Research, illustrasjoner og publicering af Sverre Avnskog.

Transskribering og fodnoter af Jørgen Malling Christensen.

- - - - -

Av Skrivemaskinens Historie.

For de fleste Menneskers Tanker staar Skrivemaskinen som noget af det nyeste nye, som noget vi skylder vor egen Tids Rastløshed og Kunst Tak for. Kanske kan man ogsaa med nogen Ret sige, at det først er i Nutiden, man har faaet en brugbar Skrivemaskine, men selve Tanken er gammel. Av det engelske Parlaments Arkiv fremgaar det, at en Tysker Aar 1714 har ansøgt om Patent paa en ”Maskine, som fremstiller kunstig Skrift”.

Hundre Aar senere indgav Firmaet Bain & Ibright i London en lignende Ansøkning. Paa Grundlag af denne Opfindelse konstruerte en Mand ved Navn Turber[1] en efter Datidens Forhold meget god Skrivemaskine. Og i Aaret 1851 tok en Franskmand ved Navn Fancall Patent paa en Skrivemaskine, hvis fortrinlige Egenskaber vakte stor Opsigt paa Verdensudstillingen i London.

Senere har en Danske, Pastor Malling Hansen, efter mange Aars ihærdig Arbeide og store Omkostninger fremstillet et Skriveapparat, som med rette tildrog sig hele Verdens Opmerksomhed. Men allerede i 1890, da Pastor Hansen døde, saa han sin Opfindelse fordunklet og distanceret av de Systemer, som nu er bragt i Anvendelse ved enhver Skrivemaskine.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

- - - - -

Skrivemaskinen

Holder 50 Aars Jubilæum.

    -

Det er nu 50 Aar siden at den første brugbare Skrivemaskine fremstilledes i Amerika. Det var altsaa i 1872, men 2 Aar forinden havde en Dansker, nemlig Døvstummelæreren og Opfinderen Johan Malling-Hansen, med stort mekanisk Snille opfundet den saakaldte Skrivekugle.

Malling-Hansen, der som nævnt var Døvstummelærer[1] indtil sin Død 1890, havde udregnet, at man gennemsnitlig udtaler 20 Lydtegn i Sekundet, men kun kan nedskrive 4, medens en Fingertaler i Døvstummesproget kan gengive 12, og han kom da at tænke over Mulighederne af at kunne naa til en for alle læselig Gengivelse af Lydtegn, der kan følge Talen.

Det lykkedes ham virkelig at fremstille et saadant Apparat i 1870, en Skrivekugle, der havde sit Navn af det halvkugleformede Stempelstykke, i hvilket han samlede alle de Typer, som den Skrivendes Haand skal anslaa. Inden han naaede et virkeligt praktisk Resultat, dukkede imidlertid amerikanske Konkurrenter op, og for Malling-Hansen blev hans Opfindelse – skønt hædret saavel herhjemme som ude i Europa – dog kun Skuffelse og Tab.

Paa Kunstindustrimuseet[2] i København findes 3 Eksemplarer af Malling-Hansens Skrivekugle i dens forskellige Faser – og det vilde ikke være mere end rimeligt om Direktør Hannover nu ved Skrivemaskinens 50 Aars Fødselsdag fremdrog Skrivekuglen fra det Kældermørke, i hvilket de vistnok befinder sig.

(JMC: Tekst her udeladt)- - - - -

Skrivemaskinens egentlige Historie begynder dog egentlig først med Malling-Hansen og hans Samtidige, de amerikanske Opfindere Sholes, Soulé og Glidden...

- - - - - -

(JMC: resten af artiklen er udeladt)

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Den italienske opfinder, som artiklen retter blikket mod, var Pietro Conti da Cilavegna, 1796-1856. Den efterladte dokumentation fra ham viser, at han den 10 august 1827 forelagde den franske Videnskabsakademi en beskrivelse af to typer af skrivemaskine, som han havde opfundet, og som han kaldte ’tacheografo’, respektive ’tachotipo’. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på at Conti lykkedes med at bygge fysiske eksemplarer af disse to opfindelser.

En anden italiensk opfinder, Giuseppe Ravizza, 1811-1885, kom længere med sin skrivemaskine: han påbegyndte arbejdet i 1837 på ’cembalo scrivano’ og kunne i 1855 præsentere den første prototype. Hans maskine kom dog aldrig til at produceres i serie, men museet i Novara – Museo Civico del Broletto di Novara – ejer en sådan prototype.[1]

En tredie italiensk opfinder fra denne epoke var Pellegrino Turri, 1765-1828, som siges at have bygget en brugbar skrivemaskine – i et enkelt eksemplar – i 1802. Han opfandt også karbonpapiret til brug for maskinen. Forskerne er dog ikke enige om at give ham æren for maskinen – muligvis forbedrede han en maskine som andre opfindere havde præsenteret.

Angående Rasmus Malling-Hansen og hans plads i skrivemaskinens historie: Uanset de nævnte forgængere var Malling-Hansens skrivekugle den første fungerende og serieproducerede skrivemaskine i verden, og det er disse to vigtige kriterier, som man – efter vort selskabs opfattelse – skal bedømme opfinderne efter.

SA: For min egen del, vil jeg kun si at Malling-Hansens skrivekugle var den første serieproduserede skrivemaskin. Mye tyder på at flere av de maskinene som ble konstruert på 1860-tallet av Pratt, Mitterhofer og Sholes, Glidden og Soule var mulige å skrive på, altså fungerende. Det kan nok herske tvil om Sholes' maskiner fra 1868 og frem mot 1874 egentlig ble serieprodusert eller om de kun ble bygget som enkeltstående prototyper og utstilt og solgt fortløpende. Det som er sikkert, er at Sholes utviklet deres oppfinnelse etter hvert, og nye modeller ble bygget av mekanikeren Matthias Schwalbach i Kleinstubers machineshop i Milwaukee, og Sholes fikk stadig nye patenter. Men det at enkeltstående prototyper ble bygget og solgt, mn neppe kalles en serieproduksjon.

Det er ikke korrekt slik det hevdes i Viborg Stifts-Tidende at det var Christopher Latham Sholes Sholes som klarte å vekke Remingtons interesse for å produsere hans skrivemaskin. På det tidspunktet, hadde investoren James Densmore forlengst kjøpt opp patentet og hadde investert sine midler i utviklingen av the typewriter. Densmore inngikk en avtale med Remington fabrikken om produksjon av skrivekuglen, og deres teknikere videreutviklet maskinen videre. Den ferdige modellen som ble satt i produksjon og kom på markedet i 1874, bar preg av at Remington også produserte symaskiner.

- - - - -

Hvem opfandt den første skrivemaskine?

__

Er Skrivemaskinen 50, 100 eller 200 Aar gammel?

For kort Tid siden fremlagde Professor Giuseppe Aliprandi fra Padua Beviser for, at Italieren Pietro Conti fra Cilavegna Lomellina i Provinsen Pavia allerede i Aaret 1834 konstruerede en Skrivemaskine, som han kaldte en ”Taccograph”. 1828 sendte en af hans Landsmænd en Beskrivelse og Tegning af Apparatet til Paris, men her blev den i Videnskabernes Akademi nærmest betragtet som et Legetøj og henlagt. Følgen var, at amerikanske Opfindere, som arbejdede med de samme Ideer, distancerede dem og fik baade Æren og Pengene.

Nu har man i Cilavegna Lomellina afsløret et Mindesmærke for Conti.

Er det mere end italiensk Stolthed, der har ført til dette Resultat?

Man vidste jo, at der har været arbejdet i over 200 Aar paa at virkeliggøre Ideen, ja, i 1714 gjorde Englænderen Henry Mill[2] de første Forsøg for at hjælpe de blinde med at skrive. Men dette Forsøg blev ikke til andet, selv om man dog har optegnet det[3].

I det følgende Aarhundrede gjorde Opfindere lignende Forsøg baade i England, Frankrig og Amerika med samme Formaal som Mill: at hjælpe de blinde.

Contis Maskine havde man indtil da ikke hørt noget om, og man har derfor i Almindelighed regnet med, at det egentlige Grundlag for den moderne og virkelig brugbare Skrivemaskine var lagt i ”Skrivekuglen”, som Danskeren Malling-Hansen opfandt 1867.

Næste Aar er det 100 Aar, siden han saa Lyset i et lollandsk Lærerhjem. 19 Aar gammel tog han Skolelærereksamen med Udmærkelse og studerede derefter Teologi. 1859 blev han Lærer ved den kgl. Døvstummeskole, senere Forstander ved Instituttet i Slesvig og efter Krigen forflyttet til København. 1865 tog han teologisk Embedseksamen og ansattes samme Aar som Præst og Lærer ved Døvstummeanstalten i København. Ved at sysle med Haandalfabetets Forbedring opfandt han ”Skrivekuglen”.

Den var i det væsentlige bygget efter samme Principper som de senere Skrivemaskiner – en Halvkugle, hvorpaa var anbragt Taster, mærkede med Bogstaver og Tegn. I den anden Ende sad en Type, som efter Anslaget ramte et Farvebaand og derefter ved en drejemekanisme slog ned paa Papiret.

Malling-Hansens Maskine vakte saa ringe Opmærksomhed, at det blev Amerikanerne, der først lagde an paa Verdensmarkedet med
S h o l e s[4] Opfindelse fra Begyndelsen af 70-erne.

Shole og Soulé[5], to Bogtrykkere, opfandt en mekanisk Nummereringsmaskine, men en mekaniker, Glidde[6], foreslog dem at udvide Maskinen til en Skrivemaskine. De fik den ogsaa udført; men Kapital havde de ikke, og Shole stod alene med Patentet. Det lykkedes ham at interessere Remington og hans Søn, indehaverne af det berømte Geværfirma, for Opfindelsen, og 1874 – i Aar for 60 Aar siden – kom den første moderne Skrivemaskine paa Markedet.

Saa fulgte nye Konstruktioner og Forbedringer: Smith Premier (1885), Underwood (1890), Adler osv. – men først for faa Aar siden fik vi en dansk Skrivemaskine her i Malling-Hansens Fædreland.

Men nu drager Italienerne altsaa i Tvivl, at Malling-Hansen var Forløberen. De Paastaar, at Contis Maskine fra 1823 havde baade Halvkugle og Klaviatur og Typer af Staal.

Naa, det kan jo ogsaa kun have historisk Interesse.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Friedrich Wilhelm Nietzsche, 1844-1900, var professor i klassisk filologi men for efterverdenen mest kendt som filsof. Hans søster, Elisabeth Förster-Nietzsche, 1846-1935, grundlagde og forvaltede Nietzschearkivet indtil sin død.

- - - - -

Nietzches Skrivemaskine.

Under Opgørelsen af Fru Elisabeth Førster Nietzches Dødsbo fandt man ogsaa en Skrivemaskine, der har tilhørt den berømte Filosof. Han fik den i 1882 som Julegave af sin Moder og Søster. Den havde kostet 500 Franc og var indkøbt i København, hvor den var konstrueret af Malling Hansen. Moderen havde tænkt, at den skulde blive en stor Hjælp for hendes nærsynede Søn, der dog efter en Tid opgav at anvende den. Han skrev en del Breve paa den, men klagede over, at den stadig skulde til Reparation. En Gang, da han var i Genua, havde den stedlige Mekaniker Vanskeligheder med at faa den lavet i Stand, og Nietzche maatte sende den til København til Eftersyn.

Der fandtes paa den Tid ogsaa amerikanske Skrivemaskiner, og naar Valget er faldet paa en dansk, er Grunden sikkert den, at de var kendte som en god hjælp for blinde.

SA: Friedrich Nietzsces skrivekulge er meget godt dokumentert på vår webside, og den interesserte leser kan laste ned Dieter Eberweins bok i to deler, der han i detalj forteller om skadene skrivekuglen var påført, og sitt eget restaureringsarbeid. 

Dieter Eberweins bok: Del 1. Del 2.

Dieter Eberwein fant ut at skrivekuglen ble skadet under transporten til Genoa, og da en sykkelmekaniker skulle forsøke å reparere den, påførte han den bare ytterligere skader. I sin bok, presenterer også Dieter Eberweins alle kjente tekster som Nietzsche skrev på skrivekuglen.

Vi har bedt Dieter om hans kommentar til opplysningen i artikkelen om at Nietzsches skrivekugle ble sendt tilbake til Danmark for å bli reparert, og her er hans svar, på engelsk:

Dieter Eberwein: I have never heard before that Nietzsche's writing ball was sent back to Copenhagen for repairs. I also cannot say how credible this information from 1936 is.

I analyzed the repairs to the writing ball and arranged them chronologically, since Nietzsche himself had reported on them in detail in letters. His friend Paul Ree also reported to Nietzsche's sister in detail about the major repairs at the beginning, which lasted 1 week.

I have presented the proven and described repairs in my book and visualized them on calendar pages in the appendix.

From the time the writing ball was delivered in Genoa (February 4, 1882) to Nietzsche's last typescript (March 24, 1882), I was able to reproduce all further repairs to the machine in the typeface of the typescripts. They were repairs that were carried out in Genoa and were not done professionally. These small repairs were always done on the same day.

So I can say with certainty that Nietzsche's writing ball was definitely not in Copenhagen for repairs during his so-called typewriter period from February 4th to March 24th, 1882. After this time, Nietzsche no longer wrote on his writing ball. All we know is that Nietzsche's doctor, Dr. Breiting had the writing ball with him and "cured" it. We do not know whether the writing ball was then sent back to Copenhagen for repairs.

My opinion: If the writing ball had been sent to Copenhagen for repairs, the poorly repaired parts from Genoa would have been replaced with new ones. A pad of solder under the anvil holder would then have been safely removed and the problem properly solved. I know how I would work in such a case and I'm sure that the precision mechanics in Copenhagen would have done it exactly the same way.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner, kommentarer og publisering ved Sverre Avnskog.

Efterhånden som vort selskab får internetadgang til danske aviser, publicerede efter 1922, tegner der sig et billede af, at Malling-Hansen og hans skrivekugler ikke var aldeles glemt i generationerne efter hans død i 1890. Dette er et godt eksempel på, at han blev trukket frem som et godt og interessant eksempel på dansk opfindersnille ved en udstilling i 1937. Jeg husker ikke at have set dette fotografi tidligere? Det ser ud til at være 1878 års model med mahogni-kasse. Men avisens illustrationstekst er ikke helt forkert – ud fra den synspunkt, at Malling-Hansen helt sikkert havde en prototype fysisk færdig i 1869 – baseret på ideer han havde tilbage i 1865 og kontinuerligt arbejdede med frem til den første model som fik patent og blev offentligt præsenteret i 1870.

SA: Malling-Hansens døtre Engelke Wiberg og Johanne Agerskov regner med at Malling-Hansen hadde en skrivekugle ferdig bygget i 1867, og det året er satt som oppfinneråret for skrivekuglen av seriøse forskere. Vi vet ikke med sikkerhet hvilken modell som ble bygget først, men antar at modellen med skrivekuglen integrert i et bord var den første. Mange kilder forteller at den første modellen veide 75 kg, og det sannsynliggjør at det var bord-modellen som var den første.

- - - - -

Fra Indlandet

Opfindernes Udstilling,

der i disse Dage afholdes i København, rummer mange interessante Ting. Ovenfor ser man Verdens ældste Skrivemaskine, Danskeren Malling-Hansens berømte Skrivekugle fra 1869, en af Seværdighed-erne paa Opfindernes Udstilling, der aabnes i Grundtvigs Hus i Dag.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

52 år efter Rasmus Malling-Hansens død (1890) blev han husket og stadig omtalt for sin opfindelse af skrivekuglen, og det er tilstrækkelig grund for os til at publicere denne artikel.

Når dette er sagt, er artiklen også en påmindelse om, at vi bør læse med omhu og kritisk sans, for den indeholder fejlagtige påstande. Historien om, at Carlos Glidden skulle have studeret og lavet tegninger af Mitterhofers skrivemaskine, da han studerede ved Wiens Polytekniske Institut, er en ren skrøne. Glidden, 1834-1877, var advokat og studerede jura i Cincinatti og Milwaukee. Han var aldrig udenfor Amerikas grænser og anede ingenting om Mitterhofer eller hans skrivemaskiner[1]. Denne myte føres imidlertid stadig frem i den tyske Wikipedias artikel om Mitterhofer.

Østrigeren Mitterhofer var helt sikkert en dygtig snedker og en opfinder med interessante ideer, men de 6 forskellige modeller af en skrivemaskine, som han fremstillede i et eksemplar hver i perioden fra 1864 til 1869 havde alle det tilfælles at de var meget langsomme og at ingen af dem nogensinde kom i serieproduktion. Malling-Hansens skrivekugler skrev alle langt hurtigere end pennen, plus at de skrev smukt og tydeligt, og fra 1872 til og med midten af 1880erne var de i serieproduktion.

- - - - -

Den første Skrivemaskine.

Kom Danskeren Malling-Hansen eller Tyroleren Mitterhofer først?

Vi har altid anset det for fastslaaet, at Danskeren Malling-Hansen var Skrivemaskinens egentlige Opfinder, idet han, som var Døvstummelærer, under sin gerning anstillede Betragtninger over, med hvor forskellig hurtighed Tanker udtrykkes i Lyde og Tegn, og om der ikke var Mulighed for at konstruere en Maskine til at gengive Lydene i en læselig Skriftform omtrent lige saa hurtigt, som den mundtlige Tale frembringer dem. Ud fra denne Idé konstruerede han sin Skrivemaskine. Det har været i Tredserne i forrige Aarhundrede, og i 1870 fik han Patent paa ”Skrivekuglen”, men bortset fra den Berømmelse, han høstede herhjemme og ude, fik han kun Skuffelser i den praktiske Udnyttelse, idet Amerikanerne optog Konkurrencen og bragte Remington-Skrivemaskinen paa Markedet.

Denne Skrivemaskine var bygget efter Principper, som Charles Glidden havde set i en Skrivemaskine-Opfindelse, medens han studerede ved Wiens Polytechnikum.

Opfinderen var Tyroleren Mitterhofer, og i Anledning af, at det netop i Aar er 75 Aar siden hans Opfindelse blev anerkendt af Wiens Polytechnikum, vil man i mindeartiklerne vide, at Mitterhofer var Skrivemaskinens egentlige Opfinder.

Han, der var født 1822 i Meran, gik som udlært Tømrersvend på Valsen, men snild og kvikt tænkende syslede han med Opfindelser. Hvorledes han er kommen ind paa Ideen til Skrivemaskinen, vides ikke, men han konstruerede allerede 1864 sin første Model, som findes i Museet i Innsbruck. Typerne bestod af fine Naale, der gennemhullede Papiret. Den næste Model var den, som i 1867 blev præmieret af Polytechnikum med 200 Gylden og ”velvillig Anerkendelse”, idet man dog bemærkede, at ”selv ved den største Færdighed vilde man aldrig med en saadan Maskine kunne opnaa samme Hurtighed og Sikkerhed som ved almindelig Skrivning”.

