En dansk Korresp. Skriver til ”Snällpost[1]”: ”Blandt den opfindelsesrige Nutids mange Opfindelser indtager den danske ”Skrivekugle” vistnok ikke et af de vigtigste Rum; men det er dog troligt, at Skrivekuglen vil komme til at spille en meget vigtig Rolle blandt de unge Midler til hurtigt at meddele sig til hverandre.

Skrivekuglen har sit Navn deraf, at Apparatets øverste Flade er halvkugleformet. Denne Halvkugle kan  for-resten lignes ved en Klaviatur; thi den er forsynet med en Hoben Tangenter eller Stempler, af hvilke enhver under Brugen berøres særskilt, ligesom naar man paa et Klaver spiller med en Finger. Her gjelder det dog at benytte alle Fingrene (om end ikke samtidigt) og at benytte dem hurtigt.

Naar man nemlig ”spiller” paa Skrivekuglen og ved et let Berøring trykker paa den ene af Tangenterne efter den anden, trykker denne atter med sin modsatte nederste Ende, som er forsynet med et Bog-stavstempel, og denne giver da – ved Hjelp af det blå Kopi-apparat, som anvendes ved Telegrammets Afskrivning osv. – sit Bogstavmærke paa det underliggende Papir; naturligvis flytter Papiret sig ligesaa hurtigt som ”Spillet” foregaar paa Skrive-kuglens Overflade.

En øvet ”Spiller”, og Øvelsen kan opnaaes paa nogle Maaneder, kan skrive ligesaa fort, som man ialminde-lighed læser eller taler. Skrivekuglen kan altsaa træde istedetfor Stenografien, og har fremfor denne det Fortrin, at den strax udsætter de sædvanlige Bogstavstegn, medens Stenografien nedskriver særskilte Tegn, der maa omskrives, førend den uindviede kan læse Indholdet. Og da denne Omskrivning ikke just er saa let, benyttes sædvanlig (f.Ex. ved vore Rigsdagsforhandlinger) to Stenografer samtidigt, for at den ene ved Omskrivningen kan hjelpe den anden, medens man blot behøver en Person ved Skrivekuglen, hvis Retskrivning er færdig i samme Øieblik, som den foregaar.

Ligesom det sædvanligt er Tilfældet med Stenograferingen, maa den som skriver med Skrivekuglen afløses efter en Stunds (f. Ex. Efter et Kvarters Forløb), da det er meget trættende at vedblive i Længden med dette Hurtigskriveri; derimod er den Ulempe forbunden med Skrivekuglens Skrift, at den ikke kan korrigeres, men at hvert Stykke Papir enten strax maa gjøres feilfrit eller ogsaa aldeles omskrives. Slige Omskrivelser kan tage sig ganske bra ud i Theorien og Beskrivelsen, paa Papiret eller i Modellen; men ofte er de desværre lidet praktiske, og den sindrige Opfinder er ofte i en saadan Stilling, at han ingenlunde kommer til at høste en til Opfindelsen svarende materiel Fordel deraf.

Opfinderen af Skrivekuglen, Hr. Malling-Hansen, Prest og Forstander for Døvstummeanstalten i Kjøbenhavn, har dog havt mere Held. Først fik han Pengehjelp til at realisere sin Ide, idet den bekjendte Direktør for Privatbanken og Leder af allehånde Foretagender (Sporveie, Telegrafledninger osv.)Statsraad Tietgen[2], strax tilbød Hr. Malling-Hansen de nødvendige Penge, saasnart han blev bekjendt med Ideen[3]. Endvidere var Ideen i sig selv saa god, saa enkel og saa praktisk, at dens Opfinder ikke blot bliver en agtet Veibryder for andre, men selv allerede strax kan naa Maalet.

Og ved Nutidens Patentlovgivning i alle civiliserede Lande vil ikke let nogen komme til at berøve Hr. Malling-Hansen baade Æren af Opfindelsen og Fordelen af dens Anvendelse. Blot i Preussen har det ikke lykkes ham at faa sin Patentansøgning bevilget; men enhver Patentansøger ved jo ogsaa, hvilke Vanskeligheder der gjøres ved Udfærdigelsen af Patenter, der saaledes at man endogsaa har fremført bitre Klager og Skarpe Beskyldninger derover. Derimod har han faaet Patent i andre tyske Lande som i flere Lande f.Ex. i England.

Malling-Hansen har indgaaet paa en Overenskomst med en anden Mand; han har nemlig modtaget 10,000 danske Rigsdaler engang for alle og 4000 Rdr. Aarligt (saalænge Patentet gjælder)mod at han til Medinteressenten afstaar 1/5 af Indtægten ved Salget af Skrivekugler med Hensyn til det engelske Patent; de 4/5 af Indtægten ved Salget af Skrivekugler beholder han selv. I hvilken Grad Skrivekuglen efterhaanden ved Referater etc. Til træde istedenfor Stenografernes Arbeide, er ikke muligt at sige. Det Omraade, paa hvilket den først synes at ville komme til at anvendes, er Telegrambureauernes.

-----------

[3] JMC: Det fremgår af Tietgens private regnskabsbøger (som først for nogle få år siden blev tilgængelige for offentligheden), at han støttede Malling-Hansen i flere omgange og totalt set med 4876,65 kroner – et meget betydeligt beløb i 1870ern.

SA: Ja, støtten fra Tietken tilsvarte omtrent en årslønn for Malling-Hansen. I følge vår artikkel Rasmus Malling-Hansen og de kongelige døvstummeinstitutter i Statskalenderen 1890, kunne RMHs årslønn komme opp i 4800 kr, altså nesten det samme beløp som RMH fikk i økonomisk støtte fra Tietken:

     Det store nordiske Telegrafselskab afholdt igaar en Generalforsamling for at afgjøre Bestyrelsens Forslag om Selskabets Sammensmeltning med det store nordiske Kina-Japan Extension Telegrafselskab.

- - - - -

Iøvrigt indrømmede han (JMC: Tietgen), at det ikke længer kan ansees for tilfredsstillende, at et Telegram kan opholdes 4 a 5 Timer mellem Danmark og England. De Wheatstonske[1] Apparater kunne give 8 a 10 Bogstaver i Sekundet, men den hurtigste Telegrafist kan kun nedskrive 3 a 3½ Bogstaver i Sekundet, og for at raade Bod herpaa  a g t e r   m a n  a t  b e n y t t e   M a l l i n g  H a n s e n s  S k r i v e k u g l e[2], der har været prøvet, og som kan give 15 a 16 Bogstaver i Sekundet, ”og” – tilføjede Taleren...”netop idag er der afgaaet et fuldstændigt Apparat til England.”

Morgenbladet (Kristiania) 1872.04.23

”Efternævnte have i f.A[1].faaet Patenter her i Landet paa nye Opfindelser, nemlig:

- - - - - - - - -Pastor R. Malling-Hansen af Kjøbenhavn paa et Skriveapparat (”Skrivekuglen”) m.m.”

In translation:

”The following have during last year been awarded patents in this country on new inventions, namely:

- - - - - - - - - Pastor R.Malling-Hansen of Copenhagen for an apparatus for writing (“Skrivekuglen”), (the writing ball)) etc. “

We are yet to find the exact date of the writing ball patent, but at least we can document that this Norwegian patent was given in the course of 1871. 

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Nordisk samarbejde var i tidens ånd. Skandinavismen var stærk indenfor mange forskellige felter. Vi skal også huske på, at Norge var i union med Sverige fra 1814 til 1905. Et af de konkrete eksempler på nordisk samvirken var den Skandinaviske møntunion som etableredes i 1875 (mellem Danmark og Sverige fra 1872) og som fungerede helt frem til 1914. På det pædagogiske område var der i 1800-tallets sidste halvdel talrige nordiske møder.

     Det nordiske Møde i Kjøbenhavn af Lærere i Skoler for Blinde og Døvstumme har besluttet at nedsæte en Komité for at udarbeide et for de nordiske Lande fælles Fingersprog. Til Medlemmer af denne Komité valgtes for Danmark Forstanderen for Kjøbenhavns Døvstummeinstitut Malling-Hansen, for Sverige Direktør Borg paa Manilla[1], for Finland Pastor Alopæus[2] og for Norge Bestyrer af Døvstumme-Institutet ved Christiania Balchen[3] (fraværende).

     Foredrag og Oplæsninger. Foreningen ”Fremtiden” vil i Vinter foranstalte en Række af tolv Foredrag og Oplæsninger, som allerede ville blive aabnede imorgen med en Oplæsning af Instruktør Phister[2], og ved hvilke iøvrigt endel meget gode Kræfter ville medvirke. Vi skulle saaledes fremhæve, at Pastor Malling-Hansen en Aften vil holde et Foredrag over den af ham opfundne Skrivekugle. Adgangskort til den hele Række af Foredrag og Oplæsninger, der holdes i den polytekniske Læreanstalts Store Auditorium[3] Tirsdag og Fredag Kl 6-7, kunne faaes i Kittendorff[4] & Aagaards Kunsthandel.

Xerografi eller Tør-Tryk er Navnet paa en af Skrivekuglens Opfinder, den danske Pastor Malling-Hansen, gjort ny Opfindelse, der antagelig vil vise sig at være den letteste og billigste Maade til at tage flere Kopier af en enkelt Original, hvorfor denne Opfindelse sikkert vil vinde en vid Udbredelse. Den nye Fremgangsmaade – hvoraf den danske ”Illustreret Tidende” giver en nærmere Beskrivelses – bestaar i det væsentlige i, at man ved Hjælp af en liden Satinermaskine aftager Kopierne paa Skrivpapir. Af hvert Oliepapir kan der i Løbet af et Par Minuter tages ikke mindre end 20 Aftryk, og gennemskriver man 10 Originalexemplarer paa engang, kan man paa en halv Snes Minuter skaffe sig henved 200 Kopier. Til Rundskrivelser, Handelstilbud, Udfyldning af Formularer og Schemaer, til Nodeskrivning for Sangforeninger, til Rolleafskrivning for Theatre, til Brug for Jernbane- og Telegrafselskaber, i Regjeringskontorer, Retskontorer, til Mangfoldiggjørelse af alle slags Tegninger, til Brug i Skoler, til Forskrifter og til en Mængde andre Opgaver vil, skriver ”Ill.Tid.”, Xerografien være selvskreven.

Danmark paa Verdensudstillingen.

- - - -; endvidere Pastor
M a l l i n g – H a n s e n s  Hurtigskrivningsapparater,
der ere Gjenstand for mange Forsøg paa Efter-
ligninger. I de nordamerikanske Fristater er
der saaledes i de nærmeste 2 Maaneder, efterat
Skrivekugle-Patentet blev udtaget der, blevet pa-
tenteret ikke mindre end 5 Skrivemaskiner[1], af
hvilke de fleste ligefrem ere Plagiater af Skrive-
kuglen. Men Opfinderen er forhaabenlig endnu
et langt Stykke forud for sine Efterlignere og
vil sandsynligvis nok beholde dette Forspring.
En Mekaniker i Newyork, Hr. Daul, har endog
fornylig i et tydsk Blad[2] bekjendtgjort, at han
har lavet en Maskine ”nach der Art der Mal-
ling Hansenschen Schreibkugel”. Mere ugenert
er det ikke godt muligt at være!  - - - -.

Vort Fædreland er, som De ved, kun tarveligt repræsenteret; Mallings Skrivekugle er vel stedse omringet af en beundrende Mængde, og den kgl. Porcellænsfabriks Arbejde finde fortjent Anerkjendelse, men det er ogsaa omtrent det Hele; - - -

    En Skrivemaskine, der har vakt

megen Opsigt i den tekniske Verden, skyl-
des Amerikaneren S h o l e s  Opfindelse.
Den har megen ydre Lighed med en Sy-
maskine, men har dog ikke noget Sving-
hjul, og Pedalen bruges ikke som Driv-
kraft, men til at bevæge Papiret tilbage,
naar en Linie er udskreven. Hele Maski-
nen bestaar af 4 Rækker Tangenter med
de nødvendige 44 Skrift- og Interpunk-
tionstegn og en Kasse, der indeholder Bog-
staverne, en Mekanisme til at føre Papiret en
Bogstavsbrede frem, Spiralfjedre til at trække
Papiret fra højre til venstre og en Klokke,
der lyder, naar Linien er udskreven paa
nogle Bogstaver nær. Under Kassen fin-
des et med Anilin farvet Bind og over
dette er en Kautschukvalse, omkring hvilken
det ubeskrevne Papir anbringes. Denne
Maskine skal i Følge ”Germania[2]” være
mere praktisk end M a l l i n g-H a n s e n s
Skrivekugle og langt billigere; men uagtet
den allerede er anvendt i Praxis, tilfreds-
stiller den dog ikke ganske de Fordringer,
der maa stilles til en saadan Maskine,
hvis den skal faa nogen Betydning, og
der bliver derfor endnu bestandig foretaget
nye Forsøg paa at finde en hensigtsmæs-
sigere og navnlig billigere Indretning.

