Berlingske Tidende 1885

Del 2, tirsdag 10. November 1885.

Pastor Malling-Hansens physiologiske Iagttagelser.

Vi have modtaget Følgende:

     Høistærede Hr. Redacteur! I Anledning af Hr. Malling-Hansens ”Nye Iagttagelser paa Physiologiens Omraade” i Deres ærede Blads Gaarsnummer, som i væsentlig Grad supplere hans fra alle Sider fuldt anerkjendte Foredrag for de samlede hygieniske og pædriatiske Sectioner paa den internationale Lægecongres her i Byen ifjor, vilde det være af Interesse om Hr. Pastoren vilde oplyse, 1) hvorvidt de daglige Veininger, der saavidt vides ogsaa foretages paa det kongelige Opfostringshuus, vise de samme store og smaa periodiske Svingninger som Veiningerne paa Døvstummeinstitutet, og 2) om det ikke er for meget sagt at udtrekke det fundne Forhold mellem Varmesvingningerne saaledes, at det det er Varmen, som bevirker Vægtsvingningerne. Det forekommer mig derhos, at Hr. Pastor Malling-Hansens Formel for Forholdet mellem Varme og Vægt alt for meget forudsætter, at Varmen tiltager og aftager 

j æ v n t  flere Dage igjennem, hvilket jo temmelig sjeldent finder Sted, ligesom det formeentlig ikke er paavist, hvorledes Hr. Pastoren naaer til at sætte Vægtforøgelse lig med Tykkelsesforøgelse.

     Dersom De, Hr. Redacyeur, vilde offentliggjøre disse Spørgsmaal, var det jo muligt, at her vilde indløbe et tilfredsstillende Svar til

                                                                                          Deres ærb.

                                                                                                 X

Del 3, fredag 13. november 1885:

Nye Iagttagelser paa Physiologiens Omraade.

Research og transkribering av Sverre Avnskog.

Innledning av Jørgen Malling-Christensen.

I midten af 1886 udkom Rasmus Malling-Hansens hovedværk: ”Perioder i Børns Væxt og i Solens Varme, Fragment III A og B” på Trydes Forlag, København. Fragment III A består af 242 sider tekst med et diagram, medens Fragment III B er en samling af 44 diagrammer som illustrer og kompletterer teksten.

Værket udkom også på tysk, og den tyske version er i nyere tid blevet genoptrykt og genudgivet. På vor side har vi en link til det komplette værk på dansk.

Imidlertid forekommer det, at Berlingske Tidende allerede i begyndelsen af november 1885 havde fået adgang til manuskriptet – eller dele af det - og i en længere artikel den 9 november 1885 kommenterer avisen Malling-Hansens værk og forsøger at sammenfatte de vigtigste punkter(se artiklen på vor side).

SA: Fra et brev fra Malling-Hansen til redaktør Carl Alfred Bruun, 1885.11.08, så vet vi at artikkelen i Berlingske Tidende var skrevet av RMH selv. Malling-Hansen hadde meget gode kontakter med flere danske journalister i de store danske avisene, og fikk flere ganger publisert sine egne artikler som om de var redaksjonelle publiseringer.

JMC: Artiklen gav Malling-Hansen anledning til en meget lang, kommenterende og forklarende artikel, som gengives i sin helhed nedenfor. Dette indlæg er et meget værdifuldt bidrag til vor forståelse af Fragment III A og B og til Malling-Hansens tankegang. Vi ser her, at Malling-Hansen har taget den atmosfæriske elektricitet med i sine overvejelser om den mystiske kausale faktor X. Og vi får nye dokumentationer om det kgl Opfostringshus, som i mindst to år målte og vejede sine 100 elever efter Malling-Hansens instruktioner og integrerede resultaterne i forskningen.

