Dear Elsebet[1]

With this cross and chain your family – as well as mine – and I, personally, would like to convey our most heartfelt congratulations. This gift was once presented to me by my mother’s sister Karen, a nurse just like you are now. She inherited it from her stepmother, mother Anna. Brew master Carl Jacobsen[2] gave this piece of jewellery to mother Anna, when she was young, Mother has told me that he proposed to her, but she chose your great-grandfather – Malling Hansen – who after your great-grandmother’s early demise had been left alone with seven small girls.

(no signature)

Søren Johan Heiberg var på flere planer en central skikkelse for Rasmus Malling-Hansen: Han var forstander for det kongelige Døvstummeinstitut i København, da Malling-Hansen blev ansat som lærer i perioden fra 10 januar 1859 til 30 september 1861. Som chef for Malling-Hansen skrev Heiberg i 1862 en særdeles rosende anbefaling om ham, hvilket sikkert bidrog stærkt til, at RMH blev betroet den vanskelige post som døvelærer for de dansk-sprogede elever ved det kongelige Døvstummeinstitut i Slesvig By, en post som han havde fra 1 oktober 1862, og fra 23 april 1863 også konstitueret som førstelærer og forstander. Formelt og juridisk havde Malling-Hansen dette embede frem til 24 oktober 1864, men i praktikken måtte han – som de andre danske embedsmænd – forlade instituttet i Slesvig i februar 1864 på grund af krigen. I januar 1865 accepterede Heiberg et præstekald i Kjeldby og forlod instituttet, og dermed banede han vej for Malling-Hansens ansøgning til Kultusministeriet om posten som forstander, præst og førstelærer. Heiberg blev desuden Malling-Hansens svigerfar, da han viede sin datter Cathrine Georgia Heiberg til Rasmus Malling-Hansen, en ceremoni som fandt sted i Kjeldby Kirke den 8 september 1865.

På baggrund af Søren Heibergs rolle i Malling-Hansens liv er det motiveret at dokumentere hans biografiske data. Teksten i det følgende er fra ”Danmarks Præstehistorie 1869-1884”, udgivet af Sofus Elvius (1849-1921) i 1885-87.

              496. Kjeldby.
     Møens Herred, Præstø Amt, Sjællands Stift.

20/1 1865. Søren Johan Heiberg, f. 1/6 10 Kbh., F[1]
Peter Wilken H. Forst. F. Vartov Hosp., Kand.jur. (Søn af Provst Søren Joh. H. T Faxe, † 22/1 22, M[2] Else Christine (Cathr.) Schrøder. Stud.v.West.Inst.27; Kand. 15/1 36 h (1-1);
Alumn.p.Walkendorfs Koll[3].; Hjælpelærer v.Døvstummeinst. 3/9 36; foretog 38-39 en Rejse for at gjøre sig bekjendt med Døvstummevæs. i Udlandet; Førstelærer v. Døvstummeinst.26/1 39, tillige Forst. og Præst derved 20/4 39, ord.17/5; R[4]* 6/10 52; tillige Præst v. Ladegaarden[5] 25/2 53-8/5 57; titul. Prof. 20/4 s.A; var Aumonier[6] hos Enkedronning Caroline Mathilde; †15/1 71; Se Er. Portr.litogr. (Str.1878); - 1)gift 6/11 39 m. Engelke Marie Rørdam, f. 22/3/14 Ondløse, † 6/9 55; - 2)gift 7/2 57 m. Emma Rørdam, f.3/9 12 Ondløse, begge Døtre af Provst Thom.Schatt R.t. Tølløse-Aa; †18/9 31 og Cathr. Georgia Teilmann. – Sønner 64.20 og 254.17; Døtre gifte 446.19 og 548.4; Søster gift 181.16 – Hustrus Slægt se 313.18.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Nekrologen findes i tidsskriftet ”Smaablade for Døvstumme” 1897, som blev redigeret og udgivet af Fritz August Bech. Han er sandsynligvis også forfatter af nedenstående nekrolog.

Emma Heiberg, født Rørdam, 1812-1897,var ældre søster til Engelke Maria Heiberg, født Rørdam, 1814-1855.

