekontinenter forudsætter en mere vidt fremskreden Afkøling, end man kan tænke sig paa Solen. Man maa nemlig huske paa, at selve den flydende Soloverflade, hvis den findes, maa antages at være adskilt fra selv de kolde Himmelrum ved en glødende Atmosfære af en uhyre Høide. De Iagttagelser om Solens Varmestraaling, som Forfatteren har havt til sin Raadighed, har ogsaa været altfor lidet til at derpaa kan bygges bindende Slutninger, uagtet jeg i og for sig føler mig tiltalt af denne Del af Forfatterens Hypotheser.

     I hvilket Fald er Hr. Malling-Hansens Verk i sin Helhed et meget fortjenstfuldt Arbeide, og hans Undersøgelser og Arbeidsmethode bør finde talrige efterllignere paa forskjellige Felter. Han har gjennem sine nøiagtige og samvittighedfulde Undersøgelser allerede nu godtgjort, at de maanedlige eller halvaarlige Maalinger og Veininger, som mange Steder tidligere har fundet Sted, er uden alt Værd. Hvad der navnlig maa vække Overraskelse, er at finde saa megen videnskabelig Sans, en saa skarp videnskabelig Tænkning og en saa rationel Arbeidsmethode hos en Mand, der ifølge sin Stilling er Prest. Det var at ønske, at Forf. maatte faa Leilighed til mere udelt at ofre sig for videnskabelige Sysler. Han har allerede ved dette Arbeide brudt Banen for biologiske Undersøgelser, der kan faa stor Rækkevidde og stor Betydning.

                                 J.