Hvad enten nu Danskeren eller Tyroleren kom først, var der i alt Fald den Forskel paa disse saa godt som samtidige Opfindelser, at medens Mitterhofers altsaa ikke engang skrev saa hurtigt som en Haandskriver, præsterede Malling-Hansens Skrivekugle at skrive dobbelt saa hurtigt.

For øvrigt fik Mitterhofer som Opfinder samme Skæbne som Malling-Hansen.

Mitterhofer havde solgt sin Maskine til Polytechnikum, og her tegnede den unge Amerikaner Glidden den, tog hjem til Amerika med Tegningerne og gik i Kompagni med Bogtrykkeren latham og Mekanikeren Sholes. Den Skrivemaskine, disse tre konstruerede paa dette Grundlag, solgte de til Vaabenfabrikken ”Remington”.

Mitterhofer, der døde den 27.August 1893, fik aldrig mere end de 200 Gylden plus Salgsprisen 150 Gylden ud af sin Opfindelse.

Saadan gaar det jo saa tit.

Æren er et fagert Træ, men det skæpper saa lidt.

Og saa er det jo endda omtvistet, om det er Mitterhofer eller Malling-Hansen, Æren tilkommer.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Nedenstående anonyme artikel vinder ikke nogle priser hvad angår teknikhistorisk forskning, men vi bringer den alligevel, eftersom den dog dokumenterer, at Rasmus Malling-Hansens navn og gerning blev husket i 1943. Skribenten forklarer ikke, hvorfor 1943 skulle markere 100-året for skrivemaskinens historie. Vort selskab antager, at Rasmus Malling-Hansen fik ideen til skrivekuglen i 1865 (eller tidligere) og vi kan dokumentere, at han begyndte at eksperimentere med tastaturets udformning i sommeren 1865. Vi anser – og eksperterne på Danmarks teknisk Museum bakker dette op – at hans første prototype var færdig i 1867. Hans første patent (dansk eneret) blev bevilget i 1870, og skrivekuglen blev offentlig fremvist i september 1870.

- - - - -

Skrivemaskinen fylder 100 Aar.

I Aar kan Skrivemaskinen fejre 100 Aars Jubilæum. Den nøjagtige Dato kendes ikke, heller ikke det helt nøjagtige Aarstal, men det antages at være lige 100 Aar siden.

I Midten af forrige Aarhundrede skulde en Tømrer i Tyrol[1] skrive et Brev, og det voldte ham mange Kvaler. Han fik saa den Tanke, at man kunde lave en mekanisk Skrivehjælp. Da Træ hørte til hans daglige Beskæftigelse, og det var lige for Haanden, benyttede han til sine Forsøg Træ spændt sammen med Læderstrimler. Efter mange forgæves Forsøg lykkedes det ham endelig i 1856 at lave en Model, der i det væsentligste er Forbilledet for den moderne Skrivemaskine.

Ogsaa den store Filosof Friedrich Nietzsche betjente sig af en Skrivemaskine, der var opfundet af den danske Præst Malling Hansen. Denne Maskine havde Form som en Halvkugle med forskydelige Stænger, hver forsynet med en Tast. Ved at trykke paa denne bragte man den i Stangens anden Ende anbragte Metaltype til at slaa ned paa et Stykke bevægeligt Papir, hvor Aftrykket af Typen saa visste sig ved Hjælp af et Stykke Kalkerpapir.

Ingen af disse to Opfindere naaede paa Højde med deres amerikanske Konkurrenter, men det maa sikkert ligge i den Kendsgerning, at hverken den fattige Tyroler-Tømrer eller den danske Præst raadede over meget jordisk Gods, medens betydelige Kapitaler stod til deres amerikanske Kollegers Raadighed. [2]

De første amerikanske Maskiner var 40 cm. høje og usandsynlig larmende, men efterhaanden udviklede de sig til mere haandterlige Modeller. Omkring 200 Opfindere har beskæftiget sig med Skrivemaskinekonstruktioner, og efterhaanden blev de smukkere, lettere og mere fuldendte. Men det var en lang Vej fra de tunge Kolosser til de smaa lette, moderne Maskiner.

(JMC: Resten af artikler handler om den moderne skrivemaskines konstruktion og er udeladt her)

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Det pladsproblem som artiklen handler om, fik først sin løsning i 1966-1969, da Danmarks tekniske Museum flyttede til en bygning i Helsingør. Museet har til huse i lokaler som tidligere udgjorde Helsingørs Værfts støberi, Fabriksvej 25.
I perioden 1984-1995 havde museet desuden en afdeling i Aalborg.

Der foreligger idag (2022) planer om at flytte museet til det nuværende Svanemølleværk i København. Men planen er stadig på diskussionsbordet. Hvis den bliver til virkelighed, forventes museet at kunne rykke in tidligst i 2026.

- - - - -

Et Museumsproblem, der maa løses efter denne Krig.

Danmark bør ligesom Sverige og Norge have et stort samlet teknisk Museum, og Samlingerne dertil har man allerede.

(Fra vor Hovedstadskorrespondent)

Næsten alle Lande ejer et teknisk Museum. Det svenske Tekniska Museet i Stockholm, indviedes i 1936, efter at Bankdirektør K.A.Wallenberg og Frue havde skænket 2 Mill.Kr. til en Museumsbygning, og Norsk teknisk Museum har været offentligt tilgængeligt siden 1932.

I Danmark er Hovedparten af de tekniske Samlinger paa Grund af Pladsmangel opmagasineret rundt om i Hovedstaden, skønt man ejer mange værdifulde Ting. Museet grundlagdes endda for over 100 Aar siden i Form af en teknologisk Samling paa Danmarks tekniske Højskole. Samlingen aabnedes i 1907 for Publikum, men maatte nogle Aar efter lukkes igen. I 1911 stiftedes Historisk teknisk Samling, og i Fjor ændredes Navnet til ”Danmarks tekniske Museum”, hvis teknologiske Afdeling paa Danmarks tekniske Højskole er offentlig tilgængelig to Gange om Ugen, men altfor lidt kendt af Offentligheden. Desuden kan den store elektriske og den fotografiske Afdeling beses efter nærmere Aftale.

Flere tidligere Planer om et stort Museumskompleks.

Fornylig har Bestyrelsen for det tekniske Museum, hvis Formand er Pianofabrikant Axel R. Møller, København, udsendt et Skrift, hvori man opfordrer Interesserede til at yde Bistand med Raad og Daad til at finde frem tik en brugbar Løsning af Museets Lokalespørgsmaal, og forhaabentlig maa disse Bestræbelser til sin Tid krones med Held.

Vi har opsøgt Museets Sekretær, Ingeniør H. Niendal, Danmarks tekniske Højskole, som stammer fra Kolding, hvor han 1909-24 havde elektrisk installationsforretning, og forespurgt ham, om der tidligere har været fremsat konkrete Planer til Løsning af Lokaleproblemet.

- Danmark ejer i forvejen flere mindre tekniske Museer af special Art, f.Eks. Jernbanemuseet, Fyr-og Vagervæsenets Museum og Telefonselskabets Museum, svarer Hr. Niendal, og der har flere Gange været Planer fremme om at søge skabet et samlet Museumskompleks, der foruden vore Samlinger eventuelt kunne rumme disse Specialsamlinger i særlige Afdelinger. Hidtil er det imidlertid ikke lykkedes at naa til noget Resultat, skønt der har foreligget forskellige Udkast til Bygningerne.

Den Afdeling, der findes her i Højskolens fysiske Fløj, er først og fremmest af teknologisk Karakter, men rummer dog saa at sigealt mellem Himmel og Jord, hvilket man let kan overbevise sig om ved Selvsyn...

Chr. Sørensens Sættemaskine og Malling Hansens Skrivekugle.

Ved en Gennemgang af Samlingerne paa Danmarks tekniske højskole bemærkes som Pragtstykke Chr.Sørensens Sætte- og Aflæggemaskine, der over hele Verden anerkendes som Grundlaget for den moderne Sættemaskine.  (JMC: Tekst er her udeladt)

Forløberen for Skrivemaskinen, Malling Hansens ”Skrivekugle” er ogsaa smukt repræsenteretved Siden af interessante Eksemplarer af nogle af de første rigtige Skrivemaskinetyper. Allerede i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede havde en Englænder konstrueret en slags Skrivemaskine, men den naaede aldrig at faa nogen Betydning, og det blev Rasmus Malling Hansen, en Lærersøn fra Hunseby paa Lolland, som gav Stødet til den moderne Skrivemaskines Fremkomst. Han var oprindelig i Malerlære, men tog lærereksamen og i 1865 teologisk Embedseksamen, hvorefter han udnævntes til Forstander for Det kgl. Døvstummeinstitut. Ved at sysle med Fingeralfabetet kom han ind paa Tankken om at lave en Skrivemaskine, og i 1870 var hans ”Skrivekugle” færdig. Den fik højeste Udmærkelse paa Wienerudstillingen 1873, men blev dog snart overfløjet af de i Amerika fremstillede Skrivemaskiner.

(JMC: Resten af artiklen er mindre relevant og derfor udeladt her).

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Denne korte artikel har den fordel, at den – helt korrekt - giver Malling-Hansen æren for at have fremstillet den første brugbare skrivemaskine, fremstillet i en serie. Artiklen bruger ordet ’fabriksproduktion’, men jeg ville snarere kalde det for ’håndværksmæssig serieproduktion’, fordi produktionen på Jürgensens Mekaniske Etablissement og senere på August Lyngbyes værksted foregik i en produktionsform, som man ikke kan kalde industriel.

Kilden for Kolding Folkeblad var det svenske tidsskrift ’Industria’, et organ publiceret hveranden uge af den svenske arbejdsgiverforening fra 1905 til 1971. Tidsskriftet findes endnu ikke (december 2022) i digitaliseret form.

Dansker opfandt den første brugbare Skrivemaskine.

Pastor Malling Hansens Skrivekugle fejrer 80 Aars Jubilæum.

I Aar kan Skrivemaskinen fejre 80 Aars Jubilæum. Adskillige mere eller mindre vellykkede Forsøg er gjort i Aarenes Løb, og en af de ældste Opfindere paa dette Omraade var en engelsk Ingeniør, Henry Mill, som den 7.Januar 1714 af Dronning Anna af England fik udstedt Patent paa ”en Maskine eller Metode til at trykke Bogstaver et efter et saa smukt og pynteligt, at Skriften ej skal kunne skelnes fra Tryk og bliver tydeligere og holdbarere end almindelig Skrift”.

Siden beskæftigede mange Opfindere sig med Problemet, skriver det svenske Tidsskrift ”Industria”, men Danskerne kan tilskrive sig Æren for Opfindelsen af den første virkelig brugbare Skrive-maskine. I 1867 lykkedes det Læreren ved Det kgl. Blindeinstitut[1] i København, Pastor M a l l i n g  H a n s e n, at konstruere en “Skrivekugle”, som blev tilvirket fabriksmæssigt i et Hundrede Eksemplarer. Denne Maskine var udrustet med bl.a. Anordning til Linieskiftning og Signalklokke. En af Aarsagerne til, at denne i og for sig gode Konstruktion fik saa ringe Udbredelse, var sandsynligvis den høje Pris, 500 Kr., som efter den Tids Forhold og Prisniveau var en meget betydelig Sum Penge.

I Tyskland og fremfor alt i Østrig har man hævdet, at Peter Mitterhofer med sin Model 1864 bør anses som den nutidige Skrivemaskines egentlige Opfinder, men det er her, ligesom paa mange andre tekniske Omraader, meget svært med Bestemthed at udpege den første.

Det lykkedes først tre Amerikanere at fremstille en Skrivemaskine til en overkommelig Pris. Det var Sholes, Soulé og Glidden, og de arbejdede i Vinteren 1866-67 med at konstruere et Apparat til automatisk Nummerering af Tryksider, hvorved de kompaa den Idé at forsøge at bygge en Maskine, som kunde skrive baade Bogstaver og Tal. Efter 6 Aars kostbare Eksperimenter var de naaet saa vidt, at de kunde begynde en Tilvirkning i industrielt Format hos den velkendte Vaabenfabrik E.Remington & Co., og paa Udstillingen i Philadelphia i 1876 deltog Remington med en pragtfuld Stand, sortlakeret med indlagt Perlemor. (JMC: Resten af artiklen handler kun om Remington og er udeladt her).

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner, kommentarer og publisering ved Sverre Avnskog.

Læserbrevets skribent var Samuel Jarris – rigsdagsstenograf og på sin tid redaktør for det danske tidsskrift ”Gabelsberger Stenografen”. Jarris annoncerede i dagbladene og tilbød undervisning i dansk og tysk stenografi og i tysk handelskorrespondance.

Vi har på vor hjemmeside andre bidrag af Jarris, først og fremmest hans udførlige og grundige artikel i Gabelsberger Stenografen 1924, hvori han omtalte skrivekuglerne, takygrafen og Malling-Hansens tørkopieringsmetode.

Om Jarris personlige data har jeg kun fundet meget lidt; dog ved vi at han døde den 10 august 1960. Han var muligvis sekretær i ’Danmarks Militærkommission’ som arbejdede mellem 1918 og 1922, for jeg fandt via det Kongelige Bibliotek et gruppebillede af kommissionens medlemmer, hvoriblandt forekommer ’Jarris, Sekretær’.

Ihvertfald var Samuel Jarris en af de få personer i Danmark som på et tidligt stadium – 1920erne og senere – satte sig ind i Rasmus Malling-Hansens liv og gerning og publicerede artikler og læserbreve herom.

SA: Vi har også publisert dette leserebrevet i forbindelse med den artikkelen som Jarris reagerte på. Der kan man lese et stort antall fotnoter med nyttige opplysninger i sakens anledning.

- - - - -

Under rubrikken: BREVE FRA LÆSERNE

Skrivemaskinens Opfinder.

Hr. Redaktør. Det var saa rigtigt, alt hvad ”Information” fortalte i Lørdags om den første amerikanske Skrivemaskine (blot hedder Opfinderen ikke Shales men Sholes), men det er ikke rigtigt af en dansk Avis – formentlig paa amerikansk Initiativ – at fejre Skrivemaskinens 75 Aars Jubilæum som et amerikansk Jubilæum, for vi var ligesaa tidligt paa færde. Danskeren Malling-Hansens Skrivemaskine (populært landet ”Skrivekuglen”) blev prisbelønnet paa den nordiske Udstilling i København i 1872, altsaa Aaret før Amerikanerne begyndte at lave Maskiner. Malling-Hansen fik Sølvmedaille Aaret efter i Wien og Guldmedaille i Paris i 1878.

Medens Sholes og hans to Medarbejdere sad og spekulerede paa deres Maskine, hørte de om Malling-Hansens, fordi der allerede da var udtaget Patent[1] paa den i Amerika, og søgte forgæves at faa fat i Patentet. Og da Vaabenfabrikken Remington i 1873 fik overdraget at fremstille Sholes Maskine, tilbød den Malling-Hansen, at de skulle udveksle Patenter, men dette modsatte Malling-Hansen sig. Samme Aar begyndte Jüngers lille ”mekaniske Værksted” i København at lave ”Skrivekugler”. De blev i 1876 prist i en Artikel i ”Illustreret Tidende” af Industrihistorikeren Camillus Nyrop[2], som opfordrede de ministerielle Kontorer til at anskaffe den. Da Remington i 1893 aabnede sit Udsalg i København blev Malling-Hansens Maskine slaaet ud – slaaet ud af amerikansk Masseindustri.

Lad os bare ære vore egne Opfindere!

S.Jarris
Rigsdagsstenograf, Hellerup

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Denne artikel er fra avisen ’København’, som havde en meget kort historie: Den startede 1946 og lukkede allerede i 1949. Artiklen kan ses som et komplement til de to andre artikler vi har publiceret om Holger Pødenphant og hans skrivemaskinemuseum:

1) Pødenphants specialforretning for skrivemaskiner og skrivemaskine-museum;

2) Artiklen fra dagbladet Information 1956-08-04.

I kommentarerne og fotografierne fra disse to artikler kan man se og læse om den meget unikke skrivekugle, som Holger Pødenphant ejede og udstillede på Gl.Kongevej 74 – en videreudviklet model, bygget af August Lyngbye.

Det er meget interessant, at journalisten nævner, at alle de udstillede skrivemaskiner var ”i skrivedygtig stand”.

- - - - -

Skrivemaskine-Museum.

Mange morsomme gamle Maskiner paa Museum paa Gl.Kongevej.

Skrivemaskinen er virkelig blevet en saa gammel Opfindelse, at den nu har faaet sit specielle Museum. Det er aabnet i Kontormaskine-Firmaet H.Pødenphants Lokaler paa Gl.Kongevej, og Aarsagen er, at det er 75 Aar siden den regelmæssige Fabrikation af Skrivemaskiner begyndte. Længe før den Tid blev der puslet med Ideen, og den første Patentansøgning, man kender angaaende Fabrikation af Skrivemaskiner er fra 1713 og indgivet af en Englænder.

Danmark var ret tidligt med paa Skrivemaskine-Omraadet. Allerede i 1867 blev de første Forsøg gjort med ”Skrivekuglen”, og i 1872 startede Fabrikationen af den. Den var konstrueret af Præsten Rasmus Malling Hansen, der blev født paa Lolland i September 1835. Han var stærkt interesseret i Døvstummearbejdet, og hans Interesse blev vakt for at fremstille en hurtigskrivende Maskine. Mallings Skrivekugle havde mange Indretninger, som nu findes paa de moderne Maskiner.

Mallings Skrivekugle vil man finde i Museet paa Gl.Kongevej og endvidere rummer Samlingen den første amerikanske Remington, der kom hertil i 1893.......(JMC: tekst er her udeladt).

For alle de gamle Skrivemaskiner der findes paa Museet gælder det, at de er af morsomme Konstruktioner, saa de er absolut seværdige, og dertil kommer, at de er i skrivedygtig Stand, men ingen af dem vilde i Dag kunne følge med en kvik Skriver.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

- - - - -

Danmarks tekniske museum indvies.

Det er vist de færreste mennesker i dette land, der har været klar over, at vi længe har haft en historisk, teknisk samling. En del af den har i de sidste år – man fristes til at sige: i al hemmelighedsfuldhed – været offentlig udstillet på en 3.sal på Danmarks Tekniske Højskole, mens andre dele har været opmagasineret rundt omkring og utilgængelige. Men i dag indvies et rigtigt museum for dansk teknik i lokaler i Handelsskolen, Duntzfelts Allé 8, Hellerup. Gentofte Kommunalbestyrelse har skaffet lokalerne og museets daglige leder er civilingeniør H.Niendal.