I ægteskabet med Søren Johan Heiberg, 1810-1871, fik Engelke i løbet af 13 år 9 børn, som alle overlevede til voksen alder. Selv døde hun i 1855, blot 41 år gammel[1]:

1. Peter Vilken Heiberg, 1840-1920.
2. Cathrine Georgia Heiberg, 1841-1876, gift med Rasmus Malling-Hansen.
3. Thomas Schatt Rørdam Heiberg, 1843-1862.
4. Elisabeth Kirstine Heiberg, 1845-1921.
5. Carl Vilhelm Theodor Heiberg, 1846-1924.
6. Johan Alfred Heiberg, 1848-1936, præst i Amerika og Danmark, bidrog med dagbogsoptegnelser til dokumentation af Malling-Hansens tidlige arbejde med skrivekuglen.
7. Frederik Heiberg, 1850-1918, udnævnt til forstander for det kgl Døvstummeinstitut i København den 20 november 1890.
8. Bolette Christine Heiberg, 1851-1933.
9. Vilhelm Heiberg, 1853-1922.

Emma fik ikke nogen børn i ægteskabet med Søren J. Heiberg, men hun fik den store opgave at tage sig af de 9 børn, som ved hendes søsters død var i aldrene 2 til 15 år. Hendes skæbne og livsopgave som anden hustru, og uden egne børn, fik en pendant i Rasmus Malling-Hansens anden hustru, Anna Malling-Hansen, født Steenstrup,1842-1897, som på den bedst tænkelige måde blev stedmor til Rasmus’ og Cathrine Georgias 7 børn.

Professorinde Emma Heiberg.

     Efter længere Tids Svagelighed er Enke efter afdøde Professor og Forstander for det kgl. Døvstummeinstitut i København, S. Heiberg, Fru Emma Heiberg, født Rørdam, død den 31te Marts, 84 Ar gammel.

     Den afdøde var, som de fleste af dette Blads Læsere til vide, Professor Heibergs anden Hustru og Søster til hans første Hustru, Fru Engelke Heiberg. Mange af de ældre døvstumme vil mindes hende baade fra den Tid, da hun som ugift opholdt sig i Huset hos sin Søster paa Døvstummeinstituttet, og fra Tiden derefter, da hun som Professor Heibergs anden Hustru traadte i sin Søsters Sted for at opdrage dennes 8[2] moderløse Børn. De yngste døvstumme vil huske hende som den smukke, gamle Dame, der havde opslaaet sit Enkesæde i Rosenvænget, ikke langt fra Døvstummeinstituttet; derhen gik jo saa mangt et Bud fra den gamle, baade medens hendes Svigersøn, afd. Pastor Malling-Hansen var Forstander, og endnu oftere da hendes Søn, den nuværende Forstander afløste Malling-Hansen. Og alle de døvstumme, som har kendt den afdøde, baade de ældre og de yngre, vil sikkert mindes hende med Venlighed og finde det helt naturligt, at vi i Dag bringer vore Læsere et Portræt af den afdøde.

     Begravelsen fandt Sted fra Assistenskirkegaardens store Kapel den 6te April. Et stort Følge af baade hørende og døvstumme havde indfundet sig for at vise den gamle Professorinde den sidste Ære. Talrige Kranse, deriblandt Palme- og Laurbærdekorationer fra Personalet ved Instituttet i København, fra Døvstummeforeningen og fra det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia, dækkede Kisten, og Taler holdtes af Pastor P.Krag, Jakobskirken, Provst Joh. Heiberg, Odense og Pastor Fr. Heiberg, Døvstummeinstituttet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Emil Vilhelm Rolsted[1], født 1848, var i perioden 1883 til 1915 leder af ”Aandssvageanstalten Gamle Bakkehus”. I den egenskab ansatte han i 1892 Engelke Malling-Hansen som lærerinde, og Engelke arbejdede på anstalten i 6 år. Rolsted udgav i 1919 eller 1920 sine erindringer i form af et privat maskinskrevet manuskript, og dette dokument findes på Rigsarkivet i København i deres håndskriftsamling. Rolsted omtaler i sine erindringer Engelke som ”den maaske dygtigste Lærerinde Gl Bakkehus har haft”.

Efter at Engelke havde arbejdet i 6 år på anstalten, overgik hun fra 1898 til et lærerindearbejde på det kgl. Blindeinstitut i København, og det var her hun mødte sin mand, Fritz Wiberg.

Rolsted dimitteredes fra Jonstrup Statsseminarium i 1867 og var fra 1875 lærer ved det kgl. Opfostringshus. I 1883 blev han forstander for Bøbenhavns Kommunes Internat for Drenge, og i 1887 blev han leder for ”Aandssvageanstalten Gamle Bakkehus” på Frederiksberg. I 1890-92 opkøbtes ejendommen Ebberødgård ved Birkerød, der som filial kom til at rumme et arbejds- og plejehjem for voksne, mens Gamle Bakkehus var skolehjem udelukkende for udviklingshæmmede Børn.

