Nationaltidende 1888.01.12.

Johannes Wilhelm Gad, 1842-1926.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Artiklen i Nationaltidende er en kort men udmærket sammenfatning, med avisens egne kommentarer, af en længere tysk artikel af Johannes Wilhelm Gad, 1842-1926, i tidsskriftet ”Humboldt”. Vi har denne artikel i sin helhed på vor side (på tysk).

 

Professor Gad var en kendt og højt anset fysiolog, specialiseret i neurofysiologi. Professor fra 1887, og fra 1894 chef for Berlin-Universitetets Fysiologiske Institut. 1895 chef for fysiologi-departementet ved Prags Universitet. Gad var kendt for sit arbejde med eksperimentel fysiologi, og han forskede blandt andet i elektrofysiologi, rygmarvs-funktioner, og mælkesyreaktivitet ved muskelsammentrækninger. Han publicerede, blandt meget andet: ”Kurzes Lehrbuch der Physiologie des Menschen”, udgivet i et nyt oplag i 2007.

 

Gads anerkendelse har helt sikkert betydet meget for Malling-Hansen, og den afsluttende sætning var jo helt i hans ånd: han håbede jo, at hans egne forskninger skulle fortsætte ved lignende institutioner verden over og at forskerne skulle danne et netværk i samarbejde med hinanden – alt i mening at få klarhed i den mystiske faktor X, som Malling-Hansen selv kunne konstatere eksistensen af – men ikke finde eller definere.


Den originale artikkelen.

     Pastor Malling-Hansens daglige

Veininger og Maalinger af Eleverne
paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn
-  Udbyttet af disse Arbeider foreligger nu
ogsaa paa Tysk og har vakt megen Opmærk-
somhed i Udlandet. I en Række af Artikler fra
ansete Videnskabsmænd anerkjendes Forfatterens
store Flid, hans skarpe Tænkning, hans viden-
skabelige Arbeidsmaade og store Resultater. I
det i disse Dage udkomne Hefte af ”H u m-
b o l d t”, Monatschrift für die gesammten Na-
turwissenschaften“, findes en Anmeldelse fra Dr.
G a d, Professor i Fysiologi ved Universitetet
i Berlin, indledet med følgende Udtalelser:

 

     ”Paa nævnte Undersøgelses-Omraade
(Børns Vægtforhold)har Malling-Hansen ud-
ført en reformatorisk Gjerning, der vil faa en
stor Rækkevidde. Hans daglige Veie- og Maale-
arbeider maa have været baarne af betydelig
pædagogisk Takt, af Omsigt og Energi i Or-
ganisation og Gjennemførelse, og de maa til-
lige, han selv fremhæver, have været
støttede af betydelige Pengemidler. Men den
høie Indsats opveies rigelig af de indvundne
Resultaters Værdi. I Generaliseringen af
disse er Malling-Hansen en indtil Dristighed
modig Mand, idet han, men ganske vist paa en
i  l o g i s k  Henseende fuldt berettiget Maade,
gjennem Veining af sine Elever naar til en
Hypothese om periodiske Svingninger i Solens
Varme- og Energistraaler. Hans uafbrudte
Nøiagtighed i Udviklingen af det indvundne
Materiale, ligesom ogsaa Djærvheden i hans
Tænkning under Materialets aandelige Forar-
bejdelse borger for, at om han end indenfor
nævnte Hypotheses Omraade skulde paa et eller
andet Punkt have skudt over Maalet, vil han
selv paa det mest energiske bidrage til at frem-
drage Vildfarelserne, om saadanne skulde være
løbne ind med.”

 

     Professor Gad giver derefter en Oversigt
over de af Malling-Hansen udfundne aarlige
Perioder i Børnenes Vægt og Høide samt over
Forholdet mellem Vægtperioderne og Høideperi-
oderne, og han værdsætter disse Fund som
vigtige Erobringer for Videnskaben, omtaler saa
Hypothesen om Vækstenergien, viser, hvorledes
M.-H. Gjennem sine systematiske Veininger og
Maalinger ogsaa har gjort Begyndelse til at
bringe Præcision ind i de vage Forestillinger
om Svingninger indenfor hvert Døgn i Men-
neskelegemets Vægt og Høide, og slutter med
en indtrængende Opfordring til at tage Del i
M.-H.s Undersøgelser.

 


[1] JMC: Også i Aarhus Stiftstidende 13 januar og i Lolland-Falsters Stifts-Tidende den 14 januar 1888.


Den aktuelle utgaven av avisen.