Rasmus Malling-Hansens annoncekampagne for skrivekuglen i 1879-1880.

Research og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

I perioden december 1879 til og med december 1880 drev Malling-Hansen og hans forretningspartnere en intensiv annoncekampagne i nogle udvalgte danske dagblade for at stimulere salget af skrivekuglen. Annoncerne var ofte på fremtrædende plads – på forsiden for eks – og forekom i flere forskellige formater og udformninger. De havde ikke mange illustrationer men dog ganske udførlige beskrivelser af skrivekuglens egenskaber, sammen med anbefalinger fra kendte personer.

Annoncerne blev placerede i fire dagblade – alle Københavnsbaserede: Nationaltidende, Dagens Nyheder, Dagbladet og Folkets Avis. Jeg har imidlertid kun fundet annoncen i to udgaver af Nationaltidende og i en enkelt udgave af Dagbladet. De foretrukne annonceorganer for kampagnen var ’Dagens Nyheder’ – hvor annoncerne forekommer i 43 udgaver, og ’Folkets Avis’, hvor den findes i hele 72 udgaver af avisen i den pågældende periode. Sammenfatningsvis havde Malling-Hansen annoncer for skrivekuglen mindst 117 gange i perioden fra december 1879 til og med december 1880. Der kan have været flere, som ikke er blevet registreret af det Kongelige Biblioteks søgemekanisme.

Jeg tolker det på den måde, at Malling-Hansen havde diskuteret med sine forretningspartnere – Jean Christian Ferslew (1836-1910) og Erik Nicolai Ritzau (1839-1903) – om de mest hensigtsmæssige og billigste måder at annoncere i dagspressen, og at de sammen har valgt Dagens Nyheder og Folkets Avis. Både Ferslew og Ritzau var jo nævnt i annoncerne som agenter for skrivekuglerne.

Det som – i bakspejlet – kan forbavse mig, er at Ferslew – som agent for skrivekuglen – ikke oplod gratis annonceplads i alle de aviser som han havde startet og var ansvarlig for. Ferslew var noget af en aviskonge i sidste halvdel af 1800-tallet: Han startede Dagstelegrafen i 1864 og den hørte til ’de Ferslewske Blade’ frem til 1891; I 1873 startede han Aftenposten, og i perioden 1876-1961 var han og hans bladkoncern ansvarlig for Nationaltidende; desuden overtog Ferslew Dagens Nyheder i 1889 og Dagbladet i 1892.

Endvidere tror jeg – ud fra tidligere vidnesbyrd om Malling-Hansens økonomiske vilkår – at han ikke betalte denne meget omfattende og dyrebare annoncekampagne på egen hånd. Måske har han brugt det lån, han modtog fra staten for videreudvikling af skrivekuglen; og måske bidrog vennen Erik Ritzau og forretningspartneren J.C. Ferslew til at betale for de mange annoncer.

Jeg har gransket brevene til og fra Malling-Hansen i den pågældende periode men har derved ikke fundet nogle referencer til denne ret omfattende annoncekampagne. Desuden har vi desværre fundet meget få breve netop fra 1880.

Flere danske dagblade rapporterede i løbet af april 1880, at Malling-Hansen havde arrangeret en offentlig demonstration af skrivekuglen, hvor han klart påviste, at skrivekuglen var i stand til at skrive mindst dobbelt så hurtigt som en dygtig håndskriver.

Desværre forekommer der sjældent i annoncerne en information om, hvem og hvor skrivekuglerne blev fremstillede. I nogle få nævnes den velkendte Jüngers mekaniske Etablissement, som havde været Malling-Hansens samarbejdspartner lige siden 1867. Men i en periode i første halvdel af 1880’erne var også andre mekanikere indvolverede – Malling-Hansen har nævnt Otzen og Lund, og senere kom August Lyngbye på banen og var – såvidt vi ved – alene ansvarlig for fremstillingen af skrivekuglerne frem til 1890. Ingen af disse senere finmekanikere er dog nævnt i de annoncer jeg har fundet.

Der forekommer flere forskellige typer af annoncer for skrivekuglen, nogle ganske små og korte, andre længere, og endelig nogle ganske lange med udførlige anbefalinger fra brugere. I og med at vi publicerer de faktiske annoncer, som er lette at læse også for nutidige læsere, anser jeg det ikke for nødvendigt at transkribere de komplette tekster fra alle annoncetyperne.