Her gengiver vi Rolsteds kommmentarer om Engelke Malling-Hansen:

      De fleste Lærerindeudnævnelser faldt i Aarene 1892 og 93, da Skolens Udvikling tog Fart efter Udflytningen til Ebberød af samtlige Asylister og arbejdsføre. Omtrent samtidig ansattes saaledes Elisabeth Duurloo og Engelke Malling Hansen. Den første var Datter af min Formand i Arbejdet Professor D., den anden af den som Anstaltsleder og Videnskabsmand fortjente Forstander og Præst Rasmus Malling Hansen. Jeg erindrer, at jeg ved min Indstilling gjorde Opmærksom paa, at der blandt de mange Ansøgere var enkelte andre, der maatte anses som lige kvalificerede, men at jeg mente, at naar Kvalifikationerne stod omtrent lige, var det berettiget at tage Hensyn til den store Indsats de 2 Damers Fædre havde gjort i Abnormsagen, saa meget mere, som Døtrene nu stod faderløse. Gl. B. var ogsaa vel tjent med dem begge.

(JMC: ej relevant tekstafsnit her udeladt)- - - - - -Frk. Malling-Hansen var maaske den dygtigste Lærerinde, G. Bakkehus har haft. Intelligentsen lyste ud af hendes Ansigt; alt fandt hende let; men hun ”tog ikke let”, dvs. overlegent paa nogen Ting; gennemtænkte tværtimod sin Fremgangsmaade omhyggeligt og havde sin Lommebog fuld af Notater Undervisningen vedrørende; der var – i god Forstand – noget overlegent, noget frigjort ved hendes Person, der ogsaa kom hendes Undervisning tilgode. Hun havde et i Forhold til sine Evner og Begavelse passende Maal af Selvbevidsthed, der dog altid begrænsedes af hendes Selvkritik. Hendes Karakter var sikkert retlinet som hendes Faders. Hendes Virksomhed ved G.B. blev desværre kun kort (6 Aar), idet hun gik over til en bedre lønnet Stilling under Blindeinstituttet.

Research og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Annoncen i Slagelse-Posten tilbyder kurser i svensk gymnastik og er underskrevet ”J.Malling-Hansen”, hvilket måske er Johanne ?(født 13 juni 1873). Yderligere en af de 7 døtre af Rasmus Malling-Hansen havde et fornavn med ’J’ som begyndelsesbogstav, nemlig Juliane, den ældste datter, født 5 oktober 1866. Frøknerne Branners Skole i Slagelse startedes i 1881 af Louise Branner og hendes søster Marie og havde til huse i Sct. Peders præstegård. I 1885 fusionerede skolen med Frk. Bournonvilles skole og fik adressen Fruegade 13.

Også Emma Malling-Hansen underviste i en periode på denne skole.

’Svensk gymnastik’ er opkaldt efter Pehr Henrik Ling, 1776-1839, som var både digter og stifter af en gymnastisk metode. Hans gymnastik blev introduceret i Danmark på Vallekilde Højskole i 1885 (af Lings søn Hjalmar) og fik stor betydning og gennemslagskraft.

SA: Det var Emma som jobbet i flest år på søstrene Branners pikeskole, men også Johanne og Marie var ansatt noen år på skolen. Det er ingenting som tuder på at den eldste søsteren, Juliane, noensinne var ansatt ved skolen. Hennes navn finnes ikke i noen arkiver fra skolen.


Vi vet fra før av at Johanne var gymnastikklærer ved søstrene Branners pikeskole, så det er temmelig sikkert at det er hun som er personen bak annonsen.

- - - - -

     Til de af Kultusministeriet foranstaltede etaarige Kursus for Lærere og Lærerinder har Ministeriet tilstaaet Frøken E. Malling-Hansen, Lærerinde ved Frøknerne Branners Skole, Adgang med Sprog som Hovedfag.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Denne lille beskedne annonce får sin relevans i, at vi her får information om, hvorhen Anna Malling-Hansen og de yngste døtre af Rasmus Malling-Hansen flyttede efter Malling-Hansens død den 27 september 1890. Hans og Annas 9-værelses lejlighed i det kgl Døvstummeinstitut var jo – i sagens natur – en embedsbolig, og denne bolig måtte hun og de hjemmeværende døtre naturligvis evakuere efter hans død. Vi har ikke tidligere vidst, hvorhen de flyttede, men i og med denne meddelelse ved vi.

