Hans Reinholdtsen og skrivekuglen.

Verdens første elektriske Skrivemaskine fremstillet i Flensborggade.

20 Anslag i Sekundet. – Maskinen, der skriver lige saa hurtigt som et Menneske taler.

Opfinderen af den elektriske skrivemaskine, Hans Reinholdtsen, fotograferet i Aftes i sit Værksted, siddende ved Malling Hansens Skrivekugle, Verdens første Skrivemaskine, hvis System han har lagt til Grund i sin Nykonstruktion.

Maskinmester H. Reinholdtsen, 2500 Kroner til Fuldgørelse af en elektrisk Skrivemaskine.

     Saaledes staar der paa Listen over Bevillinger, der pr. 1. Januar er uddelt af Laurits Andersens Fonds[1] Midler.

     Vi traf i Aftes Maskinmesteren i hans Hjem paa en Kvist i Flensborggade. Hans Reinholdtsen staar der paa Dørpladen. Inde i en af de smaa Stuer er indrettet et primitivt Værksted, hvor Verdens første elektriske Skrivemaskine bliver fremstillet, langsomt fulendenes Værket, hver enkelt Del af Maskinen fremstilles ved Haandens Arbejde.

Tre Maskiner allerede konstrueret.

- Jeg arbejder paa syvende Aar med Opfindelsen, fortæller Reinholdtsen, tre Maskiner har jeg allerede forfærdiget saa vidt, at jeg kunde skrive med dem, men der var stadig noget at forbedre, selv om Systemet er blevet det samme. Denne her skal det blive Alvor med, endnu er det kun Stumper, men alle Tegninger og Detailler er i Orden, det er kun konstruktionen, der mangler – om nogle Maaneder saa - - Det begyndte om Bord i Nordens Amerikabaad ”Nordhval”, jeg var Maskinmester og skulde skrive Rapporter paa Maskine, en gammel ”A.I.G”[2]. Mens jeg sad og klaprede, faldt det mig ind, at dette maatte kunne gøres meget lettere ved Elektricitet. Jeg begyndte at spekulere og regne ud, og inden længe havde jeg Planerne, det endte med, at den gamle ”A.I.G.” virkelig kom til at skrive elektrisk...

Eide saa den første Model.

Maskinmester Reinholdtsen er en Mand i Fyrrerne, han har ingen polyteknisk Uddannelse, Tilfældet og den gamle ”A.I.G.” førte ham ind paa den Opfindelse, der sikkert vil blive epokeindledende for hele Skrivemaskineindustrien.

     - Om Bord i ”Nordhval” rejste engang den berømte Aluminiumsfabrikant, senere norsk Gesandt i Paris Eide[3], der gennem Styrmanden hørte om min Maskine. Han vilde se den, og saa talte vi om det, han gav mig bl.a. en masse Raad, men det førte dog ikke til noget dengang. Heller ikke, da jeg siden kom i Forbindelse med en Bankmand i New Orleans, som nok vilde støtte mig, men som deværre døde inden jeg kunde vise ham mine Modeller.

Malling Hansens Skrivkugle, Verdens første Skrivemaskine.

     For fem Aar siden lagde jeg op og tog Arbejde herhjemme. Samtidig gav jeg mig til at studere alt, hvad der er skrevet om Skrivemaskinen, og saa opdagede jeg, at den første Skrivemaskine i Verden er konstrueret af en Dansker, Pastor Malling Hansen , der var Direktør for Det kgl. Blindeinstitut. Det var i Slutningen af 60’erne at han lavede sin Skrivekugle. Det lykkedes mig at træffe Malling Hansens Datter, der lever her i Byen, og af hende laante jeg Faderens Maskine. Efter hans System, det oprindelige, laver jeg min. Malling Hansens var nemlig den rigtige. Engang skrev han om Kap med en af Remingtons Folk og vandt overlegent, naar hans Maskine ikke naaede videre frem, skyldes det kun Mangel paa Kapital.

Tyve Anslag i Sekundet.

     Paa min Maskine er Nøglebordet for sig, forbundet med et Kabel til selve Maskinen. Klaviaturet bestaar af lutter elektriske Nøgler, der gennem Kablet og en Spople udløser Typerne. Linieføringen sker ved et Kuglesystem, og Maskinen hænger frit i et Stativ over Planet med Papiret, saaledes at man f.Eks. kan skrive i en Protokol og lignende.

