1890.01.04 fra språkviter Carl Adolph Nissen til Malling-Hansen.
Dette er et originalbrev, fundet på Rigsarkivet blandt Rasmus Malling-Hansens dokumenter. Det har sammenhæng med det brev RMH skrev den 3 januar 1890 til vinhandler Plum angående oversættelse af en artikel fra dansk til volapyk. Brevets tone og indhold tyder på, at brevskriveren er godt bekendt med Malling-Hansen. Jeg kan desværre ikke tyde hans navn – det kan se ud som T. H. Nissen, men jeg er meget usikker. Jeg formoder, at de har stiftet bekendtskab i volapyk-foreningen.
SA: Ja, det er vanskelig å tyde denne underskriften, særlig fordi forbokstavene henger sammen med etternavnet. Jeg sammenlignet de første bokstavene med hvordan personen skrev de stor bokstavene ellers i brevet, og mente å gjenkjenne en A. Et google-søk på "A Nissen volapyk", førte gledeligvis til et treff på en webside som handlet om både volapyk og det andre kunstspråket, esperanto, og mye tyder på at A. Nissen var aktiv innen begge språkformene. Etter det funnet, var ikke veien lang til å finne ut at Det Kongelige Biblioteket i København har portretter av en Carl Adolph Nissen, som omtales som "språkmann". Jeg forteller denne lille historien for å illustrere hvordan vi ofte jobber for å tyde håndskrifter og finne frem til historiske personer! Det er ofte det reneste detektiv-arbeidet, og gir meg faktisk mye glede, når vi lykkes i å få treff!
Vi har fot øvrig enda et brev fra C. A. Nissen i vår brevsamling: 1888.09.11.
- Carl Adolph Nissen, 1839-1905, sprogmand og lærer. Foto: DKB.
- Nissen har fått sin biografi i Dansk Biografisk Lexikon.
- Emma, 1869-1954, var ansatt som lærerinne ved Søstrene Branners Pikeskole i Slagelse fra 1891-1899.
- Johanne, 1873-1946, arbeidet ved samme skole fra 1892-1895.
- Den yngste søsteren, Marie, 1875-1949, ble ansatt i 1899.
- Engelke, 1868-1949, var også lærerinne, ved Det Kongelige Blindeinstituttet. Hun giftet seg med inspektøren der, Fritz Wiberg, egentlig Andreas Frederik Vilhelm Christian Magdalus Wiberg, 1867-1940.
- Eduard August Arnold Marcussen, 1836-1907, kaptajn, lærer, translatør og tolk. Foto: DKB.
4. Jan. 1890.
Kjære Hr. Pastor!
Idet jeg gjengjælder Deres venlige Nyaarshilsen med de bedste Ønsker for Dem, Deres Familie og Deres Gjerning, sender jeg Dem hermed en Oversættelse af deres Influenza-Artikel, som har interesseret og moret mig meget. Jeg haaber, de selv er ikke iblandt de ulykkelige sex? – Jeg bilder mig ind at have haft en af mine sædvanlige Vinterkatarrher, der komme aldeles pludselig, i Løbet af en Dag og gjøre mig aldeles umulig til Arbejde; saa holder jeg mig inde én Dag og er da i Reglen i Stand til at tage fat den tredie Dag igjen. Jeg har rigtignok haft en Del Hoste i 14 Dage, men det har jeg haft før – ogsaa om Natten, hvilket er en Pokkers ubehagelig Historie, ogsaa for omgivelserne! Men ellers have vi saa omtrent undgaaet alt Maskepi[1] med den ubehagelige Gjæst, d.v.s. hidtil. – Jeg har beregnet Arbejdet til 6 Kr., og da jeg skyldte Dem 10 Kr., saa er der 4 Kr. til Rest, som De jo nok er Mand for, ved Lejlighed at give mig Lejlighed til at ”sidde af”.
Hvad Deres Frøken Datter[2] angaar, saa kan jeg oprigtig talt ikke se, at en Skolbetaling af 1 Kr.[3] pr. Time er daarligt for en ung Lærerinde. Jeg læser saamænd selv i Efterslægten for 1 Kr. Timen, og jeg har dog et godt Navn som Lærer og har været ved det Arbejde i 32 Aar! – Jeg kan kun anbefale Dem, at avertere i Aviserne; maaske kommer der saa private Elever; jeg skal ogsaa gjerne passe paa, hvis der tilbyder sig noget, jeg kan anbefale. –
- Et Sprogakademi have vi ikke for Tiden. Ganske vist arbejdede jeg selv ved et saakaldt ”Sprogkonservatorium”, som Kapt. Marcussen[4] har oprettet, men der er ingen Trang til lærere for Tiden.
Med venligst Hilsen til Dem
Og deres Familie er jeg
Deres
C A Nissen
[1] JMC: Betyder her ’omgang, samkvem, kontakt med’.
[2] JMC: Det handler om Emma Malling-Hansen som havde tilbragt nogen tid i England for at lære sproget og som fra ca 1890 gav privatundervisning i engelsk.
SA: Senere ble Emma ansatt ved Søstrene Branners pikeskole i Slagelse, og jobbet der i åtte år, fra 1891-1899. Ved samme skole jobbet også to av de andre søstrene, Johanne og Marie, men ikke så lenge som Emma. Johanne var ansatt fra 1893-1895, mens Marie ble lærer i 1899. Som sedvanlig var den gangen, sluttet søstrene å arbeide da de giftet seg. En annen av døtrene, Engelke, hadde en livslang yrkeskarriere ved Det Kongelige Blindeinstituttet. Hun var gift med inspektøren der, Fritz Wiberg, men de fikk aldri barn. Se forøvrig Emmas annonse i Berlingske senere dette året.
[3] JMC: Her har RMH tilføjet som en fodnote: ”4/1 90. Jeg maa have skrevet galt, hun faar knapt 16 Øre pr. Time nemlig 120 Timer og med Lønning 20 Kr.”
[4] JMC: Jeg har fundet meget få informationer om kaptajn Marcussen – kun at han tog initiativ til at stifte ”Kjøbenhavns Sprogforening” den 19 januar 1884, og at han døde 70 år gammel. I Dags-Telegraphen den 20 januar 1884 kan man læse denne meddelelse: ” Kjøbenhavns Sprogforening afholdt iaftes sit første Møde. Foreningen har faaet et godt beliggende og hensigtsmæssigt indrettet Lokale i ”Erichsens Palais” (Holmens Kanal 2, 2.Sal)”.
SA: Sannsynligvis dreier det seg om Eduard August Arnold Marcussen, 1836-1907, som det finnes flere portretter av hos Det Kongelige Bibliotek. Han oppgis å ha vært kaptajn, lærer, translatør og tolk.
- Det originale dokumentet, avofotografert av Jørgen Malling Christensen.
