Berlingske Tidende 1886.11.03.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Rasmus Malling-Hansens hovedværk: ”Perioder i Børns Vækst og i Solens Varme” udkom på Trydes Forlag i September 1886, et digert og videnskabelig værk på 242 sider plus 44 plancher. To måneder senere holder han foredrag i Det kgl danske geografiske Selskab om sin forskning, og karakteristisk nok er foredragets titel ikke det samme som bogens; han tilpasser det til selskabets interesseområde og kalder det:

”Perioder i Solvarmen, i Jordens meteorologiske Phænomener og i dens Organismer”. Men denne tilpasning er nok ikke kun for selskabets skyld: det er antagelig også en indikation om at allerede nu, i november 1886, var han nået et skridt længere end bogen. Forskningen fortsatte, og han fortsatte med at fundere på, hvad ”faktor X” kunne være. Han søgte den ikke længere i månens indflydelse men i noget som havde med Solen at gøre.

Artiklen forekommer at være en ret detaljeret sammenfatning af foredraget. Det ville have været endnu mere interessant, hvis der også havde været mulighed for tilhørerne at stille spørgsmål eller at diskutere Malling-Hansens teorier. Selskabet havde på dette tidspunkt knap 1000 medlemmer, og en hel del af disse repræsenterede naturligvis forskellige videnskaber, geografien og til denne relaterede videnskaber, såsom meteorologien, astronomien og andre. Jeg er overbevist om, at Malling-Hansen havde været glad for at kunne indgå i en dialog og diskussion med repræsentanter for de videnskabsgrene, som han berørte i sin forskning.

SA: Foredraget ble forhåndsannonsert i Dagens Nyheder 1886.10.02. Se denne artikkelen for flere illustrasjoner og opplysninger om Det Kongelige Danske Geografiske Selskab.

     Det kgl.danske geografiske Selskab

holdt igaar Aftes Møde under Ledelse af
Oberstlieutenant l e  M a i r e, Medlem af Be-
styrelsen, der gav Ordet til Pastor M a l l i n g-
H a n s e n, som holdt et Foredrag over:
”Perioder i Solvarmen, i Jordens meteoro-
logiske Phænomener og i dens Organismer.”
Efter nogle indledende Bemærkninger med-
delte Foredragsholderen, at det er hans
Stilling som Forstander for det kgl. Døv-
stummeinstitut i Kjøbenhavn, der har ført
ham ind paa physiologiske Undersøgelser. De
heraf fremvoxede eiendommelige Resultater
dreve ham ind paa meteorologiske og
astronomiske Omraader.

     Børnene paa Institutet burde, mente han,
have et nyt, mere tidssvarende Bespiisnings-
reglement. Istedetfor strax at henvende sig
til en Physiolog om Udarbeidelsen af et saa-
dant, vilde han først undersøge, hvilken Ind-
flydelse det gamle Reglement havde paa Ele-
vernes Høide og Vægtforøgelse, for saa senere
at kunne constatere deres forventede bedre
Trivsel under en ny Bespiisnings-Ordning.

     Disse Veininger og Maalinger etablerede
han strax i et saadant Omfang, som de intet-
stads tidligere vare foretagne, og han kom derfor
snart til høist paafaldende Veiningsresultater,
angaaende hvis Eiendommeligheder Physiolo-
gien ikke kunde give ham tilfredsstillende For-
klaring. Da disse Eiendommeligheder voxede
mere og mere, ledede dette efterhaanden til, at
Veiningerne og Maalningerne bleve fortsatte
og udvidede ved Understøttelse fra Staten og
fra Carlsbergfondet og nu fandt Sted væ-
sentlig for deres egen Skyld[2].

     Medens det hidtil har været antaget, at
en Samling Børn af forskjellig Alder maatte
tilsammen have en jevn Vægtforøgelse og en
jevn Høidevæxt Aaret igjennem, saa har det
nu viist sig, at paa Institutet have baade
Drenge og Piger i henved fem Aar været
under fælles aarlige Væxtperioder. Deres
Vægtforøgelse for hele Aaret fandt væsentlig
Sted i Eftersommeren og i Efteraaret. I
Løbet af Vinteren tiltog Væxten svagt, men
tidlig i Foraaret indtraadte hvert Aar en
Stilstand i Vægtforøgelsen og derefter aftoge
Børnene tilsammen i Vægt til ind i Juli
Maaned ved Sommerferiens Begyndelse.

     Ogsaa i Høidevæxten fandtes et aarligt
Kredsløb: Høideudviklingens Maximumstid
indtraf imidlertid slet ikke samtidig med den
store Vægtforøgelse om Efteraaret, men
derimod samtidig med Vægttabet om Foraaret
og under Sommeren; medens Børnene om
Efteraaret tiltoge svagest i Høidevæxt. Der
viste sig altsaa et Modsætningsforhold mellem
Tiderne for Høidevæxt og Tiderne for Vægt-
forøgelse.

     Da Børnenes Vægtforøgelse indenfor visse
Grændser kunde antages at være Udtryk for
deres Tykkelseforøgelse og da det saaledes
havde viist sig, at deres største Udvikling i
Længde (om Sommeren)hvert Aar efterfulgtes
af en Tykkelse-Forøgelse (om Efteraaret), saa
laa det nær at efterforske, om et lignende
Forhold ikke fandtes ogsaa indenfor Plante-
riget og navnlig hos Træerne. Da Plante-
Physiologien ingen Oplysning gav an-
gaaende dette Forhold, gav Malling-Hansen
sig til daglig at maale Stammetykkelser af
en Deel Træer i Institutets Have. Resul-
taterne af disse Maalinger blev da dette, at
medens Træernes Længdevæxt, eller rettere
Væxtspidsernes Længdevæxt, der begyndte i
April, havde sit Maximum i Slutningen af
Mai og væsentlig ophørte i Midten af Juni,
saa begyndte Træstammernes Tykkelsevæxt,
forsaavidt da denne kan iagttages af et Maale-
baand, ikke før i Begyndelsen af Juni, naaede
sit Maximum i første Halvdel af Juli og ophørte
i Begyndelsen af August.