     Jeg regner med at kunne komme op paa 20 Anslag i Sekundet, den nuværende Rekord er herhjemme 6, i Amerika skal den være 11. Det er ikke alene Elektriciteten, der gør det, ogsaa de Finesser, som jeg lærte af Malling Hansens Maskine. Det med den gamle A.I.G var naturligvis kun en spinkel Begyndelse.

Skrives paa 4de Sal, læses samtidigt i Stuen.

     Paa de Maskiner, vi nu bruger, skal Anslaget være ens hele Tiden for at faa en klar Skrift. Det elektriske Anslag er altid ens, uanset Fingertrykket. Medens Nøglen paa de nuværende vandrer 15 mm, behøver den kun 3 mm paa min, og Typens Vandring er 24 mm mod 78,5 mm paa de gamle. Alene af disse Tal kan De se, at der spares Tid, bortset fra, hvad der indvindes ved det meget lettere Anslag. Frigørelsen af Nøglebordet betyder, at Rigsdagsreferenten f.Eks. kan sidde med sit Klaviatur og skrive oppe i Forhandlingssalen, samtidig med, at Manuskriptet læses i Trykkeriet, og med 20 Anslag i Sekundet, vil han nemt kunne følge med Taleren.

     Det har været min store Tanke at opnaa dette Resultat, og jeg tror, at det skal lykkes mig.
     - Vil De gå til Udlandet med Opfindelsen?

     - Først vil jeg gøre den færdig. Jeg har Teknologisk Institut meget at takke for, mine første Forsøg fik jeg Materiale til derinde, men ellers har jeg mest mødt Skepsis herhjemme; vi har den slemme Fejl, at vi tror ikke paa os selv. Foreløbig er jeg glad for de mange Penge, Legatet giver mig, mange Tusinde Kroner har jeg selv ofret, og al min Fritid i syv Aar. For Tiden arbejder jeg herhjemme hele Dagen, ellers er jeg ude hos Burmeister & Wain i Sydhavnen, men Direktør Overgaard har givet mig Orlov til at arbejde Maskinen færdig.

                                 n-s.

- - - - -

JMC: Ovenstående artikel indeholder nogle faktafejl, og korrigeringer indførtes allerede dagen efter af Berlingske Tidende:

Den elektriske Skrivemaskine.

Som i Gaar omtalt har en Maskinmester hos Burmester & Wain, Hans Reinholdtsen, af Laurits Andersens Fond faaet tildelt et Legat til Fuldførelse af en elektrisk Hurtigskrivemaskine. Verdens første elektriske Skrivemaskine bliver det dog ikke, idet der allerede i en Aarrække har været fremstillet saadanne Maskiner, men Reinholdtsens System er et nyt, og vil som saadant sikkert vække Interesse inden for Skrivemaskine-Industrien.

     Med Hensyn til Æren for Fremstillingen af Verdens første Skrivemaskine, som i almen Opfattelse tillægges Danskeren Malling Hansen, er vi blevet gjort Opmærksom paa, at Englænderen Henry Mills allerede i 1714, ca. 150 Aar før Malling Hansen, fik Patent paa en Skrivemaskine, og at en Række Amerikanere, Thurber, Francis, Fairbanks, Eddy, Beach, Sholes, Glidden og Soule, siden arbejdede videre paa Opfindelsen og udtog en Del Detailpatenter. Med disse som Grundlag lykkedes det den amerikanske Remington-Fabrik i 1870’erne at fremstille den Model, der blev den sejrende. Dette var dog først nogle Aar efter at Malling Hansen havde præsenteret sin berømte Skrivekugle.

JMC: Johanne Agerskov tog til genmæle og fik indført denne udmærkede notits i Berlingske Tidende den 31 januar 1932:

Pastor Malling-Hansens Skrive-Kugle.

-----

Fra Pastor Malling-Hansens Datter har vi modtaget:

I Berlingske Tidendes Morgen-Nummer for 27. Januar staar en Meddelelse om: at Pastor R. Malling-Hansen ikke var Opfinder af Verdens første Skrivemaskine. Dette er rigtigt, foran ham staar, som angivet i Notitsen, en lang Række udenlandske Opfindere, hvis Maskiner hovedsagelig var beregnet paa at være et Hjælpemiddel for Blinde. Dette blev de imidlertid ikke paa en fyldestgørende Maade, fordi de alle var mere eller mindre mangelfulde, mere eller mindre mislykkede.

