Until now, we don't have the full general view of the production places Malling-Hansen used for production of writing balls. Dieter Eberwein who has dicovered most of the known foreign patents, is working on the transcript of some of the old patents, and when we have more information, the list will be completed. The production places in Denmark are well known though, and also the names of the mechanics who were involved in the development of the writing ball together with Malling-Hansen.

Here is the preliminary list:

Prof E. Jüngers at Jüngers Mechaniske Etablissement in Copenhagen

Prof. Christopher Peter Jürgensen in the same Etablissement in Copenhagen

Otzen and Lund in Copenhagen

August Lyngby in Copenhagen

Albert v. Szabel founded the „Erste Schnellschreibmaschinenfabrik Wien“ (the first comp. for fastwriting machines in Vienna) and produced only a few writing balls

29.11.06

Dieter Eberwein

Denne, der er født d. 30. Oktbr. 1838 i Randers-Egnen, kom som 13-aarig Dreng her til Byen og var fra 1851-59 hos Julius Nissen, besøgte om Aftenen Teknisk Institut, fik Præmie for Gravering, og efter Læretidens Udløb fik han herfra et Rejsestipendium på 100 Rdlr., hvorfor han besøgte større værksteder i Udlandet og kom efter sin Hjemkomst ud til Jünger, hos hvem han saa blev, til han overtog Etablissementet. Ved Christian Nissens Hjælp købte han nu Værkstedet og Ejendommen og drev det stærkt frem.

Observatoriet skulle have et nyt Passageinstrument, og Jürgensen kom nu til at konstruere og fremstille dette, lige i rette Tid til, at det kunde komme paa Industriudstillingen 1872, paa hvilken han fik Sølvmedaille, 1. Præmie. Til Bankerne og Polyteknisk Læreanstalt lavedes fine Vægte, ligesom daværende Kaptajn, senere Krigsminister V.H.O. Madsen, fik de af ham konstruerede Distancemaalere for Søbefæstningens passive Minevæsen udført her.

Imidlertid var Elektriciteten trængt mere og mere i Forgrunden, og mange fine Maaleinstrumenter herfor blev forfærdigede til Marinen og Søbefæstningen; saaledes elektriske Styreapparater i Panserbatteriet Gorm 1871, Strømfordelingsborde til det passive Minevæsens Afdeling, elektriske Signalapparater, Sømine-Strømsluttere, et af Jürgensen konstrueret elektrisk Tændeapparat, som ogsaa fandt Anvendelse ved Brøndboring, Jord- og Stensprængning.

Mange Opfindere søgte ogsaa til Jürgensen for at nyde godt af hans eminente praktiske Konstruktionsevne, saaledes Pastor Malling Hansen, Opfinderen af Skrivekuglen, hvor alle templerne viste mod Centrum, og Papiret automatisk flyttedes for hvert Stempelanslag til Siden og ved Slutningen af hver Linie et Stykke fremad. Paa verdensudstillingen i Wien 1873 blev den belønnet med Guldmedaillen, ligesom Establissementet hjemførte 2 Stk. ”Verdienstmedalien” herfor og for geodætiske Instrumenter og Goniometre[1].

Prof. Poul la Cour fik sin geniale Idé med Tonetelegrafen og Tonehjulet, ag mange og store var de Forarbejder, der var nødvendige, førend dette blev naaet. Ved et Besøg paa la Cours Forsøgsmølle ved Askov i 1907 saa jeg flere ældre Apparater, som jeg kunde kende igen fra den Tid, der var bleven eksperimenteret paa Jüngers Etablissement med Opfindelsen.

Cand.polyt. Vogt fik de første Modeller til sin Flyvemaskine bygget over Idéen ”Albatrosfuglens Flugt”, dreven af Dampmaskiner, fremstillet paa Etablissementet.