     Det saae saaledes ud til, at Træerne lige-
som Børnene hvert Aar havde først en Længde-
væxtperiode og derefter en Periode for Tyk-
kelsevæxt, samt at der under den ene af disse
Væxtyttringer væsentlig var Hvile for den
anden.

     Malling-Hansen iagttog tillige andre endnu
mere eiendommelige og for Børnene fælles
Vægtsvinger, der under uforandret Charakteer
strakte sig heelt igjennem hvert af Aarene, og
som ved nøiere Undersøgelse viste at have en
stor Svingningsovereensstemmelse med den
atmosfæriske Varme. Ikke destomindre var
det af en Række Grunde klart, at Luftens
Varme ikke kunde være Aarsag til de fundne
Svingninger fra Dag til Dag i Børnenes
Vægtforøgelse; det maatte antages, at begge
Svingningsarter havde en fælles Grund, som
maatte søges i Kilden til Varmen, altsaa i
Solen, samt at Bølgningerne i Børnenes
Vægtforøgelse maatte være et renere Udtryk
for Solvarme-Svingningerne end der her-
værende atmosphæriske Varme-Svingninger.

     Ledet heraf undersøgte Malling-Hansen
nøiere Vægtforøgelses-Svingningerne og fandt,
at de indeholdt Svingnings-Perioder paa 24
til 26 dage og desuden Perioder paa et tre
Gange saa stort Antal Dage.

     Dersom nu disse Perioder i Vægtforøgelsen
skulde have deres Udgang fra Solen, saa
maatte de formeentlig kunne findes som fælles
Grundlag for alle meteorologiske Fænomener,
og da vel nærmest i Varmen hele Jorden om.
Det viste sig da ogsaa under fortsat Efter-
forskning, at Varmen paa vilkaarlig valgte
Steder, nemlig i Wien, i et Par Byer i In-
dien, i Vivi ved Kongofloden, i Paramaribo
og et Sted i den argentinske Republik samt
et andet Sted, ved de canadiske Søer, havde
et fælles Grundlag af overeensstemmende Sving-
ninger, samt at dette Grundlag stemmede med
Institut-Elevernes Svingninger i Vægtfor-
øgelse, ligesom det ogsaa iagttoges, at denne
Lighed blev større, jo flere Stationers Varme
der adderedes og sammenstilledes med Vægt-
curverne.[3]

     Efterat der saaledes har viist sig en langt
større Overensstemmelse mellem de fundne
Svingninger i selve Solens Varme og
Svingninger i Børnenes Vægt end mellem
denne og de Institutet omgivende atmos-
phæriske Varme, saa blev Spørgsmaalet der-
næst, om da Solvarme-Variationerne kunde
sættes som Aarsag til Vægtforøgelses-Sving-
ningerne. Dette maatte besvares med et af-
gjort Nei, eftersom Solvarme-Variationerne jo
slet ikke naae i deres fulde Reenhed til Kjø-
benhavn, men altereres her – som andetsteds
- af mangfoldige meteorologiske og andre
Forhold. Naar nu Vægtforøgelsen i
Kjøbenhavn ikke desmindre svinger i
fuld Samstemning med den Solvarme, som
ikke naaer hertil, saa maa Aarsagen til Vægt-
forøgelses-Svingningerne antages at være en
Sol-Energi, der varierer i Overeensstemmelse
med Solvarmen, kommer med Solvarmens
Hurtighed og i eller med Solvarmen til
Jorden, breder sig ud over denne uden Hensyn
til Aarstider og inciterer ikke alene Børnenes
Væxtliv, men formeentlig alt Væxtliv hele
Jorden over til samstemmende og af denne
Energi afhængige Svingninger. Det kunde
tillige godtgjøres, at denne Energi ikke kan
være nogen af de bekjendte, fra Solen ud-
gaaende Energier; efter sin Virksomhed maatte
den foreløbig kunde kaldes Væxt-Energien[4].

     For Solens Vedkommende bliver da Re-
sultatet af Undersøgelserne dette, at da Vægt-
forøgelses-Curverne ere Udtryk for Sol-
varme-Curver, saa maa – i Henhold til
førstnævnte Curver – den ene Side af Solen
gjennemgaaende have været koldere end den
anden, under hvilken sidste Vægtforøgelsen
gjennem Veieaarene var henved fire Gange
saa stor, som naar den koldere Side var
fremme. Gjennemgaaende steg Vægtforøgelsen
i syv Dage, aftog i otte, steg saa jevnt i fem
og aftog i fem Dage. Den varmeudstrøm-
mende Soloverflade maa saaledes i Veietiden
formeentlig have havt en gjennemsnitlig og
relativ Rotationstid af 25 Dage.

     Efterat Dirigenten havde takket Foredrags
holderen for det interessante Foredrag, fik
Selskabets Secretair, Capt.O. Irminger,
Ordet og mindedes at Selskabet nu havde
bestaaet i ti Aar. Han gav nogle Oplysninger
med Hensyn til Selskabets Stiftelse
og dets Virksomhed og udtalte en Tak til
Alle, der havde støttet det.

     Mødet var besøgt af en talrig Kreds
af Damer og Herrer.