     Af R. Malling Hansen’s Skrivekugle, der sees at have vakt ikke ringe opsigt paa Pariserudstillingen; er fra Kjøbenhavn sendt os en Beskrivelse, som følger nedenfor. Malling Hansen er Prest og Forstander ved det kongelige Døvstummeinstitut i Kjøbenhavn.

     ”Skrivekuglen er en Skrivemaskine, der har Tangenter, som under et let Tryk af den skrivendes Finger afsætter Bogstaver paa Papiret. Den har mange og meget betydelige Fordele fremfor den sædvanlige Skrivepen. Skrivekuglen er meget mere bekvem en Pennen, dens Arbeidsmaade er for den skrivende meget mindre tankeforstyrrende og langt naturligere end Pennens og aldrig sundhedsskadelig. Skrivekuglens Skrift er altid let læselig, tydelig,smuk og nøiagtig. Den skriver paa alle Sorters Papir; den skriver indtil 10 Exemplarer paa en Gang. Dens Skrift kan kopieres i en sædvanlig Kopipresse eller overføres paa Sten og trykkes i et hvilketsomhelst Antal Exemplarer. Enhver kan strax arbeide med Skrivekuglen. Efter faa Timers Øvelse er Begyndelsen naaet til at skrive lige saa hurtigt som med Pennen. Under fortsat Benyttelse af Maskinen stiger Skrivehurtigheden til 3-4 Gange Pennens Hurtighed. Med alle disse betydelige Fortrin fremfor Pennen kan Skrivekuglen benyttes til al Slags Skrivning, undtagen Skrivning i Bøger, og benyttes af alle Personer, ogsaa af dem, som har Vanskelighed ved, eller for hvem det er umuligt at skrive med Pennen, saasom blinde, svagsynede, Personer der lider af Skrivekrampe eller har svage og rystende Hænder. Ogsaa Børn skriver med Lethed og Fordel med Maskinen. Den kan bruges i Hjemmet til al Slags Korrespondance m.m.  Dens betydelige Skrivehurtighed kommer især til Nytte for Forfattere, Korrespondenter, Telegrafister og Stenografer. Den kan anvendes med stor Fordel i alle offentlige og private Kontorer, i Hæren og Flaaden. Skrivekuglen kan bruges under Omstændigheder, hvor det er vanskeligt eller umuligt at arbeide med Pennen, som under Kjørsel paa Jernbanen m.m. 

Skrivekuglens største Udstrækning er kun 8 Tommer, dens Vægt 6 Pund; den er altsaa let at føre med sig. Den bestaar kun af Messing og Staal, er altsaa meget solid og tillige særdeles simpel i sammensætningen. I 54 Stempler har Skrivekuglen alle Bogstaver, Tal, Skilletegn og flere andre Tegn. Foruden Skrivekugler til at skrive paa almindeligt Papir er der ogsaa saadanne, der skriver paa det telegrafiske Strimmelpapir.” Følgende officielle Anerkjendelser er blevne Skrivekuglen til Del: ”Første Medalje” paa den nordiske Udstilling i 1872 og ”die Fortschrittsmedalje” paa Verdensudstillingen i Wien. Maskinens Opfinder har erholdt den danske ”Fortjenstmedalje” i Guld, den østerrigske Guldmedalje ”pro literis et artibus” og den svenske Vasa-Ordens Ridderkors. Forøvrigt er der fremkommet forskjellige rosende Udtalelser om Opfindelsen og dens store Nytte fra sagkyndige Mænd og Personer, som har benyttet den. Af saadanne er sendt os en af Professor ved Kjøbenhavns Universitet og Direktør for den polytekniske Læreanstalt sammesteds, C.Holten[2], der paaviser de store Fortrin Malling Hansens Skrivekugle har ligeoverfor en lignende amerikansk Opfindelse, og en fra Professor S. Heegaard[3], der navnlig fremhæver, hvor let det er at lære at benytte den.

     Han siger følgende om Skrivekuglens Arbeide: ”Den lidet sammensatte og fast byggede Maskine arbeider let, hurtigt og bekvemt, og i Stedet for en mere eller mindre ulæselig Haandskrift faar man en Text saa regelmæssig og klar som en trykt Side. Det vilde blive uoverkommeligt her at nævne alle de Anvendelser, som kunne gives Skrivekuglen; jeg skal her indskrænke mig til at udtale den paa egen erfaring byggede Overbevisning, at den som praktisk og tidsbesparende Opfindelse indtager en høi Rang, og at det kun kan betragtes som et Tidsspørgsmaal, naar denne Opfindelse finder almindelig Udbredelse i det offentlige og private Liv.

     Der er sendt os Prøver af Skrivekuglens Skrift; den er smuk, fuldstændig som trykt med latinske Typer.

     Skrivekuglen, der koster 300 Kroner, kan bestilles paa Ritzaus Telegrambureau i Kjøbenhavn.

Malling-Hansens Skrivekugle. I de sidste 6 Uger er der i Følge ”B.T.” til Pastor Malling-Hansen indløbet 40 Bestillinger paa Skrivekugler, hvoraf 9 til Danmark, 7 til Frankrig, 2 til Sverig, 2 til Norge, 3 til England, 2 til Amerika, 1 til Italien, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn, 1 til Egypten, 10 til Peru. Maskinen forfærdiges i Professor Jürgensens Etablissement i Kjøbenhavn for en Pris af 300 kr.

    Pastor Malling-Hansens

Skrivekugle, som paa de sidste Aars
Udstillinger i forskjellige Stæder i Udlan-
det har vakt megen Opmærksomhed og
indbragt Opfinderen en Samling Medail-
ler, men intet pekuniært Udbytte -
maaske snarare Tab – er nu i en ny Kon-
struktion indrettet til praktisk Brug for
Enhver,der enten, ifølge sit Kald, skal
skrive meget hurtigt, eller paa Grund
af Skrivekrampe har Besvær med at
føre Pennen. Apparatet frembringer
Skriften – der ligner Antiqua og er
let at læse – naar man ved et let Tryk
berører de paa en Halvkugle anbragte
Tangenter, der hver især udviser det
Bogstav, der springer frem ved Berø-
ringen. Alle Bogstaverne ere lige høie,
saa at der altsaa ikke anvendes store
Begyndelsesbogstaver i noget Ord. Det
er en Selvfølge, at der ogsaa kan an-
vendes Skilletegn af enhver Art. Appa-
ratet sælges nu for det halve af, hvad
det tidligere har kostet, og vil sikkert nu
finde praktisk Anvendelse, tilmed da Be-
nyttelsen af samme ikke er vanskelig at
lære. (Sjpst.[1])

[1] Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

     Pastor Malling-Hansens Skrivekugle, der ved Opfinderens fortsatte og ihærdige Bestræbelser nu har opnaaet en stor Fudkommenhed, har i den sidste Tid fundet en større Udbredelse saavel her som i Udlandet. Sit Patent har Opfinderen solgt i Wien, Paris og London, hvor Kjøberne, som det heder, allerede have havt nogen Avance, idet der er solgt ikke saa faa Exemplarer af den lille sindrige Maskine, der nu er meget simplificeret og kun veier 7½ Pund, medens den i Begyndelsen veiede over hundrede Pund[2]. I den herværende Ferslewske[3] store Bladredaktion er ogsaa Skrivekuglen kommen til Anvendelse.

Ved Sætningen og navnlig ved de kastenbeinske[4] Sættermaskiner anvendes nemlig unge Damer, der undertiden have Vanskelighed ved at læse det utydelige Haandskrift, der hidrører fra en eller anden Medarbeider, og for at undgaa dette, have nu disse Medarbeidere begyndt at benytte Skrivekuglen ved Udarbeidelsen af Manuskriptet. Foruden at dette bliver meget tydeligt, er Brugeren fri for at hjemsøges af Skrivekrampe, og ved Øvelse kan dere opnaaes en stor Hurtighed. En enkelt af disse Journalister har bragt det saa vidt, at han skriver hurtigere med Skrivekuglen end paa sædvanlig Maade. Saaledes kan han med 6 til 7 Timers Arbeide bringe det til 16000 Bogstaver eller omtrent saa meget som et almindeligt 16sidigt trykt Ark.

    Tillægsbevillingen fra 1.April
1880 til 31.Marts 1881 fremsattes
igaar i Folkethinget af Finansministeren,
som indskrænkede sig til at anbefale Lovfor-
slaget, idet han fremhævede, at ca. 900,000 Kr.
vare Ejenbevillinger, ca. 2 Mill. Kr. Nye
Bevillinger, væsenlig som Følge af de nye
Forsvarslove. Vi meddele nedenfor de vig-
tigste Enkeltheder.

(JMC: Her opregnes en række forslag til

tillægsbevillinger, som ikke er relevante

for vor del, og vi gengiver i det følgende

kun forslaget angående det statslige lån

til Malling-Hansen)

     Skrivekuglen. Pastor M a l l i n g-
H a n s e n  skulde den 1.September f.A.
have tilbagebetalt Halvdelen af de af ham til
den første Fabrikation og Udbredelse af
Skrivekuglen i 1878-79 laante 20,000 Kr.,
men har nu søgt om Henstand med Renter
og Afdrag til 11. Juni d.A.  Han har an-
ført, at han samtidig med den paabegyndte
Fabrikation af Skrivekuglen efter den tilstede-
værende Model, der kun kunde skrive paa Ok-
tavpapir[2] og paa sammenlagt Foliopapir, har
begyndt Konstruktionen af en ny Model, der
skulde kunne skrive paa alle Papirstørrelser fra
det allermindste indtil Foliopapir, at For-
søgene hermed og Modellerne ikke blot have
kostet en betydelig Del af Laanet, men tillige
i høi Grad sinket Fabrikationen af Oktavma-
skinerne og derhos nødvendiggjort, at Salget
af disse med Forsæt hæmmedes, for at ikke
alle Maskiner skulle blive udsolgte, forinden
der kunde fortsættes med Salget af Folioma-
skiner, at der endnu vilde hengaa nogen Tid,
forinden Fabrikationen af disse kunde paabe-
gyndes, samt at Salg af hans Patenter,
hvorom der føres Underhandlinger i Frankrig
og Amerika, heller ikke vil kunne finde Sted,
forinden der kan fabrikeres Maskiner af sidst-
nævnte Art. Medens Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet ikke har kunnet til-
raade, at der søges Pastor Malling-Hansen
bevilget Henstand med Erlæggelsen af de sti-
pulerede Renter – hvorfor ogsaa Finansmi-
nisteriet har afslaaet denne Del af hans An-
dragende – har det derimod ment, at det af
Hensyn til samtlige af Andragerens paaberaabte
Omstændigheder maa findes nødvendigt, at der
ydes ham den ansøgte Henstand med Erlæggel-
sen af det ommeldte Afdrag af 10,000 Kr.,
hvortil den fornødne Bevilling søges.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Jørgen Georg Jørgensen, 1838-1905, dimitteredes fra Jonstrup seminarium i 1857 og fik ansættelse ved det kgl. Døvstummeinstitut i København, hvor han forblev som lærer for døvstumme frem til hans udnævnelse som forstander for det nyoprettede kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia i 1881. Bortset fra kortere perioder for studier til artium og filosofikum (eksaminer 1862) var han altså lærer ved instituttet i København i 24 år.

Hædersgave. I Lørdags overrakte
i Følge ”Natt[1].” Forstanderen for det kgl.
Døvstummeinstitut Pastor Malling Hansen
paa Lærerpersonalets Vegne den nye For-
stander for det kgl. Døvstummeinstitut i
Fredericia Georg Jørgensen et kostbart
Gulduhr til Erindring.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Under overskriften ”Brevkasse”, en spalte hvor læsernes indsendte spørgsmål besvares af Morgen-bladets redaktion, forekom to anonyme spørgsmål om det nye døvstummeinstitut i Fredericia,som blev planlagt af Rasmus Malling-Hansen i 1879, og som startede sin virksomhed i august 1881.

1. Er der givet noget særligt, af Regeringen
stadfæstet Reglement for det nye Døvstumme-
Institut i Fredericia, hvor efter Forlydende
Børnenes Uddannelse fremmes efter en ny
Methode?