Malling-Hansens svar i Berlingske Tidende:

     Høistærede Hr. Redacteur! I Anledning af de Spørgsmaal, der iaftes i Deres meget ærede Blad henvendes til mig angaaende Artiklen fra igaar, om Resultaterne af mine daglige Veininger og Maalinger, er det mig kjært at kunne komme med følgende Oplysninger:

     1) Det er ikke fuldt berettiget at sætte de atmosphæriske Varmesvingninger som Aarsag og Vægtsvingningerne som Virkning, uagtet der ganske vist er gjennemgaaende Overensstemmelse mellem disse Svigninger. Der er jo intet til Hinder for den Antagelse, at der existerer et andet Agerende, et X – eller flere -, der har Svigninger tilfælles med Varmen (og altsaa ogsaa med Vægten), og som er det paa Cellelivet Indvirkende. At Meget i mine Undersøgelser just leder hen paa Tilstedeværelsen af et saadant X, skal jeg – til Klaring af et væsentligt Punkt i den stærkt sammentrængte, skematiske Beretning i Deres meget ærede Blad – tillade mig at paavise:

     a) Det er – som omtalt i Uddraget af mine Iagttagelses-Hæfter – en Modsigelse mellem det, at de  s m a a  Perioders Varmestigning  h e l e  A a r e t  i g j e n n e m  følges af en Vægtstigning, medens den  s t o r e  Periodes Varmestigning, den igjennem April, Mai og Juni følges af Vægtfald. Og ligeledes Modsigelse mellem Virkningen af de smaa Perioders Varmefald og den store Periodes (Efteraarets) Varmefald.

     Denne Modsigelse hæves ved Antagelsen af et X, der om Foraaret hæmmer de smaa opadgaaende Vameperioders gode Virkninger og om Efteraaret hæmmer de nedadgaaende Varmeperioders Indflydelse.

     Og det kunde endvidere antages, at dette X var at finde i Børnenes Træthed henimod Skoleaarets Slutning, og i deres Kraftfornyelse under og efter Sommerferien, at det første bevirkede det store Vægtfald i Foraar og Forsommer og det sidste den store Vægtforøgelse om Efteraaret.

     Men en lille Overveielse siger, at denne Trædhed og denne Kraftfornyelse neppe kunne indeslutte den ene eller de flere ubekjendte Agenter. Imod Antagelsen af en saadan Afslappelse i Børnenes Vægtliv om Foraaret og i Forsommeren taler afgjort dette, at det just er i denne Tid, at den høieste Kraftudvikling i  L æ n g d e væxt finder Sted hos Børnene, ligesom ogsaa det, at Efteraaret har Minimum af Længdevæxt taler imod Antagelsen af en særlig stor Kraftfornyelse i Legemet om Efteraaret i Modsætning til Foraaret.

     Man tør altsaa heller ikke slutte saaledes: Da Foraar og Forsommer ere særlig ugunstige for Vægtudviklingen, saa maa denne Tid af Aaret være  u s u n d; det maa jo nemlig erindres, at – som anført – denne Tid bringer Høidevæxten til Maximum.

     Ligeledes tør heller ikke antages, at da Efteraaret – under en forøvrigt med Foraarets Varme temmelig eene, men  f a l l e n d e  Varmemængde – følges af Maximum af Vægtopgang, saa maa denne Tid være særlig  s u n d  for Væxtlivet; det maa jo nemlig erindres, at under den selvsamme Tid har Høidevæxten sit Minimum; dersom der sluttedes fra Høidevæxten alene, saa kunde der med samme Ret antages, at Efteraaret var meget usundere end Foraaret.

     Med Hensyn til disse 2 Aarstider kan fastholdes, at  h e r  h o s  o s s  er Foraar og Forsommer gunstigst for Høidevæxten; men Efteraaret og Forvinteren gunstigst for Tykkelsevæxten.

      Den Aarstid, der er mindst gunstig for Børne-Legemets Væxtliv, er vel Vinteren, Planternes Hviletid og Mellemtiden for Børnenes baade Høide- og Vægtudvikling.

     Efter ”Statistisk Tabelværk” (H. F. Lund) laa Dødeligheden her i Landet i denne Mellemtid, den ene af de 3 store Væxtperioder, udtrykkes for Tiden fra Midten af December til Midten af April i de 10 Aar fra 1860 til 1869 ved Forholdstallet 38, Dødeligheden i Perioden for Maximum af Høidevæxt ved Tallet 34 og Dødeligheden i Perioden for Tykkelsevæxt ved Tallet 29. Herefter skulde vel saa Væxtens Mellemperiode være den mindst sunde Tid af Aaret.