Det første danske Telefonanlæg udgik herfra, efter tegning og Omtale i ”Dingers polytechnische Journal”, forinden Patentet var udtaget her i Landet, og det blev opsat mellem Svineslagteriet paa Østerbro og Grosserer P.W. Heymanns private Hjem paa Strandvejen med 1 Apparat i hans Arbejdsværelse og 1 ved hans Seng.

Overalt ved de store Verdensudstillinger gav Etablissementet Møde og vandt Udmærkelser, især i Paris 1881 for den af Jürgensen og Prof. Lorentz konstruerede Dynamoelektriske Maskine, der fik Guldmedaille.

Det er ikke godt å si når det nære samarbeidet mellom professor Jürgensen og Malling-Hansen endte, men mye tyder på at den videre utviklingen av skrivekuglen etter utstillingen i Paris i 1878, ikke skjedde i regi av Jürgensen. I et brev til sin bror fra 1879 forteller Malling-Hansen i begeistrede ordelag om en nyutviklet skrivekugle, som er lavere og bredere enn den gamle modellen, og den kan også skrive på bredere papirformat, såkalt folio-ark.

Malling-Hansen nevner en "mekaniker-mand" i brevet, men uten å nevne hans navn. Jeg ville kanskje tro at dersom det dreide seg om professor Jürgensen, så ville RMH ha brukt hans navn, for Jürgensen var jo så langt mer enn en mekaniker. Han var både professor og oppfinner og velkjent for sitt presisjonsarbeid. Her er hva RMH skriver til sin bror:

                                          "KJÄRE GODE B R O D E R  !

DU SEER HER SKRIFT AF EN ALDELES NY SKRIVEKUGLE, DER KUN HAR KUGLESTYKKET OG VIPNINGEN TIL FÄLLES MED DE MASKINER, DER FABRIKERES FOR TIDEN HOS MIN MEKANIK-MAND.  SKRIVEKUGLEN ER NU HALVTREDIE TOMME LAVERE END TIDLIGERE OG KUN TO TOMMER BREDERE. MEN SKRIVER NU PAA FOLIO-ARK.

- DETTE EXEMPLAR ER DEN ANDEN MODEL AF DENNE CONSTRUCTION,  DEN ER LYKKEDES SAA GODT, AT DER NU VIL KUNNE FABRIKERES EFTER DEN.

GRAVEUREN HAR GJORT BOGSTAVERNE FOR SMAA, DER SKAL JO ALTID VÄRE NOGET, SOM ER MINDRE GODT. VEN RITZAU ER LIGESAA GLAD SOM JEG SELV OVER DET LOVENDE RESULTAT, SOM DENNE MODEL HAR LEDET TIL.  VI HAVE MEGET GLÄDE AF DEN NYTTE, SOM DE MANGE MASKINER GJÖRE, DER ALLEREDE ERE SPREDTE  UD I VERDEN. MEKANIKKEREN ER NU FLINK TIL AT FABRIKERE OG HANS ARBEJDE ER FORTRINLIGT."

I sin reklameskrivelse fra 1885, nevner Malling-Hansen to andre mekanikere som har bistått i utviklingen av skrivekuglen, nemlig Otzen og Lund. Det har dessverre ikke vært mulig å finne ut særlig mye om disse to, utenom at de eide eller var deleiere i mekaniske etablissementer. Ut fra Malling-Hansens beskrivelse av maskinen fra 1879, kunne man lett tro at det dreide seg om August Lyngbyes modell, men senere brev har avslørt at han først utviklet sin modell i 1885. Den modellen som er avbildet øverst i denne artikkelen tilferdsstiller på alle måter beskrivelsen i RMHs brev, så vi regner med at det er denne Malling-Hansen omtaler. Den eies i dag av Teknisk Museum i Helsingør, og ble i sin tid donert av enkefru Malling-Hansen sammen med to andre modeller.

