Panums foredrag på lægekongressen 1884.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Rasmus Malling-Hansen havde et nært samarbejde med lægen og fysiologen Peter Ludvig Panum (1820-1885). Panum interesserede sig særlig for fysiologisk kemi og derunder ernæring, stofskifte og alt som havde med folkeernæring at gøre. Han havde i 1866 udgivet ”Bidrag til Bedømmelse af Fødemidlernes Næringsværdi” og i 1865-72 ”Haandbog i Menneskets Fysiologi” og fremstod som Danmarks førende ekspert på dette område. Malling-Hansen gjorde brug af Panum som rådgiver angående den mest hensigtsmæssige kost for eleverne på døvstummeinstituttet. Deres samarbejde begyndte antagelig i 1877 og fortsatte til Panums død i maj 1885.

Panum var den drivende organisator af den internationale lægekongres i København i august 1884, som samlede tusindvis af læger og forskere fra hele verden. I den forbindelse var Panum – sammen med Dr Harald Hirschsprung (1830-1916) – medvirkende til, at Malling-Hansen ved lægekongressen kunne holde sit markante og for samtiden chokerende foredrag om resultaterne af hans daglige vejninger og målninger af børn og unge. Vi har i vor dokumentation Malling-Hansens fuldstændige foredrag og reaktioner fra kongresdeltagerne.

Panums eget foredrag på lægekongressen omhandlede kosten i offentlige institutioner. Han publicerede en dansk version af foredraget i det nordiske tidsskrift ”Nordisk Medicinskt Arkiv”, Band XVI, Nr 24, og i det følgende gengives et kortere afsnit af foredraget, hvori Panum omtaler Malling-Hansens forskning.

Om Undersögelser angående sunde og syge Menneskers Kostrationer, särlig i Hospitaler, Stiftelser og Fängsler i forskellige Lande[1]

af

Prof. Dr. P. L. Panum

(Fordraget på den 8:de internationale lägevidenskabelige Kongres i Köbenhavn den 16:de August 1884)

________

     Undersögelserne angående Födemidlernes kemiske Sammensätning og de fysiologiske Virkninger af de Stoffer, hvoraf de ere sammensatte, have uden Tvivl väret til Nytte for adskillige Mennesker i de Byer og Lande, hvor man har gjort Forsög med deres Anvendelse i Praxis; men disse Forsög have hidtil väret alt for spredte, og det er i Sandhed forbavsende, at alle disse Undersögelser have haft en langt större Indflydelse på Husdyrenes end på Menneskets rationelle Ernäring.

- - - - - - - -  (JMC: Tekst udeladt)

     Det väre mig endnu tilladt at meddele et ret interessant Resultat, som jeg kom til ved Undersögelse af Forpleiningen på Dövstumme-Instituttet. Det gennemsnitlige Forbrug af Albuminstoffer[2], Fedt og Kulhydrater i Löbet af en Uge svarede her godt til den fysiologiske Norm. Dog var der forholdsvis temmelig lidt af Albuminstoffer, og Fordelingen på de forskellige Dage var så uensartet, at Fedtet var langt overvejende i den ene Halvdel af Ugen, medens Albuminstofferne havde et stort Overtag i den anden Halvdel. Institutets Direktör, Hr. Malling-Hansen, fulgte meget gerne mine Råd med Hensyn til en Reform, som blev ivärksat nästen uden nogen Forögelse af Udgifterne; Udfaldet blev, at disse Börn og unge Mennesker toge ganske usädvanlig meget til i Vägt i Löbet af en hel Räkke Uger. Dette Resultat har en särlig Interesse ved det Forhold, hvori det står til en interessant Meddelelse, som Hr. Malling-Hansen har givet i Sektionen for Börnesygdomme[3].