Adressen Ladegaardsvejen 9A vidner tydeligt om, at Anna belavede sig på en situation med lav pension. Det var en adresse i Tårnby på Amager, cirka 5 km fra centrum og dermed billig at leje. Dengang må det have været på landet.

SA: I 1895 var det også en vei i Frederiksberg som het Ladegårdsvej, og det var her Anna bosatte seg med sine døtre. En folketelling fra 1895, viser at Anna bodde sammen med flere av døtrene, samt en slektning av dem og en ung pike. Ladegårdsvej har en meget interessant historie. Veien er oppkalt etter den såkalte Ladegården, som ble opprettet for å kunne forsyne kongehuset med friske jordbruksprodukter. Men etter hvert var det ikke bruk for gården lenger, og etter å stått tom noen år, ble den kjøpt av staten og ble brukt til å huse Københavns fattige og bostedsløse.

Rett ved siden av ble det med årene etablert en fattiggård, og strøket var ikke akkurat regnet for å være det mest attraktive. Når jeg søker i gamle kilder, blir adressen til fattighuset oppgitt å være Ladegårdsvej 7, mens Ladegården lå i Ladegårdsvej 9. Det har voldt meg ganske mye bry å finne ut av hvor Anna Malling-Hansen egentlig bodde, for hennes adresse som er oppgitt i avisannonsen er den samme som Ladegårdens, nr 9. men med en A. Men hun og hennes døtre bodde åpenbart ikke sammen med "døgenikter", prostituerte, bostedsløse og rusmisbrukere. Så åpenbart har det ligget flere boliggårder ved siden av Ladegården, for i en folketelling fra 1895, finner man både Ladegårdvej 9 A, B og C, og alle de som bodde der, var folk med respektable yrker, som åpenbart ikke lå samfunnet til last. Mens i Ladegården finner man mer enn 500 residenser, uten noen yrkesbetegnelse. I den gården som var hjemmet til Anna og døtrene bodde det i alt 40 mennesker fordelt på tre etasjer.

Ladegårdsvej lå ganske idyllisk til ved siden av Ladegårdså, en utgravd kanal som en gang i tiden tjente som ferskvannskilde og badested for Københavns befolkning, men som etter hvert ble den neglisjert og endte opp som en kloakkgrøft. I 1897, ble åen lagt i tunnel, og over ble det anlagt veier. Ladegårdsvej skiftet etter det navn til Åboulevarden, og i dag er denne veien en av Københavns mest trafikkerte innfartsårer.

En ting som ledet meg på sporet av at at Ladegårdsvej sannsynligvis lå i nærheten av sentrum i København, var at alle de tre andre gatene som nevnes, der gulluret muligens var mistet, alle ligger i det samme området som Ladegårdsvej lå i 1895. Det er nærliggende å tro at en av pikene, eller Anna selv, muligens mistet uret på vei hjem. Skal tro om det noensinne ble funnet og levert til den rettmessige eieren.

- - - - -

Tabt.

    Et lille Dame-Gulduhr er tabt Onsdag Aften den 27de Marts mellem 8 og 9 paa Strækningen mellem Nørrevoldsgade gjennem Vendersgade til Elmegade[1]. Det bedes afleveret hos fru Malling-Hansen. Ladegaardsveien 9 A, 3.S, mod en Douceur.

- - - - -

Døde.

- -

     At Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut, cand. phil. H. M. H a n s e n  R o s b j e r g, er afgaaet ved Døden paa kgl. Fredriks Hospital, bekjendtgjøres herved paa Familiens Vegne af hans Forlovede.

     Kjøbenhavn, den 24. August 1898.

              Marie Malling-Hansen.

         Begravelsen finder Sted fra det kgl. Døvstummeinstitut Søndag den 28. August Kl.11.

†

H. M. Hansen Rosbjerg.

     Netop som det ny Skoleaar havde taget sin Begyndelse, mistede det kgl. Døvstummeinstitut i København en af sine Lærere, den næstyngste i Rækken, cand.phil H.M. Hansen Rosbjerg, idet en heftig Nyrebetændelse, med uafbrudte Blødninger i 8-9 Uger, gjorde Ende paa hans Liv. Allerede for et Par Aar siden havde han haft de første Mindelser af Sygdommmen, men hans i øvrigt stærke Legeme overvandt dengang Faren. Ogsaa nu haabede man, at han skulde være kommen over Sygdommen, og da Elever og Medlærere ved Sommerferiens Begyndelse skiltes fra ham, var der næppe nogen, der anede, at Døden var saa nært forestaaende. Selv haabede han lilge til det sidste paa at blive rask, og hans Fortvivlelse var stor over at skulle forlade Livet, det Liv, der just nu ved hans Forlovelse med afdøde Forstander R. Malling-Hansens yngste datter havde faaet saa stor værdi for ham. Den Dag, det nordiske Abnormskolemøde sluttede, den 10de Juli, blev Rosbjerg ført til Frederiks Hospital, og her døde han den 23de August. Han blev knap 31 Aar gammel.