August Lyngbyes skrivekugle fra 1885 ga åpenbart Malling-Hansen fornyet tro på at skrivekuglen kunne nå ut til et større publikum, og den reklameskrivelsen han skrev i 1885, ble publisert i flere aviser, bl a i Nationaltidende, der RMH hadde nær forbindelse med en av journalistene, Edgard Collin, 1836-1906.

August Lyngbys modell var også lavere enn 1878-modellen og en identisk skrivekugle fantes i sin tid i Pødenphants samling. Den var opprinnelig eid av en av RMHs døtre, Engelke Wiberg, men ble donert til Pødanphant. Denne modellen var utstyrt med alle de finesser man kunne forvente av en moderne skrivemaskin på denne tiden, og den skrev på alle slags papirformater. Den var både lavere enn 1878-modellen, men ikke så bred som eksemplaret fra 1879. Lyngby tilbød også en skrivekugle som kunne skrive med både store og små bokstaver. Ingen slik modell eksisterer i dag, dessverre.

Lyngbyes eksemplar ble fremvist ved den store Kunst- Jordbruks- og Industriutstillingen i København i 1888, og mottok førsteprismedaljen av sølv. Den var lavere og bredere enn den tidligere modellen, den kunne skrive på ark i større formater, og den var utstyrt med en nykonstruert papirvalse, i tillegg til fargebånd, som var standard utstyr allerede på 1878-modellen. I enkelte sammenhenger ble denne nykonstruerte skrivekuglen omtalt som "vippekuglen", men på alle de høye modellene som ble konstruert, fra den første så dagens lys i 1875, kunne kuglestykket vippes opp.

Til tross for RMHs begeistring over den videreutviklede modellen som han forteller om i 1879, er det stor sannsynlighet for at det fortsatt ble produsert skrivekugler av 1878 modellen i flere år fremover, da denne modellen eksisterer i et stort antall eksemplarer - ca 150 pr i dag. Av 1879 modellen kjenner vi kun et eneste bevart eksemplar, og det samme med skrivekuglen som Lyngbye utviklet i 1885, og den er i privat eie Tyskland. Et stor antall av RMHs skrivekugler er solgt utenlands, og den regnes som et meget sjeldent klenodium i samlerkretser.

Dessverre er det nok mest sannsynlig at salget av skrivekugler ikke fikk det oppsvinget som Malling-Hansen hadde håpet på med den nyutviklede, billige skrivekuglen til August Lyngbye.

I en reklameskrivelse som Malling-Hansen forfattet i 1885, skriver han dette om den daværende produksjonen av skrivekuglen:

"I DEN SIDSTE TID HAR SKRIVEKUGLEN ATTER GJORT ET VÄSENTLIGT SKRIDT FREMAD TIL STÖRRE BETYDNING, IDET DEN NU KAN SKRIVE FULDT PRAKTISK OGSAA PAA STORE PAPIRFORMATER, ER ENDNU MERE SOLID I PAPIRFÖRINGEN OG KOSTER KUN 150 KR. DET HALVE AF DEN PRIS, SOM DEN I DE SIDSTE AAR ER BLEVET SOLGT FOR.

DEN FABRIKERES FOR TIDEN AT MEKANICUS LYNGBYE. TIDLIGERE HAR TRE ANDRE MEKANICI, ISÄR PROFESSOR JÜRGENSEN, MEN OGSAA OTZEN OG LUND, MEDVIRKET TIL MASKINENS UDVIKLING."