SA: Vi har sikker dokumentasjon på at Malling-Hansens gode venn, Erik Rizau, ikke bare var en personlig venn, men også forretningspartner. I et brev til sin bror, Johan Frederik Hansen, fra 16. juni 1878 forteller RMH at Ritzau både har investert i skrivekugleproduksjonen og overtatt hele ansvaret for den merkantile delen av saken - altså salg og regnskap. På det tidspunktet har RMH åpenbart en del gjeld, og forteller broren at Ritzau har gått med på å kun få en tredjedel av en eventuell fortjeneste inntil gjelden er betalt, og etter det vil han få halvdelen.

Vi vet også at direktør Ritzau ga RMH lån på privat basis, og i et brev fra 17. april 1886 takker RMH så mye for et lån på 450 kr, mens i et brev fra 11. januar 1888 forteller RMH med stor beklagesle til Ritzau at han ikke er i stand til å betale tilbake et lån som Ritzau har gitt ham.

Vi kjenner dog ingen slik dokumentasjon som kan bekrefte at det eksisterte et lignende forhold mellom Ferslew og Malling-Hansen. Personlig har jeg alltid forestilt meg Ferslew som en som var meget positivt innstilt til skrivekuglen, og lot Malling-Hansen få et utstillingssted i hans forretning som en ren vennetjeneste. Freslew var meget engasjert i avisdrift og dessuten i trykkemetoder, og jeg forestiller meg at han hadde en personlig interesse i å bidra til utbredelsen av skrivekuglen. Jeg mener å huske at skrivekuglen også ble utstilt i Ferslews forretning også i tidligere år, men har dessverre ikke kunnet gjenfinne artikkelen.

I Store Norske Leksikon står følgende om Ferslew:

"Jean Christian Ferslew var en dansk gründer, boktrykker og aviseier. Han grunnla den Ferslewske presse, som blant annet omfattet Nationaltidende og Dagens Nyheder. Videre var han en foregangsperson innen dansk presse- og boktrykkteknikk: Ferslew innførte den første hurtigpressen, den første settemaskinen, den første false- og heftemaskinen og den første rotasjonspressen i Danmark".

Jeg vil ikke utelukke at også skrivekugle-annonsene i Ferslews aviser hadde en lignende karakter av vennetjeneste, kanskje mot et lite vederlag. Dette har vi altså ingen dokumentasjon som kan fortelle oss noe om. Men på grunnlag av det vi vet, vil jeg nok personlig ikke kalle Ferslew en forretningsforbindelse slik vi vet at Erik Ritzau var, som fra 1878 hadde ansvaret både for regnskap og salg av skrivekuglen.

Malling-Hansens store ulempe sammenlignet med sine konkurrenter, var at han manglet utsalgssteder for sin skrivekugle. Remington hadde f eks utsalgssteder rundt i hele Europa, mens skrivekuglen måtte bestilles fra Danmark og sendes. Det hjalp selvsagt for salget innenlands at skrivekuglen kunne tilbys fra tre ulike utsalgssteder, men når det gjalt salget i Europa og USA, hadde skrivekulgen en meget stort handicap sammenlignet med konkurrentene.

En artikkel i Sorø Amtstidende eller Slagelse Avis fra 10. august 1886 oppsummerer på en god måte den temmelig sørgelige utviklingen av skrivekuglens skjebne utover 1880-årene. Resultatene av den store annonsekampanjen ble ikke særlig gode, og RMH hadde store problemer med å betale de store statlige lånene, og til slutt ble de ettergitt.

Salget av den nye modellen fra 1879 gikk tydeligvis dårlig, og kun et eneste eksemplar er bevart i vår tid. Det samme gjelder August Lyngbyes modell fra 1885, som til tross for at prisen nå ble halvert, til 150 kr, ikke synes å ha blitt solgt i særlige mengder. Skrivekuglen ble dessverre utkonkurrert av de stadig flere amerikanske konkurrentene, og man kan bare beklage at danske selskaper ser ut til å ha foretrukket de konkurerende maskinene og helt sviktet sin landsmann.

