Financial Support

SA: Rasmus Malling-Hansen mottok økonomisk støtte fra flere kilder i den perioden han utviklet sin skrivekugle. Det må ha kostet ikke så rent lite å få omsatt sine ideer i praktisk utførelse, men Rasmus Malling-Hansen var en meget dyktig PR-agent for seg selv, og visste tydelivis å finne frem til mulige støttespillere og potensielle inntektskilder. Fra brevene til Malling-Hansen vet vi at han stadig lå i forhandlinger om å få solgt sine patenter utenlands, og lyktes i hvert fall i Østerrike og England, men mislyktes i USA, noe som kanskje var av avgjørende betydning for skrivekuglens skjebne intenasjonalt.

 

Det er kjent at Malling-Hanse fikk en viss økonomisk støtte fra "Det Reierrsenske Fond", og vår president, Jørgen Malling Christensen foretok sommeren 2012 et besøk til deres arkiv for å undersøke nærmere om han kunne finne spor av støtten til Malling-Hansen i deres "gjemmer". Malling Christensen inkluderte også de andre mest sentrale aktørene fra kretsen rundt Malling-Hansen blant de navnene han søkte etter i det gamle arkivet.

 

Her er hans rapport:

 

 

Håndskrevne kopier af al udgående korrespondence fra fondet ble indskrevne i skindindbundne foliobøger. Foto: Jørgen Malling Christensen

Det Reiersenske Fond

 

Fondets ældre arkiver findes på Rigsarkivet. Alt som er yngre end 75 år er af sekretessegrunde ikke tilgængeligt. Jeg gennemlæste de s.k. ”Kopibøger” for perioden Januar 1865 til December 1890. Kopibøgerne er håndskrevne kopier af al udgående korrespondence fra fondet, indskrevne i skindindbundne foliobøger. Det er yderst vanskeligt at tyde håndskriften. Hvor jeg ikke kan tyde ord eller bogstaver, er dette markeret med ”?” eller prikker. Obs at ”Det Reiersenske Fond” ikke er det samme som ”Den Reiersenske Fond”. Det er to forskellige fonde med forskellige formål. ”Den Reiersenske Fond” er nutidig og administreres af Danmarks Håndarbejdslærerforening. Hensigten med fonden er at styrke den faglige, pædagogiske udvikling hos håndarbejds- og sløjdlærere. Den er arvtageren til det oprindelige Reiersenske Fond, oprettet ved testamente af Niels Lunde Reiersen og etableret i 1796. Formålet med det oprindelige fond var at tjene ”Manufakturvæsendets og Industriens Udvidelse og Forøgelse” både ad teoretisk og praktisk vej i København og i sjællandske købstæder.

 

Hvert udgående brev eller meddelelse eller beslutning om støtte har et særligt identifikationsnummer.

 

 

Den første relevante inntegnelsen i kopibøkene er nr. 3193, til professor Jürgensen, som var svært sentral i utviklingen av skrivekuglen. Han fikk 300 kr til utvikling av måleinstrumenter.
Begge foto: Jørgen Malling Christensen

1) Brev nr 3193 (ej dateret)til Mechanicus C.F. Jürgensen:

”………Edert Andragende af 16 Januar 1870 …….til Udlandet…..at gjøre ….med Fabrikation af …….Instrumenter, bevilje 300 RD.”

 

2) Brev nr 3336 til Hr Malling Hansen, Forstander og Præst ved det kgl Døvstummeinstitut, dateret 13 Sept 1870:

”Til Hjælp til Udgifterne….med Udførelsen af den……Skrivekugle…..i Anledning af Deres Ansøgning af 2. s.M.(Maaned) beviljet ….af det Reiersenske F. et Bidrag for…..af 500 RD (fulgt af to ulæselige linjer)”.


3)I slutningen af optegnelserne for år 1870 står igen angivet
(= sammenfatning af beslutningerne af bidrag under årets løb)
”Pastor Malling Hansen, til Fabrication af Skrivekuglen 500”.