At Jürgensen betydde meget for utviklingen av de tidligere modellene er vel kjent, og han underskrev da også flere av patentene sammen med RMH. Hvem mekanikerne Otzen og Lund var, har det dessverre ennå ikke vært mulig å bringe på det rene. Ikke usannsynlig dreier det seg om tidligere ansatte i Jürgensens Mekaniske Etablissement. Men det fremkommer tydelig at det på det daværende tidspunktet var Lyngbye som produserte skrivekugler for RMH. Og som man kan se av reklameskrivelsen, var prisen på Lyngbyes modell kommet helt ned i 150 kroner, og den var faktisk billigere enn de konkurrerende amerikanske modellene. I følge en annonse for Lyngbyes etablissement, produserte han også skrivekugler med både store og små bokstaver, men dessverre kjenner vi ikke til noen slik modell i dag. Men vi kan i hvert fall fastslå, at skrivekuglen kom med både store og små bokstaver omtrent samtidig som de aller første amerikanske maskinene med det samme, og lå på ingen måte tilbake for dem når det gjalt hva man kunne forvente av en moderne skrivemaskin. Den var utstyrt med både fargebånd, papirvalse og en bjelle som ble anslått når en linje nærmet seg slutten.

Skrivemaskinen blev ikke helt opfundet her men næsten…

Artikkelen er funnet av Jørgen Malling Christensen.

Transkribering og kommentarer ved Sverre Avnskog.

     Det er så godt som Aalborg der har opfundet skrivemaskinen. I hvert fald blev skrivekuglen, der midt i sidste århundrede blev opfundet af pastor Malling Hansen på Lolland videreudviklet med det vandrette tastatur af August Lyngbye, hvis sønnesønn er annoncechef på Stiftstidende.

     August Lyngbye, der var svagstrømselektriker, mekanicus og opfinder, fik i 1888 sølvmedalje på udstillingen Nordisk Industri, Landbrugs og Kunstudstilling i København. Havde man rigtigt gjort sig klart hvad hans videreutviklede skrivemaskine skulle komme til at betyde, havde han givet fået guld.

     I virkeligheden blev August Lyngbyes opfindelse brugt lige til de nye moderne elektriske skrivemaskiner fik kuglehoved – så var man tilbage til Malling Hansen igjen.

     August Lyngbye var først værkfører på Ritzaus elektromekaniske værksted i Teglgårdsstædet i København – det første elektriske værksted i byen. I 1884 købte han firmaet af Ritzau der herefter koncentrerede sig om nyhedsformidling., mens Lyngbye i de kommende år fik nok at gøre med at opstille landets første telefoner.

     I 1887 startede W. Hellesen efter sin opfindelse af tørbatteriet sit senere så kendte firma, men han døde allerede i 1892. Hans enke opsøgte Lyngbye med henblik på kompagniskap, men han troede ikke rigtigt på det med tørbatterierne. I stedet gik enken til ingeniør Ludvigsen, og firmaet kom til at hedde Hellesens Enke &V. Ludvigsen.

     Lyngbye fortsatte sin virksomhed og døde i 1921. Derefter drev hans enke Petra Lyngbye forretningen videre indtil hun solgte til instillatør Willi Grage, der for få år siden overdrog virksomheden til Kemå og Lauritzen.

     Sønnesønnen, altså vores annoncechef, har et eksemplar af Malling Hansens skrivekugle, men det er ikke kykkedes for ham at finde en af bestefaderens maskiner, skønt han har ledt længe.

SA: Mediene elsker å finne opp treffende overskrifter, som kanskje dessverre ikke alltid helt dekker virkeligheten. Vi må vel si at det gjelder denne overskriften i Aalborg Stiftstidende fra 1976. Det er riktig at August Lyngbye laget en forbedret versjon av Malling-Hansens skrivekugle, men hva forfatteren mener med at August Lyngbye fant opp "det vandrette tastatur" er ikke så godt å vite. I virkeligheten anvendte Lyngbye nøyaktig det samme tastaturet som på de tidligere modellene, og hans videreutvikling gjaldt i første rekke papirvalsen, som var mye bredere enn på de tidligere modellene, samt papirfremføringen.

