Dansk opdagelse: Træer og børn vokser i ryk. Artikel af Christian Barnholt i Jyllandsposten 1990.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Christian Barnholt tog i 2006 det fortræffelige initiativ til at stifte Det internationale Rasmus Malling-Hansen Selskab. Allerede i 1987 begyndte han at interessere sig for Malling-Hansens liv og virke. Han opsøgte museer, arkiver, institutioner og privatpersoner og samlede dokumenter og billeder. Denne tidlige forskningsindsats formidlede han gennem at skrive artikler til dagblade og tidsskrifter. Et godt eksempel herpå er denne artikel om Malling-Hansen naturvidenskabelige forskning, som jeg fandt i Christians efterladte papirer. Der er ingen dato på artiklen, men sandsynligvis er den fra 1990 eller 1991. Christian bidrog på dette tidspunkt til Jyllandsposten faste spalte ’Vor Viden’ og skrev om teknik og det man dengang kaldte EDB, dvs computerrelaterede emner.

 

De seneste årtiers forskning om Malling-Hansen har meget store mængder ny dokumentation, som kaster nyt lys over hans liv og virke. Malling-Hansens biologiske forskning er på ingen måde glemt, og utallige forskere verden over fortsætter, i hans fodspor, med at forske om periodicitet i væksten, biologiske rytmer og cirkadiske fænomener.

 

- - - - -

 

Dansk opdagelse: Træer og børn vokser i ryk.

 

Cand.polit.
Christian Barnholt

 

     Vor Viden bragte for nylig historien om overlæge Christian Hamburger[1], der i 1958 beregnede antallet af nåle på familiens juletræ til 648.343, og om professor Carl Mar[2], der i 1920erne beregnede antallet af blade på et stort bøgetræ, og i en hel bøgeskov, og antallet af nåle i en granskov.

 

     Måske kan det også interessere læserne at kende historien om en usædvanlig dansker, der hver dag i to år – i 1885 og 1886 – målte, hvorledes træerne voksede i tykkelse, og som gjorde den opsigtsvækkende opdagelse, at træernes vækst, både opad og udad, sker skiftevis og rykvis, og ikke lineært, som man hidtil da havde troet.

 

     Den mand, der foretog disse målinger, har læserne af Vor Viden stiftet bekendtskab med i tidligere artikler. Det var præsten og døvelæreren Rasmus Malling-Hansen, der i 1870 havde opfundet verdens første skrivemaskine[3] (den berømte skrivekugle) og i 1872 havde opfundet kopimaskinen.

 

     Malling-Hansen var fra 1865 til sin død i 1890 forstander for Det kongelige Døvstummeinstitut i København, der fungerede som kostskole for 130 børn fra hele landet.

 

     Da han, i maj 1885, begyndte sine daglige målinger af træernes tykkelse i døvstummeinstituttets have, havde han i flere år været i gang med et endnu mere omfattende projekt, idet han havde vejet og målt alle ”sine” 130 børn fire gange hver eneste dag siden 1882. Formålet med disse målinger var det ganske jordnære at finde ud af, hvorledes forskellige typer kost påvirkede børnenes vækst over en længere periode. Men disse årelange målinger af børns vækst førte ham til at opdage, at børnene ikke voksede eller tog på i vægt efter en ret linie gennem året, som man troede, men at ændringer i både højde og vækst svingede fra den ene måned til den anden – og i modsat rytme. Når børnene voksede i højden, tog de ikke på i vægt, og omvendt.

 

Børns vækst-rytmer.

 

     Denne forskning i børns vækst optog resten af Malling-Hansens liv og førte ham til opdagelser, der gjorde ham verdensberømt i biologi- og lægekredse. Eftertiden betragtede ham som verdens første biolog[4], og hans opdagelser er beskrevet i hans videnskabelige hovedværk fra 1886: ”Perioder i Børns Væxt og i Solens Varme”[5].

 

     Denne historie må Vor Videns læsere have til gode en anden gang. Men i den samme bog fortælles historien om træernes vækst. For da Malling-Hansen opdagede disse svingninger i børns vækst, fik han den idé, at de måske gjaldt alt liv på jorden. Og derfor begyndte han, den 4.maj 1885, hver dag at måle tykkelsen på træerne i Døvstummeinstituttets have (13 træer af arterne ahorn, elm, birk,og kirsebær).

 

     Indtil da havde alle eksperter troet, at træerne i vækstperioden, fra forår til efterår, voksede lineært i tykkelse, altså efter en lige linie. Men man vidste dog, at træernes højdevækst var koncentreret til månederne fra april til juni.

 

Et søm i hvert træ.

 

     Malling-Hansen slog et søm i alle 13 træer i brøsthøjde og fik lavet et ”med indvævede Metaltraade forsynet Maalebaand, der er anbragt i en Læderkapsel”. Arbejdet gav resultat efter få måneder. Han opdagede hurtigt, at træerne kun voksede i tykkelse, på de dage da barken var blød efter regnvejr, eller når luftfugtigheden var høj.

 

     Han opdagede også, at i en periode, hvor træerne vokser mest i højden, fra løvspring i slutningen af april til begyndelsen af juni, blev træerne ikke tykkere. Først når højdevæksten gik i stå, midt i juni, begyndte træerne at vokse i tykkelse. Maksimumsvæksten i tykkelse skete omkring den 1. juli, derefter faldt væksten langsomt, indtil midten af september, da den helt standsede. Det svingede dog betydeligt fra dag til dag, og nogle dage var træerne tyndere end dagen før.

 

     Malling-Hansen kunne således konstatere, at træer har det ligesom børn: Væksten er ikke lineær. Når de vokser i højden, vokserde ikke i drøjden. Der er perioder, hvor der næsten ingen vækst er, og perioder, hvor enten højdevæksten eller vægt/tykkelsesvæksten når sit maksimum.[6]

 

     Malling-Hansen kunne dog ikke påvise, som han gjorde det med ”sine” børn, at træernes vækst også svinger periodevis, i takt med ukendte stråler fra Solen. Det forklarede han dels med, at der var lavet for få målinger over en for kort periode, så lokale forhold kunne udviske de globale svingninger, dels med, at træerne – modsat mennesket – er i dvaletilstand seks-syv måneder om året.

 

     Men han var den første i verden, der foretog daglige målinger af træers tykkelse, og hans opdagelser vakte stor opsigt i internationale forskerkredse.

 

     I dag er hans banebrydende opdagelser – både om børns og træers vækst – gået i glemmebogen. Som næsten alt andet denne geniale dansker opdagede i sit liv.

 

     Det siges ofte, at al moderne forskning står på skuldrene af svundne tiders genier. Men Malling-Hansens banebrydende opdagelser blev aldrig søgt videreført.

 

---