 

4) Brev nr 3504 (ej dateret; synes at være i begyndelsen af Nov 1871) til Pastor Malling Hansen, Forstander og Præst ved det kgl Døvstummeinstitut i Kbhn:


 

”Vi beklage, at………….til det Reiersenske Fond ikke vilde….at imødekomme….. i ….af 31e s.M……om at tildeles et yderligere Bidrag af Fondet til videre Udvikling….og den af Eder …..Skrivekugle…. (sidste linje helt ulæselig)”

 

 

 

Det er interessant å registrere at Malling-Hansen mottok 500 kr av Det Reiersenske Fond bare få dager etter at den første offisielle modellen av skrivekuglen var lansert offentlig og presentert i dansk presse, 8. september 1870. Men allerede da hadde han tydeligvis intensjoner om å bygge flere av de modellene han hadde planlagt allerede under utarbeidelsen av de første patentene.
Disse to modellene var de neste utgavene av skrivekuglen som ble bygget i løpet av 1871.
Den flate modellen gjorde en viss kommersiell suksess, og ble innkjøpt til Store Norskes telegrafstasjoner i København og Newcastle.
Den unge oppfinneren med så mange planer og fremtidsutsikter. Foto: Heibergmuseet
Søknaden om ytterligere økonomisk støtte fra Det Reiersenske Fond i 1871 ble avslått. På denne tiden arbeidet Malling-Hansen sammen med prof. Jürgensen med den neste store oppfinnelsen fra deres hånd: Takygrafen.
Johannes Moldenhawer, 1829-1908
Johan Keller, 1830-1884
Christoffer Peter Jürgensen, 1838-1911. Foto: DKB

Nr 3527 dateret den 19/3 1872: J.Moldenhawer tildeles 100 RD
(antagelig er det et rejsestipendium).

(SA: Johannes Moldenhaver, 1829-1908, var forstander ved Det Kongelige Blindeinstitutt i København)

 

Nr 3649 og 3650, daterede okt 1872, begge til Johan Keller:


 

Beslutning 3649 giver JK 100 RD årlig for perioden 1870, 1871 og 1872 for hans anstalt. Beslutning 3650 giver JK bidrag med 100 RD per år i perioden 1873 til og med 1875.

(SA: Johan Keller, 1830-1884 var grunnleggeren av og forstander ved De Kellerske Anstalter).

 

Kopibog af senere dato med ny løbenummerserie:

 

Beslutning nr 26, April 1873, giver C.P.Jürgensen 250 RD i rejsebidrag for at besøge verdensudstillingen i Wien 1873.

 

Brev nr 246, juni 1873 til C.P. Jürgensen (meddelelsen er ulæselig – noget om ”en gjeld til det R.F” ; måske har han ikke ydet dokumentation for hele bidraget?

( Professor Christopher Peter Jürgensen, 1838-1911, var sannsynligvis den aller viktigste samarbeidspartneren til Malling-Hansen, og medeier i patentet på Takygrafen).

 

Beslutning nr 882, 500 RD til J. Moldenhawer for en rejse til Industriudstillingen i Paris 1878.

 

Brev nr 145, dateret 29/4 1881, til Johan Keller, efter hans ansøgning om 400 kr årlig for hans institut. Afslag.

 

Brev nr 150 (udateret, antagelig maj 1881)til Johan Keller:
Efter fornyet ansøgning får bliver han tildelt et bidrag for 1881.

 

Brev nr 67, 13/5 1882, til Rasmus Malling-Hansen:


 

”Efter vor Samtale i Torsdags og efter at have modtaget Deres ærede Brev af 11te d.M. har jeg konfereret med en kollega, Hr Administrator……(navnet ulæseligt) om Sagen, og vi beklager begge at vi med…….(?) Vidende have ladet Dem i Uvished om Besvarelsen af Deres d.8.Marts d.A. fremsendte Andragende, hvilket vi havde opfattet som en Gjentagelse af og et Bidrag til det……(?) 27. Februar indsendte Andragende om Rejsestipendium og saaledes betragtede som besvaret.
     Hvad selve Sagens Resultat angaar skulle vi i Anledning af Deres Anmodning til Fondet om ”at dette skulde bidrage til, at De kunde faa gjennemføre………først de fornødne Forandringer ved Skrivekuglen i dens forskjellige Skikkelser, der skulle være det nødvendige Grundlag for en ny Fabrikation af Skrivekuglen her i Landet” bemærke , at vi maa anse det for at ligge udenfor Fondets Formaal at understøtte Forfærdigelsen af Modeller som de her omhandlede, for hvis Udførelse og Fabrikation i det………der ikke foreligger nogen Garanti.

                       

                                                                              Paa……….og egne vejne,
                       
                       

                                                                              Underskriften ulæselig

 

Malling-Hansen fikk altså avslag på sin siste søknad om økonomisk støtte til videreutvikling av skrivekuglen fra Det Reiesrenske Fond i 1882. Mest sannsynlig var det den aller siste modellen av skrivekuglen, utviklet av mekanikus August Jørgensens denne støtten var tenkt anvendt til. Lyngbye produserte og solgte skrivekugler helt frem til Malling-Hansens død i 1890.
Den første offisielle skrivekuglen fra 1870
Den siste modellen som ble utviklet av August Lyngbye
Mekanikus August Lyngbye. Avfotografert av Jørgen Malling Christensen