Artikkelforfatteren trekker også en parallell mellom Malling-Hansen skrivekugle og de moderne skrivemaskinene med skrivehode, men det er viktig å presisere at likheten utelukkende gjelder anvendelsen av elektrisitet. Skrivehodet på Malling-Hansens skrivekugler var et halvkuleformet "hode" der alle tastene var plassert. Skrivehodet på de moderne skrivemaskinen var et lite hode med alle bokstavene og tegnene inngravert.

En viktig ting jeg forøvrig må korrigere, gjelder medaljens valør - sølv. Artikkelforfatteren antar (ikke helt urimelig) at søvmedaljen som Lyngbye mottok ikke var første premien, og antyder at han burde fått en gullmedalje dersom dommerne kunne se inn i fremtiden. Men faktum var at sølvmedaljen var første prisen ved denne utstillingen. Lyngbye vant altså første premie!

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Denne korte avisnotits giver os et nyt indblik i nogle af de vanskeligheder Rasmus Malling-Hansen og hans skrivekugle-konstruktør, August Lyngbye, havde at kæmpe med på dette tidspunkt. Tabet af ca 10 færdige skrivekugler, plus den ødelæggelse af værkstedet, som må have fundet sted, må have været et meget alvorligt økonomisk og materialt afbræk for dem begge.

-----

Ild i et mekanisk Værksted. I Onsdags Morges Kl.3 udbrød der Ildløs i Mekanikus Lyngbyes Værksteder, Kjøbmagergade 26 i Kjøbenhavn. Der brændte omtrent en halv Snes Maskiner, af hvilke flere afvigte sommer tiltrak sig Opmærksomhed paa Udstillingen. En Skrivemaskine af ældre Konstruktion vil ikke oftere kunne fremstilles, da der ikke findes Modeller til den.
(Av.)

SA: Dette er en meget trist hendelse for oss i RMH Selskabet. Om ikke disse maskinene hadde blitt ødelagt i brann, er det stor sannsynlighet for at de hadde blitt donert til et av datidens museer, og vi hadde kjent lang flere originale skrivekuglemodeller. Aug. Lyngbye utstilte hele syv skrivekugler ved den store utstillingen i København i 1888, foruten sin egen videreutviklede modell, og de viste hele utviklingshistorien til skrivekuglen. At alle disse modellene ble ødelagt i brann, må betegnes som en tragedie for skrivekugle-forskningen.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

I 1873 udgav den danske industrihistoriker Camillus Nyrop (1843-1918) „Bidrag til den Danske Industris Historie“. Nyrop var en fremragende forsker, forfatter og organisator og han havde i årtier en nøgleposition hvad gælder dansk industri og håndværk.  Han var sekretær i Industriforeningen 1876-96 og redigerede ’Industriforeningens Tidsskrift’ fra 1885. Han var desuden sekretær for ’Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk’, stiftet 1879.  Nyrop publicerede et stort antal industrihistoriske artikler og værker.  han var sekretær ved den Nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, medlem af den internationale jury ved Verdensudstillingen i Wien 1873, sekretær ved komiteen for Danmarks deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1878 og for den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Nyrop var redaktør for ’Tidsskrift for Kunstindustrien’ fra 1885. Han var også initiativtageren til Det danske Kunstindustrimuseum, der åbnede 1895. Formand for Industriforeningen 1906-1908. Der er ingen tvivl om, at Malling-Hansen gennem årene havde mange kontakter med Camillus Nyrop.