(JMC: Resten af artiklen er mindre relevant for vore formål og derfor udeladt)

Billedtekst til fotografiet af 2 skrivekugler:

Vidste De, at skrivemaskinen i sin første form, skrivekuglen, er en dansk opfindelse, gjort af pastor Malling Hansen? Her er hans første skrivekugle[1], der tilmed var elektrisk – et indviklet, men fint udtænkt monstrum, forløberen for de moderne skrivemaskiner.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner, kommentarer og publisering ved Sverre Avnskog.

Dette er en lang og detaljeret artikel, fuld af nyttig information. Jeg har valgt at gengive hele det første afsnit, selvom det er af generel natur, eftersom det rummer en udmærket historik omkring Danmarks tekniske Museum og dets forgængere helt tilbage til 1831. Og qua det faktum at museet ejer den største samling af sktrivekugler i verden, er det i sig selv relevant og interessant for vort selskab.

Artikelforfatteren, Ulver Forchhammer, kunne i denne artikel videregive information, som han ganske sikkert har hentet fra sin onkel, Johan Georg Forchhammer, som var en af de mest markante skikkelser indenfor døveundervisningen i Danmark og som kendte Rasmus Malling-Hansen (se den sidste fodnote).

- - - - -

På avisens førsteside:

Ugens Artikel

Danmarks tekniske Museum har i disse Dage taget Initiativet til en landsomfattende Støtteaktion. Man har rettet Henvendelse til 6-700 Industridrivende overalt i Danmark om økonomisk Støtte til Udvidelse af den storartede tekniske Samling, vi raader over herhjemme, saa Befolkningen for Alvor kan faa Glæde af den. Ugens Artikel s.6 fortæller om dette Museum og lidt om, hvad det har at vise. Billedet her forestiller Opfinderen Malling-Hansen, der er født i Hunseby, og hvis ”Skrivekugle” findes paa Museet.

På side 6:

90 Tons Museumsmateriale – til Glæde for ingen – til Bekymring for mange –

Samtale om Teknisk Museum med Professor Georg Weber og Museumsinspektør H. Niendal.

[1] Vi danske er et snurrigt Folkefærd. Vi er med god Grund stolte af vor Folkeoplysning, men er uden Diskussion langt bagud for andre Lande, hvad det gælder Museumskultur. Det hænger vistnok sammen med en Overvurdering af det skrevne og det talte Ord – en Underkendelse af Billedet som Opdrager. Man har sikkert stolet for meget paa Folks Villighed til at lade sig belære ved Bøger og Foredrag og derved forsømt de opdragende Muligheder, der ligger gemt i mange af vore Museer – Tornerose-Slotte af uudnyttede Muligheder.

Til de delvis ukendte og delvis nedkulede Skatte hører den Samling, der sorterer under Danmarks tekniske Museum, en Institution, som blev til allerede i 1831 paa Initiativ af Polyteknisk Læreanstalts daværende Professor, Jul. Wilkens[2]. Da han i 1886 trak sig tilbage og efterfulgtes af Professor Borch[3], rummede Samlingen allerede ca. 1000 Numre, som Borch katalogiserede og udvidede. Hans Efterfølger, Professor H. I. Hannnover[4], reorganiserede Samlingen, saa den var sin Tids største ved nogen eksisterende teknisk Højskole (ca. 7000 Numre).

Generalkommisær Fr. Riise[5], den kendte Lejrinspektør under den første Verdenskrig i Lazaretlejren ved Hald, tog Initiativet til den første offentlige Udstilling, en historisk Belysnings-Fremvisning i 1912, endvidere en Udstilling i 1926 (besøgt af ca. 25000 Gæster) og virkede i øvrigt utrætteligt for Samlingen til sin Død i 1933. I 1943 fik Samlingen Navnet ”Danmarks tekniske Museum”, men da dette i 1948 flyttede fra Læreanstalten til den gamle Pigeskole Duntzfelts Allé 8 i Hellerup, var efterhaanden hele det svære Skyts bestaaende af Dampmaskiner, Transportmidler, Kraftmaskiner, Værksteder o .lign. skilt ud og opmagasineret.

(JMC; Tekst udeladt)

Skrivemaskinen er som Fabriksprodukt en dansk Opfindelse, gjort af Malling-Hansen i 1870. Hans Skrivekugle blev til i flere Faser, som vi ejer Eksemplarer af, lige fra de ved elektrisk Kraft drevne, kluntede Første-Forsøg til den enkle Skrivekugle, der løste Problemet om bevægeligt Farvebaand, en Linie-Udløsning, selv den lille advarende Klokke findes, og det automatisk fremførte Papir.

Malling-Hansen blev født i Huseby ved Maribo 1835, og hans Skrivemaskine er den første serieproducerede Skrivemaskine i hele Verden. Som Døvstummepædagog blev Malling-Hansen Forstander for Døvstummeinstitutet i Slesvig, men flyttede 1864 til København, hvor han blev Præst ved Det kgl. Døvstummeinstitut. Han tog Initiativet til Oprettelsen af Døvstummeskolerne baade i Fredericia og Nyborg, var en for Døvstummesagen meget virksom Mand, men fik dog Stunder til at pusle med sin Hobby, Mekanik. Han konstruerede i Tidens Løb fire Udkast til en Skrivemaskine, hvoraf her afbildes en af de første, raffineret udstyret med elektrisk Fremdrift.

I øvrigt ejer Museet en fuldstændig Samling til Belysning af Skrivemaskinens Udvikling i alle de skiftende Faser, men vi har ikke Plads til alle, hvad vi er de første til at beklage.

Illustrationsteksten:

Malling-Hansens Skrivekugle – med den indskrev Opfinderen, der var født i Hunseby, paa smukkeste Maade Maribos Navn i Opfindelsernes Historie.

Ulver Forchhammer[6]

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Denne usignerede artikel har et fint billede af Malling-Hansens skrivekugle, model 1878. Desværre er billed-teksten behæftet med en faktafejl: Malling-Hansens formål med at opfinde skrivekuglerne var ikke at udvikle et hjælpemiddel for døve – det var at konstruere et skriveapparat som kunne skrive med samme hastighed som en person taler. Dertil skulle teksten stå smukt og letlæselig, og den skulle kunne betjenes af alle efter kort tids øvelse. Skrivekuglerne var beregnet til brug af almindelige mennesker i arbejdslivet og fritiden. Han lykkedes med alle disse målsætninger, og skrivekuglerne kom også i vis, begrænset serieproduktion. Men han lykkedes ikke at få dem masseproduceret.

- - - - -

NYT I BILLEDER.

MUSEUM der kan snakke med om BOLIGNØD.

Utallige mennesker har gennem mange år ført en fortvivlet kamp mod bolignøden. Derfor er der måske hver noget overraskende eller rystende i, at et museum også er ramt heraf. Alligevel kan man ikke lade være med at undre sig over, at det ikke er lykkedes at skabe større samfunds-interesse om Danmarks tekniske Museum, end at det faktisk må føre en skrantende askeporttilværelse, skønt det dog rummer værdier af uvurderlig kultur- og teknisk-historisk interesse.

Museet kan kun vise en brøkdel af sine ting.

Vel har museet efter et anseligt antal flytninger fået lokaler i Hellerup, men dels er disse lokaler som alle systemer efter de-forhåndenværende-søms-princip behæftet med en vis mangel på hensigtsmæssighed, dels er de – og det er det værste – alt, alt for små, hvilket ikke blot resulterer i, at de udstillede ting ikke kommer til deres ret, men også i, at kun en brøkdel af museets ting kan være der.

(JMC: Artiklen fortsætter med at fortælle om museets mest interessante genstande, illustreret med flere gode fotografier)

Billedtekst til fotografiet af Rasmus Malling-Hansens skrivekugle, model 1878:

Dette tekniske pionérarbejde blev i 1870’erne udført af lærer R.Malling Hansen. Han udførte et stort arbejde blandt de døvstumme, og i sin syslen efter at finde en metode for disse til let at meddele sig til omgivelserne konstruerede han sin skrivekugle – en forløber for skrivemaskinen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Vi har på vor hjemmeside flere bidrag fra Samuel Jarris, rigsdags- og retsstenograf, som i mange år interesserede sig for Rasmus Malling-Hansens liv og gerning og gerne bidrog med artikler og læserbreve om emnet. Se også kommentarerne til hans læserbrev i Information 1948-10-28.

- - - - -

BREVE FRA LÆSERNE.

Verdens første rigtige skrivemaskine.

”Information” meddeler 2.pinsedag, at amerikaneren Latham Sholes i 1873 ”afleverede verdens første rigtige skrivemaskine til Remington & Sons”. Dette er ikke rigtigt. Verdens første rigtige skrivemaskine afleveredes i 1870 af forstander ved Det kgl. Døvstummeinstitut i København Malling-Hansen til Gamsts mekaniske Etablissement[1] i København.

Skønt Malling-Hansens maskine var bedre end den, Remington lavede, kunde den håndværksmæssigt fremstillede danske maskine ikke klare sig i konkurrencen med den amerikanske masseproduktion, men derfor er æren for at have konstrueret verdens første rigtige skrivemaskine alligevel danskeren Malling-Hansens.

Det er kedeligt, at vi altid sluger raat, hvad der kommer fra Amerika (grundlaget for ”Informations” meddelelse er en amerikansk fremstilling), og dobbelt kedeligt, at 2 medarbejdere ved bladet har skrevet den samme historie paa hver sin side af bladet, den ene endda kultursiden, saa at der ikke er meget haab om, at den urigtige meddelelse er blevet overset.

JARRIS,

Statsaut. Retsstenograf, Hellerup.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Artikelforfatteren, Henry Dahl, publicerede et stort antal børne- og ungdomsbøger i perioden fra 1931 til slutningen af 1940erne, registrede af Det kongelige Bibliotek, men jeg har ikke fundet noget yderligere om hans biografiske data.

SA: I følge DKB har de et foto av ham, men det er ikke digitalisert. Men det opplyses at Henry Dahl var født i 1907.

I Dansk Forfatterleksikon opplyses følgende:

Henry Dahl (f. 1907)

ugebladsmedarbejder, redaktør
f. Nielsen Dahl i Horsens

Dahl, Johanne (pseudonym)

Det burde kanskje ikke overraske oss at det ikke er så lett å finne opplysninger om Henry Dahl. Litteratur for barn og unge har tradisjonelt ikke hatt så høy status i litteraturmiljøene, og når vi i tillegg ser at Henry Dahl var ukebladmedarbeider forklarer det ytterligere hvorfor han sikkert ikke hadde særlig høy status som forfatter. Dessverre. Det må vel også sies at det var svært originalt å velge et kvinnenavn som pseudonym.

- - - - -

Menneskelig Kløgt og Opfindsomhed som Udstillingsnumre.

Verdens ældste Bil staar paa Danmarks tekniske Museum.

Af HENRY DAHL
(Eftertryk ikke tilladt).

Danmarks tekniske Museum ligger ikke midt i Hovedstadens menneske-myldrende Centrum som mange af vore øvrige Udstillings-bygninger, men er foreløbig blevet indstalleret i Stueetagen af en Skole-bygning paa en af de temmelig afsides Sideveje ude i Helle-rup. Maaske er denne periferiske Beliggenhed skyld i, at Besøget hidtil ikke har været overvældende stort. Forhaabentlig vil Gæst-ernes Antal dog stige ganske betydeligt i de kommende Aar, for det er i høj Grad Umagen værd at tage et lille Trip ud til Museet i Duntzfelts Allé.

Paa en yderst interessant og samtidig meget fornøjelig Maade belyser Museet Danmarks tekniske Udvikling i de 100 Aar, ”Mekaniseringen” har været kendt. I denne lidt pladssnævre Stueetage staar vi ved Teknikkens Vugge. Der er absolut ingen Grund til at trække paa Smilebaandet af disse gamle Modeller, selvom nogle af dem ved første Øjekast kan forekomme os en smule primitive, Nej, langt snarere føler man Trang til at udtrykke sin Beundring og Respekt for de geniale Hjerner, som har skabt og muliggjort alt dette.

-----(JMC: Tekst med beskrivelser af diverse danske tekniske opfindelser er her udeladt)

----Danmarks tekniske Museum ejer ogsaa et velbevaret Eksemplar af Verdens første Skrivemaskine, den vidtberømte Skrivekugle, opfundet af den danske Præst Malling Hansen i 1869. Skrivekuglen kan arbejde den Dag i Dag. Malling Hansen naaede aldrig at blive en velhavende Mand paa sin Opfindelse, skønt den blev Forløberen for hele den Skrivemaskineindustri, der har indbragt Million-formuer til de Folk, der forstod at udnytte den. Nu staar den runde Skrivekugle og stritter med sine Bogstav-Tangenter som et opskræmt Pindsvin. Man har anbragt den paa et simpelt Træbord, men egentlig burde den have haft en Hædersplads, en kostbar Krystalmontre, for den har dog beviselig sin store Andel i, at det daglige Skriveri er blevet lettet betydeligt for vor Generation.

(JMC: Resten af denne lange og gedigne artikel er i for sig interessant ud fra generel teknologi-historisk synsvinkel men er udeladt her, eftersom Malling-Hansen og skrivekuglerne ikke nævnes yderligere).

Henry Dahl.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Det lille, men meget interessante, skrivemaskinemuseum som denne artikel handler om, blev drevet af Holger Orla Pødenphant, født 1893,som var forhandler af kontormaskiner med firma på Gl. Kongevej 74 i København. Det faktum, at adgangen var gratis og at grosserer Pødenphant personligt fremviste og fortalte om skrivemaskinerne, vidner om hans passion for skrivemaskiner og deres historie. Via Det kgl. Bibliotek fandt jeg frem til at Pødenphant selv havde mindst to danske patenter – det ene i 1932, ”Anordning ved Skrivemaskiner”, patent nr DKD4597119310806, og det andet fra 1946, et patent angående regnemaskiner.

Pødenphant er også skribenten bag den pjece som han udgav i 1944, ”Et Skrivemaskine-museum: lidt om Skrivemaskinens Historie og Udvikling”.

P. etablerede sit firma i 1923 og var desuden en drivende kraft i ”Foreningen af Importører af Skrivemaskiner i Danmark”, hvis 25-årsjubilæum blev fejret i 1942 ved udgivelsen af et skrift.

Se desuden vor udførlige artikel: ”Pødenphants specialforretning for skrivemaskiner og skrivemaskine-museum”, hvor vi også kommenterer den meget specielle model af skrivekuglen, som Pødenphant anså som den fornemste maskine i hans samling, og fortæller om hans kontakter med Malling-Hansens døtre.

- - - - -

Under rubrikken:

MUSEER
De har til gode

      3.

Grosserer Pödenphants
skrivemaskinemuseum

En skrivemaskine fra 1713, der skulle hjælpe de blinde og døvstumme

Draisinens opfinder skabte stenografimaskinen og dansk døvstummepræst skrivekuglen

Atten skrivemaskiner stillet op i et glasskab i et kontor – skal det være et museum?

”Politiken”s museumsfører for Storkøbenhavn mener det og nævner Pødenphants skrivemaskinemuseum blandt Københavns mindre seværdigheder. Og fra Danmarks tekniske Museum henviser man særligt interesserede til det: i sin art er det enestående, selv om det nok er lidt lille at ofre en Københavnstur paa – hvis ikke man er specialist.

Adgangen er gratis, og der er aabent hver dag i almindelig kontortid. Blot skal man ringe paa forhaand til Central 13712. Grosserer Phødenphant vil selv demonstrere sine skatte, der allesammen kan skrive den dag i dag.

(JMC: En del af teksten er her udeladt såsom værende mindre relevant for vort formål)

Alle disse maskiner var dog eengangsforsøg. Først i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man en egentlig produktiopn, og her kom Danmark, takket være døvstummepræsten Rasmus Malling Hansen, med fra starten.

Malling Hansens skrivekugle er skrivemaskinemuseets fornemste stykke. Det er ikke den oprindelige model, men et svendestykke af en noget lettere konstruktion end den, man var startet med i 1872. Kuglen var konstrueret til brug ved undervisningen af døvstumme[1], men da den var forholdsvis hurtigtskrivende, fik den – trods den høje pris: 400 kr. – ret stor udbredelse. Blandt andet blev den brugt af Store Nordiske Telegraf-Selskab og af de Ferslewske Blade.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

I jernbanernes første epoke var driften på private hænder. I 1867 overtog staten det private selskab ’Det Danske Jernbanedriftselskab’ og omdøbte det til ’De jysk-fynske Statsbaner’. I 1880 overtog staten også ’Det Sjællandske Jernbaneselskab’, og de to enheder fusioneredes i 1885 under navnet ’Danske Statsbaner’.

Det interessante med denne korte notits er, at vi her får dokumentation for at Danske Statsbaner i 1959 ejede en skrivekugle. Fotografiet er lille og af dårlig kvalitet, men det ser for mig ud som at det drejer sig om den sidste version af skrivekuglen, som vi daterer til perioden mellem 1885 og 1890 og som blev fremstillet af August Lyngbye. Man kan udmærket forestille sig, at DSB købte denne skrivekugle i 1880erne til brug i handelsafdelingen.

-----

Tekstnotitser til to illustrationer på side 29:

I perrontunnel 1 paa Hovedbanegaarden aabnede Statsbanernes handelschef, Lorenzen, i gaar en meget elegant Udstilling om Statsbanernes Handelsafdeling. Udstillingen er opdelt i hovedgrupperne olie, kul, jern og staal, kasserede materialer, elektriske artikler, tekstiler og kontorudstyr, og hver gruppe har sin billedserie, som viser hvor varen er købt, hvilken pris, DSB har maattet betale, og hvad varen bruges til. Man faar f.eks. at vide, at Statsbanerne køber for 24 mill.kroner flydende brændsel om aaret, hvilket kvantum svarer til ca. 4 pct. af landets samlede import af brændselsolier. Man kan ogsaa faa at vide, at der om aaret bruges c. 4 mill.kr. til uniformer i etaten. Ovenfor ses en af udstillingens mange modeller.

DSB’s handelsafdeling disponerer ogsaa over denne kuriøse skrivemaskine, opfundet af den danske præst Malling Hansen ca. 1880 – den er dog ikke mere i brug.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Dansk Pressemuseum blev oprettet i København i 1954, men flyttede fire år senere til Århus. Samlingen blev i 1989 overtaget af Danmarks Grafiske Museum i Odense. Museet hedder i dag Mediamuseet og er en del af Museum Odense. Adressen er Overgade 48, 5000 Odense C. Vi finder dog ikke Malling-Hansens skrivekugle her. Jeg havde kontakt med museet i 2019 og fik  besked af en museiintendent, at de ikke længere ejer nogen skrivekugle. Man må formode, at den er flyttet til Dansk teknisk Museum, men jeg kunne ikke få det bekræftet.

SA: Den avbildede skrivekuglen er av en meget sjelden modell, som er en modifisert utgave av skrivekuglen fra 1878. Vi kjenner kun fire slike skrivekuler med rund fot og forstørret papirramme i dag. Se bilder av alle fire lenger ned på siden.

No 25 ble solgt av Auction Team Breker for få år siden.