2. Hvilket stadigt Tilsyn ere de Kgl. Døv-
stumme-Instituter undergivne?

     Til 1.   I Følge Lov af 22de Marts 1880
§2 er det kgl.Døvstumme-Institut i Fredericia
oprettet til Undervisning af saadanne egenlige
Døvstumme, der egne sig til at oplæres efter
Talemethoden. Der er endnu ikke udfærdiget
noget af Regeringen stadfæstet Reglement, men
Institutets Bestyrelse foregaar i Henhold til for-
skjellige gjennem Kultusministeriets Resolutioner
fastsatte reglementariske Bestemmelser, ligesom
der ogsaa er tillagt Institutets Direktion og
Forstander en vis Myndighed til at træffe fore-
løbige reglementariske Afgjørelser. Endelig ere,
saavidt Forholdene tillade det, de for det kgl.
Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn gjældende Be-
stemmelser bragte til Anvendelse ved Institutet
i Fredericia. Hvad angaar Institutets Økonomi
er denne foreløbig ordnet paa samme Maade
som ved det Kjøbenhavnske Døvstumme-Institut.

     Til 2.   Det stadige Tilsyn udøves af For-
standeren ved de respektive Anstalter. Overtil-
synet eller Overbestyrelsen har Kultusministeriet
igjennem Geheimeetatsraad T r a p som Direktør
for begge Instituter. Endvidere er der ved Døv-
stumme-Institutet i Fredericia, hvis Forstander
er cand.theol. J ø r g e n s e n, Pastor M a l l i n g
H a n s e n  ansat som Underdirektør.

Forslag til Finantslov for Finantsaaret
fra 1ste April 1882 til 31te Marts 1883.

    Pastor Malling-Hansens Skrive-
kugle. I Anledning af et Forslag om yder-
ligere Udsættelse med Tilbagebetalingen af det
i 1878-79 Pastor Malling-Hansen tilstaaede
Laan af 20,000 Kr. til første Fabrikation og
Udbredelse af Skrivekuglen, oplyses det bl.A.
at Udgifterne til Fabrikationen, navnlig ved
Udarbeidelsen af nye Modeller samt Afgifter
til Agenter har været betydelig større end paa-
regnet, medens Salget ikke har viist sig saa
stort som forventet som Følge af, at det har
viist sig i Praxis, at Maskinen endnu led af
Mangler. Af de 100 fabrikerede Skrivekugler
ere kun 41 blevne afhændede, medens de reste-
rende nu, d a  e n  l a n g t  f u l d k o m n e r e
S k r i v e k u g l e   e r  u n d e r  A r b e i d e,
neppe vil kunne blive afhændede.  Der er Modeller
færdige, der kunne skrive paa Foliopapir og
Maskiner ere i Arbeide, der skulle kunne skrive baade
store og små Bogstaver, hvis Skrift altsaa
vil blive lig den almindelige Trykskrift.

                   Finansministeren søger
Bemyndigelse til at give Pastor M a l l i n g-
H a n s e n  Udsættelse med Tilbagebetalingen
det ham tilstaaede Laan paa 20 000 Kr. til
11te September 1885 og samtidig Rentefrihed
for Laanet. Det oplyses til Støtte derfor,
at Udgifterne ved Fabrikationen af Skrivekuglen
hidtil have oversteget Indtægterne ved Salget af
den, saaledes at der foruden Gjælden til Stats-
kassen paahviler ham en Gjæld af 70,000 Kr.

Finansudvalgets Betænkning.

D e n  a f  S k r i v e k u g l e n s  O p f i n d e r,
Pastor Malling-Hansen begjærede Udsættelse af
Tilbagebetaling og Rentefrihed af det ham til-
staaede Laan vil Udvalget ikke modsætte sig i
Forventning om, at det saaledes bragte Offer
vil være tilstrækkeligt til at sætte Laantageren
istand til i Fremtiden at kunne opfylde sine kon-
traktsmæssige Forpligtelser.

    Det Raben-Levezauske Fond havde
ifølge Regnskabet for 1880 en Formue af
910,847 Kr. Blandt nye Understøttelser er
der ydet ----(JMC: her følger en lang række
bidragsmodtagere, som ikke er relevante for
vort formål)------Pastor Malling Hansen,
i Forbindelse med det tidligere ydede Beløb,
1000 Kr., som Bidrag til Bestridelsen af
Udgifterne ved Udviklingen af den af ham
opfundne Skrivekugle.

Døvstummeanstalten i Fredericia.

     Det Besøg, Kongefamilien idag aflægger
paa den i Overskriften nævnte Anstalt, giver
os Anledning til en kort Oversigt over de
derhen hørende Æmner.

     Statens Omsorg for Døvstumme begyndte
hos os 1807, forsaavidt det kgl. Institut da
blev oprettet ved en Fundats af 17. April.
Tidligere havde man dog havt Instituter i
Hertugdømmerne; Pfingstens, som havde be-
gyndt i Lybæk, flyttede derfra til Kiel og
senere til Slesvig, hvor det opnaaede en ikke
ringe Anseelse i Døvstumme-Verdenen. Hvad
nu Institutet i Kjøbenhavn angaar, arbeidede
man fra først af uden en paa Erfaring og
fornøden Statistik støttet Basis; da der i 1817
indførtes Skoletvang for alle Døvstumme,
vidste man kun liden Besked om, hvor mange
der egenlig fandtes i Landet. Den Methode,
der brugtes, var i lang Tid den franske,
Tegnsprogets. Man vil vide, hvor hæftige
Kampe der er ført mellem denne Methode og
den tyske, Lyd- eller Talemethoden, og hvor
mange Indvendinger, beføiede og ubeføiede,
der har været reist mod den sidstnævnte, som
imidlertid efterhaanden er bleven mere og mere
anerkjendt som den bedste, selv hvor man ikke
vil gaa ind paa, at det er den eneste, der bør
bruges. Her udvikledes Undervisningen efter
Tegnsprogets Methode – ligesom selve Anstalten
udvidedes – med Energi og Dygtighed under Ledelse
af Mænd som Pastor S c h o u  og senere Pastor
H e i b e r g. Men efter at Pastor D a h l e r u p -
nu for omtrent en Menneskealder siden, ved 1850 -
havde indført Talemethoden i sin egen
lille Anstalt, fandt et Omslag Sted; den
nuværende Forstander for Idiot-Anstalten,
Professor D u u r l o o  overtog først den Dahle-
rup’ske Anstalt, og snart derpaa gik den over
til Professor K e l l e r, under hvem den inden
længe kom i rask Stigning. Saa længe Pro-
fessor Heiberg styrede den kgl. Døvstumme-
Anstalt, skete Undervisningen ved denne dog
udelukkende efter Tegnmethoden, men efter at
der var truffet en Overenskomst mellem den
kgl. Anstalt og Hr. Kellers, overlodes de egen-
lige Døvstumme til hin, de uegenlige til denne;
man deler nemlig Døvstumme i tre Klasser:
1) de uegenlige, som have nogen Hørelse eller
nogen Talefærdighed, dog for lidt heraf til at
kunne undervises og oplæres paa samme Maade
som normale Børn; 2) de egenlige Døvstumme,
der ere aldeles døve og aldeles stumme, samt
3) de aandssløve, der foruden at være uegenlig
eller egenlig døvstumme tillige ere aands-
sløve, skjønt kun i en saadan Grad, at de med
Tiden vil kunne konfirmeres. Efter at der-
næst Pastor M a l l i n g-H a n s e n havde over-
taget den Styrelse af det kgl. Institut, som
endnu er i hans Hænder, og i Aaret 1868
gjort en længere Udenlandsreise, indførte han
forskjellige Forandringer og Tilnærmelser til
den tyske Talemethode.

     Man vil allerede heraf se, at det
kgl. Døvstumme-Institut længe har befundet
sig i en Overgangstilstand, der i og for sig
ikke er heldig, thi Foreningen af de to Under-
visningsmaader paa samme Anstalt er til Men
for den tyske, der paa den ene Side vel kan
bringe Børnene videst frem, men som ogsaa
er vanskeligst at have med at gjøre. Skal et
gunstigt Resultat opnaas, maa der altsaa ikke
gjerne være Fristelse eller Anledning til lei-
lighedsvis at bortbytte den sværere Talemethode
med det lettere Tegnsprog; men Fristelse og
Anledning i den Retning foreligger selvfølge-
lig stadig, hvor begge Methoder anvendes.
Desuden er der her i Kjøbenhavn samlet saa
mange ældre Døvstumme – og Venner af
disse – som benytte Tegnsproget, saa at de
nye døvstumme Børn, som let komme sammen
med hine, ogsaa udenfor Anstalten stedse ville
være tilskyndede til at bruge det paa sin Vis
saa meget nemmere Tegnsprog.

     Denne Omstændighed var i og for sig af
Betydning, men en anden kom til, nemlig
Hensynet til Pladsen.  I Kraft af Skoletvan-
gen for alle Døvstumme, som vi ere saa hel-
dige at have arvet fra Frederik den Sjettes
Dage, medens man i andre Lande for det
meste endnu stiler kæmpende hen imod den
som et Ideal, havde Staten jo Forpligtelse
til at skaffe de døvstumme Børn Rum. Men
dette har i mange Tider været vanskeligt og blev
Aar for Aar mere umuligt. Undervisnings-
alderen skal efter Resolutionen af 5.Juni 1867
begynde med det fyldte 8.Aar, og det lod sig
let paavise, at Elevantallet i de nærmest for-
gangne Aar skulde være over 150, ja for Ti-
den 170-180, idet der her kun er tale om
den egenlige Døvstumme, da alle uegenlige og
aandssløve henvises til Oplærelse hos Profes-
sor Keller. Det kgl.Institut har imidlertid
kun til Nød kunnet rumme 140 og havde
egenlig ikke Plads til saa mange. Enten
maatte der altsaa ske en væsentlig Tilbygning,
eller man maatte anlægge et helt nyt Etablis-
sement. Af den ovenfor antydede Hensyn, og
fordi Døvstumme-Anstalten meget nødig maa
have for stort et Elevantal, blev det sidste
Alernativ foretrukket, ja! Man valgte Frede-
ricia for at komme bort fra Kjøbenhavn, for
at have et mere centralt Sted i Landet, for at
være ved en By og dog ikke ved for stor en
By, for at have bedre Luft og friskere Vand
- de døvstumme Børn ere oftest tillige kirtel-
syge – og af flere saadanne Motiver.

     Pastor Malling-Hansen stillede og moti-
verede Forslaget ved en længere Afhandling,
der nu er 2-3 Aar gammel; den daværende
Kultusminister F i s c h e r tog sig varmt af
Sagen, og i Rigsdagen blev den lige
saa hurtig som grundig gjennemgaaet
af et Folkethings-Udvalg (d’Hrr. J. B u s k,
C.St.A. B i l l e, Th. N i e l s e n), hvor-
efter Lovudkastet enstemmig og uden Forha-
ling blev vedtaget; allerede den 22. Marts
1880 kunde Loven stadfæstes, og Administra-
tionen havde 217,000 Kr. til sin Raadighed,
foruden 3 Tdr. Land i det sydøstlige Hjørne
af Fredericia, paa det høieste Punkt i den
saakaldte ”reformerte Mark”, som Byen skæn-
kede. Her fandt man en sjelden sund og sikker
Byggegrund, begrænset mod Syd og Øst af
Citadellet og Volden, samt paa disse Sider
kun ved en lav Beplantning adskilt fra det
forfriskende Lille Bælt; mod Nord ligge den
reformerte Befolknings Kornmarker; mod Vest
aabner der sig Vei ind i Byen gjennem
Dronningegadens Forlængelse. Med sine to
Taarne er Bygningen synlig i god Afstand,
og en vakker Udsigt haves fra den.

     Hovedbygningen er ikke mindre end 55
Alen lang (mod Syd), og fra dens Bagside
udgaar en 35 Alen lang Midtfløi samt to 12
Alen lange Sidefløie. Vi skulle for Resten
ikke dvæle nærmere ved Bygningens Indre,
men kun sige, at den har Ord for at være
særdeles hensigtsmæssigt indrettet med rigelig
Tilgang af Lys og Luft; det kan exempelvis
nævnes, at i Sovesalene, som have Vinduer
- med fortryllende Udsigt – til tre Sider,
er der 625 Kubikfod Luft for hver af de 50
Senge. Opførelsens Hovedentreprenører vare
d’Hrr. H a n s e n & K r u s e i Kjøbenhavn,
medens Snedkermester Pagh i Fredericia paa
den hæderligste Maade har hævdet Provins-
haandværkerstandens Ære som stedlig Under-
Entreprenør. Arkitekt L e v y har tegnet Byg-
ningen og ført Tilsyn; Slotsgartner R o t h e
og Gartner Rafn (i Kolding) have taget sig
af Havens Anlæg, der i alt Fald med Tiden
sikkert vil blive saavel til Nytte som til Pryd.