Men Pastor Malling-Hansens Fortjeneste bestaar deri: at hans Maskine – Skrivekuglen – var den første brugbare, hurtigskrivende Maskine med klare, rene Typer. Denne retmæssige Ære som første danske Opfinder af en virkelig nyttegørende Skrivemaskine for seende Mennesker forsøgte Hr. Professor H.I.Hannover i Aaret 1924 at fratage min Fader, for at overdrage den til en anden, hvis Maskine Professoren mente var opfundet før Malling-Hansens. I den Anledning samlede jeg i en Pjece – ”Hvem er Skrivekuglens Opfinder?” – alle de Oplysninger, der kunde fremskaffes angaaende min Faders og den anden Mands Opfindelser. Ved Hjælp af disse Dokumenter og ved Hjælp af en Morbroders – Provst I.A.Heibergs – Dagsbogsoptegnelser, beviste jeg: at Skrivekuglen blev opfundet i Aaret 1865, ca. 3 Aar førend Professorens Protegé opfandt sin.

     Enhver, der maatte ønske yderligere Oplysninger i denne Sag, maa jeg henvise til min ovenfor omtalte Pjece, der forhandles gennem Hr. Otto Markussens Boghandel, Gl. Kongevej 132.

Johanne Agerskov,
f.Malling-Hansen.

- - - - -

JMC: Hans Reinholdtsens kontakt med Engelke Wiberg kan vi dokumentere med nedenstående tre breve:

København d. 22-8-27.

Fru Engelke Wiberg!

Østersøgade 102. Kbhvn.

Jeg føler det som min Pligt efter vor Samtale Januar Maaned 27 at fortælle Fruen lidt om min Skrivemaskine. Undlader ikke straks at fremføre at der hver Dag er og bliver arbejdet paa Maskinen. Haabende det nu ikke skal vare saa længe som det har varet inden Resultatet kan bevises, men Fruen forstaar, der er lavet om paa det flere Gange, men undlade, forsøge at løse Opgaven som en bedre end nutidssvarende Maskine, efter alt det den har kostet mig, skal Sygdom kun forhindre mig.

Alt pekuniært Understøttelse til Fremstillingen har været fuldstændig forgæves, flere har raadet mig fra at arbejde videre, men ingen har kunnet fortælle mig at Opgaven var uløselig og absolut en Forbedring, opnaaes Hurtigskrivning altsaa noget i Retning af Stenograferingsmaskine med klar og tydelig Skrift samt omtrent lydløst, mener jeg at Opgaven er løst paa en pæn Maade. Naar noget skal bevises undenfor denne Ramme, er det min faste Overbevisning det kun kan lade sig gøre ved at fremstille Maskinen i Virkeligheden, Papiret (Tegninger) er taalmodigt og tager imod alt og kunde jeg ikke selv lave den, havde jeg maattet opgive den. Det vilde glæde mig, naar jeg naaede saa langt, Fruen samt Deres Søster Fru Agerskov, da vilde se den og udtale Deres Mening om den. Jeg fremlægger hermed et Amatørbillede for at vise hvad Stadium Maskinen er paa, idet jeg ikke kan undlade høfligst at bemærke at Fruen vil nok modtage det som ganske ”privat” jeg mener med Hensyn til Fremvisning. Med Tak for Deres allerede udviste Opmærksomhed, tegner Deres ærbødige. H. Reinholdtsen, Flensborggade 15.

- - - - -

JMC: Vi har også en kopi af et brev Reinholdtsen skrev til Engelke Wiberg to år senere, og i hvilket han medsendte to konstruktionstegninger af skrivemaskinen:

Flensborggade 15 d. 28-7-29.

Fru Engelke Wiberg.

Østersøgade. Kbhvn Ø.