     Hans Mikkel Hansen Rosbjerg var født i Haarby paa Fyn af Gaardmandsfolk. Han havde taget Skolelærereksamen med Udmærkelse ved Skaarup Seminarium og var efter en kort Virksomhed som Hjælpelærer fra den 1ste September 1889 bleven ansat som Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København, hvor han altsaa kom til at arbejde i 9 Aar. Enhver, der har set ham her i hans Gerning paa Skolen eller blandt Eleverne – og der var vel næppe nogen Dag, han ikke opholdt sig en Timestid eller to i Drengenes Opholdsstue - , vil have faaet det Indtryk, at Rosbjerg her var kommen i sit rette Element. Han besad den Karakterfuldhed og Karakterfasthed, der behøves ved en Opdragelsesanstalt, hvor Læreren skal være Børnenes Eksempel i moralsk Henseende, og han havde i lige Grad Evne til at vinde sine Elever og til at lære fra sig, hvad han besad af Kundskab.

     Født Bondesøn havde Rosbjerg mange af de Ejendommeligheder, der karajteriserer den Stand, hvoraf han var udgaaet. Han var støt som Bonden, men han var tillige tung og meget tilbageholden, indtil han var sikker paa sine Folk. Havde han først fattet Tillid til nogen, troede han til Gengæld ubetinget paa ham, og da var hans Offervillighed ubegrænset. Et aabent Hjerte og en aaben Haand havde han, og hans gæstfri Værelse vil længe mindes af Kollegerne, nu man ikke mere i Vagttiden kan kigge ind til Rosbjerg.

     En medfødt Trang til og Tørst efter Kundskab, en maaske for stærk Tro paa Kundskabens umiddelbare Overførelse i Aandsdannelse drev ham til, i Stedet for i Ro at leve i og for sin Gerning paa Instituttet, at studere videre. Han havde, under sit Ophold paa Instituttet, taget Studentereksamen og Filosofikum samt de to forberedende Eksaminer til teologisk Embedseksamen.

     Begravelsen foregik Søndagen den 28de August fra Instituttets Gymnastiksal. Her var festlig pyntet med Træer og Grønt, og selve Kisten var aldeles skjult af Kranse. Foruden palmedekorationer fra Personalerne ved de tre kgl. Døvstummeinstitutter bemærkedes Kranse fra Døvstummeforeningen, Frk. Mathisens Døvstummeskole, Eleverne i 7de Klasse (Rosbjergs egen Klasse, som han havde ført op fra neden). Forhenværende Elever f.T. i Arbejdshjemmet for døvstumme Piger, Seminariekammerater o.m.a.  Paa begge Sider af Kisten stod smukke Kandelabre med tændte Lys, og i Baggrunden var anbragt et Orgel, paa hvilket der spilledes til Salmesangen. 

Kl.11 samledes omkring 150 Mennesker i Salen bl.a. Direktøren for det danske Døvstummevæsen, Gehejmeraad G o o s  samt hele Lærerpersonalet fra det kgl. Institut og Frk. Mathisens Døvstummeskole, Eleverne i de øverste Klasser, mange voksne Døvstumme m.fl. Forstander, Pastor H e i b e r g, holdt Talen, i hvilken han særlig dvælede ved det personlige Forhold mellem Instituttet og den Afdøde og bragte ham en Tak for hans Virksomhed som Døvstummelærer. Efter Jordpaakastelsen bares Kisten af Kollegaer og Seminariekammerater ud paa Rustvognen, der førte Liget til Roskilde; her havde han selv ønsket at blive begravet, borte fra den larmende Hovedstad.  I Roskilde samledes saa hen paa Eftermiddagen, samtidig med Rustvognens Ankomst, en Del af de nærmeste Slægtninge og Venner for at bringe ham det sidste Farvel.

     En god Kollega, en dygtig Lærer og et godt Menneske er gaaet bort; han fortjener at mindes med Tak af alle os fra den nærmeste Kreds, der er blevne tilbage, saavel hørende som døvstumme.