     I September (1881) toges det nye In-
stitut i Brug med 24 Elever, hvortil der snart
kom flere. Man har kalkuleret, at der aarlig
vil være omtrent 100 e g e n l i g døvstumme
Børn at anbringe paa det kgl. Institut i Kjø-
benhavn, lige saa mange egenlig døvstumme
for det nye Stats-Institut i Fredericia, der-
hos 116 u e g e n l i g e dødvstumme og 35 a a n d s-
s l ø v e, hvilke henvises til Prof. Keller. Da
det er Meningen, at Tegnmethoden kun skal
anvendes paa det gamle kgl. Institut, vil man
altsaa faa henved 40 Procent underviste efter
denne, omtrent 60 Procent efter den nyere og
- for de fleste Børn – bedre, tyske Lyd-
methode.

     Hs.Exc. Geheimeraad T r a p er Over-
direktør for begge Stats-Etabelissementerne;
Pastor M a l l i n g-H a n s e n er Forstander
ved den kjøbenhavnske Anstalt og Underdirektør
ved den jydske; dennes Forstander er Hr. G. J ø r-
g e n s e n, som i over 20 Aar har virket i Døv-
stumme-sagens Tjeneste.

    Døvstumme-Institutet i Kjøben-

havn. Redaktionen har modtaget følgende:
Høitærede Hr. Redaktør. Jeg tillader mig at
bede om, at De velvilligst vilde optage i De-
res meget ærede Blad et Par Rettelser og
Oplysninger vedkommende et Stykke i ”Na-
tionaltidende” fra imorges med Overskrift:
Døvstumme-Institutet i Kjø-
benhavn. Der staar i Begyndelsen af
Stykket: - ”Udvalget (Folkethingets Finans-
udvalg) tiltræder et Forslag om, at der be-
vilges til en Række Iagttagelser over Perio-
diciteten i det menneskelige Legemes Vægt
osv.”, - istedetfor Vægt skulde have staaet
Væxt; et Par Linier derfra er Antallet af
mine Maalinger af Børn ansat til 72,000
istedetfor til 27,000. – Efter et Referat af
nogle af mine Maalingers og Veiningers
Hovedresultater, slutter Meddeleren saaledes:
”Af Skrivelsen synes det at fremgaa, at Pa-
stor Malling-Hansen har valgt den maaske
ikke længer usædvanlige Vei at forklare Sa-
gen for det høie ”Folkethings Finansudvalg”.”
- Dette ”Skrivelsen” kommer lidt overra-
skende, eftersom der i det foregaaende af Re-
feratet ikke har været Tale om nogen Skri-
velse. Jeg antager dog, at der sigtes til mit
Andragende til Ministeriet for Kirke- og Un-
dervisningsvæsenet angaaende mine Veininger
og Maalinger. Dette Andragende til Mini-
steriet slutter med, at jeg erklærer mig villig
til at møde og forklare for ”Det høie Fol-
kethings Finansudvalg” en Del Plancher og
en registralsk Text til nærmere Forstaaelse af
mit Arbeide. – Dette mit Tilbud igjennem
Ministeriet til Finansudvalget er kommet me-
get naturligt, ja vel næsten med nogen Nød-
vendighed. For at Finansudvalget nemlig
skulde kunne faa en fuldkommen velbegrundet
Mening om mit Arbeides Værd eller Ikke-
Værd, om der burde bevilges Penge til dets
Fortsættelse eller ei, burde jeg helst have med-
sendt en eller flere Ark stor skematisk Redegjørelse
af Hovedpunkterne i de Resultater, som mine
Veininger og Maalinger have ført til, led-
saget af en 40 Plancher med grafisk Frem-
stilling af Maale- og Veieresultaterne og de-
res Behandling. Men disse Sager havde jeg
kun i et eneste Exemplar, som jeg under det
fortsatte Arbeide her paa Institutet aldeles
ikke kunde undvære, og hvis Kopiering vilde
blive altfor urimelig dyr. Under disse Om-
stændigheder kommer et Tilbud som det oven-
nævnte at udvikle Sagen mundtligt for Finans-
udvalget saa temmelig af sig selv. Finansud-
valget har ikke ønsket en saadan Sagføring,
og dette kan jeg ogsaa finde ret naturligt, ef-
tersom min Skrivelse til Ministeriet om en
Pengebevilling var ledsaget af gunstige Udtalelser,
der vistnok foreligge for Finansudvalget, fra
de Herrer Professorer Holten[1], Schiellerup[2] og
Docent Jul. Petersen[3], - og eftersom Besty-
relsen af Carlsbergfonden[4], de Herrer Excellen-
cer Madvig[5], Professorerne Panum[6], Holm[7],
Barfoed[8] og Etatsraad Steenstrup[9], ved Be-
villing af de 4000 Kr. til Sagens videre
Fremme jo ogsaa havde givet mine Bestræ-
belser et vist Værd. – Desuden – det at
erklære mig villig til at udvikle Sagen
mundtlig for Finansudvalget, faldt mig end
mere naturligt derved, at denne Vei ganske
vist er en for mig ”ikke længer usædvanlig
Vei” – eftersom jeg for et Par Aar siden,
da mine Forslag til Oprettelse af det nuvæ-
rende Døvstumme-Institut i Jylland skulde
forhandles i Rigsdagen -, blev opfordret til
Møder i et Underudvalg for at forklare og
give Oplysninger angaaende denne Abnorm-
sag, der jo ikke kunde være saa ganske sæd-
vanlig og nem for Thingets Medlemmer at
gaa til. Men min Maale- og Veiesag lider
just af den samme U s æ d v a n l i g h e d s-
f e i l  og dermed følgende Trang til Extra-
Klaring. – Jeg skal slutte med den Oplys-
ning, at en Del af mine Maale- og Veiere-
sultater om faa Dage ville foreligge for
Offenligheden i en foreløbig Skikkelse[10].

     Den 11.Marts 1883.
         Med Høiagtelse
              R. Malling-Hansen.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Nedenstående artikel fylder et stort hul i vor dokumentation, for vi har meget få artikler om skrivekuglen fra decenniet mellem 1880 og 1890. Her får Malling-Hansens forbedrede skrivekuglemodel den bedst mulige reklame! Man mærker at forfatteren (desværre anonym) taler ud fra egen erfaring: han har lært at skrive med skrivekuglen og har brugt den igennem længere tid. Det er yderst interessant at læse kommentarerne om de ergonomiske fordele, forfatteren ser i skrivekuglen. Man fornemmer, særlig i slutningen af artiklen, at skribenten ønsker at udsende en stærk appel til mulige investorer om at investere i produktionen af skrivekuglen; og det var nok netop det, Malling-Hansen behøvede på dette tidspunkt. Rent teknisk havde han opnået at fremstille en brugbar, effektiv maskine, men den måtte nødvendigvis kunne produceres i større serier og helst blive endnu billigere for at kunne slå igennem på markedet i Danmark og i udlandet.

Det ville have været interessant, hvis journalisten også havde nævnt noget om produktionsstedet for skrivekuglerne – vi antager, at Malling-Hansen på dette tidspunkt havde forladt samarbejdet med Jürgensens Mekaniske Etablissement og nu samarbejdede med August Lyngbye. Men vi ved endnu ikke, præcis hvornår overgangen skete. Instrumentmagerne Otzen og Lütken var også på banen en overgang og byggede skrivekugler.

SA: Artikkelforfatteren legger meget stor vekt på at det er den høye prisen som er hinderet for at skrivekuglen skal slå gjennom og bli solgt i et større antall. Men var det egentlig tilfelle at de amerikanske skrivemaskinene var billigere enn skrivekuglen? På denne websiden kan man se prisene på noen av de amerikanskse skrivemaskinene. For å sammenligne prisen på skrivekuglen og den amerikanske konkurrenten, The Caligraph (første modell fra 1881), finnes det en rekke konvereringsprogrammer mellom ulike lands valuta på internett. Ved å benytte et av disse, får man til svar at 70 US dollar (prisen på første modell av The Caligraph) i 1880 tilsvarte ca 264 DKK dersom man brukte sølvprisen som utgangspunkt. Prisen på en skrivekugle som var fremstilt av August Lyngbye i hans mekaniske etablissement i 1880-årene, var kun 150 DKK. Altså var den over 100 kroner billigere enn "The Caligraph". Kan det være at artikkelforfatteren egentlig ikke har vært klar over hva konkurrentene til skrivekuglen egentlig kostet?

Prisen på den maskinen RMH konkurrerte med på utstillingen i Paris i 1878, kostet 125 US dollar som ny, mens 1878-modellen av skrivekuglen kostet 250 kroner. Om man omregner 125 $dollar til kroner, får man ca 472 kroner. Remington-maskinen var altså mer enn 200 kroner dyrere enn skrivekuglen i 1878.  Man kan altså undres over hvorfor artikkelforfatteren ikke var klar over det stor fortrinnet skrivekuglen hadde rent prismessig. Det kan tyde på at han ikke hadde kjennskap til prisene på de amerikanske konkurrentene. Hadde kun prisen vært avgjørende, må man si at skrivekuglen lå desidert best an i konkurransen. (Sammenligningen er mellom verdiene av dollar og DKK i 1880).

Fra et av RMHs brev vet vi at den første lave maskinen som skrev på store formater, ble fremstilt i 1879, men dessverre forteller han ikke hvem som står bak byggingen av denne modellen. Personlig tipper jeg på Otzen og Lund, som er nevnt i en reklameskrivelse for skrivekuglen. I et brev fra 1885, er det tydelig at en annen person har lånt RMHs egen lave skrivekugle, eller "folieren" som han kaller den for å lage en tilsvarende maskin, som skal koste 150 kr, men heller ikke i dette brevet forteller RMH hvem den angjeldende person er. Han kaller ham kun "venn". Men det synes mest rimelig å anta at denne vennen er mekaniker August Lyngbye, som utstilte sin skrivekugle i København i 1888 og vant førstepris. Lyngbye utstilte i alt syv skrivekugler som skulle vise utviklingen fra den første boksmodellen som ble presentert i 1870, og RMH skrev et brev for å gratulere ham.

Når det gjelder hvem som har forfattet artikkelen om skrivekuglen, er jeg helt enig med Jørgen i at det må være en person som har inngående kjennskap til skrivekuglen, og sannsynligvis selv anvender en skrivekugle. Vi vet fra før av at RMH hadde så gode kontakter med journalister og redaktører at han ved enkelte tilfeller selv sendte artikler til avisene og fikk dem trykket som redaksjonelt stoff uten en oppgitt forfatter. Dette skjedde med sikkerhet i 1884, da RMH selv skrev en omtale av sitt foredrag ved den store, intenasjonale legekongressen i 1884 og fikk den trykket i Nationaltidende.

På dene tiden da den meget rosende omtalen av skrivekuglen ble trykket i Berlingske tidende, var Carl Alfred Bruun, 1846-1899, journalist og redaksjonsmedlem i BT, og det er mye som tyder på at RMH hadde et meget fortrolig og nært forhold til  Bruun, og vi har et brev fra RMH til hr Bruun fra 1885, der RMH inviterer ham til et besøk på instituttet og ber ham skrive en artikkel om veiningene og målingene som RMH utførte på denne tiden. Bruun skrev bla a nekrologen over RMH i Illustreret Tidende, og de to hadde åpenbart et nært samarbeide. Berlingske Tidende publiserte flere store artikler både i 1885 og 1886 der RMH fikk publisert sine vitenskpelige arbeider. Bruun skrev under signaturen Cab, men artikkelen i BT er altså ikke signert.

RMH var åpenbart en meget dyktig mann hva angår å skaffe seg viktige kontakter samt å sørge for at hans arbeider nådde ut til offentligheten. Allerede i 1870, da han presenterte sin aller første skrivekuglemodell offentlig, kunne avisene allerede dagen etter presentere meget detaljerte forklaringer på hvordan skrivekuglen fungerte. Jeg tror neppe de kunne ha gjort det om ikke RMH hadde delt ut et skrift med forklaringer til de fremmøtte journalistene. I The Engineer ble trykket en meget fyldig omtale av skrivekuglen fra utstillingen i København, og forfatteren omtales som "vår medarbeider i København". Hvorofor intet navn? Kan det være fordi omtalen rett og slett var skrevet av RMH selv? En særdeles detaljert og utfyllende anmeldelse av RMHs Fragment III, ble publisert i Nationaltidende i 1887 og forfatteren ble oppgitt å være RMHs gode venn Kaptein Feilberg. Jeg mistenker meget sterk at det var RMH som var den egentlige forfatteren. Jeg kan virkelig ikke se for meg at kaptein Feilberg kunne skaffe seg så enormt god innsikt i RMHs forskning.