     Af alt dette fremgaaer, at Modsigelsen mellem de  s m a a  Varmeperioders Vægtparallelismer og de  s t o r e  Varmeperioders modsatte Svigning bliver staaende, og dermed bliver ogsaa det omtalte X staaende og staaende uforklaret.

     b) Dernæst: Dersom det var selve Varmen eller Varmesvingningerne alene, der var det paa Vægtsvigningerne Influerende, saa maatte vistnok nogle Dages vedvarende Solskin, i hvilke Varmen jo kan stige ganske betydeligt højere, end det i Skygge anbragte Thermometer angiver, fremkalde en meget stor Vægtopgang; i alt Fald maatte Vægtcurverne saa vise en forholdsvis større Opgang end de efter Thermometeret optegnede Curveopgange; men dette er slet ikke Tilfældet. Der seer det altsaa atter ud til, at der er Noget udenfor Varmen, der er det paa Vægtsvingningerne Virkende.

     c) Dersom det var selve Varmesvingningerne, der vare de agerende, saa maatte ogsaa den kunstige Varme, Kakkelovnsvarmen, hele Tiden gjennem October, November osv. til ind i April eller Mai have en paaviselig Indflydelse paa Børnenes Vægtsvingninger, eller i alt Fald forstyrre Grundbestemmelsen med de atmosphæriske Varmesvingninger; men dette er heller ikke Tilfældet; tvertimod staae Svingningsovereenstemmelserne mellem atmosphærisk Varme og Vægt særligt tydeligt just i denne Tid. Siges der: ”Ja, men atmosphærisk Varme maa ogsaa være noget Andet end Kakkelovnsvarme,” saa anerkjendes vistnok hermed Tilstedeværelsen af et X der er iboende eller medfølgende den atmosphæriske Varme.

     d) Størrelsen af Svingningsovereensstemmelsen mellem atmosphærisk Varme og Børnenes Vægt – Aaret igjennem – kan nøiere bestemmes saaledes: I henved 10/11 af Tiden er der fuld Svingningsovereensstemmelse, men i 1/11 mangler denne. Sees der nøiere paa disse Uoverensstemmelserne, saa vise de sig særligt interessante. Borttages fra den de Dage, i hvilke andre, tydeligt kjendte Factorer (for Exempel Extrabespiisninger paa Juledagene, Extraarbeider, Iver og Ængstelse i Dagene lige før Aarsexamen), saa bliver der alligevel tilbage, Aaret igjennem, nogle paafaldende Uovereensstemmelser mellem Varme- og Vægtsvingninger; men disse Uovereensstemmelser ere, mærkeligt nok,  v æ s e n t l i g  f e l l e s  for Eleverne her paa Institutet og for Eleverne paa det nær herved liggende Kgl. Opfostringshuus. Dette tyder just meget stærkt hen paa Tilstedeværelsen af det omtalte X, som det egentlig virkende, som det, der vel i Hovedsagen svinger parallelt med Varmen, men som dog har fine Afvigelser, der give sig tilkjende i de 2 Grupper Børns overeensstemmende Undtagelser fra Reglen om Parallelisme mellem Vægtsvingninger og Varmesvingninger.

     Paa mine Undersøgelsers nuværende Standpunkt vilde det være uden Mening at gaae paa Jagt etter dette X; men samme ubekjendte Størrelses  V æ s e n  kan dog antydes gjennem det alt foreliggende Materiale, hvilket jeg nu skal vise:

     Hele Kakkelovnstiden igjennem, October til April, ere Børnelegemerne den største Deel av Dagen under Indflydelse af en temmelig eens kunstig Varme, henved en 20º C., og om Natten er der meget ofte Kakkelovnsvarme paa Sovesalene. Naar nu Børnenes Vægtsvingninger ikke desmindre, som foran omtalt, viser en afgjort Overeensstemmelse ogsaa i denne Tid med den  a t m o s p h æ r i s k e  Varmes Svingninger, og naar den kunstige Varme, som Børnene det Meste af hvert Døgn er under, ikke har kunnet forstyrre, ikke engang udjævne Overeensstemmelserne mellem den atmosphæriske Varmes og Vægtens Svingninger, saa maa det søgte X, der er i eller følger de atmosphæriske Varmesvingninger, kunne virke med uforandret Kraft baade ude i det Frie og inde i Huset, og virke eens under Kulden udenfor og under Varmen inde i Localerne, og eens under Solskin og under Graavejr, det maa altsaa betyde, synes det, en ligesaa  g j e n n e m t r æ n g e n d e  Ævne som Lufttykket.