Nr 67 tilhører Bornholmsmuseet.

No 70 tilhører Teknisk Museum i Danmark.
No 159, etter opplysninger jeg har, ble denne skrivekuglen solgt til en privat amerikansk samler i 1995 av Auction Team Breker.

Det kan nok ikke være Teknisk Museums skrivekule No 70 som en gang tilhørte Mediemuseet, for ifølge opplysninger fra Teknisk Musum ble den donert til museet av en «prest i Langå».

Hvis det ikke er en av disse fire skrivekulene som er avbildet i Aarhuus Stiftstidende 1960-08-29, må det være en hittil ukjent skrivekule for oss.

Men jeg må innrømme at det er litt av et mysterium at en så verdifull gjenstand som en skrivekule virkelig kunne forsvinne fra Mediemuseet uten at noen vet hvor den har blitt av. Allerede i 196o var folk godt klar over at dette var en svært sjelden og verdifull gjenstand.

- - - - -

FRA PRESSEMUSEET.

Nutidens journalist var temmelig ilde faren uden skrivemaskine. De journalister, der endnu skriver ”i haanden”, kan sikkert tælles på haandens fingre. Men skrivemaskinen er ikke nær saa gammel som aviserne og dens medarbejdere. Paa det nyaabnede Pressemuseum i Aarhus ses skrivemaskinens forgænger, skrivekuglen, der er opfundet 1869 af danskeren Malling-Hansen. Museets skrivekugle, der ses her, var i brug paa en københavnsk avis[1] 1879, og den skriver nydeligt endnu.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Her ser vi atter den pålidelige og utrættelige K.O.B.Jørgensen være med til at skabe opmærksomhed om skrivekuglen og Rasmus Malling-Hansen. Illustrationen viser, at museet – som ejede (og stadig ejer) 9 forskellige modeller af skrivekuglen – har stillet 1878-modellen til udstillingens rådighed, og åbenbart fungerede den så godt, at han kunne demonstrere dens skrivefærdigheder for journalisten.

- - - - -

Skrivekuglen udlånes til stor udstilling

Verdens første skrivemaskine skal i den anledning forsikres for 20.000 kr.

I forbindelse med landsdelsudstillingen Lolland-Falster, udlåner Danmarks Tekniske Museum i Helsingør verdens første skrivemaskine. I den anledning skal maskinen, sen såkaldte skrivekugle, forsikres for et beløb af 20 000 kr., idet man fra museets side betragter det tekniske vidunder som en meget kostbar genstand i den omfattende samling, oplyser museumsdirektør K.O.B.Jørgensen.

Skrivekuglen blev opfundet i 1875[1] af den danske sognepræst, R.Malling Hansen, Lolland, med henblik på blinde og døvstumme[2].

Udstillingen på Lolland skal illustrere, hvad man på øen har kunnet præstere inden for handel og industri, og endvidere fremvise genstande, der i tidens løb er blevet fremstillet på Lolland-Falster.

- Som kuriosum kan nævnes, at IBM’s nye elektroniske skrivemaskine også kaldes en skrivekugle, oplyser K.O.B.Jørgensen videre. Museumsdirektøren demonstrerede i går, hvorledes skrivekuglen fungerede, og i betragtning af dens alder, virkede den tilfredsstillende. Er man kendt med maskinnens tastatur, vil man kunne skrive ligeså hurtigt med den, som på en moderne skrivekugle.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner, kommentarer og publisering ved Sverre Avnskog.

K. O. B. Jørgensen, 1919-1996, var Danmarks tekniske Museums første direktør, udnævnt i 1958. Han var meget stolt af museets skrivekugler og forsømte aldrig en lejlighed til at fremholde deres store tekniske og til med kunstneriske værdi. Vi har også en artikel fra Ingeniørens Ugeblad 12 september 1964, hvor Jørgensen fremviser en meget lille skrivekugle, som på det tidspunkt blev kaldt ’verdens mindste skrivemaskine’.

Det var sandsynligvis den skrivekugle som blev udstillet i Paris 1878 og som skrev på papirstrimmel, beregnet til brug på telegrafstationer. Men vi skal også huske, at der blev fremstillet to eksemplarer af en mini-skrivekugle, til demonstrationsbrug i forbindelse med patentansøgninger.

Det er interessant, at vi i denne artikel får dokumentation for proveniensen angående museets kassemodel af skrivekuglen, i og med at Jørgensen oplyste journalisten om, at dette eksemplar blev doneret af Malling-Hansen andre hustru, Anna Malling-Hansen f. Steenstrup, til forgængeren for Danmarks teknisk Museum. Anna døde allerede i 1897.

SA: Det var et krav ved patenansøkninger i USA at det ble lagt ved en patentmodell som illustrerte prinsippene ved objektet. Vi kjenner til i alt fire slike små patentmodeller av de ulike modellene av skrivekuglen. Men det er neppe dem det er snakk om i denne sammenhengen. To av disse patentmodellene eies av Uwe Breker i Tyskland, mens to har eiere i USA.

- - - - -

Luftskipperens ”hemmelighed” kommer på museum.

Teknisk Museum, der stort set har ligget på lager siden 1911, kommer nu for dagens lys med verdens ældste skrivemaskine, snedker Petersens kombinerede cykel fra 1867, princesse Maries luksusbil og meget andet spændende.

7 JANUAR bliver en skelsættende dato for teknikkens vidundere. Den dag åbnes nemlig Danmarks tekniske Museum for publikum. Dagen før er der officiel sammenkomst, hvor en indbudt kreds skal se herlighederne, som får et godt ord med på vejen af kulturminister Hans Sølvhøj.

Men det betyder ikke, at museets direktør, civilingeniør K. O. B. Jørgensen, kan pust ud. Det er nemlig kun en begrænset del af de ca. 8000 numre, der kan udstilles. De midlertidige lokaler på Ole Rømersvej i Helsingør er alt for små til samlingen, skønt guderne skal vide, at museumshallen er et mægtigt foretagende. Når det tilføjes, at enkeltnumre f.eks. er lokomotiver, biler og flyvemaskiner, kan man måske bedre gøre sig begreb om, hvorfor Ole Rømersvej ikke slå til i første omgang.

(JMC: Her følger nu en længere beskrivelse af nogle af museumsgenstandene; vi går videre til beskrivelserne af Malling-Hansens skrivekugler):

- - - - - Endelig er der også verdens ældste skrivemaskine fra 1867 i trækasse med poleret låg, skænket i tidernes morgen af fabrikantens enke, fru Malling-Hansen. Der er også verdens mindste skrivemaskine – fra 1878 – berømt fordi den var med på verdensudstillingen i Paris og tegnet og affotograferet i alverdens håndbøger og aviser.

Teksten til billedet af K. O. B. Jørgensen med en skrivekugle:

Museumsdirektør Jørgensen med to af samlingens sjældenheder. Til venstre viser han en af verdens første skrivemaskiner. Den er så sjælden, at dir. Jørgensen nær var død af skræk, da AKTUELT’s medarbejder spurgte, om han måtte låne maskinen for at skrive sit referat på den.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Den anonyme journalist citerer et af hovedværkerne om skrivemaskiner og deres historie: Ernst Martin: Die Schreibmaschine und ihre Geschichte, udgivet i 1949. Se det komplette afsnit om Rasmus Malling-Hansen og skrivekuglerne i vort faneblad ’Articles from recent time’, 1/3.

Jeg vil fremholde K.O.B.Jørgensens smukke karakteristik af skrivekuglen (i dens form fra 1876 og fremover), som jeg anser rammer helt præcist.

- - - - -

Klokken på Deres skrivemaskine blev opfundet af dansk præst

Klokken på Deres skrivemaskine har 100 års jubilæum i år. Det samme har papirføringen i skrivemaskinen og den idé, at linieskift kan ske ved tryk på en enkelt tast.

Disse tre ”nulevende” principper i en skrivemaskine kan føres tilbage til den danske opfinder pastor Malling-Hansens skrivekugle, der blev sat i produktion for hundrede år siden. Jubilæet markeres til efteråret ved en speciel udstilling på Danmarks tekniske Museum i Helsingør.

Et teknisk-historisk værk om skrivemaskinen (Ernst Martin: Die Schreibmaschine, Aachen 1949) omtaler vidunderet på denne måde: 1867, skrivekugle, opfinder pastor Malling-Hansen, København. Allerede skrivekuglen besad de vigtigste egenskaber, der findes i de moderne skrivemaskiner, og det er den første maskine, om hvilken man kan sige, at den er fremstillet erhvervsmæssigt og anvendt i forretningsøjemed i Danmark, Tyskland, Frankrig og Østrig.

Pastorens skrivekugle beskrives af K.O.B.Jørgensen på Danmarks tekniske Museum som ”et lille kunstværk med dens sindrige virkemåde og den smukke udførelse, blanket messing, oxyderet messing, røde eller sorte taster og en lille klokke, der kan ringe. Den kan godt præsentere sig i et vitrineskab ved siden af krystalvaser og kongeligt porcelæn.” Den blev bygget i professor Jürgensens mekaniske Etablissement i København på håndværksmæssig maner. Vægten var bemærkelsesværdig lav: kun 2 kg. Og prisen: 300 kr.[1]

Fremtidens skrivemaskiner.

Samtidig ansås tilsyneladende pastorens kugle for at være fremtidens skrivemaskine. Man forudså dens anvendelse på telegrafstationer, i kontorer og i hjemmene, - enkelte var endda inde på, at den kunne erstatte bogtrykket. Men i 1874 kom de første Remington-maskiner, - og efter en halv snes år måtte professor Jürgensens mekaniske Etablissement indstille produktionen.

Sådan virker en skrivekugle: de 54 stænger i kuglekalotten er forsynet med taster øverst og typer nederst. Trykker man en tast ned, bevæges typen ind i kuglefladens centrum, hvor den rammer et farvebånd og derved giver et aftryk af typen på papiret nedenunder. Papiret føres frem i en særlig papirramme af form som en halvcylinder. Den kan drejes om sin egen cylinderakse og forskydes til siden, sådan at man kan komme til at skrive på et hvilket som helst punkt på papiret. Pastor Malling-Hansens kufgle har 52 taster for bogstaverne, cifre og tegn, - kun store bogstaver blev anvendt[2].

Skrivekuglens svaghed fremfor de senere konstruktioner ligger først og fremmest i, at den anvender ”stødstænger”, og derfor må have en lidt akavet facon, mens moderne maskiner anvender leddelte anslagsstænger (vægtstangsprincippet) og derfor bliver lettere at skrive på, idet de får et mere samlet tastatur.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Denne artikel er fra et dagblad, baseret i Aabenraa, som blev publiceret fra 1879 til 1975. Artikelforfatteren levede fra 1896 til 1963. Han publicerede ’Reklameordbog: engelsk-dansk; dansk -engelsk’ i 1960 og senere oplag. Man lægger mærke til, at skribenten begynder artiklen med Rasmus Malling-Hansens opfindelse af skrivekuglen og giver den ganske stor plads.

I artiklen angives, at skrivekuglen blev udstillet i Altona så tidligt som i 1869. Dette er en information, som fra tid til anden er fremført i forskningen omkring skrivekuglen, men vi har aldrig kunnet finde beviser for det. Skrivekuglen/Malling-Hansen figurerer ikke i det officielle udstillingskatalog fra Altona. Men det er også muligt – som Engelke Wiberg oplyser i et brev i 1924 – at en af Malling-Hansens bekendte på privat basis havde en af prototyperne med sig til Altona (eller Hamburg) og demonstrerede den for en gruppe journalister.

Se i øvrigt vor udførlige behandling af dette spørgsmål under fanebladet ”The exhibitions”.

Imidlertid ville det være fysisk muligt for Malling-Hansen at udstille en af de første prototyper af skrivekuglen i 1869. Vi er sikre på, at han på dette tidspunkt allerede havde to prototyper i færdig stand.

Altona har haft stor betydning for det danske monarki igennem mere end 200 år: Som en del af Holsten var Altona underlagt den danske trone og administration fra 1640 til 1864. Altona var dengang en af Danmarks vigigste havnebyer. Da Danmark mistede Holsten som en følge af krigen i 1864, førte dette blandt andet til at Esbjergs havn blev skabt og udviklet som et alternativ til Altona. Det danske monarkis allerførste jernbane blev anlagt i 1844 mellem Altona og Kiel. Altona var en selvstændig by indtil 1937, da området blev en stadsdel i Hamburg. Man kan altså forestille sig, at for Rasmus Malling-Hansen, som arbejdede ved Døvstummeinstituttet i Slesvig fra 1862 til slutningen af januar 1864, var Altona en betydningsfuld dansk by, set ud fra dens betydning som knudepunkt for søfart og handel.

- - - - -

Hundredåret for de store opfindelser

-Af Gunnar. K. Jørgensen-

I 1867 blev grundlaget lagt for vor tids revolutionerende elektroniske automatisering. En række betydningsfulde tekniske opfindelser og naturvidenskabelige opdagelser blev gjort i dette år. Skrivemaskinen, spektroskopet, dynamoen, helium og dynamit er blot nogle af de ting, som i år har hundredårs jubilæum.

En dansk opfindelse fra 1867, som nok er værd at erindre, er døvstummepædagogen, pastor Malling Hansens skrivekugle. Malling Hansen, der var forstander ved Det kgl. Døvstummeinstitut i København, var et opfindertalent. Ved at sysle med håndalfabetet opfandt han skrivekuglen, et apparat med tangentklaviatur, signal for liniens afslutning, og vognen flyttedes automatisk. Maskinen blev udstillet i Altona 1869[1], og efter at være blevet patenteret året efter blev den sat i produktion. Salget blev ret godt, man brugte endog skrivekuglen indenfor forretningsverdenen, men succes’en varede ikke ret længe, idet de amerikanske Remington-skrivemaskiner udkonkurrerede den danske opfindelse. – I dag er Malling Hansens skrivekugle en museumsgenstand, der ikke har nogen lighed med en moderne skrivemaskine, men ikke desto mindre indeholdt kuglerne visse egenskaber, der er videreført op til vor tid.

(JMC: Resten af artiklen handler om de øvrige opfindelser fra 1867 og nævner ikke Malling-Hansen yderligere, derfor udeladt her).

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Denne lange og interessante artikel har signaturen ’jørg’, dvs ’Jørgen Jørgensen’, der tillige var skribenten bag den helsidesartikel i samme avis, som har titlen ”Skrivekuglen 100 år”, som også blev publiceret i Flensborg Avis 1967-03-10 (se den under faneblad ’skrivekuglen’- ’articles from recent time (1)’.
Jørgen Jørgensen var en af de tidlige pionérer, som interesserede sig for Rasmus Malling-Hansen og som bidrog til at forske og skrive artikler om hans liv og gerning. Han besøgte her Danmarks tekniske Museum, og artiklen er resultatet af en samtale mellem Jørgen Jørgensen og museets direktør, K. O. B. Jørgensen[1], som vi også regner med til skaren af forskere og fagfolk med stor interesse for Malling-Hansens skrivekugler.

Vi bør i dette udrag af artiklen særlig lægge mærke til at K. O. B .Jørgensen fremdrager tre opfindere og opfindelser som Danmarks teknisk Museums største klenodier – i hans øjne -, og blandt disse tre er Rasmus Malling-Hansen og skrivekuglen. På dette tidspunkt bestod museets samling af ca 10 000 genstande. K. O. B. Jørgensen nævner Rasmus Malling-Hansen i samme åndedræt som nogle af det 17.,18.,19.og 20. århundredes mest betydningsfulde danske opfindere og naturvidenskabsmænd, og det kan jo kun glæde vort selskab.

- - - - -

Teknisk Museum fik succes på udflytning til Sjælland.

Museet havde 60.000 besøgende det første år. – Forbereder det endelige museumsbyggeri til 3,5 millioner kr. – Kun 4-5 pct. Af museets samlinger er udstillet. -Flyvemaskinerne overlades ikke til flyvemuseet

Danmarks tekniske museum beviser, at man med afgjort held kan flytte et museum fra København til provinsen. Under store betænkeligheder med hensyn til besøgstallets størrelse besluttede man for tre år siden at placere museet i Helsingør, fordi et museumsprojekt i København ikke kunne realiseres, men i dag kan man slå fast, at udflytningen af museet til Nordsjælland har været en succes. I løbet af det første år, museet har været åbent, sluttende i januar, hvor man har udstillet uder trange pladsforhold i en magasinbygning i et industrikvarter, mens man forbereder det endelige museumsbyggeri ved det kendte Sommariva, har der været godt 60.000 gæster, og man har gjort den bemærkelsesværdige konstatering, at to af de tre største besøgsmåneder var marts og september med marts som årets bedste måned.

(JMC: Tekst fra inledningen er her udeladt; uddraget fortsætter med samtale mellem journalisten og direktøren, hvor K. O. B. Jørgensen udtaler):

-Selv om Danmark er et af de sidste lande, der har fået et teknisk museum, har vi faktisk ganske enestående ting. Vi har jo haft nogle forskere og opfindere, som virkelig har gjort en indsats: Ole Rømer[2] med lysets hastighed, H. C. Ørsted[3] med magnetismen, Søren Hjort[4], der opfandt det dynamo-elektriske princip, Niels Finsen[5] med lysbuebehandlingen, R. Malling Hansen med skrivekuglen, der har 100 års jubilæum i år. Niels Bohr[6] med atomteorien og Valdemar Poulsen[7] med telegrafonen – den mest originale opfindelse, der nogensinde er patenteret i Danmark. Vi har på disse felter bevaret nogle ganske enestående ting.

(JMC: Tekst udeladt)

- Hvad betragter De som klenodierne i samlingerne?

- Det, jeg betragter som samlingens klenodier, er ikke nødvendigvis det, publikum betragter som klenodierne...Hammel-vognen er ikke efter min opfattelse museets fornemste klenodie. Det er den publikumsmæssigt, fordi vi nu engang er glade for gamle biler, men samtlige de biler, som vi har i dag, ville have kørt, uanset om Hammel-vognen var blevet til.

Når jeg derimod nævner Malling Hansens skrivekugle og Valdemar Poulsens telegrafon, så er der i nutidens effekter af samma art grundlæggende principper, der går igen. Malling Hansens skrivekugle har linjeskift ved tryk på en enkelt tast og en klokke, der ringer, når linjen er udskrevet – det bruger vi også i dag. Det er rigtigt, at højttaleren og forstærkerrøret er opfundet, så de kan bygges ind i båndoptagere og diktafoner, men det grundlæggende princip: at man på et bånd, en plade eller en strimmel ad elektromagnetisk vej kan indtale for senere gengivelse, var med i Valdemar Poulsens telegrafon fra 1898. Det er også morsomt, at vi her på museet har det første apparatur, som Niels Finsen brugte, da han begyndte sine sygdomsbehandlinger med sollys.

(JMC: Resten af artiklen er udeladt).

