1890.03.07 fra RMH til Rolsted.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Denne brevkladde er fundet i Rigsarkivet. Modtageren var Emil Vilhelm Rolsted, 1848-1928, som i perioden fra 1875 til 1883 var lærer ved Det kgl Opfostringshus i København, en kostskole oprettet i 1753. Forstanderen fra 1874 til 1915 var Otto Nicolai Jensen (1840-1915), som Malling-Hansen var bekendt med siden hans dage på Jonstrup Statsseminarium. Malling-Hansen havde nogle år tilbage haft kontakt med Rolsted, hvorved han havde instrueret Rolsted i, hvordan vejningerne og målningerne skulle foretages og havde modtaget sådanne data tilbage fra Rolsted. Vi ved, at Rolsted gennemførte denne slags vejninger og målninger fra 1881 og rapporterede resultaterne til Malling-Hansen.
Hvad Malling-Hansen tilsyneladende ikke vidste, var at Rolsted allerede i 1883 forlod det kgl opfostringshus, fordi han da blev forstander for Københavns Kommunes Internat på Vesterfælledvej 108. Efter fire år i den tjeneste blev han i 1887 udnævnt til forstander for det som dengang blev kaldt ”Aandssvageanstalten gamle Bakkehus”, og Rolsted forblev i denne funktion frem til 1915. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvem som efter Rolsted fik overdraget ansvaret for vejningerne og målningerne.
Dog svarede Rolsted faktisk på RMHs brev – se hans svar den 8 marts 1890.
_____________
Hr: Lærer Rolsted, Opfostringshuset, Kbhvn Ø.
I den Formening, at De fremdeles forestaar Elev-Vejningerne & Maalingerne paa Opfostringshuset, beder jeg Dem om, at De velvilligst og med Hr. Forstander Otto Jensens Tilladelse vil laane mig vægt- og Maaletallene for de sidste Aar for at jeg kan sammenstille dem med lignende Tal fra Institutet her.
Venligste Hilsner
Deres ærbødige
RM-H.