Her følger Nyrops beskrivelse af Edvard Jünger og Christopher Peter Jürgensen. Jüngers og Jürgensens højt udviklede kompetencer – og det firma de drev – spillede naturligvis en central rolle for Malling-Hansen og for den usædvanligt avancerede tekniske kvalitet og soliditet som karakteriserer skrivekuglerne. Derfor er det også vel motiveret at vi dokumenterer disse to nøglepersoner i forbindelse med skrivekuglens udvikling. Desuden er det relevant at få indblik i de omstændigheder, som førte til at deres mekaniske Etablissement ikke havde kapacitet til at effektuere den ganske store mængde ordrer som Malling-Hansen fik – særlig i forbindelse med de nordiske udstillinger og verdensudstillingerne.  Ifølge Dansk Biografisk Leksikon førte C.P. Jürgensen Etablissementet frem til at blive ”det mest navnkundige firma i Norden inden for fabrikation af optiske, geodætiske og nautiske instrumenter”. I de første år af 1870erne var der kun ca 10 ansatte mekanikere i firmaet, og de havde store ordrer fra mange forskellige sider; skrivekuglerne var sikkert kun en lille del af deres ordreindgang. På den ene side var Jüngers mekaniske Etablissement en enestående garant for håndværk af fantastisk høj klasse; på den anden side var de også en flaskehals for Rasmus Malling-Hansen i den mening at de slet ikke var i nærheden af at kunne honorere krav på massefabrikation af skrivekuglen. For dette havde Malling-Hansen behøvet en industrimæssig produktion i stor skala fra en fabrik som hovedsagelig kunne prioritere skrivekuglerne i deres forskellige versioner.

_______

Udrag fra side 119:

Hele denne Indretning er af Jünger[1], til hvis Person vi nu skulde vende os. Han er søn af en polsk Emigrant og er født i Holbæk 1822. Han kom paa Bregentveds Godskontor og var her i flere Aar, indtil han i 1848 indgav Ansøgning om at maatte komme ind paa den polytekniske Læreanstalts Verksteder.  Hans Ansøgning blev tilstaaet, og nu kom han som i sin Tid Nissen til at arbejde under Poulsen, men Poulsen, der ikke altid var let at komme ud af det med, var ikke Jüngers Mand, de harmonerede ikke.  Jünger tog da til München og Wien, arbejdede der i omtrent 3 Aar og fik oftere Lejlighed  til at lægge sit store mekanisk-matematiske Talent for Dagen.  Her kom han tilbage 1851 for at etablere sig, hvilket han ogsaa gjorde i Begyndelsen af 1852, og fandt strax varm Tilslutning.  Det blev imidlertid ikke Ørsted, der kom til at staa ham bi, ti den 9 Marts 1851 havde denne berømte Naturkyndige, der saa gjærne hjalp de Unge frem og saa gjærne stod dem bi baade med Raad og Daad, lukket sine Øjne; det blev nuværende Professor  C a r l   H o l t e n[2], der dengang var Docent i Fysik ved Universitetet, og daværende Oberstlieutenant F.W.C. C a r o c[3].   Jünger kom til at levere Instrumenter til den polytekniske Læreanstalts fysiske Samling, til den fysiske Samling i Sorø, til Hærens topografiske Sektion og til mange Private foruden til Udlandet  f.Ex.  Maaleapparater til Generalstaben i Stokholm, Ækvatorealets Opstilling til Observatoriet i Lund og en Del Universal-Dioptre til den preussiske Generalstab;  men skjønt han saaledes havde mangfoldige Anerkjendelsesbeviser for sin Dygtighed, havde han nær ikke faaet Arbejdet ved Ækvatorealets Opstilling i det herværende Observatorie. Vægtige Stemmer talte for udenlandske Etablissementer, men heldigvis, Jünger og hans Velyndere sejrede.  Han fik Arbejdet og udførte det godt;  og det var vistnok i Anerkjendelsen heraf, at han i 1868 blev udnævnt til Professor.  Han var anerkjendt som en usædvanlig dygtig mekanisk-matematisk Instrumentmager.  Ikke desmindre opgav han med det nævnte Aars Udgang (1868) sin tidligere Livsstilling.  Hans Øjne havde lidt ved den anstrengte Stirren paa fine Inddelinger og andet Sligt, som hans Virksomhed havde fordret;  han vilde bort fra det og forlod derfor i Maj 1869 Danmark.  Nu lever han nede i Steiermark som Landejendomsbesidder, og hans Etablissement, der var naaet til at drives i et af ham selv dertil bygget og indrettet Sted (Sortedamsgade Nr. 37), er gaaet over til hans fordums Elev C.P. Jürgensen; til ham komme vi nu.