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Dette er en stort anlagt historisk artikel om skrivemaskinens historie. Vi har tidligere publiceret en artikel af samme skribent: se Gerda Berntsens artikel fra en dansk avis (vi ved desværre ikke hvilken) den 19 september 1965 med titlen: ”De døvstummes bedste ven, der opnaaede verdensry”, som handlede om Malling-Hansen og skrivekuglen.

Vi ved kun lidt om forfatteren; Gerda Berntsen blev født 22 marts 1917. Hun publicerede i 1948 en bog med titlen: ”Alt for mange Penge” og muligvis udgav hun også børnebøger.

Der er, naturligt nok, ingen nyheder i artiklen; og flere af skribentens påstande er diskutable. Vi publicerer den dog for at dokumentere, at Malling-Hansen og skrivekuglerne fik en hel del opmærksomhed i denne periode, som betegnedes som 100-året for skrivemaskinens historie.

SA: Se også Vestkysten 1964-10-08.

- - - - -

Skrivemaskinens saga.

I begyndelsen mente ingen, der var brug for ”saadan en tingest” – 100 aar siden C.L.Sholes begyndte sit arbejde med den moderne skrivemaskinetype.

JMC: Artiklens afsnit om skrivekuglen og Rasmus Malling-Hansen:

Den danske skrivekugle

I slutningen af 1860’erne opfandt den danske præst og døvstummeforstander R.Malling-Hansen en ”skrivekugle”, og i 1870 fik han 15 aars eneret på fremstilling af den meget enkelt byggede maskine, hvor stive fjedrende typestænger var anbragt radiært gennem en halvkugle. I aarene derefter forbedrede han maskinen, der til at begynde med vejede 75 kg, men efterhaanden kom ned paa 5 kg.

Den vakte megen opmærksomhed paa udstillinger i ind- og udland, og Malling-Hansen opnaaede betydelig støtte bl.a. fra regeringen, saaledes at han i 1873 kunne paabegynde en fabriksmæssig fremstilling af skrivekugler. Malling-Hansens hurtigskriver eller ”Takygraf” var den første fuldt udarbejdede skrivemaskine i verden, der blev fremstillet med salg for øje, men den blev snart sejlet agterud af den amerikanske Remington-maskine, hvis princip var mere praktisk og gav større mulighed for udvikling.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Artiklens forfatter må formodes at være Frode Jelling Kristoffersen[1], 1931-2016, som ses i baggrunden på det øverste billede. Han var journalist, korrespondent for DR-TV og i perioden 1988-1999 medlem af Europa-Parlamentet.

Det er yderst interessante oplysninger, som kommer for dagen i denne artikel, og muligvis er der tale om en skrivekugle, som vort selskab ikke tidligere har haft kendskab til. Fotografiet viser en skrivekugle af 1878 års model med mahognikasse. Det ville være overordentlig interessant at få at vide, om Olympia virkelig lykkedes med at restaurere dette eksemplar, og om skrivekuglen stadig befinder sig i ”Olympia-Museum”.

Olympia-Werke, som producerede skrive- og regnemaskiner, blev grundlagt i 1903 og måtte lukke produktionen i 1991. I 1950-erne var fabrikken en af de største arbejdsgivere i Wilhelmshaven med tusindvis af ansatte.

Olympia-Museum kan man læse om på www.hv-schortens.de/olympia-ausstellung og det ligger på Olympia Straße 1, Halle 7, Eingang 2, 26419 Schortens, Wilhelmshaven, og er åbent, efter foregående aftale, på onsdage kl 16-18, tlf04461-80418.

SA: Det er dessverre lite som tyder på at det omtalte Olympia-Museum fremdeles er innehaver av en skrivekugle. Et søk på deres webside, gir ingen treff på Schreibkugel eller Writing Ball, og bildene på deres webside av det som skal være museet deres, viser bare et ganske lite antall skrivemaskiner, og definitivt ingen skrivekugle. Man kan nesten være fristet til å tenke at de har donert bort sin samling gamle skrivemaskin-klenodier og kun bevart et fåtall utgaver av sin egen maskin i forskjellige utviklingsstadier. Men det er kun en spekulasjon fra min side.

- - - - -

Pastor Hansens skrivende kugle i Wilhelmshaven . . .

Den danske skrivemaskine-præsts tekniske vidunder fylder 100 år på et tysk museum –

[2] Museumsdirektør von Platen peger på pastor Hansens ”skrivekugle”: - Det var den maskine, der åbnede den første egentlige fabriksmøssige produktion i Europa.

Nu skal den danske pastor Hans Rasmus Johann Malling Hansens skrivemaskine fra 1867 sættes i stand på en skrivemaskinefabrik i Wilhelmshaven. Den er en af de mest sjældne pragtstykker, som virksomhedens nye museum kan vise frem. Direktør von Platen er ”hyrde” for de gamle maskiner fra sidste århundrede – regnemaskinerne tæller endnu længere tilbage i tiden, de ældste på museet her stammer fra 1600-tallet.

Pastor Hansens maskine bliver nu skilt ad og atter sat sammen, så håber man, den skrive nok så nydeligt som for netop 100 år siden, da den kom til verden af hensyn til pastorens søndagsprædikener m.v. – Den Hansen’ske skrivekugle var blandt de klenodier, der slap ud gennem jerntæppet i 1946. Olympia-fabrikkerne lå egentlig i Erfurt i Østtyskland, virksomheden var delvis ødelagt ved krigsslutningen, og Sovjet-myndighederne beslaglagde det hele. – Forinden fik fabrikkens direktion dog reddet en del af ”løsøret” – og bl.a. også pastor Hansens skrivemaskine. Den var med på en ladning, som efter krigen blev læsset af i Rotthausen[3], fabrikkernes nye hjemsted, en forstad til Wilhelmshaven. – Her begyndte produktionen igen under højst primitive forhold – i en tidligere marinekaserne. Det kunne næsten ikke være anderledes. Hvert andet hus – næsten da – i den gamle kejserlige krigshavn Wilhelmshaven havde noget med marinen at gøre.

Skrivemaskine-pioneren og teologen Malling Hansen var født i Hunseby på Lolland i 1835. Han tog til København og studerede, og for at finansiere sit studium underviste han på en døvstummeanstaltt i København. Det førte ham 1862 til Slesvig i Sydslesvig, hvor han var leder af den derværende skole for døvstumme. – Men her indhentede Bismarck ham i 1864. Prøjsen overtog Slesvig, Pastor Malling Hansen tog tilbage til København og blev direktør for døvstumme-undervisningen i hovedstaden. I årenes løb puslede han i tankerne med sin ”skrivekugle” – den  e r  faktisk cirkelformet – og i den følgende tid blev den stykket sammen. Papiret er ikke anbragt på en valse – det slynger sig om en halvcylinder. Det blev ikke tiil nogen stor-produktion, bemærker skrivemaskine-historikeren Ernst Martin i sin bog ”Skrivemaskinen og dens udviklingshistorie”, som er udsendt på et forlag i Aachen. Kun få eksemplarer af pastor Hansens maskine findes endnu – og snart vil en af dem atter kunne skrive. Hvis vi nu ellers får den sat rigtigt sammen igen, smiler museets leder von Platen.

Research, comments and translations by Jørgen Malling Christensen.

Illustrations and publication by Sverre Avnskog.

Supplement to ‘Vestkysten’ October 2, 1967.

In February 2023 we published a Danish newspaper article, retrieved from the newspaper “Vestkysten”, issue of October 2, 1967. The writer was journalist and politician Frode Jelling Kristoffersen (1931-2016), and the article told the fascinating story about a Malling-Hansen writing ball, the exquisite 1878 model with mahagony box, owned and displayed by the German company ‘Olympia-Werke’, based in Wilhelmshaven, northern Germany.

Olympia-Werke was founded in 1903 and produced typewriters as well as calculators. In it’s heyday – the 1950s – the company employed thousands of workers, and it was one of the most important employers in the industrial town of Wilhelmshafen. Production ended in 1991.

Below is a translation of the most important parts of the Danish article:

Kristoffersen interviewed the director of the museum, von Platen, and was shown the writing ball, considered one of the most precious of the many antique typewriters, owned by the museum. This particular writing ball was among the treasures saved from behind the ‘iron curtain’ in 1946. The Olympia factories initially operated in Erfurt, East Germany, and the plant was heavily damaged during the second world war. When the war ended, the Soviet authorities seized the installations, but before that the managers saved part of the movable property – including the Malling-Hansen writing ball! It was part of a shipment taken to Roffhausen, a suburb of Wilhelmshaven, where the production of typewriters and calculators started again.

von Platen told Frode Kristoffersen that the museum intended to restore the writing ball, and the ambition was to have it return into good working condition.

I have searched other Danish newspapers from the same period but have found no other paper publishing the article or commenting upon the original article. However, the Vestkysten article seems to me to be solid and reliable, and the photo of the writing ball, operated on by von Platen and one of his colleagues, with Frode Kristoffersen standing in the background, is an important part of the documentation.

Historische Bürowelt Nr 103, April 2016.

Almost 50 years after the visit of Frode J. Kristoffersen another important article appeared – shedding additional light on the fate of the Malling-Hansen writing ball. The authors were Jos Legrand – one of the founding members of the International Rasmus Malling-Hansen Society – and Martin Reese, another well-known typewriter aficionado and since 2012 editor of the German journal ‘Historische Bürowelt’.

Their article – “Das Schreibmaschinen-Museum der Olympia-Werke in Wilhelmshaven” -  was published in the April 2016, nr 103 of Historische Bürowelt. It is an impressive piece of investigating journalism; they have been digging deep into archives, interviewed key persons and have summarised their findings in a solid and reliable article. We - the International Rasmus Malling-Hansen Society – are deeply grateful for their historical research.

The article is in German and covers 7 A4 pages; naturally, the focus of Legrand and Reese was much broader than Malling-Hansen and the writing ball – they aimed at finding out what happened to the very sizeable collection of typewriters, after the Olympia-Werke was shot down and the museum collection transferred to the AEG-Zentrale, Frankfurt, in 1993. The typewriter collection of the Olympia-Werke in Wilhelmshafen numbered at least 200 antique typewriters around 1972 – of which some were very rare.

In this article I wish to focus on the information concerning the Malling-Hansen writing ball, but for readers of German language I highly recommend consulting the Legrand/Reese article in full.

The most salient points are:

1. The Olympia Typewriter Museum was started in Wilhelmshaven in 1946, but part of the collection hails from the Olympia-Werke plant in Erfurt (former East Germany)

2. Frode Kristoffersen was told in 1967 that the Malling-Hansen writing ball was one of the specimens brought from Erfurt; but Legrand/Reese were informed otherwise: According to their sources, this writing ball was purchased by the museum in 1958. Unfortunately, the purchasing price and the serial number were not noted down. To my mind, this is very odd and raises suspicions, because we know that the museum kept detailed and meticulous records of their collection in general – the records still exist.

3. When the Olympia-Werke were closed down in 1993, the museum was, naturally, also closed. In that process a representative of Olympia (by the name of Friedrich)handed over a folder with around 250 pages of typewriter collection documentation to Ulrich Rüscher. Ulrich Rüscher is one of the founding members of “Internationales Forum Historische Bürowelt”.  Rüscher kept this folder for ten years. In 2003 he returned it to Holger Ansmann, representative of the new Olympia-Museum, which they intended to re-establish.

4. Legrand and Reese found out that the Olympia Typewriter Museum was moved in 1993 from Wilhelmshaven to AEG-Zentrale in Frankfurt, and they interviewed the person responsible for the AEG Archive (Doris Rangnick). She had no recollection of the Malling-Hansen writing ball.

5. In 1997 the AEG company archive and museum was surrendered to the German Technical Museum in Berlin (4,2 kms of documents and a large collection of typewriters.

Legrand and Reese found a list of 142 antique typewriters, received by the Berlin Technical Museum from AEG (and originally from the Olympia Museum in Wilhelmshafen). The list is ‘Tabelle 2’ in the article (p 18-19). The writing ball is not listed here.

6. Legrand and Reese were also able to document which typewriters were missing: Their table on page 19 (‘Fehlbestand’) lists 47 typewriters missing from the collection – among them the Malling-Hansen writing ball!

7. Concerning the writing ball Legrand and Reese concluded, that it must have disappeared before the Olympia museum collection was moved to Frankfurt, i.e. before 1993.

8. Jos Legrand has a personal Olympia-Archive. From his archive we know that Olympia organised an exhibition of typewriters and calculators in London in 1961. And another exhibition took place at the Olympia branch office in Düsseldorf in 1964. The latter is of particular interest to us, because the Legrand/Reese article has a photo (page 15 of their article) showing the Malling-Hansen writing ball being shown together with other rare machines. It has also a photo of the writing ball inside a glass display, exhibited in the mahogany box, adjacent to the Mitterhofer replica.

9. Also on page 15 of the Legrand/Reese article is a colour photo of the same Malling-Hansen writing ball, taken by Ulrich Rüscher in 1983.

In other words: We have four photos of this missing specimen – most probably a 1878 model – the first and second photo being the ones from the 1964 exhibition; the third being the one in Frode Kristoffersen’s article 1967; and the fourth is Ulrich Rüscher’s photo from 1983.

There is – on the sideline – a fifth photo, but that one possibly belongs more to the curiosity cabinet: It appears in an article of “Historische Bürowelt” no 100, page 36, under the caption of “Raritäten aus unseren Sammlungen” (Rare items from our collections) and has the following text:  “Malling Hansen Nachbau 1982. Vorbild: Original aus dem Olympia-SM-Museum (Privatsammlung”. Translated: ” Malling Hansen replica 1982. Model: Original from the Olympia-SM-Museum”.

I think this is an interesting piece of evidence, which may provide us a clue to the disappearance of the writing ball. Someone working at, or connected to, the Olympia typewriter museum obviously took a keen interest in this writing ball specimen. So keen as to go the extreme action of painstakingly building a replica of the writing ball. Now, everyone who has studied the details of the writing ball will be aware, that it is an amazing feat of detailed and specialised mechanics. In particular the angels of the pistons would be exceedingly difficult to replicate. In order to make a true and working replica, the mechanic would have to dissemble the machine completely, rebuild each small piece exactly to scale – and we are talking tenths of millimeters in terms of accuracy – and this would require not only a very skilled craftsman but also special tools and machines.

I cannot help linking this ‘replica’ to the information given to Frode Kristoffersen in 1967, according to which the director von Platen said, that the museum intended to restore the writing ball back to working order, and in that process would dissemble and resemble the machine.

This can only be speculation – but what if the Olympia Museum in fact succeeded in carrying out this restoration? After all, Olympia Werke had access to thousands of mechanics, skilled since many years in building typewriters, and the plant had specialised tools and machines for this purpose. It is not an unlikely idea, that they would have an elite mechanic who was able to carry out this job.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Dette er en stort anlagt og ambitiøs artikel, som vidner om at forfatteren har sat sig godt ind i emnet. Det er usikkert, men jeg har en formodning om, at forfatteren er den på sin tid kendte danske højskolemand og politiker Jørgen Peter Laurits Jørgensen, 1888-1974. Han var undervisningsminister i to perioder – 1935-1942 og 1957-1961.

Han har lænet sig tungt op ad en tidligere god kilde, nemlig industrihistorikeren Camillus Nyrups (1843-1918) artikel i Illustreret Tidende den 16 januar 1876, som vi har på vor side på dansk og engelsk.

Vi kan med glæde konstatere, at selvom Malling-Hansen på dette tidspunkt – 1969 – til stor del var glemt og ukendt af danskerne, var der nogle få som allerede dengang arbejdede med at forske i hans liv og gerning og publicerede artikler om ham – en generation før Christian Barnholdt begyndte sin pionérgerning. Jørgen Jørgensens nedenstående bidrag var vægtigt og solidt.

Vi har også en artikkel av Jørgen Jørgensen fra 1969, publisert i Ny Dag og en i Flensborg Avis fra 1967.

- - - - -

DANSK FORLØBER FOR SKRIVEMASKINEN

En af de mange originale opfindelser, som er gjort i Danmark kan i år fejre 100 års jubilæum. Det er teologen og døvstummelæreren, naturforskeren og opfinderen H.R.Malling Hansens[1] skrivekugle – en af forløberne for den moderne skrivemaskine – som vel ikke vandt nogen større udbredelse, men alligevel i kraft af de principper, hvorefter den var opbygget, blev et væsentligt bidrag til forsøgene på at mekanisere også skriveprocessen. Den første skrivekugle er i dag et af klenodierne på Danmarks tekniske Museum i Helsingør.

Malersvend, lærer, teolog.

Hans Rasmus Malling Hansen, der blev født i et fattigt hjem i Hunseby på Lolland 5. september 1835 og døde i København 27.september 1890; læste, efter at være uddannet som malersvend[2], til lærer og blev senere teolog, og i 1865 udnævntes han til forstander og præst for det kgl. Døvstummeinstitut i København. Han kom på afgørende måde til at præge udviklingen i det 19.århundrede indenfor døvstummeforsorgen, idet han bl.a. gennemførte en sondring mellem normalt begavede og evnesvage døvstumme og var stærkt medvirkende til, at talemetoden fra udlandet indførtes i dansk døvstummeundervisning. Han tog initiativet til oprettelsen af Døvstummeinstituttet i Fredericia og var også virksom på nordisk plan indenfor døvstummeforsorgen. Han vandt sig tillige gennem sine studier af børnenes vækstperioder et navn som biolog, men han vil dog først og fremmest blive husket som skrivekuglens opfinder.

Skrivemaskinens historie er lang.

Skrivemaskinens historie er betydelig længere end de 100 år, der er gået siden den danske skrivekugle blev opfundet. Så tidligt som i begyndelsen af det 18. århundrede lavede englænderen Henry Mill et udkast til en ”kunstig maskine eller metode til trykning eller ,ligesom ved skrivning”, og i de efterfølgende 150 år så mange mere eller mindre fantastiske skriveapparater dagens lys, i mange tilfælde lavet med henblik på at give blinde mulighed for at skrive, men først med Malling Hansens skrivekugle og den samtidige amerikanske skrivemaskine, konstrueret af C.L.Sholes og C.Glidden, nåede man frem til de egentlige forløbere for den moderne skrivemaskine.

Fik sit navn efter maskinens overdel.

Malling Hansens skrivekugle har fået sit navn, fordi stængerne med typer er anbragt i maskinens halvkugleformede overdel. Trykker man på en tast, bevæger typen sig ind mod kuglens centrum, hvor den rammer et farvebånd og sætter aftryk på papirets nedenunder. Papiret føres frem i en særlig papirramme af form som en halvcylinder, og denne cylinder kan drejes om sin egen akse og forskydes til siderne, så man kan skrive på et hvilket som helst punkt på papiret. Kuglen har 54 taster for bogstaver, cifre og tegn og er kun udstyret med store bogstaver.