     Men endnu kan med Hensyn til dette X fremsættes nogle negative Bemærkninger. Hverken i Lufttrykkets Svingninger, heller ikke i andre meteorologiske Forholf findes der nogen Overeensstemmelse med Vægtsvingningerne, ialtfald ikke nogen anden end den, der er Følge af visse Overeensstemmelser mellem Luftens Varmesvingninger og Svingninger i andre meteorologiske Phænomen. Skjønt jeg ikke har Undersøgelser af Svingninger i Luftelectriciteten eller den dermed i Forbindelse staaende Luftens Ozonmængde, saa kan jeg dog paa Forhaand antage, at der heller ikke her vil findes Svingningsovereensstemmelser med Børnenes Vægt, thi ifølge Opgivelser andet Steds fra er Luftelectriciteten vel rigelig om Efteraaret og svagest om Sommeren, og dette kunde tyde paa en Overeensstemmelse med Vægtopgangen om Efteraaret og Vægttabet om Sommeren; men dette stemmer i alt Fald ikke overeens med, at Længdevæxten er størst om Sommeren og mindst om Efteraaret, hvortil kommer, at Luftelectriciteten har sit Maximum om Vinteren, i hvilken Tid der kun er en middelstor Længde- og Tykkelsesvæxt hos Børnene.

     Der er altsaa Meget i mine Undersøgelses-Resultater, der bestemt peger hen paa et ubekjendt Noget, som det, der bevirker Svingningerne i Børnenes Høide og Tykkelse. Om dette ”Nogets”  V æ s e n  kan der – som foran viist – gjøres en Antydning, og der kan vides, hvor dette ikke synes at være; men hermed maa der saa for Tiden standses.

     2) Den Formel, der i den skematiske Beretning skal ydtrykke det fundne Forhold mellem Varmesvingninger og Vægtsvingninger, er, som den ogsaa udgiver sig for – kun et Exempel paa det simpleste Forhold mellem Varme og Vægt. Skulde dette Forhold udtrykkes paa en mere almeengjældende Maade, kan det i Henhold til Kurverne gjengives (lidt mere compliseret) saaledes: Naar Varmen stiger en Dag + a, den næste Dag + b, den følgende + c, saa stiger Vægten den første Dag + A (om der var Stilstand i Vægtforøkelsen), anden Dag + A + B, den følgende Dag + A + B + C; o. s. v.

     3) At Børnenes  V æ g t s v i n g n i n g e r  i 2 af de store Perioder ”i alt Væsentligt” kan sættes lig  T y k k e l s e s v i n g n i n g e r, gaaer saaledes til: I Vægtfaldperioden fra midt i April til ind i August have Børnene den livligste Høidevæxt. Det maa antages, at denne Væxt i Høide i og for sig maa bevirke en Vægtforøgelse Perioden igjennem; men naar Børnene nu ikke desmindre i denne Periode aftager stærkt i Vægt, saa maa denne  V æ g t formindskelse formeentlig fremkomme ved en  T y k k e l s e s formindskelse, der er saa stor, at den ikke alene opsuger Høidevæxtens Vægtplus, men endogsaa føier et Vægttab til. I Vægtforøgelsesperioden om Efteraaret tiltager hvert Barn her i Gjennemsnit en 7 Pd. Og derover (det hele Aars blivende Vægtforøgelse). Denne Vægtforøgelse, der er altfor stor til, at den kan finde Sted, uden at der skeer Længde- eller Tykkelsesvæxt, maa væsentlig tilskrives denne sidste, da der i hele denne Periode kun finder en ringe Høidevæxt (Aarets mindste) Sted.

     4) Paa det kgl. Opfostringshuus er der i 2 Aar blevet foretaget daglige Elev-Veininger til Bedste for mine Undersøgelser. Der er en mærkelig stor Overeensstemmelse ikke alene mellem de 3 Vægtperioder hos begge Grupper Elever, men ogsaa mellem hver af de smaa Perioders Svingninger; disse sidste ere dog for Opfostringshusets Vedkommende endnu kun opgjorte til fuld Sammenligning for Aaret 1883-84. Parallelerne mellem begge Anstalters Vægtcurver viser klart, at Børnene begge Steder, og uafhængig af Levemaaden, Beskjæftigelser osv, osv, ere under den selvsamme daglige Indflydelse af den nævnte med Varmen følgende, eller Varmen iboende ubekjendte Størrelse.

                                                                                     Deres ærbødigste

                                                                               R.  M a l l i n g – H a n s e n