- - - - -

Research og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

JMC: Rasmus Malling-Hansens yngre bror, Thomas Jensen Jørgen Hansen, 1837-1919, tog lærereksamen ved Jonstrup Statsseminarium i 1856 og fik arbejde i sin hjemstavn – som lærer ved Skjelstrup gamle skole, hvor han forblev frem til slutningen af 1876. Han var desuden kirkesanger.

SA: Det hører kanskje med til denne historien, at Rasmus Malling-Hansen utelukkende omtalte sin bror som Jørgen. Det synes som om det var det daglig anvendte navnet, selv om det offisielle navnet var Thomas Jørgen Jensen Hansen. Malling-Hansen hadde jo også det offisielle navnet Hans Rasmus Malling Johan Hansen, men ble utelukkende omtalt som Rasmus. Hans mors kjælenavn for ham var for øvrig "Mus", går det frem av et av RMH' brev til moren.

JMC: I 1877 fik han stilling som lærer ved Ringsted Borgerskole, og fra 1877 udnævnt til overlærer, senere også skoleinspektør i Ringsted. Parallelt med den pædagogiske virksomhed uddannede han sig som translatør i engelsk, og takket være hans udmærkede engelskkundskaber kunne han gennem mange år hjælpe Rasmus Malling-Hansen med oversættelser mellem dansk og engelsk – noget som var særlig vigtigt i forbindelse med Malling-Hansens ansøgninger om patenter på skrivekuglerne i England og USA og hans diskussioner med agenter for salg af hans patenter og for hans deltagelse i verdensudstillinger.

På gamle dage flyttede de tre brødres mor, Juliane Marie Hansen, 1809-1885, ind i Thomas’ embedsbolig i Ringsted, og vi ved fra folkeregisteret, at hun boede hos ham fra 1880, måske også tidligere.

SA: Jeg har akkurat sett gjennom brevene til og fra RMH, hans brødre og moren fra 1870 og fremover, og det er tydelig at moren bor sammen med Jørgen allerede da. Mange av RMS’ brev er stilet til moren og broren sammen. Av og til skriver RMH til alle tre, så broren Johan Frederik, bor sannsynligvis også veldig nærme de to. Han jobbet også på Skjelstrup skole, så det er nærliggende å tro at de alle tre bor på eller ved skolen. Det var jo vanlig at disse skolene på landsbygden hadde egne lærerboliger.  

JMC: Juliane Marie døde den 13 maj 1885. Året efter, den 20 oktober 1886, blev Thomas gift med Mathilde Henriette Andrea Thaning, født 1850. De fik to børn, Johan Andreas Thaning Hansen, født 30 august 1887, og Thyra Henriette Torkilde Thaning Hansen, født den 9 juni 1891 og død af tuberkulose allerede i 1908.

Da Thomas J. J. Thaning blev pensioneret i 1906, flyttede familien fra Ringsted til Frederiksberg, Henrik Ibsensvej 8,3.sal. Thomas døde den 26 januar 1919.

Jeg fandt på det kgl Bibliotek fire værker, som Thomas J. J. Hansen har udgivet. Det drejer sig om skolebøger for undervisning i engelsk på fire forskellige niveauer. Alle fire skolebøger har denne titel:

Illustreret Engelsk Læse- og Talebog.

Udgiven ved Th. J. Hansen.

Skoleinspektør ved Ringsted Borgerskole.

Motto: England – Danmark

J. H. Schubotes Boghandels Forlag.

I 1890 publiceredes Nr. I og Nr. II.  Året efter udkom Nr. III, første Afdeling respektive anden Afdeling

Herunder gengives nogle af siderne i respektive bog:

Nr. I: Foto av tittelbladet samt side 92 og 93.

Nr. II: Foto av tittelbladet pluss side 1 og 33.

Nr. III, første Afdeling: Foto av tittelbladet og side 31 og 32.

Nr. III, anden Afdeling: Foto av tittelbladet samt side 12 og 13, 34 og 35, 46 og 47, 105 og 106, 108 og 109, 135 pluss 144 og 145.