Personlig vil jeg mene at forfatterskapet av den særdeles varme omtalen av skrivekuglen i Berligske Tidende står mellom enten en av deres journalister, Carl Alfred Bruun, eller Rasmus Malling-Hansen selv. Vi vet fra et brev som RMHs bror Jørgen mottok fra redaktør av Lolland-Falsters Stiftstidende, Hans Jørgen Jacobsen, 1833-1914, som var en god venn av C. A. Bruun, at Bruun var innehaver av en skrivekugle. På dette tidspunktet hadde RMH pådratt seg en gjeld på minst 90 000 kr, og hadde sannsynligvis oppbrukt enhver kilde til flere penger til å promotere skrivekuglen ved utstillinger og hurtigskrivekonkurranser rundt omkring i verden. Men mye kan tyde på at han fremdeles kunne stole på sine meget gode venner innen Danmarks avisverden, og kunne således få ganske gratis reklame for seg selv og sin skrivekugle i de store avisene. Om Carl Alfred Bruun selv skrev artikkelen, våger jeg den påstanden at han ville signert den. Men om han skrev den, og likevel ikke signerte, tror jeg vi kan anta at det må anses som en meget generøs vennetjeneste overfor RMH. Vi vet uansett at Carl Alfred Bruun selv eide en skrivekugle. Jeg skulle likt å vite om også Carl Alfred Bruun var frimurer. Etter at RMH ble frimurer i 1877, virker det som han knyttet mange nye kontakter som ble hans venner. Det gjaldt både Edgar Collin, Kaptein Feilberg, Johannes Kaper, Erik Ritzau og sikkert mange fler.

    Pastor Malling-Hansens Skrive-
kugle.  Siden den Malling-Hansenske Skrive-
kugle paa Verdensudstillingen i Paris hædre-
des med Guldmedaillen, har man ikke hørt
synderligt til den; den har ført et stille og
beskedent Liv, under hvilket den ikkedestomindre
er undergaaet saa væsentlige Forandringer og
Forbedringer, at den ventelig nu kan betragtes
som en i alle Henseender tilfredsstillende Ma-
skine. Fra den oprindelige Kugle, der maatte
have et elektrisk Batteri til sin Betjening og
derfor alene af den Grund var besværlig at
flytte og udkrævede megen Omhu og Pleie, er
Opfinderen gjennem talrige kostbare Forsøg
naaet til en Maskine, som drives ved selve den
Bevægelse, der gives Typerne med Haanden,
altsaa ved en reen mechanisk Kraft, som fra
den Skrivende ved et sindrigt Vippeapparat
forplanter sig til Drivhjulene og derved be-
sørger Flytningen af Papiret osv. Samtidig
er Maskinens Omfang og Vægt bleven for-
ringet; de finere Dele ere blevne simplifice-
rede; der er blevet fabriceret Skrivekugler
baade med store og smaa Bogstaver, ja man
har kunnet reducere Apparatets Størrelse, saa-
ledes at det kan holdes inden i den hule Haand
eller bogstavelig bæres i Lommen, forudsat
at man skriver paa en Strimmel Papir af
det slags, der anvendes i Telegraphien. I
det Hele er Skrivekuglen bleven en emi-
nent praktisk Maskine; den er nu, hvad Op-
finderen meente, at den skulde blive, en Hurtig-
Skrivemaskine, med hvilken der efter forholds-
viis kort Øvelse arbeides mindst dobbelt saa
hurtigt som med Pennen i en endog meget
routineret Skrivers Haand. Hertil kom-
mer, at den tillader den skrivende at
indtage en opreist Holdning, saa at sige giver
ham et frit Blik, saaledes at ikke blot mange
af de Sygdomme eller sygelige Dispositioner,
der klæbe til Skrivebordet forsvinde, men at
den ligesom fremmer Tankearbeidet. Den
trætter ikke; man kan i mange Timer arbeide
paa den og dog forlade den lige frisk uden at
føle Overanstrengelse, hvilket er uundgaaeligt
efter blot nogle faa timers ihærdigt Arbeide
med Pennen. Heraf kommer det, at den kan
benyttes og i Virkeligheden bliver benyttet
baade i Ind- og Udland af Folk i de for-
skjelligste Livsstillinger, saavel af saadanne,
der væsentlig drage Fordel af dens Skrive-
hurtighed, f.Ex. Forfattere, Afskrivere, Over-
sættere, Journalister osv., som af Folk, der af
de forskjelligste Grunde ikke kunne forliges
med Pennen. For Blinde, Svagsynede, for
Folk, der lide af rystende Hænder, Skrive-
krampe og lignende Svagheder er Skrive-
kuglen en trofast og betydningsfuld Med-
hjælp.

     Pastor Malling-Hansen er ikke gaaet fri
for den Concurrence, der følger enhver stor
Opfindelse i Hælene og ofte berøver ham Ud-
byttet af hans Virksomhed; navnlig er der i
Amerika i den sidste halve Snes Aar frem-
kommet et stort Antal forskjellige Skrive-
maskiner. Den eneste betydelige af disse, der
har faaet en stor Udbredelse ogsaa i Europa,
kom frem kort efter Skrivekuglen og blev
construeret af Mr. Sholes i Milwauke i
Wisconsin. Maskinen fabrikeredes af det be-
kjendte Firma Remington, men gik derpaa over
i forskjellige Compagniers Hænder og under-
kastedes væsentlige Forbedringer, indtil den som
sagt nu under Navnet The Caligraph[2] har fundet
megen Indgang, vistnok særlig paa Contoirer
og i Handelsverdenen. Medens Scholes’ Ma-
skine maa kaldes en selvstændig Løsning af
Problemet, er der ogsaa fremkommet directe
Efterligninger af Skrivekuglen; saaledes har
Mr. Hall[3] i New York bragt en Maskine i
Handelen, der har overmaade stor Lighed med
Pastor Malling-Hansens, navnlig i den Form,
der anvendes ved Skrivning paa Foliopapir.
Halls Skriivemaskine er dog paa Grund af
visse ved Patentet nødvendiggjorte Forandringer
snarare en kaligraphisk Maskine end et
Hurtig-Skriveapparat og taaler som saadan
ingen Sammenligning med den danske Skrive-
kugle. I Simpelhed og Soliditet, Haand-
terlighed og Hurtighed staar denne fremdeles
høiest.

     Ifølge Sagens Natur maa en Maskine, som
den Malling-Hansenske, indarbeide sig langsomt,
thi den hører til de Opfindelser, hvis Nytte
først komme frem efter længere Tids Brug; den
fordrer Øvelse og er for Øieblikket kostbar at
anskaffe. Mange gyse tilbage for den formeent-
lige Vanskelighed ved at haandtere Maskinen
og benytte den med Fordeel, og dog vil dette
Maal kunne naaes i Løbet af faa Uger med
en Times eller faa Timers dagligt Arbeide.
En kolossal Modsætning hertil er Telephonen,
der strax kan benyttes af Enhver, som kan
høre og tale. Men paa den anden Side
maa det erindres, at Skrivekuglen fordrer et
Minimum af Veiledning ved Brugen, langt
mindre end f.Ex. Symaskinen, og at man
allerede efter kort Tids Forløb naaer saa vidt,
at Arbeidet med den er lønnede, ja under-
holdende. En vis æsthetisk Glæde følger med
ved at se sine Tanker paa Papiret i en
pyntelig Form, og denne opveier rigeligt
Ulejligheden. Og naar den første Vanskelighed
er overstaaet, naar Mismoder over, at
man tilsyneladende staar stille, naar Fristel-
sen til at undervurdere Maskinens Egenskaber
og søge Ufuldkommenheder hos denne istedet-
for hos sig selv, er overvunden, faaer man
med hver Dag Skrivekuglen kjærere som et
væsentligt og værdifuldt Hjælpemiddel, det
ville være meget hårdt at undvære.

     En stor, vel egentlig den største Vanskelig-
hed for Skrivekuglens Udbredelse i de videste
Kredse er dens Kostbarhed. Det er ikke sand-
synligt, at den nogensinde vil kunne naae den
fulde Anerkjendelse, den fortjener, naar ikke
Opfinderens Bestræbelser for at fremstille den
billigt lykkes. I og for sig er der Intet til
Hinder for at fremstille Skrivekuglen ved
Masseproduktion ligesom Symaskinen, men
hertil udkræves Capital, der vel er vanskelig
at finde i vort lille Land, skjøndt Skrivekuglens
Opland selvfølgelig ikke er indskrænket til noget
enkelt Land. Den er international og kan benyttes
overalt, og den vil ved sine Egenskaber kunne
erobre et uhyre Terrain fra Pennen, selv om
den lige saa lidt kan gjøre denne overflødig,
som Symaskinen har gjort Naalen over-
flødig. Men den Lov, der gjælder for en-
hver fuldkommen Opfindelse, at den Ma-
skine, der kan udføre et Arbeide bedre og
hurtigere, end det kan udføres med Haanden,
eller med en anden Maskine, har en Fremtid,
gjælder ogsaa i fuldt Maal om Skrivekuglen,
og da denne Fremtids Storhed fornemmelig
beroer paa Almindeligheden eller Nødvendig-
heden af det Arbeide, der skal udføres, synes
Hurtig-Skrivemaskinen at have den største Udsigt
til at slaae igjennem, naar Sagen angribes
med Kraft, indsigt og Mod.

Inserater:

I Kommission hos C. A. Reitzel er
udkommen:

Nordisk Tidsskrift

for

Fængselsvæsen

og øvrige penitentiære Institutioner. Udgivet
og redigeret af Fr. Stuckenberg[2]. Sjette
Aargang Nr.2.  Pris 1 Kr. 25 øre.

     Indhold: Om Løsgængeri af U d g i v e r e n.
Bemærkninger om en fælles nordisk Fængsels-
statistik af S a m m e. Lidt om Dødsstraffen
af S a m m e. Om moralsk forsømte Børns
Behandling i Danmark af S a m m e. Om Pe-
riodicitet i Børns Vægt af R. M a l l i n g-
H a n s e n. Den kriminelle Retspleje i Frank-
rig 1826-1880.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Nedenstående annonce vidner om Rasmus Malling-
Hansens omsorg for andre mennesker. Annoncen blev gentaget i samme dagblad den 26 juni, men jeg har ikke fundet den i andre aviser. Annoncen er lille og beskeden, og jeg gætter på, at Malling-Hansen har betalt den af egen lomme; måske handler det om en tidligere elev på institutet?

SA: Elevene ved Døvstummeinstituttet i København fikk god opplæring i hagearbeid og andre typer praktiske fag. Instituttet hadde både skomakerlærer, tegnelærer og sløydlærer. RMH sørget for at elevene fikk rikelig med tid ute for å stelle i instituttets hage.

Havearbeide.

    En døvstum Mand, der er paalidelig og
flink, især til Havearbeide, ønsker Beskjæf-
tigelse. Nærmere Underretning kan erholdes
hos Pastor Malling-Hansen på det kongl.
Døvstumme-Institut, Kjøbenhavn Ø.

I Sorø Amtstidende den 6 september 1883 kunne man læse følgende:

Studenterne fra 1858 festligholdt i

Gaar deres 25 Aars Studenter-Jubilæum
paa Klampenborg. I en i ”Dg.Nh.” med-
delt Fortegnelse over de akademiske Borgere,
som bleve Studenter 1858, findes følgende
Mænd: Kontorchef Asmussen, Høiesterets-
sagfører, fhv. Folkethingsmand Bagger; Sogne-
præst Bülow, Havrebjerg; Provst Cederfeld
de Simonsen paa Mors; Historikeren Granzow;
Pastor Malling-Hansen[2], Forstander for Døv-
stumme-Institutet, Opfinder af Skrivekuglen;

Sognepræst Holst, Førslev ved Fuglebjerg;

fhv Overretssagfører S. T. G. Jensen, Chicago;

Overretssagfører Jensen, Nykjøbing, p. F.

(Ordsstyrer ved Maribomødet); Adjunkt
Hoff i Sorø; Sognepræst Krag ved Jakobs-
kirken i Kjøbenhavn; Docent Jul.Lange;
Lehnsbaron Løvenskjold til Løvenborg; Pastor
Schousboe, Kjøbenhavn; Læge Sparrewohn,
Korsør; Baron Reedtz-Thott til Gavnø;
Stiftsfysikus Trautner, Odense; Artilleri-
kaptein Wagner, Kjøbenhavn.

Antallet studenter i Danmark i 1800-tallet

For at sætte Malling-Hansens akademiske meritter ind i et historisk/statistisk perspektiv har jeg søgt data om antallet studenter. Nedenstående statistik viser med al tydelighed at det under hele 1800-tallet var en yderst lille minoritet – nogle få promille af de 19-årige – som kom så langt som til studentereksamen. Og at, som Rasmus, komme fra et fattigt, ubemidlet hjem og få mulighed for akademiske studier, må have været et stort og usædvanligt privilegium, som han helt sikkert påskønnede til fulde. Samtidig skal man dog også huske, at grunden til at han fik dette privilegium var, at han var usædvanlig begavet, hvilket hans senere indsatser til fulde beviste.