Vejen fra idé til skrivekuglen i dens endelige udformning var imidlertid lang og trang for Malling Hansen. I årevis arbejdede han på at konstruere en anvendelig skrivemaskine, og en artikel i ”Illustreret Tidende” i januar 1876 giver indtryk af de problemer, som opfinderen havde at kæmpe med:

”Det er nu over 5 år siden, at skrivekuglen fremkom. Det var i marts 1870, at pastor R. Malling Hansen fik 15 års eneret på sit hurtigskriv, skriveapparat i dets første skikkelse, og publikum hørte atter og atter om det! Det blev omtalt, afbildet og beskrevet i danske, tydske og engelske blade; det var at se på udstillingen her i 1872 og i Wien 1873, og begge steder blev det prisbelønnet, men så hørte det pludselig op med meddelelser om det. Mange have vel ikke tænkt derover, men en og anden har dog måske antaget, at sagen som upraktisk var lagt til side, og at opfinderen var bleven træt af altid at arbejde, forandre og forbedre under mangehånde ærgrelser og bryderier uden reelt udbytte.

Fem gange så hurtig som en blækpen.

En sådan tanke var naturlig, men den svarer, ikke til virkeligheden. Langtfra at være bleven træt har pastor Malling siden skrivekuglen sidst var genstand for offentlig omtale, arbejdet på sin opfindelses fremgang med udholdenhed og iver. Han har ikke skyet nogen anstrengelser for at kunne blive i stand til at fortsætte arbejdet, og nu står skrivekuglen færdig i en, som det sikkert tør siges, praktisk form, mindre i omfang og billigere i pris end nogensinde.

Hvilken form vi end tage af skrivekuglen i dens tidligere skikkelse – og opfinderens arbejdsværelse er et righoldigt museum i så henseende – blev den bevægelse, der lod papiret glide frem under de anslåede typestempler, reguleret ved elektromagnetisme. I den tidligste skrivekugle var papiret rullet om en cylinder, der bevægedes frem i en skruelinie af et uhrværk, men dette uhrværk fik kun lov til at virke hver gang et stempel blev anslået. Et stempels anslag sluttede den elektriske strøm, en elektromagnet blev tiltrukken og et hemværk, der ellers greb ind i et til uhrværket hørende tandhjul, lod dette bevæge sig een tand frem. Cylinderen med det derom rullede papir bevægedes et bogstavs bredde rundt, og med skrivepapiret fulgte sværtepapiret, der var lagt over det: det er det, som den anslåede type i alle skrivekuglens former træffer, og det er dets farve, som typerne aftrykker på skrivepapiret.

Denne construction undergik snart modificationer, og på den nordiske udstilling i 1872 var skrivekuglen en helt anden. Papiret var ikke længere rullet om en cylinder, men lå fladt på en såkaldt vogn, og endnu i udstillingssommeren fik pastor Malling Hansen i forbindelse med eieren af professor Jüngers mechaniske Etablissement, Mechanicus og nuværende C.F.Jürgensen, 15 års eneret på en såkaldt takygraf (d.e. ”hurtigskriver”), skrivekuglen i en ny skikkelse, der skulle gøre det muligt for en øvet hånd at anslåe og skrive 20 bogstaver i secundet, 1200 i minuttet, 72,000 i timen, en hurtighed, der er 5 gange så stor som den, hvormed der gjennemsnitsvis skrives med en pen, og som fuldstændig kan holde trit med endog temmelig hurtig tale”.

Skrivekuglen vakte opsigt ude i Europa.

Malling Hansens skrivekugle vakte betydelig opsigt både i Europa og i USA. De patenter, som han udtog i England og Østrig, blev købt af forretningsfolk, som ville fremstille skrivekugler, og fra bl.a. Rusland og Italien indløb på et tidligt tidspunkt bestillinger på skrivekugler, men disse ordrer kunne ikke effektueres, fordi Malling Hansen ikke var forberedt på fabriksmæssig fremstilling af skrivekuglen. De eksemplarer af kuglen, som blev solgt af de første udgaver, virkede udmærket – så længe det elektriske batteri, som skulle få vognen med papir til at bevæge sig, var i orden. Men når batteriet ikke længere kunne afgive strøm eller det elektriske system kom i uorden på grund af manglende kendskab til maskinens mekanik, klagede man over, at skrivekuglen ikke kunde fungere som den skulle.

”Det gjaldt om at blive et så besværligt tilbehør kvit, og det er nu lykkedes opfinderens kjærlighed til den af ham engangundfangne idee at løse opgaven”, hedder det i artiklen i ”Illustreret Tidende”. ”Hans udholdende opfinderske snille har bragt det til, at elektromagnetismen er et overvundet standpunkt, og opgaven er løst derved, at den anslåede bevægelse, der fører et stempel ned, samtidig sætter hele kuglestykket, hvori stemplerne er samlede, i en vippende bevægelse; en lille stift bringes herved til at gribe ind i et tandhjul; det føres een tand frem; bevægelsen går videre og papiret flyttes een bogstavsbredde. Det er en så simpel og smuk construction, at man forbauses over, at den ikke er blevet fremstillet for mange tider siden. Det er historien om Colombus æg. Endnu skal her kun bemærkes, at papiret er anbragt i en buet messingramme, der glider frem og tilbage over en lille ambolt, som stemplerne, når de anslås, bevæger sig ned imod”.

Den nye skrivekugle optog kun en sjettedel af den plads, som forgængerne krævede, og dens vægt var kun ni pund mod tidligere 150 (!) pund[3]. På grund af den simple konstruktion kunne den så godt som aldrig gå i stykker, mener skribenten, og han fremhæver, at man ved at anvende en kombination af flere lag skrivepapir og sværtepapir på én gang kan skrive indtil seks eksemplarer af et brev, hvorfor skrivekuglen ”utvivlsomt vil faae stor praktisk Anvendelse”.

Man finder på den forbedrede udgave af skrivekuglen tre principper, som går igen på alle moderne skrivemaskiner: papirfremføringen, linieskift ved tryk på en enkelt tast og klokken, der ringer ved slutningen af linien.

Artiklen i ”Illustreret Tidende”, som nævner, at der allerede på en udstilling i London i 1851 præsenteredes en slags skrivemaskine, oplyser, at mens man hidtil havde konstrueret skrivemaskiner for at anvende dem i blindeundervisningen, var det en ny tanke, at sådanne apparater også skulle anvendes af seende, og bladet fortæller, at Malling Hansen kom ind på denne tanke ved sin virksomhed som forstander ved Døvstummeinstituttet.

Han konstaterede, at mens man som regel kun kunne skrive fire lydtegn i sekundet i hånden, men i almindelig tale var oppe på ca. 20 lydtegn, kunne man med fingersprog angive omtrent 12 lydtegn i sekundet. Det var således muligt at gengive talens lyd i synlige tegn med en hastighed, der nærmede sig talens, og Malling Hansen begyndte derfor at beskæftige sig med mulighederne for at fremstille en for alle læselig skrift med talens hurtighed, hvillket ville være af stor betydning for døvstumme. Resultatet blev den nu 100-årige skrivekugle.

Skrivekuglens svaghed var, at den anvendte stødstænger og derfor måtte have en akavet facon, mens moderne skrivemaskiner er udstyret med leddelte anslagsstænger, der arbejder efter vægtstangsprincippet, og derfor er lettere at skrive på. Den skrivemaskine, som i 1880erne udkonkurrerede Malling Hansens skrivekugle – den maskine som Remington-fabrikkerne udviklede af Sholes og Gliddens skrivemaskine – arbejdede efter dette princip. Den danske og den amerikanske skrivemaskine var meget forskellige i udformningen, men amerikanerne studerede Malling Hansens skrivekugle med stor interesse i begyndelsen af 1870erne og ville bytte patentrettigheder med den danske opfinder, fordi man ønskede træk fra skrivekuglen overført til den amerikanske skrivemaskine.

Skrivekuglen er i dag et kuriøst stykke mekanik på Teknisk Museum, men selv omde den hurtigt blev udkonkurreret af udenlandske skrivemaskiner, er den dog et af de mange danske bidrag til den tekniske udvikling, som bør huskes.

JØRGEN JØRGENSEN

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Skribentens artikel har hentet fakta og til og med formuleringer og hele sætninger fra en engelsk publikation af Ronald Sydney Seth, 1911-1985, udgivet i dansk oversættelse i 1970 med titlen ”Første gang det skete”. Det betyder også, at Aage Paaske har gentaget en del fejl og misforståelser fra Seths bog, for eksempel påstanden om, at Malling-Hansens intention var at opfinde et redskab specielt for døve og blinde. Det fremgår meget klart af Malling-Hansens eneretsbevillingsansøgninger, at hans formål var at producere en hurtigskrivende maskine til brug for almindelige mennesker i samfundet.

Trods de fejl artiklen indholder, publicerer vi den alligevel for at dokumentere den interesse, der knyttede sig til Rasmus Malling-Hansen og hans skrivekugle 100 år efter, at han havde fået sin første eneretsbevilling.

- - - - -

MARIBO STORKOMMUNE.

Redaktør Aage Paaske[1], Vestergade 2, tlf 880166.

100 år siden Hunseby-boer opfandt ”skrivemaskinen”.

Malersvenden Hans Malling Hansen, der blev opfinder.

Ønsket om at fremstille en skrivemaskine opstod for århundreder siden, dels fordi alle mennesker jo ikke skrev lige tydeligt, dels fordi man ved hjælp af en skrivemaskine bekvemt kunne skrive f.eks.et brev i flere eksemplarer. Først for hundrede år siden – i 1870 – lykkedes det imidlertid at konstruere en ”skrivemaskine” der kunne arbejde hurtigt, og som samtidig egnede sig til at blive sat i produktion.

Opfinderen var Hans Rasmus Johan Malling Hansen[2] fra Hunseby. Han blev født i 1835 og blev efter faderens tidlige død sat i malerlære. Imidlertid fik grev F. M. Knuth[3], Knuthenborg, øjnene op for, at han var en meget opvakt dreng, og han hjalp ham til at studere, så Malling Hansen i 1854 fik lærereksamen, i 1858 studerntereksamen og 1865 teologisk embedseksamen.

* * *

Imidlertid var Malling Hansen også et opfindertalent, fortæller forfatteren Seth i sin bog ”Første gang det skete”, og ved at sysle med de håndalfabeter, som blinde og døve anvendte, fik han den idé at fremstille et apparat, som de blinde og døve kunne skrive på. At disse eksperimenter skulle føre til en anvendelig skrivemaskine, der kunne benyttes i forretninger og på kontorer, drømte Malling Hansen slet ikke om. De to ældste eksemplarer af hans første maskinetype er bevaret på de tekniske museer i Wien og Helsingør, og består begge af en simpel trækasse med låg.

Oven på låget sidder en kuglekalot af messing, der bærer 24 taster for 23 små bogstaver og 1 mellemrum. Inde i kassen findes papirvalser, hvorpå man fastspænder først et stykke skrivepapir og derefter et stykke sværtepapir. Når en tast trykkes ned, afsættes en type gennem sværtepapiret på papirarket, samtidig sluttedes én af de elektriske kontakter, der sidder under hver af de 24 taster. Herved får en elektromagnet strøm, en pal trækkes ud og et tandhjul bevæger akslen med papirvalsen nøjagtig én tand frem, svarende til afstanden mellem to bogstaver. Det fortjener også at nævnes, at valsen drives frem af et fjederværk, og skrivemaskinen må derfor inden brugen trækkes op som et vækkeur.

* * *

Malling Hansens første ”hurtige skrivemaskine”, der kunne arbejde flere gange hurtigere end en pen, blev bygget allerede i 1870[4]. Den var i mekanisk henseende så veludviklet, at man kunne undgå urværket og elektromagneten og den indeholdt en række tekniske enkeltheder, som man nødig vil undvære i nutidens skrivemaskiner: Hver gang et bogstav trykkes ned, flytter papiret sig et lille stykke svarende til afstanden mellem to bogstaver, og samtidig flytter farvebåndet sig, så der er frisk sværte parat til næste type. Endvidere er maskinen forsynet med en særlig mellemrumstast, og når en linie er skrevet, ringer en lille klokke, hvorefter man skifter til linie ved tryk på en enkelt tast.

Malling Hansens skrivekugle, som den kaldtes i 1870, vandt hurtig berømmelse. Den fik guldmedalje på den skandinaviske udstilling i København i 1872 og på udstillingen i Wien i 1873. Da den i 1878 blev præsenteret på verdensudstillingen i Paris, var der to typer med[5], den ene til almindeligt kontorbrug og den anden til skrift på telegrafstrimler. I Paris opnåede skrivekuglen atter guldmedalje, og det er derfor naturligt, at man anså den for fremtidens skrivemaskine.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne avisartikel er fundet i mine slægtsarkiver. Desværre kender vi ikke avisens navn, ej heller datoen for publiceringen; men på bagsiden af artiklen findes en annonce for et blomstershow 22-24 september 1972, så vi antage, at Danmarks Tekniske Museums særudstilling åbnede på dette tidspunkt.

Det som jeg finder interessant med artiklen er, at museumsinspektør K. O. B. Jørgensen nævner tre breve fra Malling-Hansen, som ’stammer fra Knuthenborg’. Det ville være meget spændende at finde ud af, hvilke breve der er tale om; måske er det kuglebreve til greven og/eller grevinden til Knuthenborg? Malling-Hansen havde i en periode diskussioner med grev Knuth om eventuel finansiering af den fortsatte udvikling af skrivekugler.

Desuden citerer Jørgensen fra et brev fra Malling-Hansen til en af hans brødre, dateret 6 august 1872 – og dette brev har vi heller ikke i vor brevsamling.

Vor forskning bør fortsætte ad dette spor, og næste skridt er at kontakte Teknisk Museum for at høre, om de stadig har disse breve i deres arkiv.

- - - - -

Skrivekuglen og andre rariteter.

Det har kostet et helt års gage at købe verdens første skrivemaskine, sat i produktion for mere end 100 år siden. Prisen var 300 kroner. Maskinen kan nu ses på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

I weekenden åbner en ny særudstilling på det spændende og levende museum. De ældste skrive- og regnemaskiner og skriveredskaber, fra før teknikken komo ind i billedet.

Skrivekuglen, den ældste model, som er blevet mangfoldiggjort, er en dansk opfindelse. Præsten R. Malling Hansen var forstander for døve og blindeinstituttet[1]. Han eksperimenterede med sit skriveapparat for at finde en effektiv måde for de blinde at udtrykke sig skriftligt på[2]. Den ældste skrivekugle er fra 1867.

Museumsinspektør, civilingeniør K. O. B. Jørgensen[3] er glad for at vise tre breve, skrevet af Malling Hansen. Tre stammer fra Knuthenborg. Et andet skrevet til opfinderens Kjäre gode Broder, som lider af tandpine, ser sådan ud:

- Har du aldrig prøvet et Middel, som hedder Kreosot[4], en lille Draabe deraf har hjulpet mig flere Gange. Det skal paa lidt Bomuld puttes med stor Forsigtighed ind i den i forvejen vel rensede Tand. Kommer der noget paa Tandködet, så äder det Hul. Men det gjør da mindre til Sagen, når blot Tandpinen bliver jaget paa Porten. De hjerteligste og allerbedste hilsner til kjäre gode Moder fra os alle ligeledes til eder begge kjäre Brödre, som jeg altsaa venter – med Guds gode Hjälp – at se her paa torsdag. Din inderligste hengivne Broder. Skrevet i Kjöbenhavn 6. August 1872.

(JMC: Resten af artiklen er af mindre interesse og her udeladt).

SA: Det samme bildet av en kvinne som trykker på tastaturet av en skrivekugle, er anvendt i en artikkel av Lise Lotte Nilsen fra 1980. Skrivekuglen på bildet, er en 1875-modell, den første høye modellen, som også var uavhengig av elektriske batterier.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Denne artikel emmer af lokalpatriotisme – og det skriver jeg som noget positivt! Jeg er kun glad for at se tegn på, at mennesker i Rasmus Malling-Hansens lokalområde var og er stolte over ham og hans indsatser.

Det er synd at journalisten ikke oplyser, fra hvilket fagblad han har hentet inspirationen og citaterne. Det ville være meget interessant at læse originalartiklen.

- - - - -

Hunseby-skrivekuglen igen sat under lup.

Opfinderen og præsten R.Malling Hansens skrivekugle den første – andre gør krav på at have samme ære.

England, Tyskland og USA  græmmer sig hver gang verden er indstillet på, at pastor R.Malling Hansens skrivekugle fra 1867 bliver udråbt som verdens første skrivemaskine. I et fagblad har Damarks tekniske Museum beskæftiget sig med emnet, der ikke er uinteressant, al den stund Malling Hansen var født i Hunseby.

Museet er i dag i besiddelse af samtlige typer af hans skrivekugler[1]. Den første fik man af Malling Hansens enke. Senere kom der en protokolmaskine [2] om hvilken man ved, at den fik guldmedalje i Wien og Paris i slutningen af forrige århundrede.

Det sidste og mest spændende eksemplar, der fik prædikatet: Verdens mindste skrivemaskine, ligner mest af alt et pindsvin eller en besat nålepude. Den var beregnet til telegrafstrimler. [3] Museet fik den på et tidspunkt, hvor man faktisk mente, at Malling Hansens produktion var kredset ind.

Det, der i dag må glæde hunsebynitterne er, at bysbarnet Malling Hansen har sat alverdens museer i sving. I fagbladet fortælles det på følgende måde:

- En dansker vil nok betegne Malling Hansens skrivekugle som den første skrivemaskine, og med et vist forbehold er selv de fleste udenlandske museer enige heri, fordi skrivekuglen var den første skrivemaskine i verden, der blev sat i produktion.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Den skrivekugle, som så generøst blev doneret til museet har nr 126/10, en portabel skrivekugle med farvebånd. Jeg fik i 2018 tilladelse af museet til at fotografere maskinen. Jeg vil tro at det er en model fra 1878. Den er idag i ganske ringe stand. Den findes på lageret i det som med et samlingsnavn hedder ’Museum Vestsjælland’, nærmere betegnet i den del som betegnes som Odsherreds Museum.

Se iøvrigt vor artikel ’Skrivekugle serienummer 126/10: Håndskrevet brugsanvisning’ med udførlig historik om  eksemplaret, illustreret med mange fotografier.

Journalisten gengiver desværre en misforståelse om skrivekuglernes tiltænkte funktion – selvom enkelte maskiner blev fremstillet for blinde respektive døve, var Malling-Hansens egentlige målgruppe almindelige mennesker.

- - - - -

Raritet skænket til museet:

Den 100-årige skrivekugle fundet på rebslagerloftet.

En af verdens første seriefremstillede skrivemaskiner, en Malling Hansen-skrivekugle, er skænket til Nordsjællandsk Folkemuseum, og den har fået en hædersplads i udstillingen af museumsforeningens 50 års jubilæumsgaver i Sparekassen SKS’ udstillingsvindue. Museet fik denne fornemme gave af Kaj Gottschalck Hansen[1]. Han er den sidste af rebslagerdynastiet i ejendommen Slotsgade 30, som blev købt af boghandler Steen Jacobsen, Ditzels Boghandel.