Da den kjente tyske filosofen, Friedrich Nietzsche, kjøpte en skrivekugle i 1882, var det en tradisonell 1878-modell han fikk tilsendt, og ikke den nyutviklede modellen fra 1879, som skrev i flere formater, og var utstyrt med papirvalse. Hvorfor RMH ikke heller sendte Nietzsche den nyutviklede modellen, kan vi kun spekulere i. Men sannsynligvis kan det skyldes at Malling-Hansen "brant inne med" et større antall 1878-modeller som han ikke fikk solgt, slik den nevnes i avisene senere. Vi har ellers få opplysninger om hvordan arbeidet med å utvikle skrivekuglen de første årene av 1880-tallet. Men av en av annonsene vet vi med sikkerhet at 1879-modellen ble utviklet i Jürgensens etablissement, og den bærer da også på alle måter preg av Jürgensen soliditet og kompakte design.

Det er vanskelig å avgjøre når Otzen og Lund kom inn i bildet i skrivekugleproduksjonen, og vi vet lite om det var i regi av Jürgensens etablissement at utviklingen skjedde utover 1880-tallet, eller om andre hadde tatt over. Men det foregikk fremdeles arbeid for å forbedre skrivekuglen ytterligere, og i det nevnes i en avisartikkel i Berlingske Tidende 29. november 1881 at det allerede da eksisterte planer om en skrivekugle som skrev med både store og små bokstaver, og det fortelles at av 100 produserte skrivekugler, var kun 40 solgt. Det er sannsynlig å anta at skrivekuglen det her snakkes om, er den velkjente 1878-modellen. I Berlingske kan man lese følgende: 

"...Udgifterne til Fabrikationen, navnlig ved
Udarbeidelsen af nye Modeller samt Afgifter
til Agenter har været betydelig større end paa-
regnet, medens Salget ikke har viist sig saa
stort som forventet som Følge af, at det har
viist sig i Praxis, at Maskinen endnu led af
Mangler. Af de 100 fabrikerede Skrivekugler
ere kun 41 blevne afhændede, medens de reste-
rende nu, d a  e n  l a n g t  f u l d k o m n e r e
S k r i v e k u g l e   e r  u n d e r  A r b e i d e,
neppe vil kunne blive afhændede.  Der er Modeller
færdige, der kunne skrive paa Foliopapir og
Maskiner ere i Arbeide, der skulle kunne skrive baade
store og små Bogstaver, hvis Skrift altsaa
vil blive lig den almindelige Trykskrift."

Og i en artikkel fra 15. mars 1883 i Berlingske Tidende kan vi lese at det to år senere faktisk var bygget skrivekugler som kunne skrive med både store og små bokstaver:

"Fra den oprindelige Kugle, der maatte
have et elektrisk Batteri til sin Betjening og
derfor alene af den Grund var besværlig at
flytte og udkrævede megen Omhu og Pleie, er
Opfinderen gjennem talrige kostbare Forsøg
naaet til en Maskine, som drives ved selve den
Bevægelse, der gives Typerne med Haanden,
altsaa ved en reen mechanisk Kraft, som fra
den Skrivende ved et sindrigt Vippeapparat
forplanter sig til Drivhjulene og derved be-
sørger Flytningen af Papiret osv. Samtidig
er Maskinens Omfang og Vægt bleven for-
ringet; de finere Dele ere blevne simplifice-
rede; der er blevet fabriceret Skrivekugler
baade med store og smaa Bogstaver, ja man
har kunnet reducere Apparatets Størrelse, saa-
ledes at det kan holdes inden i den hule Haand
eller bogstavelig bæres i Lommen, forudsat
at man skriver paa en Strimmel Papir af
det slags, der anvendes i Telegraphien."

Vi skulle så gjerne ha kjent flere detaljer fra disse siste årene da skrivekuglen ble produsert hos Jürgensen, og hva som var årsaken til at den opphørte. Kan vi driste oss til å anta at Jürgensen oppga samarbeidet med Malling-Hansen pga det dårlige salget? Kan det være at han ikke så noen videre fortjeneste i skrivekugle-prosjektet? Det kunne være en nærliggende tanke, men vi vet altså intet om akkurat dette, dessverre.