Studenterantallet i udvalgte år i perioden 1800 til 1901
absolut og i forhold til antallet af 19-årige i befolkningen[3]

År         Antal        Antal          Antal studenter i pro-
            19-årige   studenter   mille af 19-årige

1800      16 158             147           9,1
1834      25 763             187           7,3
1840      26 531             160           6,0
1845      25 567             125           4,9
1850      27 889             103           3,7
1855      27 750             141           5,1
1860      29 019             159           5,5
1870      31 990             203           6,3
1880      35 690             179            5,0
1890      36 695             399           10,9
1901      43 688             353           8,1

Med andre ord: i den periode hvor Rasmus Malling-Hansen blev student var det cirka 5 unge mænd ud af hver kohorte på 1000 i den aldersgruppe, som opnåede at tage studentereksamen (artium, som det hed dengang).

    - En ny Skrivekugle. Som man vil
erindre, vakte den af Pastor Malling-
Hansen i sin Tid opfundne Skrivekugle
stor Opmærksomhed i Ind- og Udlandet
ved sin sindrige og praktiske Construktion,
om den end maaske ikke fik den Udbre-
delse, som man havde ventet. Et Slags
Konkurrence til denne Opfindelse er i
disse Dage kommet i Handelen her i
Byen og synes at have store Fordele,
foruden at den er langt prisbilligere end
den førstnævnte. Skrivemaskinen, der er
af amerikansk Opfindelse, arbejder paa
en ganske anden Maade og efter et helt
andet System end Malling-Hansens
runde ”Skrive-Kugle”, hvortil der, om-
trent som paa Klaviaturer, stilledes store
Fordringer i Retning af ”Fingerfærdig-
hed”, idet man ved at benytte flere Fin-
gre opnaaede den største Hurtighed. -
Det ny Apparat, der kun indtager en
ringe Plads og er af en meget simpel
Konstruktion, kan straks benyttes selv af
en uøvet, da Maskinen kun fordrer af
Skriveren, at han skal lade en Viser
pege paa det Bogstav eller Tegn han
ønsker fremstillet, hvorpaa Maskinen lader
det ønskede Bogstav falde ned paa et
Stykke Kalkerpapir, der saa atter over-
fører det trykte paa Papiret.

          Malling-Hansens Skrivekugle.

Ved Finansloven foreslaas bevilget Udsæt-
telse med Tilbagebetalingen af det Pastor
Malling-Hansen i Finantsaaret 1878-79
til første Fabrikation og Udbredelse af
Skrivekuglen tilstaaede Laan af 20,000 Kr.
at forrente med 4.pCt. og at afbetale
med 10,000 Kr. 15 Maaneder efter Laa-
nets Udbetaling samt med 10,000 Kr. 9
Maaneder derefter. Da Debitor ikke saae
sig i Stand til at betale det den 1. Sep-
tember 1880 forfaldne Afdrag, anholdt
han om Udsættelse til 11.Juni 1881 med
Afdragets Tilbagebetaling, til hvilken Ter-
min Ansøgeren formente at kunne udfri
hele Laanet. Da 11.Juni Termin imid-
lertid var forløben, uden at Tilbagebetaling
af Laanet fandt Sted saa lidt som Berig-
tigelse af de til samme Tid for et halvt
Aar forløbne Renter – medens de til
11.December Termin 1880 forfaldne
Renter vare berigtigede, - har han indgivet
et Andragende til Finantsministeriet om
at erholde en Udsættelse til 11.September
1885 med Tilbagebetaling af Laanet samt
en Fritagelse for yderligere Betaling af
Renter i samme Tid. Udgifterne til Fa-
brikationen navnlig ved Udarbeidelsen af
nye Modeller samt Afgifter til Agenter,
have været betydelig større end paaregnet,
medens Salget ikke har været saa stort
som forventet, som Følge af, at det, da
Maskinen traadte ud i det praktiske Liv,
viste sig, at den endnu led af Mangler -
baade i Konstruktion og Fabrikation. Af
det Antal af 100 Skrivekugler, der ere
blevne fabrikerede, ere kun 41 blevne af-
hændede, medens de resterende 59 nu, da
en langt mere fuldkommen Skrivekugle er
under Arbeide, næppe vil kunne blive
afhændede og i alt Fald kun for en meget
ringere Pris end de tidligere afsatte.
Igjennem forskjelllige kostbare Forsøg og
Modeller er Skrivekuglen efter Andra-
gerens Formening nu naaet til et langt
betydeligere Standpunkt i Bekvemhed, Sta-
bilitet og Alsidighed; der er Modeller fær-
dige, der kunne skrive paa Foliopapir og
Maskiner ere i Arbeide, der skulle kunne
skrive baade store og smaa Bogstaver, hvis
Skrift altsaa vil blive lig den almindelige
Trykskrift. Andrageren nærer derfor ikke
mindste Tvivl om, at Skrivekuglen i Frem-
tiden vil kuknne tilbagebetale den Gjæld,
der hviler paa den, men for Øieblikket, da
Udgifterne ved Fabrikationen have oversteget
Indtægterne ved Salget, og da der efter
Andragerens Udsagn foruden Gjælden til
Staten endnu hviler en Gjæld af 70,000
Kr. paa samme, vil det være ham aldeles
umuligt endnu at forrente Laanet.

      Ds. Maj. Dronningen[3] og Dronning

Olga[4] med Børn samt Hs.kgl.H. Prinds
V a l d e m a r[5]  besøgte i Formiddags Kl.10¾
det  kg . D ø v s t u m m e i n s t i t u t
og derefter det kgl. B l i n d e i n s t i t u t.
Paa Døvstummeinstitutet modtoges de høie
Herskaber af Forstander Pastor M a l l i n g-
H a n s e n, som foreviste Underviisningsmethoderne,
navnlig for Bibringelsen af Tegnsproget, samt
Underviisningens Resultater, deriblandt specielt
det kvindelige Haandarbeide, og Husets Indretning.
Efter en lille Vandring gjennem Døvstumme-
institutets smukke Have aflagde Majestæterne
deres Tak til Forstanderen for den Glæde,
Besøget havde beredet dem, og begave sig
derefter tilfods til Blindeinstitutet, hvor de
modtoges af Institutets Forstander, Hr. J.
M o l d e n h a w e r.

- - - - - (JMC: resten af teksten handler om besøget på
Blindeinstituttet og er her udeladt).

Fritz August Bech, som på den tiden var lærer ved Døvstummeinstituttet i København, skriver langt mer uformelt om ulike morsomme tildragelser ved dette kongelige besøket ved instituttet i sin biografi "Fra gamle Dage paa Institutet":

"Til Slut vil jeg fortælle lidt om et kongeligt Besøg paa Instituttet i Midten af Firserne.  Forstander Malling-Hansen var foruden Forstander og Præst tillige Opfinder. Han havde som den første i Verden lavet en Skrivemaskine, men han prøvede paa mange andre Ting. Paa den Tid, jeg kom til Instituttet, vejede og maalte han Børnene hver Morgen og Aften. Han skrev Tallene op i en Bog og beviste, at de ikke tiltog lidt i Vægt og Højde hver Dag Aaret rundt, men at de tiltog meget stærkt i Vægt i August-December, lidt i December-April og næsten stod stille i April-Juli, medens de derimod voksede mest i Højden i April-Juli, mindst i August-December.

En dejlig Sommerdag kom saa den kgl. Familie kørende ud til Instituttet i de fine Ekvipager (Vogne) med de røde Kuske og Tjenere paa Bukken. Der var den gamle Kong Christian IX[1] og Dronning Louise[2] og nogle af deres Gæster bl.a. deres Svigerdatter, den yndige Dronning Olga af Grækenland[3] med sine 2 Sønner, Kronprins Constantin[4] og Prins Georg[5], henholdsvis 16 og 15 Aar gamle. Det kan nok være, at de døvstumme Børn var betagne af Synet, men de blev hurtigt sendt op i Klasserne, medens Modtagelsen fandt Sted. Forstanderen havde faaet Bud om Besøget et Par Dage før, og hele Instituttet var i den reneste og fineste Orden. Lærerne stod hver i sin Klasse i sort Frakke med hvid Handske paa venstre Haand, og Drengene rejste sig og bukkede, og Pigerne nejede, medens Herskaberne bevægede sig fra den ene Klasse til den anden og stod lidt og saa paa Undervisningen.  Men Dronning Louise. Der havde hørt noget om Forstanderens Vejninger, begyndte at tale med ham derom og ytrede Ønske om selv at blive vejet. Naturligvis førte Forstanderen saa Herskabet ind paa Sovesalen, hvor den store Vægt stod, og Dronningen kom op paa Vægten, det viste sig at hun kun vejede 95 Pund (47½ kg), men hun var jo lille og højt oppe i Aarene. ”Men nu skal vi se, hvad de store Prinser fra Grækenland vejer,” sagde Hds. Majestæt, ”hvor er de?” Forsvundne var de, men da en af Lærerne straks løb rundt efter dem, fandt han dem siddende paa Køkkenbordet nede i Kælderen, gnavende paa en tyk Rundtenom Rugbrød med Fedt. Den smagte dem udmærket."

      Den broderlige Arbeidsklasses Hjælpefor-

ening. Foreningens Medlemmer med Damer have
Adgang til det kgl. Døvstummeinstitut Søndag den 14.
September, Eftermiddag kl. 4 præcis. Forstander
Malling Hansen indleder Besøget med et Foredrag
om Døvstummesagen. Medlemmerne bærer Festtegn.

    Det kgl. Døvstummeinstitut blev
igaar besøgt af den broderlige Arbeidskasses
Hjælpeforenings Medlemmer, der havde givet
Møde i et Antal af over 1000. Forstander,
Pastor M a l l i n g-H a n s e n holdt for den
talrige Forsamling et Foredrag om Døvstumme-
sagen og forklarede, hvorledes Undervisningen i
de forskjellige Døvstummeanstalter her i Landet
blev ledet, og viste de forskjellige Tegn, der be-
nyttedes. Det interessante Foredrag lønnedes
med Bifald, hvorefter Medlemmerne besaa de
forskjellige Lokaler, Sovesalene, Skolestuerne og
Kjøkkenet samt de udstillede Elevarbeider, der
vakte Kjenderes Beundring. I Institutets
store Have blev den indviklede Undervisnings-
methode ligeledes forklaret af Institutets Lærere,
ligesom flere af Eleverne bleve præsenterede i
Legemsøvelser. Med en hjertelig Imødekommen
bleve Medlemmerne viste om af Institutets
Forstander og Lærere, og Foreningens For-
mand, Tandlæge B. Nielsen [2], bragte paa
Medlemmernes Vegne herfor en Tak ved at
udbringe et af Hurraraab besvaret Leve for
Pastor Malling-Hansen.

    Erindringsgave. (N.T.). En Deputation,
bestaaende af Forstanderne for de kgl. Døvstumme-
instituter i Kjøbenhavn og Fredericia samt For-
standeren for Blindeinstitutet, Dhrr. Pastor
M a l l i n g-H a n s e n, J ø r g e n s e n og
M o l d e n h a w e r, overrakte igaar Hs.Excellence
Gehejmekonferentsraad T r a p i hans Hjem, som en
Erindringsgave fra samtlige ved de ovennævnte
Statsanstalter ansatte Lærerkræfter, en særdeles
smuk forarbeidet Messingvase paa tilhørende
Fodstykke. I varme Ord bevidnede Deputationen
Hs. Exellence den udmærkede Taknemmelighed,
Højagtelse og Hengivenhed, som han i sin lange
Embedsvirksomhed som Direktør ved sin humane
og beredvillige Optræden i saa høj Grad havde
vidst at erhverve sig hos alle, bad ham mod-
tage Gaven som en synlig Erindring herom og
ønskede Hs. Exc. Lykke og Fred paa hans gamle
Dage.  Hs. Excellence takkede bevæget og bad
Deputationen bringe sin Hilsen og Tak til alle,
der mindedes ham med Venlighed, ligesom han
udtalte sine bedste Ønsker for de Anstalter,
hvortil han saa længe havde været knyttet som
Direktør, og hvis Ve og Vel altid vilde ligge
ham paa Hjerte.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

I flere år var Remington-maskinerne de eneste seriøse konkurrenter til skrivekuglen. I 1884 kom imidlertid en tysk maskine på markedet: ”Hammonia”, fabrikeret af den Hamburg-baserede symaskinefabrik Guhl & Harbeck. (Hammonia er det latinske navn for Hamburg).

