Martin Wahls vejninger og målinger af børn.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

’Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for hjælpeløse og forladte pigebørn især af almuen’, Jægerspris, blev oprettet af Louise Christine, Lehnsgrevinde af Danner i 1874. Stiftelsens første forstander og tillige læge var Martin Wahl. Fra 1882 overtog Dr. Ussing lægegerningen. Wahl døde i 1887, og derefter blev Ussing forstander frem til 1907.

 

Det er interessant at Wahl begyndte sine vejninger og måliger så tidligt som i 1874. Dette noteredes af Malling-Hansen i hans ”Fragment I: Om Periodicitet af Børns Vægt” (1883), hvor han i indledningen skriver:

 

”Ogsaa i vort Land foretages der nu flere Steder i Skoler og Instituter saadanne periodiske Maalinger og Vejninger; de, der række længst tilbage, ere vistnok de igennem 9 år foretagne Vejninger ved Forstander Wahl paa Jægerspris af Pigebørnene paa Stiftelsen der;”

 

Martin Wahl arbejde nævnes også i Gustav Nylins doktorsafhandling (1929 )som en af foregangsmændene indenfor denne type af forskning. (Andre danske foregangsmænd på området, som Nylin fremhæver, er Strandgaard, Lindhard, Johannsen, Finsen og Heerup). Se vor artikel om Nylins doktorsafhandling.

 

Se også: Vejninger af piger på Kong Frederik den Syvendes Stiftelse i Jægerspris.

 

I et jubilæumsskrift om Grevinde Danner-Stiftelsen, udgivet i 1924 og forfattet af A.T.Høy[1], findes dette afsnit om Wahls målinger og vejninger:


Det Kongelige Bibliotek har i alt tre portretter av Martin Vahl, 1827-1887. Det eldste av dem er fra 1847, ikke mange årene etter at fotografering ble oppfunnet.
Hos DKB skrives Vahls etternavn med enkel V. Alle portrettene er av ganske dårlig kvalitet.
Derfor har jeg bearbeidet dem med moderne billedteknologi.
Conrad Vilhelm Ussing, 1835-1914, lege, forstander. Foto DKB.
Harald Ludvig Vestergaard, 1853-1936, statistiker og nationaløkonom.

 

     Allerede i 1874 paabegyndte Dr. Vahl periodiske  V e j n i n g e r  o g  M a a l i n g e r  af Børnene, idet de 1. Maj og 1. November hvert Aar blev vejede og maalte iført daglig Tøj. Han samlede sine Resultater i Beretningen for Aaret 1880 samt atter i 1884 og aflagde Beretning herom paa den internationale Lægekongres i København[2]. Siden fortsattes de halvaarlige Vejninger til i Begyndelsen af 90erne.

 

     Fra 1908 genoptoges de og er siden gennemført med enkelte Afbrydelser paa Grund af Epidemier 4 Gange aarlig i Marts, Juni, September og December. Børnene vejes iført Chemise og Strømper. Der foretages Højdemaal uden Fodtøj samt Brystmaal, dette sidste efter Anmodning af den antropologiske Komité.

 

I Meddelelser om Danmark Antropologi, udgivet af den antropologiske Komité II. Bd. 2.Afd. har Professor Harald Vestergaard[3] bearbejdet det herved indvundne Materiale fra 1912-1917, hvortil henvises, idet det dog paapeges, at ved at benytte de fundne Tal efter den Pignet’ske Formel[4] viser det sig, at Børnene i 7-15 Aars Alderen stiller sig fordelagtigere end Børn i danske Byer; et Resultat som let forklares ved de bedre hygiejniske Kaar, der bydes Børnene under deres Ophold her.- Dette stemmer ogsaa sammen med det rent lægelige erfaringsmæssig, vundne Skøn over Børnenes Udvikling ved at følge dem gennem Aarene.

 

Det hører til Undtagelserne at se et sart og mindre godt udviklet Barn i de øverste Aldersklasser. – Foruden det ved disse fjerdingaarlige Vejninger og Maalinger vundne Overblik over Børnenes Ernæringstilstand har det sin store Betydning samtidig at faa et Skøn over deres Sundhedstilstand, idet dette vanskeligt vindes paa anden Maade, trods den daglige Færden mellem dem. Herved gives i adskillige Tilfælde Lejlighed til at kunne gribe ind med forebyggende Midler eller Behandling overfor Lidelser, som maaske ellers kunne have udviklet sig videre, inden de kom til Lægens Kundskab.  

 


[1] JMC: A.T. Høy er også forfatter til en publikation fra 1903 med titlen: ”Det kongelige Opfostringshus gennem halvandet hundrede Aar: 1753-1903”. Derudover har jeg ikke fundet biografiske data om ham.

[2] JMC: I denne sætning forekommer nogle meget interessante oplysninger, som jeg vil undersøge nærmere, nemlig at Wahl rapporterede skriftligt i 1880 og 1884 om disse undersøgelser, samt at han skulle have præsenteret dem ved den internationale lægekongres i København i 1884.

[3] JMC: Harald Ludvig Vestergaard, 1853-1936, statistiker og nationaløkonom.

[4] JMC: Efter den franske militærlæge Maurice Charles Joseph Pignet, som i 1901 foreslog en formel, der havde til formål at inddele menneskers krop i 7 forskellige kategorier i relation til forholdet mellem højde, respektive vægt og brystkassens omkreds. Efter måling af disse tre komponenter blev kroppen – og dermed graden af personens sundhedstilstand – udtrykt på en skal fra 1 til 36, hvor intervallet mellem 21 og 25 blev angivet som en gennemsnitskrop. Det minder noget om nutidens BMI – Body Mass Index – blot med den forskel at Pignets formel altså også tog hensyn til brystkassens størrelse.


Lehnsgrevinde Louise Danner, født Rasmsussen, 1815-1874 og Frederik 7, 1808-1863, konge af Danmark. Foto fra 1846. Copyright: DKB.
De originale sidene fra boken.