Malling-Hansen var i hele sit voksne liv et overbevist kristet menneske og han var uddannet teolog. Hans valgsprog har efter min mening sin oprindelse og inspiration i Markusevangeliets kapitel 4, vers 1-20. Jeg citerer her fra den seneste bibelversion (2020)

Situationen er, at Jesus sidder i en båd på en sø og taler til en stor skare mennesker, blandt dem hans disciple, som er forsamlede på søens bred. Jesus taler i lignelser og siger:

”Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himmelen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold”. Og han sagde:”Den som har øren at høre med, skal høre!”

Derefter forklarer Jesus lignelsen for disciplene. Det er jo åbenbart at ’sæd’ er en metafor for ’ordet’. Sædemanden sår ordet, sædemanden er Jesus eller en anden prædikant i hans kreds som spreder ordet, det gode budskab.

Det er ganske forståeligt, at Malling-Hansen brugte dette som sit personlige valgsprog. Han var jo netop i hele sin gerning en person som konstant arbejdede med ordet som sit primære redskab – det talte ord, det skrevne ord, og ordet som tegnsprog.

Desuden var han fra Lolland, fra en egn af Danmark som var kendt for sin gode landbrugsjord. Flere af hans forfædre var landbrugere i beskeden skala. Man kan sagtens lægge en landbrugsmæssig vinkel ind i valgsproget: Det er jo enhver dygtig bondes indsigt og erfaring, at man skal så på det rette tidspunkt og desuden vælge en jordtype, som passer til det som skal gro.

Med andre ord: Rasmus Malling-Hansen kan også have hørt dette valgsprog fra bønder på hans hjemstavn.

Den tredie vinkel er, at valgsproget også kan have en døvepædagogisk mening. Malling-Hansen var jo den som formulerede og fik gennemført det som i samtidens Europa blev kendt som ”den danske deling”, hvorved de døvstumme elever blev delt i tre distinkte kategorier: 1) egentlige døvstumme, 2) uegentlige døvstumme, og 3)evnesvage døvstumme (dengang kaldt idioter). Gennem inddelingen sørgede man for, at hvert barn havnede i et undervisningsmiljø, som var bedst muligt tilpasset barnets specifikke evner og behov.

I linje med denne tolkning bliver ’sæd’ en metafor for undervisning og indlæring. ’jord’ bliver en metafor for barnets evner og behov. Og ’tjenlig tid’ bliver et udtryk for at man underviser barnet, når det er tilpas modent og modtageligt.

Den fjerde mulige vinkel og tolkning er af bredere natur. Hvis man anlægger et samfundsøkonomisk og resourceallokeringssynspunkt på valgsproget, leder det tanken hen på den store danske entreprenør og skibsreder Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, 1913-2012, som blev berømt for sit valgsprog: ”Rettidig omhu”. Egentlig overtog han dette motto fra sin far, A.P.Møller, 1876-1965.

I dette bredere samfundsøkonomiske perspektiv bliver ’sæd’ en metafor for ’resourcer’, forstået som et paraplyord for penge, personale, kundskab, energi, materialer og engagement. Altså: investér i de aktiviteter og de områder, som er højest prioriterede, og anvend resourcerne, hvor de gør mest gavn.

Sammenfatningsvis tror jeg, at Marcusevangeliet var inspirationen bag Malling-Hansens valgsprog; men jeg er samtidigt overbevist om, at alle de ovennævnte øvrige vinkler og tolkninger var naturlige for hans skarpe intellekt og sociale baggrund.