Hammonia-maskinen blev opfundet af Andreas Hansen, som udtog patent i 1882. Maskinen var en såkaldt ’index’-type, dvs den havde ikke noget tastatur som sådan men man pegede med en arm på bogstavet eller tegnet som fandtes på en flade og trykkede en typearm ned. Hammonia havde 45 bogstaver/tegn og skrev kun med store bogstaver. Index-maskiner er billige at fremstille men man kan ikke opnå god skrivehastighed. Den solgtes til at begynde med for 45 Mark, men prisen steg senere til 60 Mark – det var billigere end Remington-maskinerne og skrivekuglen. Hammonia var den første tyskproducerede skrivemaskine og også den første tyske seriefremstillede skrivemaskine.

Man mærker tydeligt at den anynome journalist ikke selv har set eller prøvet maskinen; han (eller hun)gengiver ukritisk teksten fra Illustrirte Zeitung som er udformet som en skjult reklame.

SA: Det er vanskelig å se for seg at skulle være mulig å oppnå noen særlig hurtig skrivehastighet med denne maskinen. Kunne den virkelig utgjøre en konkurrent til skrivekuglen og de andre maskinene på denne tiden? Jeg tviler sterkt på det!

     En ny Skrivemaskine. ”original

Hammonia” er navnet paa en Skrivemaskine,
som skyldes Guhl og Harbeck. Besøgende paa
Industriudstillingen ville være bekjendte med de
i de sidste 10 Aar fremkomne Konstruktioner af
den saakaldte Skrivemaskine, ved hvilken der skal
opnaaes en jævnere og tydeligere Skrift med
ringere Anvendelse af Tid og Arbeide end med
Haanden. Hos os er Forstander Malling
Hansens smukke Opfindelse bekjendt nok. I en
Række af Aar er der i Amerika og England
blevet anvendt Skrivemaskiner saavel hos For-
retningsfolk som i andre Kredse blandt Publi-
kum. Den høie Pris paa saadanne Maskiner
var dog til Hinder for den almindelige Ind-
førelse af dem, og deres Anvendelse indskræn-
kede sig derefor til Brug for svagtseende og
Blinde[1]. En tysk Opfindelse, den nye Konstruk-
tion af en Typeskrivemaskine af Guhl og Har-
beck i Hamburg, skal frembyde store Fordele,
og en saadan Maskine skal nu saavel med
Hensyn til Prisbillighed som ved den lette
Brugsmaade være i Stand til at opnaa en
almindelig Udbredelse i det praktiske Liv.

     Konstruktionens Princip er ifølge ”Illustr.
Zeit.” meget simpelt. Omtrent som ved Gjen-
nemtegning af Brodermønstre etc. – hvor
tegningen bliver lagt paa et blaat eller sort
farvet Ark og under dette et hvidt Papir, paa
hvilket Tegningen bliver frembragt ved med en
Stift at følge Konturerne af Originalen -
markerer den nye Skrivemaskine Bogstaverne
paa Papiret, naar man trykker Typerne ned.
Maskinens Bygning er meget sammentrængt,
og den forholdsvis ringe Vægt tillader en let
Transport. Det væsentligste ved den hele Me-
kanisme bestaar i en Slæde eller en Bro,
hvilken paa begge Sider i Retning op og ned
er forsynet med en Tandstang. Mellem denne
tandstangramme befinder Alfabetet sig – det
er med sort Skrift paa hvis Bund – Tal,
brugelige Sætningstegn, Afkortelser som %, P, :
etc. Under Broen befinder sig en Kapsel; denne
indeholder den farvede Papirstrimmmel, hvilken
under Skrivningen skydes frem mellem Papiret
og Typestangen. Maskinen erstatter saaledes i
enhver Retning den flinkeste Skrivers Arbeide
og er derfor vel skikket til at blive anvendt i
Kontorer etc. til Besparelse af Tid og Arbeids-
kræfter eller til i Lighed med Symaskiner at
tjene Husfliden som Næringskilde. Endogsaa
af Børn kan Maskinen ved dens lette Behand-
lingsmaade benyttes til Adspredelse eller til
Understøttelse af Hukommelsen. Man behøver
ikke at frygte, at man ved for stærkt Tryk eller
anden uforsigtig Behandling skal tilføie Maski-
nen nogen Skade. Maskinen kan ogsaa tage flere
Aftryk paa en Gang.

     Pastor M a l l i n g – H a n s e n  har i længere

Tid været sysselsat med at udfinde Forbedringer
i sin ”Skrivekugle” og har blandt andet op-
naaet den Fordel, at, medens man paa den
ældre Kugle kun kunde skrive med Papir af
indskrænket Format, kan man nu benytte
Papir af enhver Størrelse. Som bekjendt,
er der forskjellige Systemer for Skrivemaskiner,
der navnlig have lagt Beslag paa Amerikaner-
nes Opfindelsesevne, og i Modsætning til
Malling-Hansens System ere de fleste andre
Skrivemaskiner af en lige Form, omtrent som
et lille Painoforte. For at give Publikum
Leilighed til at gjøre sig bekjendt med de for-
skjellige Systemer, vil Hr. Malling-Hansen om
kort Tid arrangere en Udstilling af Skrive-
maskiner af alle mere kjendte Former, og na-
turligvis vil man ogsaa ved denne Leilighed
blive gjort bekjendt med hans forbedrede
Skrivekugle.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

SA: Denne teksten kjenner vi godt fra før av, og har publisert den tidligere med fyldige kommentarer og fotnoter. Teksten fikk vi i sin tid fra etterkommere i slekten Malling-Hansen, og den er skrevet av Malling-Malling selv på hans skrivekugle. Den er også publisert og kommentert i RMH's datters, Johanne Agerskovs bok, "Hvem var skrivekuglens oppfinner", og hun omtaler den som en reklameskrivelse. Og en reklameskrivelse er vel akkurat hva det er, og samtidig en historisk gjennomgang og en sammenlignende kommentar mellom skrivekuglen og de andre tilgjengelige skrivemaskinene på RMGs tid. Det er dog helt nytt for oss at denne reklameskrivelsen også ble publisert i flere aviser.

Dette er ikke første gang vi ser at en tekst forfattet av Malling-Hansen er publisert i Nationaltidende som redaksjonelt stoff uten oppgivelse av forfatter. Det samme skjedde i 1884, da Nationaltidende publiserte RMHs eget referat fra hans foredrag ved den store legekongressen i København. Fra brevveksling med vennen Edgar Collin, 1836-1906, som var journalist i Nationaltidende, vet vi at det var via sin venn at RMH fikk adgang til avisens spalter. Begge disse hendelsene må sies å være gode eksempler på Malling-Hansens svært gode evner når det gjaldt å skaffe publisitet for seg selv og sine aktiviteter.

Dette fremstøtet for å skaffe publisitet for sin skrivekugle, tyder på at Malling-Hansen hadde fått fornyet tro på at hans skrivekugle kunne få et større publikum, og en del av æren for dette må vi tilskrive mekanikeren, August Lyngbye. Han utviklet en forbedret utgave av skrivekuglen i 1885, og den var utstyrt med alt det en moderne skrivemaskin skulle være utstyrt med, og kunne skrive på alle slags papirformater. Den var lavere enn de tidligere modellene, og hadde fått en papirvalse tilerstatning for den gamle papirholderen. Prisen var også svært gunstig - kun 150 kr for den billigste modellen. Helt nytt var også at August Lyngye reklamerte for skrivekugler som kunne skrive med både store og små bokstaver. Kort sagt, manglet det intet ved skrivekuglen av det som de andre skrivemaskinene var utstyrt med, og den var heller ikke noe dyrere, tvert imot.

JMC: Vi lægger også mærke til detaljen om, at Malling-Hansen selv havde formået at løse problemet med at gå fra elektrisk til mekanisk papirføring – et problem som hans forskellige mekanikere ikke havde kunnet løse. Nu vet vi at denne informationen stammer direkte fra Malling-Hansen selv.

     Skrivekuglen. Lige siden 1830 har der

existeret Skrivemaskiner, der dog ikke vare be-
regnede paa at bruges af andre end Blinde,
og som alle skreve betydelig langsommere end
Pennen. Den første H u r t i g s k r i v n i n g s-
m a s k i n e, “Skrivekuglen”, der arbeidede end-
ogsaa flere Gange hurtigere end Pennen, blev
forfærdiget her i Landet i 1870 efter Pastor
M a l l i n g – H a n s e n s  Patent. Paa den
skandinaviske Udstilling i Kjøbenhavn i 1872
fik samme Maskine første Medaille og ligeledes
paa Verdensudstillingen i Wien i 1873. -
Da den i 1878 blev fremstillet paa Verdens-
udstillingen i Paris, hvor den fik Guldmedaille,
havde den gjennemgaaet mange og forskjellige
Skikkelser, dog kun hvad Papirføringen angaar,
medens selve Kuglestykket, hvori Bogstavsstemp-
lerne sidde som Radier, stadig var blevet ufor-
andret. Maskinen begydte først da at faa
praktisk Betydning, dels derved, at den gjen-
nem Salgspriser som 1200 Kr., 800 Kr., og
700 Kr. var naaet ned til at sælges for 300
Kr., dels derved, at det var lykkedes Malling-
Hansen selv at løse en Opgave, som den
Gang beskæftigede Mekanika baade her og i
London og Wien: At gjøre Maskinen uaf-
hængig af den hidtil til Flytning af Skrive-
papiret benyttede Elektricitet. I den sidste Tid
har Skrivekuglen atter gjort et væsentligt
Skridt fremad til større Betydning, idet den
nu kan skrive fuldt praktisk ogsaa paa store
Papirformater, er endnu mere solid i Papir-
føringen og koster kun 150 kr., det halve af
den Pris, som den i de sidste Aar er bleven
solgt for. Den fabrikeres for Tiden af Me-
kanikus L y n g b y e[2]. Tidligere havde tre andre
Mekanici, især Professor J ȕ r g e n s e n, men
ogsaa O t z e n[3]  og  L u n d[4], medvirket til
Maskinens Udvikling. I Nordamerika er der,
især efter Skrivekuglens Fremkomst, udtaget en
Mængde Patenter paa Skrivemaskiner. Kun et
eneste amerikansk Patent har ført til Fabrika-
tion af en H u r t i g s k r i v e m a s k i-
n e, denmig den ubekjendte, saakaldte ”Reming-
ton-Maskine” eller ”Typewriter” (første
Patent af 1868), opfunden af en Amerikaner
S c h o l e s i Milwaukee. Denne Maskine har
ligeledes gjennemgaaet mange Forandringer og
kaldes i sin nyeste Skikkelse ”The Caligraph”.
- I de sidste Par Aar er der fremtraadt to
andre Skrivemaskiner, nemlig den amerikanske
”Hall-Maskine” og Hamborger-Maskinen
”Hammonia”; begge skrive langsommere end
Pennen. Den sidstnævnte har naaet en betydelig
Udbredelse paa Grund af sin Billighed,
den sælges for 60 Kr., men er som Hurtig-
skriver ganske værdiløs, den naar ikke langt
ud over Halvdelen af Pennens Hurtighed, er
ubrugelig for Blinde og Svagssynede, men
egner sig godt til Gjennemskrivning af flere
Exemplarer paa en Gang. Den væsentligste
Forskjel mellem de nævnte 4 Skrivemaskiner
ligger i Typeføringen. Paa Skrivekuglen føres
Typestangen en meget kort lige Linie ned
mod Papiret. Den anden Hurtigskrivnings-
maskine bevæger Typerne gjennem en lang
Cirkelbue. Paa de to langsomme Maskiner
har hver Type en dobbelt Bevægelse, inden
den naar ned til Skrivepapiret. Hall-Maskinen
fører sine Typer gjennem to korte lige Linier,
Hammonia-Maskinens Typer bevæges gjennem
to krumme Linier. – Skrivekuglens Typer
have altsaa den korteste og simpleste Bevægelse.
Skrivekuglens Typeføring er tillige den soli-
deste. Der foreligger nu en smuk Samling
af særdeles anerkjendende Udtalelser fra Skri-
vekuglebrugere, baade her og i Udlandet. -
At Maskinen ikke endnu har vundet almindelig
Udbredelse, ligger væsentlig i den hidtilværende
høie Salgspris. En anden Grund til, at en
saadan Opfindelse maa bruge saa lang Tid for at
arbeide sig frem til fuld Anerkjendelse ligger
deri, at medens den vel kan benyttes strax af
enhver, saa skal der dog arbeides i længere
Tid med den, før Vedkommende ret kommer
til Forstaaelse af det tidssparende og i flere
andre Henseender nyttige og tilfredsstillende
i Brugen af Maskinen. Den deler i denne
Henseende Skæbne med de betydeligste Opfin-
delser, og da ogsaa deri, at Arbeidet og Kam-
pen for Udviklingen af Opfindelsen mange Aar
igjennem skaffer store Udgifter uden at bringe
tilsvarende Indtægter.

          Udstilling af Skrivemaskiner.