Naar jeg først nu drister mig til at skrive til Dem og fremsende vedlagte Orienterings Skitse er dette fordi jeg vilde vente til jeg fik denne Skitse helt færdig og da Fruen sikkert straks ser de store Forandringer der igen er sket troer jeg det vedblivende har Deres Interesse og skal derfor forklare lidt om Enkelthederne. Straks vil jeg forklare at Skitsen er saaledes at det er selve Maskinens fulde nøjagtige Størrelse, den er som De ser fuldstændig indkapslet med en tynd Aluminiums Kasse og paa dennes skraa Kant vil De se en Fingerskrue anbragt denne tjener som Stilleskrue for hvor haardt Typens Anslagskraft skal være altsaa afhænger af Gennemslagenes Antal. Indenfor denne Skrue Kant vil de se de to Farvebaandsspoler anbragt altsaa to meget store Spoler, den ene trækker Farvebåndet paa og den anden løber det af og modsat naar den ene eller den anden er tom.

Maskinen kan jo nu med rette kaldes en Kugleskrivemaskine da den arbejder med over 1000 Stk 1/8 = 3,17 mm Kugler, Fremdriften af Maskinen skeer ogsaa ved Kugledrift men denne Skitse er ikke færdig, men Apparatet er lavet og prøvet og virker tilfredsstillende, denne Kuglekraftoverføringsanordning har særlig beskæftiget mig i meget stor Udstrækning og jeg har ansøgt om Patent derpaa, da jeg mener den kan faa stor Udstrækning og ved andre Maskinkonstruktioner og er jo meget simpel, et større Demonstrationsapparat for dette System har jeg lavet og dette bliver i en nær Fremtid prøvet paa Teknologisk Institut. Jeg tillader mig da at spørge Fruen om De (har) Lyst til at se dette paa Teknologisk Institut? Men min Skrivemaskine syntes jeg selv fremtræder i en meget fiks og enkelt Størrelse og dette er jo særlig paa Grundlag af Kuglekraftoverføringen.

     Jeg undlader ikke samtidig at henlede Fruens opmærksomhed paa Hr Overretssagfører Zeuthens Mindelegat[4] idet jeg iaar, igen agtede at gøre et Forsøg paa at blive taget i Betragtning ved dette Legats Uddeling. Ansøgning derom skal først være indsendt inden den 15 September, tænker mig muligen Fruen ogsaa iaar vil støtte mig med nævnte Ansøgning.

     Samtidig er jeg endnu saa fri at gøre Fruen en Forespørgsel til, nemlig med Hensyn til Deres Hr. Direktør J. Heiberg[5] i Chicago, jeg har nemlig tænkt mig at forespørge Hr Heiberg om der var Mulighed for at Direktøren vilde være Fuldmægtig for Patentansøgningen i Amerika, Sagen er, der forlanges fra Patentdirektionen en Fuldmægtig i det Land man søger Patentet, naar man ikke selv er Borger i Landet, altsaa Sagen har ikke noget med økonomisk Støtte at gøre, kun at gennemlæse og afsende Patentansøgningsudtogene for begge Parter, i modsat Tilfælde har jeg kun Patentbureauerne at henvende mig til, men det var for at spare disse Penge og alle Oversættelser og Tegninger lavede jeg selv. Tillader Fruen at jeg forespørger Hr. Heiberg herom?

Med forud Tak for al udvist Opmærksomhed

Tegner jeg med megen Agtelse

H.Reinholdtsen
Flensborggade 15
Kbhvn V.

NB: Hermed vedlægges 1 Skitse af Skrivemaskinen i sin sidste Udførelsesform, som det vil være mig en Glæde at overlade Fruen til Erindring om Sagens nuværende Standpunkt, men undlader ikke at henlede Fruens Opmærksomhed paa ikke at fremvise den offentligt, helst foreløbig optage det som personligt.

         HR.

JMC: Godt et år senere sender Reinholdtsen denne korte meddelelse til Engelke Wiberg om skrivemaskinens udvikling:

Flensborggade 15
17-10-30.

Ærede Fru Wiberg!

    
     Jeg tillader mig hermed at fremsende et Par smaa Billeder, for at vise Dem og Deres, Maskinens nuværende Stadium, det gaar fremad hver Dag, jeg skal nok meddele Fruen naar den skriver.

Med venlig Hilsen

H.Reinholdtsen

JMC: Obs at det lille fotografi, som på denne kopi er indsat ved brevet, er fra et tidligere brev. Jeg har ikke fundet de billeder, som HR omtaler i brevet af 17 oktober 1930.