Skrivekuglen blev fundet på loftet i Slotsgade-ejendommen, da der skulle ryddes op, inden boghandleren rykkede ind. Kaj Gottschalck Hansen tog den med ud til sin ejendom ved Helsingevejen, idet han var klar over, at den måtte være en raritet. Han kunne i øvrigt ikke mindes at have set skrivekuglen i brug i forretningen. Den er givetvis anskaffet af hans bedstefar for omkring 100 år siden. Meget af det, der fandtes på loftet, gav han væk, men skrivekuglen blev taget i forvaring, og da Gottschalck Hansen forleden studerede sparekassevinduet med de mange gaver til museet, tog han den beslutning, at skrivekuglen også skulle indgå i gavesamlingen.

Der var uden tvivl en bagtanke med gavepræsentationen, at den skulle inspirere andre til også at overlade museet, hvad de har af gamle ting, som er bevaringsværdige, og i den henseende er skrivekuglen et udtryk for, at virkningen blev den tilsigtede. Museets ledelse håber, at udstillingen i sparekassevinduet fortsat vil holde liv i gavestrømmen.

Skrivekuglen blev opfundet og konstrueret af den lollandske præst Malling Hansen, og han havde med sin maskine ingen tanke på, at den skulle placere sig så betydningsfuldt i det kommercielle liv, som tilfældet blev. Malling Hansens hensigt med skrivekuglen var, at den skulle hjælpe blinde og døvstumme til en bekvem skrivemetode.

Danmarks tekniske Museums direktør K. O. B.Jørgensen, har både som skribent og foredragsholder beskæftiget sig med Malling Hansens skrivekugler. Direktøren fastslår alderen på den skrivekugle, museet har fået som gave, til ca. 100 år. Typen er den første, der blev sat i serieproduktion på professor Schmidts[2] etablissement, og Teknisk Museum har selv nogle af typen. Men de, der findes i privat eje, er så få, at de kan tælles på een hånds fingre, og det er en virkelig sjældenhed, der er givet til museet. Fabrikationsåret er sandsynligvis 1872, da serieproduktionen indledtes.

- Naturligvis er tiden løbet fra adskilligt i Malling Hansens skrivekugle, men systemet rummer to ting, der er bevaret i vor tids skrivemaskiner. Det ene er, at ved tryk på en knap foretages linjeskift og tilbagerykning, og den klokke som i skrivemaskinen adviser om, at linjen er ved at løbe ud, findes også i Malling Hansens maskine.

- Forud for denne maskine byggede Malling Hansen to andre typer, der ikke blev seriefremstillet, og af denne første skrivekugle eksisterer såvidt vides kun et enkelt eksemplar foruden det, vi har på museet, og som vi modtog fra Malling Hansens enke. Den næste type var en kæmpestor protokolmaskine, der vejer 70 kilo, og af dem har vi også et par i museet, fortæller dets direktør.

Sv.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Det er altid interessant, når vi kan knytte en personlig historie til en Malling-Hansen skrivekugle, og det kan vi, i rigt mål, med skrivekugle nr 126/10, hvis historie fortælles i nedenstående artikel. Skrivekuglens oprindelige ejer, Hans Laurits Jensen, 1857-1938, var en ildsjæl som brændte for at indsamle og bevare egnskultur fra Nordvestsjælland. Han kunne i 1907 åbne sit ”Stenstrup Museum”. I 2002 blev museet nedlagt, og samlingen blev overført til Odsherreds Museum. Lars Mathiesen og jeg besøgte museet i september 2018 og fik mulighed for at undersøge og fotografere skrivekuglen, som ellers befinder sig i sikkerhed på lager. For yderligere oplysninger: se 1) ’Writing ball no. 126 revisited’ og 2) ’Skrivekugle serienr 126/10: Håndskrevet brugsanvisning’.

- - - - -

På forsiden:

Skrivekuglen kom til Vestsjælland for 100 år siden.

Den 20-årige bondesøn Laurits Jensen fra Nygård ved Nykøbing blev tidligt ramt af kirtelsyge, som medførte blindhed. Det var baggrunden for, at han som den første i Vestsjælland fik en skrivemaskine – for 100 år siden. Kuglehovedet kag i dag ses på Stenstrup Museum, Lurits Jensens livsværk. Læs artiklen om Laurits Jensen, skrivemaskinerne og museet i Steenstrup.

På side 6:

100 år siden den første skrivemaskine dukkede op i Vestsjælland.

Den kan stadig skrive.

Af Peter Schmidt.

Der var stor interesse for den ”nye teknik” på skrivefronten, da den første skrivemaskine dukkede op i Vestsjælland for 100 år siden. Den 20-årige bondesøn Laurits Jensen fra Nygård ved Nykøbing var en af de første ejere af en ”skrivekugle”. Den kan den dag i dag ses på det, der senere skulle blive hans livsværk, Stenstrup Museum.

At Laurits Jensen skulle blive den første, skyldes, at han som ganske ung var ramt af en kirtelsyge, der forårsagede tiltagende blindhed. Forældrene var ikke særlig teknisk forudseende. Men de havde hørt om Malling Hansen i København og hans skrivekugle – og på en eller anden måde er det lykkedes forældrene at skaffe de 300 kr., en sådan maskine på det tidspunkt kostede.

Malling Hansen, født på Lolland, fik i 1865 teologisk embedseksamen, to år senere kunne han præsentere sin opfindelse, skrivekuglen, resultatet af en tanke, han ikke havde troet skulle få et sådant omfang[1].

Gennemflere år havde Malling Hansen syslet med ideen om at fremstille et apparat, der kunne anvendes af både blinde og døve, når de skulle udtrykke sig. Nu i 1867 kom det første forsøg, men først tre år senere kom det, der virkelig skulle blive en succes, skrivekuglen. Sin alder til trods i dag stadig et lille teknisk vidunder.

Ideen var dansk, den var billig. Det var ikke alene herhjemme, den slog an. Ude i Europa fik den guldmedalje – og efter at den i 1878 havde været på en udstilling i Paris[2], blev den betegnet som fremtidens maskine.

Museet i Stenstrup opbevarer stadig breve[3], skrevet af Laurits Jensen på sin skrivemaskine. Maskinen fungerer stadig, blot er det i dag umuligt at få farvebånd til den. I sammenligning med nutidens elektriske maskiner er den måske nok langsom.

Den blinde museumsmand i Stenstrup fik senere andre skrivemaskiner, men han gemte sin første – og den har nu i flere år været udstillet på museet. I dag er den ellers kun at se på Teknisk Museum i Helsingør[4].

I firserne tydede meget på, at den danske skrivekugle skulle gå sin sejrsgang over hele verden, men fra mulighedernes land, USA, dukkede Remington’en op – og efter en halv snes års hård konkurrence var det den – og dens massefabrikation, der løb af med sejren. Professor Jürgensens Mekaniske Etablissement, der fremstillede de danske skrivekugler indstillede produktionen[5]. Siden har der været gjort spæde forsøg på at få en dansk skrivemaskineproduktion i gang igen, men det er aldrig lykkedes at komme ind på de store markeder.

Mens typerne i Malling Hansens skrivemaskine blev presset direkte mod papir og farvebånd, så byggede Remingtons maskiner på vægtstangsprincippet, der indtil for få år siden har været enedominerende. Den amerikanske koncern IBM præsenterede for godt en halv snes år siden den første kuglehovedmaskine på det danske marked. Farvel til typearme og goddag til en kugle i tennisboldstørrelse, ”oversået” med bogstaver, der ”ruller” hen over papiret. Det var maskiner i den dyre prisklasse, men da IBMs verdensrettigheder udløb for et par år siden på kuglehovedideen, kom en række andre skrivemaskinefabrikker – hovedsagelig tyske – med på markedet. På det danske marked findes i dag fem forskellige former for kuglehovedmaskiner – og flere vil sikkert dukke op. Vi er godt på vej til at sige farvel til Remingtons Vægtstangssystem, der i sin tid slog et dansk verdenssystem af markedet. Så det manglede bare . . .

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

Filialen i Ålborg fik ikke nogen lang levetid; i 1995 blev den nedlagt, og genstandene blev leveret tilbage til Danmarks tekniske Museem i Helsingør. Fotografiet viser skrivekuglemodellen fra 1878.

- - - - -

Danmarks tekniske Museum i Ålborg.

Tirsdag den 11.december åbnede borgmester Kaj Kjær Teknisk Museum-Ålborg. Fra den 12.december har der været åbent for besøgende alle dage kl 10-17.

Tanken om en filial i Ålborg bliver første gang rejst i 1978. Den drøftes i museets bestyrelse, og i 1982 orienteres Ålborg kommune om planen. Men i efteråret 1983 kommer der virkelig gang i projektet. Det skyldes et storstilet tilbud fra fhv. Radiofabrikant Simon Petersen, der tilbyder museet dels en fabriksejendom på Riihimäkivej i Aalborg, dels et kontant beløb til indretning af museet.

I første omgang har man etableret en udstilling om kommunikation, der fortæller om udviklingen fra den gang, hvor mennesket begyndte at udtrykke sig skriftligt, og op til nutidens elektroniske apparater. Man starter med gåsefjeren, og naturligvis er der tænger med til afklipning af fjerene. Der er blyanter, grifler, penne, blækhuse og eksempler på såvel håndskrevne som trykte dokumenter.

Man viser Malling Hansens skrivekugle – den første i verden der blev sat i produktion, og der er andre skrivemaskiner samt eksempler på regnemaskiner.

Tekst til illustrationen: På museet i Ålborg kan man bl.a. se denne skrivekugle, der er den første i verden, der er sat i produktion. Skrivekuglen er opfundet af pastor R.Malling Hansen i 1867.

(JMC: resten af artiklen er mindre relevant for vort formål og derfor udeladt)

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Denne lille men meget interessant avisnotits er fra Aarhus Stiftstidende, og den er fundet i min faster Rosa Vildriks arkiv. Desværre er den ikke dateret, men vi kan med stor sikkerhed regne ud, at den er fra oktober eller november 1990, fordi den omtaler en usædvanlig skrivekugle med s.k. Moon-tegn, som blev auktioneret ud af Christie’s i London den 8 november 1990.

I øvrigt har vi allerede to artikler, som omtaler  samme eksemplar og samme auktion, nemlig Christian Barnholdts artiklen i Jyllandsposten den 19.november 1990 – ”Gammel skrivemaskine – et nationalt klenodie”, samt Henrik M Jansens artikel: ”Malling Hansens skrivekugle” i årbog for Svendborg & Omegns Museer 1990.

Journalistens signum er ’røn’, og det står for Ivar Rønsholt, som i mange år var journalist og redaktør på Aarhus Stiftstidende. Se i øvrigt også Rønsholts artikel i samme avis, publiceret den 27 september 1990.

- - - - -

Berømt skrivemaskine på auktion i London.

En af verdens første skrivemaskiner, danskeren R. Malling Hansens berømte ”skrivekugle” fra 1870’erne, udbydes nu til salg af det britiske auktionshus Christie’s.

Skrivemaskinen kommer under hammeren ved en auktion den 8. november i London og ventes at indbringe omkring 400.000 kroner.

En af dem, der vil følge auktionen med særlig interesse, er den århusianske samler Niels Høyer-Nielsen. Han ejer også en af de allerførste af opfinderen Malling Hansens skrivemaskiner. Der er i særdeles god stand og fuldt funktionsduelig. Høyer-Nielsen opbevarer sin sjældenhed i en bankboks, men så sent som den 27.september i år havde han den i brug – i anledning af 100 års dagen for Malling Hansens død.

Overfor Århus Stiftstidende vurderede Niels Høyer-Nielsen sin sjældne skrivemaskines værdi til mellem 100.000 og 200.000 kroner.

- Den maskine, der nu kommer på auktion i London, er en lidt anden type end min, siger Høyer-Nielsen. Den er kommet fra Sverige og har ophøjede typer på tastaturet, så også blinde kunne skrive på den.

Malling Hansen blev født 1835. Han var lærer og forstander på Københavns Døvstumme Institut. Det var arbejdet med de døvstumme, der allerede i 1860’erne fik ham til at udvikle skrivemaskinen, som i 1870 blev sat i serieproduktion.

røn

Kommentar ved Sverre Avnskog:  Vi har flere artikler fra nyere tid, som omtaler auktionen den 8. november 1990 hos Christie's. Problemet med disse, er at de inneholder ganske ulike opplysninger om hva slags skrivekugle som ble forsøkt solgt og ulike grunner til at skrivekuglen ikke ble solgt. Man kan lett forledes til å tro at artiklene omgandler ulike skrivekugler. Men for min del blir det tydelig at det kun dreier seg en og samme skrivekugle dersom jeg ser brt fra de ulike opplysningene om hva slags skrivekugle, hvorfor den ikke ble solgt også videre, og kun ser på hvilken dato de ulike forfatterne forteller at salget skulle foegå.

Om dette skriver Christian Barnholdt:

 "Men at dén ”Måne”-alfabet-udgave, der var på auktion i London den 8. november, er utrolig sjælden, kan der ikke herske tvivl om! Det er formodentlig det eneste eksemplar af sin slags i verden!

 Alligevel blev den ikke solgt, fordi den ikke nåede op på mindstebuddet på 15.000 pund." (Min utheving).

Henrik M. Hansen skriver følgende i sin artikkel:

”Skrivebold på auktion – En af verdens første skrivemaskiner, danskeren og præsten Malling Hansens berømte ”skrivebold” fra 1870erne, udbydes nu til salg af det britiske auktionshus Christies. Skrivemaskine kommer under hammeren ved en auktion den 8. november i London og ventes at indbringe omkring 400.000 kr.” (Min uthevning).

"Tilbage er blot at berette, at den ovennævnte skrivekugle kom aldrig til London. Kulturministeriet fastslog, at loven om danske kulturværdier også gjaldt for ”skrivebolden”, og man nedlagde i november 1990 exportforbud."

Og så har vi artikkelen "Berømt skrivemaskine på auktion i London" med et svart-hvitt bilde av Niels Høyer Nielsen med sin skrivekugle. (Ennå ikke transkribert). Der står det følgende:

"Skrivemaskinen kommer under hammeren ved en auktion den 8. november i London og forventes at indbringe omkring 400 000 kroner." (Min uthevning).

Det er altså åpenbart at alle disse tre artiklene forteller om den samme skrivekuglen og den samme auktionen. Alle sammen forteller at den skulle auktioneres bort den 8. november 1990. Det burde egentlig ikke overraske at artiklene ellers har ulike opplysninger om selve skrivekuglen og om hvorfor den ikke ble solgt, for slik er det ofte i journalistikken. Journalistene har ulike kilder, de husker forskjellig og de blander ofte sammen ulike hendelser.

Går vi utelukkende ut fra hva de oppgir om tidspunktet for auksjonen, som de alle oppgir til å være 8. november 1990, synes det åpenbart at de forteller om den samme hendelsen, og at det var en skrivekugle med Moon-alfabet på tastaturet som ble forsøkt solgt.

Når det gjelder det siste klippet vi kjenner til vedrørende en auktion i London, der det fortelles om en skrivekugle som ble solgt for 330 000,- kroner, må det tydeligvis være en annen auktion. Klippet er udatert, og jeg setter det i sammenheng med at Christian Barnholdt forteller i sin artikkel at i 1988 ble en skrivekulge solgt på auktion av Sotheby's for over 300 000,- kroner. Dette er åpenbart en annen hendelse enn de tre andre artiklene forteller om.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne artikel blev fundet i slægtsarkiver i oktober 2021, og den stammer fra min faster Rosas efterladenskaber. Præcis på 100-årsdagen for Rasmus Malling-Hansens død publicerede Aarhus Stiftstidende denne udførlige artikel. Journalisten Ivar Rønsholdt arbejdede på avisen i en lang årrække.

- - - - -

Verdens første skrivemaskine frem i lyset kom atter i brug i Århus på 100 års dagen for den danske opfinders død.

Af Ivar Rønsholdt.

I dag er det 100 år siden R. Malling Hansen døde. Malling hvem?

Sådan spurgte vi også på redaktionen, da en århusiansk samler gjorde os opmærksom på mærkedagen.

Vi burde selvfølgelig have vidst, at R. Malling Hansen var en uhyre betydningsfuld dansker på sin tid. Det var nemlig ham, der opfandt skrivemaskinen![1]

Naturligvis fortjener Malling Hansen banebrydende indsats for det skrevne ord at blive genopfrisket i Stiften på 100 års dagen for hans død. Ikke mindst fordi en af hans – og dermed verdens – allerførste, serieproducerede skrivemaskiner befinder sig i en bankboks i Århus, ejet af samleren Niels Høyer-Nielsen.

Med nysgerrig ærefrygt fulgte vi med Høyer-Nielsen og en bankfunktionær ned i bankens kælder for at trække det tekniske vidunder af en ”skrivekugle” fra 1870’erne frem i lyset.

Med sit kuppelformede tastatur og sindrige mekanik i messing og stål kom maskinen så på bordet – klar til at blive skrevet på.

Som journalist var det med et vist højtideligt nakkesus af historie, man satte sig til at klapre på en af de første skrivemaskiner, der nogensinde er fremstillet og solgt i verden.

Bogstaverne sidder ikke som på en moderne skrivemaskines eller skærmterminals tastatur. Men skrive kunne den – dog kun med store bogstaver.

Resultatet ses andet sted på siden, og når bogstaverne virker noget tågede og frynsede i kanterne, undskylder Høyer-Nielsen det med, at maskinen trænger til en rensning og justering.

- For den er stadig i meget fin stand og fuldt funktionsduelig, siger samleren, mens han ivrigt demonstrerer alle de tekniske finesse.

I sikkerhed

Når Høyer-Nielsen opbevarer sin raritet af en skrivemaskine bag lås og slå i en bankbox, der det fordi den i dag repræsenterer en værdi på mellem 100.000 og 200.000 kroner. Den gamle By har fået den tilbudt, men museet kunne ikke garanterer tilstrækkelig forsikring.

- Jeg har samlet på ting og sager, siden jeg var dreng, fortæller Niels Høyer-Nielsen.

- Mest gammel teknik og mekaniske ting, for eksempel legetøj. Men da jeg hørte om, det det var en dansker, der havde opfundet skrivemaskinen, måtte jeg simpelthen have fat i en af de første. Den er nu perlen i min samling.

Historien

Hans Rasmus Malling Johan Hansen var døvstummelærer og senere forstander og provst ved Døvstummeinstituttet i København. I sit arbejde med døvstumme imponeredes han over, at eleverne ved hjælp af fingersprog og tegn faktisk kunne kommunikere lige så hurtigt som tale.

Det gav ham ideen til at opfinde skrivemaskinen. Han knoklede løs med udvikling af prototyper i 1860’erne. Og fra 1870 fik han flere typer af sin kugleskrivemaskine sat i serieproduktion på Professor E. Jürgensens[2] Mekaniske Etablissement i København.