Skrivekuglens Opfinder, Pastor Malling-
Hansen, havde i Følge ”Dagbl.” i Man-
dags for en privat Kreds foranstaltet en
Udstilling af forskjellige Skrivemaskiner
til sammenligning med en af hans
Skrivekugler, der forefandtes i en ny for-
bedret Udgave. Saa mange Skrivema-
skiner, der fandtes, saa mange Systemer
repræsenterede ogsaa disse. Den ham-
borgske Skrivemaskine kræver en frem
og tilbagegaaende Bevægelse af Ar-
men for hvert Bogstav, der skal skrives,
idet dette sker ved at føre en Lineal langs
en Tandstangrække, i hvilken der ved hvert
Udsnit er anbragt et Bogstav. Halls
amerikanske Skrivemaskine forlanger der-
imod en Kredsbevægelse, idet et Haand-
tag føres rundt over Bogstavpladen for
derpaa at trykkes ned paa det Bogstavs
Plads, man vil skrive. Ingen af disse
Maskiner synes derfor i Hurtighed at
kunne konkurrere med den Malling-Han-
senske Skrivekugle. Remingtons ameri-
kanske Skrivemaskine har vel den lette og
hurtige Tangentbevægelse tilfælles med
den danske Maskine, men det Apparat,
hvorpaa Tangenterne virke, en Samling
Hamre, der ere anbragte i en Rundkreds,
og hvoraf en falder ned for hvert Bog-
stav, man trykke paa, er langt mere
kompliceret og Hamrenes Bevægelse
langtfra saa sikker og saa støt som de
Stemplers, der ere anbragte i den Mal-
ling-Hansenske Kugle, og som bevæge sig
sikkert og fast gjennem denne ned paa
Underlaget, hvor de afsætte deres Mærke.
Det er særlig ved deres Underlag og den
til det knyttede Udvexling af Papiret,
hver Gang en Linie er færdigskreven, at
Forbedringer ere blevne foretagne. Den
Malling-Hansenske Skrivekugle er derved
bleven gjort ikke blot solidere, men ogsaa
endnu mindre kompliceret end i dens tid-
ligere Konstruktioner, og samtidig er der
opnaaet den meget væsentlige Forandring,
at dens Pris har kunnet nedsættes fra
300 Kr. til 150 Kr.

[1] Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

     Pastor Malling-Hansens Skrivekugle, der hidtil mærkelig nok trods sin store Praktiskhed ikke har vundet nogen synderlig stor Udbredelse, hvilket vistnok nærmest har været en Følge af, at den ikke var særlig prisbillig, den kostede 300 Kr., har for nylig, skriver et dansk Blad, undergaaet en Forandring, der vistnok vil skaffe den nyttige Maskine en Udbredelse der svarer til, hvad den fortjener. Det er nemlig lykkedes Opfinderen at fremstille Skrivekuglen i en Skikkelse, hvori den ikke alene yder Fordele i Retning af Soliditet, men ogsaa i Størrelse, saaledes at man nu er istand til at beskrive Folioark ved dens Hjælp, og endelig ogsaa, last not least[2], saaledes at den kan sælges for det Halve af den tidligere Pris, 150 Kr. Hidtil har Maskinen siden sin første Fremkomst i 1870 trodset enhver Konkurrence fra de forskellige amerikanske og tydske Maskiner, der hverken have kunnet maale sig med den i Henseende til Hastighed eller Sikkerhed; de have saaledes alle, paa Amerikaneren Sholes[3]’ ”Remington-Maskine” nær, været langsommere end Pennen, medens man med Øvelse kan bringe det til at skrive tre Gange hurtigere med Malling-Hansens Skrivekugle end med Pennen. De sidste betydelige Forbedringer ved Skrivekuglen ere udførte med Assistance af Mekanikus Aug. Lyngbye[4] i dennes mekaniske Etablissement.

    Den Malling-Hansenske Skrive-
Kugle, med hvis Forbedring den geniale Op-
finder uophørlig har beskjæftiget sig, har i
den sidste Tid gjort et nyt, særdeles betyd-
ningsfuldt Fremskridt. Skjønt yderligere
Forbedringer selvfølgelig ikke ere udelukkede,
thi det ligger nu engang i levedygtige Ma-
skiners Natur, at de bestandig stræbe efter at
udvikle sig til ideal Fuldkommenhed, er
Skrivekuglen herved naaet til en Grad af
praktisk Brugbarhed, Haandteerlighed og
Nyttevirkning, at den tilfredsstiller selv vidt-
gaaende Fordringer, og hvad der er lige saa
betydningsfuldt, den er bleven saa billig, at
den kan overkommes af Folk, der hidtil have
ladet sig afskrække af den høie Priis. Mal-
ling-Hansens Skrivekugle er et saa fuldt ud-
viklet Instrument, at den burde findes paa
ethvert Skrivebord, hos enhver Mand, der
har Omgang med Blæk og Papir, den burde
være en mandlig, og for den Sags Skyld
ogsaa kvindelig Udstyrsartikel ligesom Syma-
skinen forlængst er bleven. Den amerikanske
Type Writer (Skrivemaskine) har netop fundet
overordentlig Udbredelse hos Kvindekjønnet;
tusinder af vevre Fingre ernære sig af den
ved Afskrift, Dictat, Oversættelser o.Lign.,
ja New York Herald siger, at Tusinder og
atter Tusinder af Skrivemaskiners click høres
fra den ene Ende af Byen til den anden.
Herhjemme er Malling-Hansens ”Kugle”
solgt i et forsvindende ringe Antal Exem-
plarer; den kan endnu fremvises som en
Mærkelighed i Familiekredse og ikke over-
drevent Mange forstaae at bruge den. Imid-
lertid har Ingen lært den at kjende, uden at
han har fattet Kjærlighed til den.
     Skrivekuglen dvs den Malling-Hansenske
Hurtigskrivemaskine, er fra 1870. Man kjendte
vel allerede i 1830 Skrivemaskiner, men de
vare kun beregnede paa at benyttes af Blinde
og stode langt tilbage for Pennen i Hurtighed.
Paa den skandinaviske Udstilling i 1872 fik
Pastor Malling-Hansen første Medaille, og
den samme Udmærkelse tilkjendtes ham ved
Verdensudstillingen i Wien 1873, fordi Pro-
blemet: Hurtigskrivemaskinen her for første
Gang var løst. Da ”Kuglen” næste Gang, i
1878, mødte op ved den Internationale Vædde-
kamp i Paris, hvor den fik Guldmedaille,
havde den allerede gjennemgaaet mange og
forskjellige Skikkelser, dog kun med Hensyn til
Papirføringen, thi selve Kuglestykket, hvori
Stemplerne sidde som Radier, forblev stadig
uforandret. Paa dette Tidspunkt begyndte
Maskinen egentlig først at faae praktisk Be-
tydning, thi skjønt den altid havde arbeidet
flere Gange hurtigere end Pennen, havde dens
Kostbarhed og det nævnte Parties Construc-
tion frembudt visse Ulemper, som først nu
vare afhjulpne. Gjennem Salgspriser som
1200 Kr., 800 Kr., og 700 Kr., var den naaet
ned til en Priis af 300 Kr., og det var lyk-
kedes Malling-Hansen selv at løse en Opgave,
som dengang beskjæftigede forskjellige Mecha-
nikere i Kjøbenhavn, London og Wien, nemlig
at gjøre Instrumentet uafhængigt af den hid-
til til Flytningen af Papiret benyttede Elek-
tricitet. Der hengik nu atter nogle Aar, i
hvilke der under Medvirkning, navnlig af
Professor Jȕrgensen saavelsom af Mechanikerne
Otzen, Lund og Lyngbye, arbeidede paa Ma-
skinens Udvikling, og den er nu naaet saa vidt,
at den skriver fuldt praktisk ogsaa paa
store Papirformater, er mere solid i Papirføringen
end hidtil og kun koster 150 Kr., det Halve
af den Priis, for hvilken  den er bleven solgt
i de sidste Aar.
            For faa Dage siden havde Pastor Malling-
Hansen foranstaltet en Udstilling af forskjellige
Skrivemaskiner til Sammenligning med hans
egen forbedrede Skrivekugle. Heriblandt
fandtes den amerikanske ”Remington Maskine”
eller Typewriter, der er opfunden af Ameri-
kaneren Sholes i Milwaukee, og som iøvrigt
i sin nyeste Skikkelse kaldes the Caligraph,
den anden amerikanske saakaldte ”Hall-Ma-
skine” og dne hamborgske Maskine Hammonia.
De to sidste skrive langsommere end Pen-
nen og have altsaa ingen Betydning for
Hurtigskrivning; heller ikke kunne de benyttes
af Blinde og Svagtsynede. Den væsent-
ligste Forskjel mellem de nævnte Skrivema-
skine ligge i Typeføringen. Paa Skrive-
kuglen føres Typer gjennem en meget kort
lige Linie ned mod Papiret, medens the Ca-
ligraph bevæger Typerne gjennem en lang
Cirkelbue ved Hjælp af Tangenter og Hamre,
en Ordning, der er langt mere compliceret og
usikker, og navnlig ved Slid vil frembringe
Skjævhed og Uregelmæssigheder. Paa de to
langsomme Maskiner (Hall-Maskinen og Ham-
monia) har hver Type en dobbelt Bevægelse,
inen den naar Papiret, den første fører sine
Typer gjennem to korte lige Linier, den anden
bevæge dem gjennem to krumme Linier.
Skrivekuglens Typeføring er altsaa den kor-
teste, simpleste og tillige solideste.
     Hvad der hidtil har vanskeliggjort Skrive-
kuglens Udbredelse i Masseviis, har selv-
følgelig først og fremmest været den høie
Priis. Denne Hindring er nu beseiret. En
anden Grund til at Opfindelsen maa bruge
lang Tid for at vinde almindelig Anerkjen-
delse, ligger i, at der udkræves noget, skjøndt
ikke overdrevent stort Arbeide, før man kan
komme til fuld Forstaaelse af dens Nytte og
Brugbarhed, thi skjøndt Maskinen strax kan
benyttes af enhver, udkræves der selvfølgelig
nogen Øvelse, før man haandterer den hur-
tigere og lettere end Pennen. Den deler i
denne Henseende Skjæbne med saa mange
andre betydelige Opfindelser, og da ogsaa
deri, at Arbeidet og Kampen for dens Udvik-
ling i mange lange Aar har skaffet store
Udgifter uden at bringe tilsvarende indtægter.
Det vilde være i høi Grad ønskeligt, om
Pastor Malling-Hansen – man kan des-
værre sige imod Sædvane – selv maatte
komme til at høste Frugten af den udmærkede
Opfindelse, hvormed han har gjort den lite-
raire og skrivende Deel af Befolkningen en
uvurderlig Tjeneste og sit Fædreland Ære.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Den 13 maj 1885 døde Rasmus Malling-Hansens mor efter længere tids svagelighed. Hun blev født den 9 september 1809, antagelig på Knuthenborg Gods, som datter af ’avlingsforvalter’ Matzen og Margrethe Jensine Pedersdatter[2]. Vi ved næsten ingenting om de biologiske forældre, men vi ved at hun blev døbt samme dag hun blev født ved en ceremoni i hjemmet, som senere blev bekræftet i Hunseby Kirke den 9 november 1809. Hendes gudmoder var Anne Marie, f. Kragelund (1767-1835), gift med den norske skolelærer i Hunseby Rasmus Malling (1787-1857). Såvidt vi ved blev hun straks efter fødslen adopteret af Rasmus Malling og Anne Marie. I folketællingen 1834 er hun noteret som ’fosterdatter’.

Juliane blev gift med Johan Frederik Hansen den 8 juli 1834, og de fik tre sønner: Hans Rasmus Malling Johan født 5 september 1835; Thomas Jens Jørgen født den 31 juli 1837; og Johan Frederik Oluf Emmanuel født den 3 juni 1839. Imidlertid døde skolelærer Johan Frederik Hansen af tyfus den 19 juli 1835, og Juliane blev altså enke i en alder af 25 år.

Rasmus Malling-Hansens personlige breve viser, at der var et meget nært og kærligt forhold mellem moderen og de tre sønner igennem hele livet. Hun blev beskrevet som et meget kærligt og klogt menneske.

    Vor elskede Moder, Juliane Marie
Kathrine Hansen, f. Matzen, Enke efter
vor forlængst afdøde Fader, Skolelærer J.
F. Hansen af Havlykke, hjemkaldtes den
13de Maj 1885 i sit 76de Aar. Hun døde
i Herren.
    Ringsted, den 15de Maj 1885.
R. M a l l i n g–H a n s e n   Th. J. H a n s e n

                 J. F. H a n s e n.

    Begravelsen Onsdag den 20de, Kl.12½,
fra Kapellet i Ringsted.