Det er muligt, at Thomas J. J. Hansen nåede at udgive yderligere undervisningsmateriale, og vor forskning fortsætter.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne notits giver os værdifulde informationer om Rasmus Malling-Hansens mellembroder, Thomas Jensen Jørgen Hansen. Han blev født i Hunseby Skole den 31 juli 1837. I lighed med hans to brødre, Rasmus Malling-Hansen og Johan Frederik Hansen (født 1839) blev han uddannet på Jonstrup Statseminarium. I cirka 20 år var han en højt påskønnet lærer på Skjelstrup Skole, og fra 1876 var Jørgen Hansen overlærer i Ringsted og samtidig skoleinspektør i området. Den 20 oktober 1886 ægtede han Mathilde Henriette Andrea Thaning[2], født 12 august 1850. Ifølge ”Stamtavle over Familien Thaning, P. Petersens Bogtrykkeri, København 1895”[3] fik de to børn: 1) Johan Andreas Thaning Hansen, født 30 august 1887, og 2) Thyra Henriette Torkilde Thaning Hansen, født 9 juni 1891.

Vi skal altid huske, hvor vigtig Jørgen var for Rasmus, når det gælder oversættelser af dokumenter til og fra engelsk! Jørgens indsats var af meget stor betydning, og jeg vil tro, at hans gerning inspirerede Malling-Hansens datter Emma til at tidligt interessere sig for det engelske sprog og lære det så godt, at hun fungerede som engelsklærer gennem mange år og også var statslig censor i eksaminationer i engelsk.

Jeg var ikke tidligere bekendt med, at T. J. Jørgen Hansen og hans hustru boede på Frederiksberg efter hans pensionering. Det ville være interessant dels at finde deres adresse og dels at finde yderligere informationer om deres to børn. Det eneste jeg hidtil har kunnet finde, er at sønnen Johan Andreas døde 1931 uden at efterlade arvinger. Er der arvinger efter datteren?

I ”Dagens Nyheder” 31 januar 1919 kan man læse, at Thomas J. Jørgen Hansen blev begravet fra Søndre Kapel ved Fasanvejen, hvilket betyder, at han døde i slutningen af januar 1919, 81 år gammel.

SA: I følge slektsgransker Sally Salminen var Thomas Jensen Jørgen Hansen i 1909  forlover ved niecen Engelkes bryllup og boede på Henrik Ibsensvej 8, 3. i København.

Og joda, sønnen Johan Andreas hadde etterkommere, to sønner og en datter, og det finnes nålevende etterkommere etter den yngste av dem, datteren Grethe.

80 Aar. –

     Forhenværende Lærer i Skjelstrup Skole ved Maribo, Th.J.J. Hansen, fylder den 31 Juli 80 Aar. ”Folkeskolen” skriver i den Anledning følgende:

     Hansen er født i Hunseby Skole som Søn af Lærer J.F.H. Han udgik med første Karakter i 1856 fra Jonstrup efter to Aars Forberedelse og var til 27.Decbr.1876 Lærer i Skjelstrup ved Maribo. Her var han paaskønnet i den Grad, at Befolkningen hvert Aar ved privat tegnede Bidrag forøgede hans Løn for at beholde ham. Under sidstnævnte Dato blev han kaldet til Overlærer i Ringsted, hvor han tillige i 20 Aar var Inspektør ved Byens Skolevæsen. I Jan.1906 tog han sin Afsked og bor nu paa Frederiksberg, stadig i høj Grad interesseret for Skole- og Samfundsspørgsmaal. Han er Translatør i Engelsk. I sit Ægteskab med Mathilde Thaning, Datter af Præsten A.Th. i Lyderslev, har han haft en Søn og en Datter. En af hans Brødre var den bekendte Forstander for Døvstumme-Institutet, R. Malling-Hansen, Opfinder af den første Skrivemaskine.

Ringsted.

    Dødsfald. Mellem vore Dødskundgørelser vil man i Dag finde Meddelelsen om, at tidl. Overlærer ved Ringsted Skolevæsen, Th.J. H a n s e n, er afgaaet ved Døden. Den, i hvis Lod det falder at skrive om den gamle Overlærer, har kendt grumme lidet til ham som Skolemand, næppe nogensinde tal med ham, men har ikke desmindre gennem en Aarrække staaet i ret livlig (brevlig) Forbindelse med ham, og det er med en virkelig Følelse af Vemod, at vi nu modtager Budskabet om hans Død.

     Overlærer Hansen har tilbragt en lykkelig Alderdom i København. Hans Breve afspejler et harmonisk Sind, og han bevarede til sine sidste Aar Interessen for alt, hvad der rørte sig om ham. Han fandt en tilfredsstillelse i litterært Arbejde. Adskillige Bidrag her i ”Folketidende” i Aarene før Verdenskrigen stammer fra hans Pen. Hans faste, pyntelige, Haandskrift bar præg af Akkuratesse, og først i hans allersidste Breve sporede man, at nu begyndte Haanden at vakle. Jeg opfordrede ham en Gang til at fortælle ”Folketidendes” Læsere et og andet af sine Erindringer fra sit mangeaarige Ophold i Ringsted. Men han fandt, at det, han kunde fortælle, laa for nær vor egen Tid til, at han kunde optage det til offentlig Behandling.