            C h r i s t o p h e r   P e t e r   J ü r g e n s e n, der er født den 30 Oktober 1838 i Randersegnen, kom som 13 aarig Dreng hertil Byen og var far 1851 til 1859 i Lære hos Julius Nissen.  Medens han uddannedes hos denne, besøgte han tillige det tekniske Institut, hvor han opnaaede at faa Præmie for Gravering, saa at han, da hans Læretid var omme, strax herfra paa Institutet for Metalarbejderes Stiftelsesdag den 11 Marts 1860 fik Rejsestipendie (100 Rdl.)[4].  Han besøgte nu Udlandets større Verksteder og kom derefter til at arbejde hos Jünger, hos hvem han saa var, indtil han i 1869 overtog hans Etablissement, der stadig drives ude i Sortedamsgade.  Den ovenomtalte Instrumentmager Christian Nissen kjøbte Ejendommen af Jünger,  for at Jürgensen kunde være sikker paa stadigt at kunne arbejde i de ypperligt indrettede Verkstedslokaler i Stedets høje og lyse Kjælder, hvor ethvert nogenlunde vigtigt Apparat er anbragt paa et gjennem Gulvet opmuret Fodstykke, saa at den Rystelse, en Bevægelse over Gulvet som oftest fremkalder, ikke kan forplante sig til det.  Det er interessant at gjøre et Besøg i Etablissementet, hvor nu omtrent 10 Arbejdere stadigt ere beskjæftigede, ti her foretages ikke, som i flere af de andre fysiske Instrumentmageres Verksteder, kun Reparationer og andet sligt Smaaarbejde;  her er foruden det almindelige Verkstedsrum baade Smedie og Snedkerverksted, og her gives Tidens nyeste Opdagelser paa Videnskabens Omraade praktisk Iklædning.  Jeg skal ikke opholde mig ved, at Etablissementet nyligt har besvaret en fra Marineministeriet indkommen Forespørgsel om, hvor store Omkostningerne vilde være ved at forsyne vort ny Pandserbatteri  Go r m, der løb af Stabelen Tirsdag den 17 Maj 1870, med tilstrækkelige galvaniske Apparater til et elektrisk Kommandosystem, fuldstændig som i Wilhelm Bergsøs geniale Fremtidsmaleri  ”Flyveskibet Prometevs”, men kun henlede Opmærksomheden paa, at fra dette Etablissement udgaar i denne Tid de saakaldte ”Strømfordelingsborde” til Brug ved Søminebetjeningen paa Søfortet og Pastor, Forstander for det kgl. Døvstummeinstitut  R. M a l l i n g   H a n s e n s  ypperlige Skrivemaskine  (”Skrivekugle”), som han under 12 Marts 1870 har faaet 15 Aars Eneret paa.

____________

JMC: Til Nyrops ovenstående beskrivelse af Jürgensen kan føjes følgende oplysninger:

Ved den elektriske udstilling i Paris 1881 fik en af ham og L.V. Lorenz konstrueret dynamomaskine guldmedalje, og året derpå udtog de patent på den. I 1887 udvidede han sit firma til at blive aktieselskab med tre direktører, hvoraf J. var den ene, og aktieselskabet lagde fremover den største vægt ved produktionen af elektriske apparater og lysanlæg.  Dansk Biografisk Leksikon gør denne kommentar: ”Jürgensens evner som forretningsmand stod ingenlunde på højde med hans fremragende begavelse som tekniker”. Etablissementet mødte økonomiske vanskeligheder, og stillingen blev ikke lettere, da det overgik til cykelfabrikation. Aktieselskabet gik fallit, Jürgensen led store tab og levede i armod til sin død i 1911.