Pudsigt nok var de første prototyper delvis elektriske.

Det menes, at der blev fremstillet nogle hundrede af Malling Hansens maskiner, der alle blev lavet som håndværk. Samtidig solgte han patenter i England og USA, og han fik flere internationale priser og enerkendelser – blandt andet en guldmedalje ved Verdensudstillingen i Paris i 1870[3].

- Hvorfor er det så den amerikanske Remington og andre udenlandske mærker, der slog igennem og ikke den danske Malling Hansen?

Niels Høyer-Nielsen kender historien og har svar på rede hånd.

- For det første var Malling Hansens skrivemaskiner meget dyre. De kostede i 1870’erne 300 rigsdaler, hvilket i dag ville svare til omkring 30.000 kroner.

- For det andet havde han ikke det rigtige produktionsapparat, og han havde slet ingen professionelle til at tage sig af markedsføringen og distributionen.

Det havde til gengæld Remington, som et stykke inde i 1880’erne var kommet så meget over sine børnesygdomme, at du kunne udvikle mere simple og billige metoder og masseproducere skrivemaskinen.

Og dermed var den danske opfinder Malling Hansen blevet overhalet. Han blev aldrig rig af sin epokegørende opfindelse, men det gjorde ikke noget. Han kastede sig over andre ting.

Hans opfindelse holdt sig som et førende redskab i den skriftlige kommunikation i mere end 100 år – lige indtil den elektroniske tekstbehandling via computere slog igennem i 1970’erne.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

De følgende to artikler fra Aarhus Stiftstidende blev fundet i slægtsarkiver i oktober 2021. De har tilhørt min faster, Rosa Vildrik Sørensen, 1918-2004. Her får vi information om den fine skrivekugle som blev solgt på auktion på Rasmus Malling-Hansens fødselsdag den 5 september 1992, og vi hører også om et brev fra Malling-Hansen til en af døtrene. Min formodning er, at det drejer sig om Engelke, som på dette tidspunkt var i England som au pair og ’tutor’ og for at studere engelsk. Vi har i vor brevsamling et håndskrevet brev 1884.12.18 fra Malling-Hansen til Engelke, og vi har også et fra 1884.07.07. Og det senere er et kuglebrev – se det smukke og tydelige brev, med versaler, i vor brevsamling -, så vi må udgå fra, at det er dette brev, som blev auktioneret den 5 september 1992.

Desuden blev på samme auktion Malling-Hansens mahognyfinér-bord solgt.

Sælger og købers navne er kendte for vort selskab, men vi respekterer deres valg at være anonyme.

Historisk skrivekugle gik for 205.000 kr.

Af Anne Bollerslev.

Den danske opfinder R Malling Hansen var den første, der fik sat skrivemaskiner i serieproduktion. I går blev en af hans ”skrivekugler” fra omkring 1872-75 solgt på auktion i Århus.

Den berømte messing-skrivemaskine blev solgt på Samler Børsens auktion. 205.000 kr betalte en tysk samler for maskinen, der var vurderet til 260.000 kr. Men alligevel er det endnu ikke sikkert, at samleren får lov til at tage den med hjem. Da skrivekuglen er over 100 år gammel, og prisen blev over 100.000 kr, skal Kulturværdiudvalget nemlig give tilladelse til, at den føres ud af landet.

Maskinen har indtil for et år siden indgået i en århusiansk samlers samling.

- Det er selvfølgelig lidt sørgeligt at skille sig af med den. Men jeg har haft den stående i en bankbox, så jeg har ikke haft den fornøjelse af den, som jeg burde, siger samleren, der ønsker at være anonym.

På auktionen blev der også solgt et brev, Malling-Hansen havde skrevet til sin datter på kuglen. Det gik for 8.500 kr.

Men mest opsigtsvækkende var prisen på opfinderens skrivebord.  23.000 kr. for mahognifinér-bordet fra 1860-1880. Det var vurderet til 4-5000 kr.

(JMC: Resten af artiklen er af mindre interesse og derfor udeladt)

Wer war Malling-Hansen?

Hans Rasmus Johan Malling Hansen wurde am 5.9.1835 in Hunseby auf Lolland in Dänemark geboren. Er starb am 27.9.1890 in Kopenhagen. Malling-Hansen arbeitete ab 1859 als Lehrer an der Taustummenschule in Kopenhagen, 1865 Leiter der Taubstummenschule, 1865 Konstruktion einer Schreibmaschine. Der Schwager von M-H (Johan Alfred Heiberg) schrieb: „Einige Monate wohnte ich (J. Heiberg)bei ihm und ich erinnere mich, daß er schon zu dieser Zeit seine freie Stunden dem Experimentieren mit der Schreibkugel widmete. Malling-Hansen hatte sich eine Halbkugel aus Porzellan beschafft und deren Oberfläche mit schwarzen Buchstabenzeichen versehen. Auf seinen Wunsch diktierte ich ihm einige Sätze, während Malling-Hansen unermüdlich bemüht war, die gesprochenen Buchstaben so schnell als möglich auf der markierten Porzellan-Halbkugel zu treffen. Über diese Übungen wurden genaue Aufzeichnungen gemacht, um daraus die richtige Lage der Buchstaben nach und nach fastzustellen.“

Im Winter 1867/68 war die erste Schreibmaschine fertig, ab 1870 begann die Produktion der Schreibmaschine bei Prof. E.Jüngers Mechanische Etablissement und Christopher Peter Jürgensen in Kopenhagen; die weiteren Marksteine sind:

1. Patentantrag 1870 (London) Prinzip der Schreibkugel, 2. Patentantrag 1872 (London) kleiner Tachygraph mit Papierstreifen, 3. Patentantrag 1872 (USA) „Box“, 4.Patentantrag 1873 (USA) große Schreibkugel mit Papierschlitten, 5. Patentantrag 1874 (USA) großer Takygraph, 6. Patentantrag 1875 (London) kleine Schreibkugel und 7. Patentantrag 1875 (USA) kleine Schreibkugel.

1876 stirbt seine Frau mit 35 Jahren bei der Geburt von Zwillingen.

8. Patentantrag 1878 (USA) Schreibkugel für Telegraphie.
? Patentantrag 1880 Silbenschreibmaschine (drei Buchstaben auf einmal).

Die Malling-Hansen Schreibkugel zählt heute nicht nur zu den wertvollsten Schreibmaschinen, sie ist nach ästhetischen Gesichtspunkten wohl auch die schönste Schreibmaschine, die je gebaut wurde.

Malling-Hansen ließ die verschiedenen Varianten der Schreibkugel z.T. zeitgleich in Kleinserien fertigen, wobei die Anordnung der Tasten sowie länderspezifische Buchstaben und Zeichen auf Wunsch der Kunden gestaltet wurden. Es gab spezielle Modelle für die Telegraphie mit Morse-Papierstreifen, ein kryptisches Modell, ebenso einige Modelle für Blinde. Weil Malling-Hansen zudem ein guter Freund von Moldenhauer, dem Direktor der Königlichen Blindenschule in Kopenhagen war, entstand der Mythos, die Malling-Hansen-Schreibkugel wäre für Blinde entwickelt worden. Dies ist aber falsch. Malling-Hansen wollte, gemäß überlieferter Aufteichnungen, mit seinen Schreibmaschinen die Stenographie in den Parlamenten ersetzen und die Büros dieser Welt damit ausstatten. Doch in den Anfangsjahren der Schreibmaschinen-entwicklung war es schwerer, eine Maschine zu verkaufen, als eine zu bauen. Deshalb warb Malling-Hansen auf der Weltausstellung in Paris 1878: „Die Schreibkugel ist weit bequemer as die Feder; die Arbeitsweise der Maschine ist viel weniger gedankendstörend als die Feder, zugleich natürlicher und niemals gesundheitsschädlich (...). Ein jeder kann ohne Vorbereitung mit der Schreibkugel arbeiten. Har der Anfänger sich einige Stunden geübt, schreibt er mit der Maschine ebenso schnell als mit der Feder; - bei fortgesetzter Übung wird eine 3 bis 4 mal so grosse Schreibsnelligkeit als die der Feder erreicht.“

Es gab zu dieser Zeit noch keinen Markt für eine Schreibmaschine, dafür aber viele Hemmnisse und Vorurteile. Und so blieb auch Malling-Hansen der gebührende Erfolg versagt. Er verkaufte weniger als 200 Schreibkugeln des „vollkommenen Modells“ and seine Kunden und starb mit 55 Jahren, am 27.9.1890 in Kopenhagen.

Ein prominenter Kunde.

Nietzsche zählt zu den prominentesten Kunden von Malling-Hansen, obwohl seine Schreibmaschine, mit der Nummer 125, durch einen Reiseschaden stark beeinträchtigt, ihre wahre Qualität und Schönheit nicht mehr unter Beweis stellen konnte. Was mit der Schreibmaschine auf der Reise genau passierte, was später repariert wurde und wie Nietzsches Schreibkugel die vergangenen Jahrzehnte überstanden hat (inkl. Restauration), beschreibe ich in meinem Buch: „Nietzsches Schreibkugel“. Die mechanische Schreibkugel funktionierte nach einem einfachen und doch genialen Prinzip. Das Papier wurde in einem quer zum Nutzer liegenden, gewölbten Papierramen eingespannt und die Schreibkugel heruntergeklappt. Nun lagen 54 von Federn geführte Typenstangen auf einer Halbkugel so angeordnet, dass man die Tasten oben bequem mit zehn Fingern bedienen konnte, während sie unten alle auf einen Druckpunkt zusammenliefen. Die Abfolge der Vokale und Konsonanten in den Wörtern erlaubte es, in einem bestimmten Takt zu schreiben, iden beide Hände sich möglichst abwechselnd betätigen. Nietzsche bezeichnete sich selbst als „Siebenachtel-Blinder“ und hatte mit geschätzten 14 Dioptrien einen anderen Blick auf die Tastatur. Er war daher bestrebt, möglichst schnell das Blindschreiben zu erlangen. Doch es blieb ihm verwehrt.

Die Maschine musste immer wieder zum Reparatur und war „ZUNAECHST ANGREIFENDER ALS IRGENDWELCHES SCHREIBEN“ bis sie nach einige Wochen komplett versagte. Die Frage nach dem Grund für das Versagen der Schreibmaschine formuliert Nietzsche am 23. März 1882 in einem Brief an Paul Rée: „Die Schreibmaschine verweigert seit vorgestern den Dienst; ganz rätselhaft! Alles in Ordnung! Aber kein Buchstabe ist zu erkennen.“

Bei der Restauration der Schreibkugel im Jahr 2003 konnte ich dieser Frage nachgehen und auch die Spuren der früheren Reparaturen untersuchen. Der Zustand der Schreibkugel was mäßig. Neben diversen verbogenen Bauteilen gab es reichlich Korrosion und ein abgerissenes, falsch aufgewickeltes Farbband. Die Schreibkugel musste während der Restauration in ihre Einzelteile zerlegt und sorgfältig gereinigt sowie entrostet werden. Die fein gravierten Typenzeigten nach ihrer Restauration ein sauberes Schriftbild. Milles eines Schriftenvergleiches konnte man erstmals stichhaltig nechgewiesen werden, dass es sich bei dieser Schreibkugel worklich um Nietzsches Schreibmaschine handelt. Dieses ergebnis war in Fachkreisen nicht selbstverständlich, da es in den 80 Jahren Gerüchte gab „Schalck-Golodkowskis Schwarzgeld-Imperium habe Nietzsches Malling-Hansen auf dem freien Westmarkt verscherbelt.“

Chronologie der Reparatur

Der Zusammenbau der restaurierten Einzelteile vermittelte mir einen Eindruck, wie es wohl in der Werkstatt von Jüngers Mechanische in Kopenhagen zugegangen sein mag. Die während der Restauration untersuchten früheren Reparaturspuren ließen zusammenhänge erkennen, die es erlauben, eine Chronologie Der Reparaturen zu erstellen und den Grund für das Versagen der Schreibkugel zu finden. Ein italienischer Mechaniker baute wegen des genannten Transportschadens an Nietzsches Schreibmaschine im Jahr 1882 nahezu alle Typenstangen aus und beschädigte dabei viele Kopflochmuttern und Schraubenschlitze. Eine Verbogene Typenstange wurde ausgebaut und in einem Schraubstock gerichtet, wodurch sie sogar brach. Da die vordere Hauptsäule durch den Transportschaden leicht verbogen war, stimmte der Typenaufschlag nicht mehr. Die Typen trafen den Amboss nicht mittig und vollflächig. Der Mechaniker erkennte ddas Problem, aber nicht dessen Ursache. Er bog den Ambosshalter in Richtung der Typenmitte und musste zudem noch eine Unterlage aus Lötzinn am Sokkel des Ambosshalters einsetzen. Dabei hinterließ er an dem Ambosshalter große und tiefe Abdrücke der Schraubstockbacken, die auf einen Schlosserbetrieb schließen lassen. Die Unterlage aus Lötzinn führte dazu, dass sich der Ambosshalter lokkerte und ein weiteres Schreiben unmöglich machte.

Die fertig restaurierte Schreibkugel befindet sich heute wieder in dem technischen Zustand, wie sie Nietzsche zuletzt erlebt hatte. Es wurde aber sorgsam darauf geachtet, dass die Spuren der Geschichte erhalten blieben. Weil alle Reparaturen auch ihre Spuren in den Typoskripten hinterließen, konnte ich mit einer Typoskriptanalyse beginnen. Dabei entwickelte ich später neue Methoden, die die Anonymität der Maschinenschrift aufheben können. In Nietzsches Typoskripten (Papier in Kleinoktavformat, 20,8 x 13,3 cm) finden sich zahlreiche Korrekturen und Farbschwankungen. Die ungleichen Zeilenabstände und zum Teil doppelt abgedruckten Buchstaben sagen ebenso etwas über den Nutzer aus, wie auch sein Kommentar unter einenm Brief: „Leben Sie wohl! Die Schreibmaschine will nicht mehr, es ist gerade die Stelle des geflickten Bandes.“

Analyse der Typoskripte.

Mit dieser Diagnose lag Nietzsche falsch, denn es war nicht die Stelle des zuvor geflickten Bandes, es war einfach das Farbbandeende erreicht. Die Stelle des geflickten Bandes befand sich an anderer Stelle. Und über die Farbband-untersuchung kam Ich auf eine neue Idee. Im aufgerollten Zustand beschreibt das Farbband eine Spirale, die mit jeder Wicklung an Umfang zunimmt. Wenn das Farbband im Einsatz ist, wird die zunehmende Spule durch die Tastenauslösung zwar gleichmäßig angetrieben, mit jedem Tastenanschlag wird aber immer mehr Farbband auf die Rolle gewickelt.

Es ergibt sich eine mathematische Funktion, die den Zusammenhang zwischen dem 3,5 m langen Farbband und den 70 Wicklungen verdeutlicht. Durch die zunehmende Aufrollgeschwindigkeit des Farbbandes ändert sich auch die Buchstabendichte pro Wicklung. Auf die erste kurze Wicklung (1,2 cm) schlagen ebenso 150 Typen wie auch auf die letzte, relativ lange Wicklung (8,2 cm). Dies hat zur Folge, dass das Farbband nicht gleichmäßig belastet wird, denn am Anfang schlagen auf eine Farbbandlänge von 2 mm 27 Typen und am Ende nur 3,6 Typen. Mit diesen Erkenntnissen konnte ich mich an die Typoskriptanalyse wagen. Unter starker Vergrößerung der einzelnen Buchstaben lässt sich heute noch das Farbbandgewebe erkennen. Dazu entwickelte ich mathematischen Funktionen, die die Farbbandlänge pro Wicklung und die Buchstabendichte pro Buchstabenhöhe beschreiben. Beides zusammengenommen und in mathematische Formeln gekleidet ermöglicht es, ein Typoskript auf Milimeter genau auf dem Farbband zu lokalisieren. Auf diese Weise konnten alle bekannten Typoskripte aus Nietzsches Schreibmaschinenzeit – mit höchster sicherheit – chronologisch geordnet werden. Weiterhin hinterlässt der Nutzer durch die Variation seiner Anschlagskraft einen individuellen „Fingerabdruck“ im Schriftbild der Typoskripte, der die charakteristischen Merkmale für immer festhält. Da ein stärkerer Typenaufschlag mehr Tinte auf das Papier bringt als ein relativ schwacher Aufschlag, lässt sich die Variation der Anschlagskraft in bestimmten Farbspektren visualisieren. Bereits dadurch eine einfache Einteilung der Farbintensität in Blau (starker Abdruck), Rot (schwacher Abdruck) und Mittel (für beide Farben in einem Buchstaben) kann eine statistische Auswertung der Anschlagskräfte erfolgen. Damit bekommt jeder Buchstabe einen charakteristischen Wert für die jeweilige Häufigkeit (stark, mittel oder schwach) und kann mit dem Muster anderer Typoskripte (auch Typoskripten anderer Autoren) verglichen werden.

In Nietzsches ersten Typoskriften zeigt sich eine hohe Variation der Anschlagskraft mit vielfach wechselnder Intensität und eine erkennbare Häufung der festen Anschläge bei den rechts liegenden Tasten sowie eine entsprechende Häugunf auf der linken Seite der Tastatur bei den Buchstaben A,E,I,O,U,Z,L und M. Nietzsches „schwache linke Hand“ wird hier besonders deutlich sichtbar.

Weil mit diesen Untersuchungsmethoden ein mit Maschine geschriebener Text entschlüsselt und aufgrund der hinterlassenen individuellen „Fingerabdrücke“ seinem jeweiligen Autor zugeordnet werden kann, wird die vermeintliche Anonymität der Maschinenschrift aufgehoben. Die Tzposkriptanalyse ergab, dass Nietzsche das Blindschreiben nicht erreichte. Weil die Schreibgeschwindigkeit weit hinter der langsamen Handschift zurück blieb und die schlecht ausgeführte Reparatur zu einem Versagen der Maschine führte, beendete Nietzsche sein „Schreibmaschinenexperiment“ nach bereits sechs Wochen am 24.März 1882. Das folgende Schreibmaschinengedicht verdeutlicht Nietzsches Beziehung zu der Malling-Hansen-Schreibkugel:

„SCHREIBKUGEL IST EIN DING
GLEICH MIR:VON EISEN
UND DOCH LEICHT ZU VERDREHN
ZUMAL AUF REISEN:
GEDULD UND TAKT MUSS REICH-
LICH MANN BESITZEN
UND FEINE FINGERCHEN UNS ZU
BENUETZEN:“

Was wäre passiert, wenn Nietzsches Schreibkugel ohne Reiseschaden angekommen wäre? Wenn er das Blindschreiben erreicht und seine Schreibleistung damit vervielfacht hätte? Es wäre nicht nur für die Philosophie ein beträchlicher Gewinn gewesen.