     Derimod har han dels anonymt, dels under Navn bl.a. fortalt Barndomsminder (fra Lolland). Og nogle af disse Barndomsminder har han senere i udvidet Form faaet optaget i ”Lolland-Falsters historiske Aarbøger”, noget, der glædede ham meget. Ogsaa engelske Oversættelser (han var jo Translatør i Engelsk) syslede han meget med. Hans første Bidrag til ”Folketidende” var netop en Oversættelse af en engelsk Dames Beretning om sit Samvær med vor store Eventyrdigter H.C.Andersen.

     Det historiske Syn var særtegnende for den gamle Skolemands Bedømmelse af Mennesker og Forhold. Han skrev saaledes i et Brev 1913:

     ”At den nuværende Tidsalder har Respekt for Fortiden og søger at forstaa den og bedømme den udfra dens Forudsætninger, forekommer mig retfærdigt og glædeligt. Det Indtryk, jeg fik af dette Forhold i min Barndom, var, at de Voxne saa med Ringeagt paa de foregaaende Slægters Idealer, Personer, Vilkaar og Litteratur...

     Jeg synes, at Budet: Du skal ære din Fader og Moder, rækker meget længere tilbage end til Forældre og Bedsteforældre. Det er dog Fortiden, der har fostret os og de Vilkaar, vi lever under, og at kende og forstaa den er en Nøgle til at kende os selv og forstaa vor egen Tid.”

     For sin gamle By vedblev han at nære en levende Interesse. Han fulgte gennem ”Folketidende” Begivenheder hernede og udtalte jævnlig sin glæde over dette Bindeled mellem hans Manddoms Arbejde og hans Alderdoms Fred.

                                           C.

     - Ved Overlærer Hansens 80 Aars Fødselsdag den 30. Juli 1917 skrev hans Efterfølger, Overlærer Fr. M o r t e n s e n  
bl.a. følgende:

     Vi, hans tidligere Medarbejdere, hans mange Venner og hans gamle Elever, vil i Anledning af Højtidsdagen mindes vor gamle Overlærer som den altid noble og rettænkende Mand, den dygtige og fremfor alt flittige Lærer, der aldrig gjorde noget halvt eller nogenlunde, men satte alle sine Evner og Kræfter in paa at gøre sit Arbejde, den daglige Undervisning som Skolens Ledelse, med den yderste Grad af Omhu. Jeg tror aldrig, at han er gaaet til en Time uden omhyggelig Forberedelse – han faldt aldrig til Ro paa Rutinen – og jeg véd, at ingen kunde have bedre Orden i Skolens Sager end hand, alt var tilrettelagt, intet af det, han havde med at gøre, gik paa Slump. Konservativ var han, men aldrig stivnet i gamle Formler; han ”fulgte med” baade i alt, hvad der angik Skolevæsen i Almindelighed, og paa sine særlige Fags Omraade, Sprog, navlig Engelsk, var hans Specialitet; - han havde studeret det i England og arbejdede stadig paa at opnaa større og større Færdighed i at benytte det...

     Overlærer Mortensen sluttede med en Tak til sin Forgænger for, hvad han havde været for Ringsted.

     Overlærer Hansen var født 30.Juli 1837. Han blev ansat ved Ringsted Skolevæsen i 1874, først som Førstelærer, siden som Inspektør og sluttelig som Overlærer. Han fratraadte sin Stilling Nytaar 1906 og har siden boet i København.

At vor kære Mand og Fader,

      pens.Overlærer

       Th. J. Hansen

i Dag er afgaaet ved Døden,

  bekendtgjøres herved.

København, den 26. Januar

               1919.

      Mathilde Hansen

          f. Thaning

Andreas[2] Thaning-Hansen.

Begravelsen foregaar Fredag den

31.Januar 1919, Kl. 2¾, fra

Fasankirkegaardens[3] søndre Kapel.

Man bemærker at de to børn, Johan Andreas og Thyra Henriette, ikke er nævnt i dødsannoncen. På en DIS hjemmeside fandt jeg oplysningen fra en slægtsforsker i Thaning-slægten at Thyra Henriette døde allerede den 11 april 1908, dvs hun blev kun 17 år, og vi kan derfor udgå fra, at hun ikke fik børn.