Vejninger på det kgl. Opfostringshus.

Otto Nicolai Jensen, 1840-1915, forstander. Foto: DKB.

Research, fotografier og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Rasmus Malling-Hansens forskning omkring elevernes vægt og højdeudvikling begyndte i 1877, og hans formål var til en begyndelse at finde frem til den sundeste og mest rationelle kost til eleverne. Til Malling-Hansens egen forbavselse viste de daglige vejninger og målinger en række uforklarlige periodiske svingninger i årets løb – svingninger som ikke kunde forbindes med forandringer i kosten eller elevernes aktivitetsniveauer. Han fortsatte derfor forskningen og udvidede den til at også omfatte andre lignende anstalter af kostskolekarakter. En af disse anstalter var det kongelige Opfostringshus, oprettet i 1753 af Fredrik 5. Oprindeligt var skolen belig-gende på Christianshavn (i det senere Søkvæsthus), derefter flyttede den til St.Kongensgade, og endelig i 1880 flyttede den til en ny bygning på det daværende Kalkbrænderivej (idag Randersgade). Dermed var Opfostringshuset på gangafstand af det kgl.Døvstummeinstitut på Citadelsvej. Idag rummer bygningen Heibergskolen.

 

Forstanderen for det kgl. Opfostringshus var Otto Nicolai Jensen (1840-1915), som Malling-Hansen kendte godt fra tiden på Jonstrup Statsseminarium. Vi ved fra Emil Vilhelm Rolsteds (1848-1928) erindringer, at Rolsted var lærer på Opfostringshuset fra 1875 til 1883, og Rolsted nævner i disse erindringer, at det var han som de første år (fra 1881) udførte vejningerne, noterede resultaterne i notesbøger og rapporterede til Malling-Hansen.[1]

 

Ved forskning på Rigsarkivet i august 2020 fandt jeg forstander Malling-Hansens personlige papirer, og deriblandt fandtes notesbogen, som dokumenterer vejningerne på Opfostringshuset. Vejningsserien må have været et meget værdifuldt komplement til Malling-Hansens egne målninger og vejninger på det kgl. Døvstummeinstitut, dels fordi de omfattede daglige vejninger af et stort antal elever og dels fordi de udførtes igennem hele ni år – fra 1881-82 til 1889-90. Dette kan vi nu dokumentere gennem nedenstående fotografier.

 



Det kongelige Opforstringshus. Foto fra internett.
De originale målereslultatene. Avfotografering ved Jørgen Malling Christensen.